Henrik H. Brandt Idrættens Analyseinstitut

Præsentationer af emnet: "Henrik H. Brandt Idrættens Analyseinstitut "— Præsentationens transcript:

1 Hvad kan Idan gøre for at understøtte en positiv udvikling på idrætsanlæggene?
Henrik H. Brandt Idrættens Analyseinstitut HI-seminar, Nyborg, den 4. februar 2015

2 Præsentationsrunde Hvem er Idrættens Analyseinstitut?
Baggrund for analyse af idrætsfaciliteter i danske kommuner. Undersøgelsernes delelementer Hvad mangler? Samarbejdsmuligheder med HI Dialog

3 HVEM ER IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT
HVEM ER IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT? Samarbejde med Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på facilitetsområdet Selvejende institution under Kulturministeriet Uvildig Eksisteret siden 2005 Debat, formidling, vidensbank, nyheder, konferencer, analyser, oplæg… Play the Game, Videncenter for Folkeoplysning

4 HVAD LAVER IDAN? Atletik - forening Yoga - aftenskole
Løb – selvorganiseret DE VIL DET MEGET. Hvordan bevæger vi dig? Vil de også lave bevægelsen for os?

5 Naturen, udearealer etc.
FORSKELLIGE AKTØRER PÅ BANEN Viden og kendskab hele vejen rundt er grundlag for en god idrætspolitik Hvilke idrætsaktiviteter dyrker borgerne/vil borgerne gerne dyrke? Idrætsvaner Hvordan kan idræt og bevægelse understøttes? Idrætspolitik/strategi Hvem står for aktiviteterne? Hvor dyrker borgerne idræt? Idrætsforeninger Fitnesscentre m.m. Selvorganiseret Institutioner Idrætsfaciliteter Fitnesscentre m.m. Naturen, udearealer etc.

6 EN TYPISK UNDERSØGELSE
Undersøgelsen skal…: …angive, hvordan kommunens idræts- og bevægelsesfaciliteter i højere grad kan tilgodese såvel unge som ældres ønsker til en aktiv livsstil. …skitsere rammerne for, hvordan kommunens fremtidige strukturelle og anlægsmæssige dispositioner kan understøtte udvikling og nytænkning i fritidslivet. …vurdere den eksisterende facilitetsdækning, vedligeholdelsestilstand og kapacitetsudnyttelse (inkl. skolens faciliteter), herunder give bud på visioner for den fremtidige udvikling af kommunens idræts- og bevægelsesfaciliteter. …understøtte kommunens sigte mod at arbejde for gode og tilsvarende rammer for idræt og bevægelse i folkeskolen. TIDSPLAN Undersøgelses-perioden løber frem til april 2015 Rapporter skal foreligge i maj 2015 Evt. fremlæggelse og dialogmøde fra juni.

7 PRODUKT Grundrapport Kort afslutningsnotat med Idan/CISC’s anbefalinger Evt. fremlæggelser/ dialogmøder TO DELE: 1. Muligheder for optimering af kapacitetsudnyttelse i idrætsanlæggene Perspektiver for fremtidige investeringer og udvikling på facilitetsområdet Perspektiver for udvikling af foreningslivet og forbedret samspil mellem forskellige aktører på idrætsområdet i Gladsaxe kommune 2. SELV AGERE

8 UNDERSØGELSENS DELELEMENTER
Tilsammen består undersøgelsen typisk af forskellige dele: Baggrundskapitel om idrætten i XX Kommune. Analyse af benyttelsen og statistik på brugere af idrætsfaciliteter Undersøgelse af foreningernes, skolers og andre brugernes vilkår, holdninger, behov og udfordringer Undersøgelse af skolebørns idrætsvaner og behov Undersøgelse af voksnes idrætsvaner og behov (mht. idrætsfaciliteter og udendørs arealer) Perspektivering og anbefalinger, efterfølgende proces

9 BAGGRUNDSKAPITEL Hensigten med baggrundskapitlet er at tegne et bredt, overordnet overbliksbillede af idræts- og motionslivet i xx Kommune. Kommunal statistik for indberetninger fra og udbetalinger til frivillige folkeoplysende foreninger, lokalefordeling/booking/ udnyttelse samt kommunale udgifter til idrætsområdet. Overblik og kort over faciliteter (bl.a. antal/størrelse) og facilitetsdækning i kommunen. Facilitetsdatabase… Interviews med nøglepersoner for de kommunale idrætsfaciliteter, brugere og videnspersoner. Udtræk fra eksisterende undersøgelser/brug af eksisterende viden.

10 BENYTTELSE OG STATISTIK
Kortlægge den faktiske brug af de væsentligste kommunale idrætsfaciliteter. Opnå statistik på brugere af faciliteter: Hvem afholder aktiviteter? (foreninger, skoler, institutioner) Hvem er aktive? (køn, alder) Hvilke aktiviteter afholdes? (fodbold, håndbold, gymnastik, osv.) Hvornår er faciliteterne i brug/ikke i brug? Pege på tendenser i brugen af faciliteter. Angive muligheder for at optimere brugen, driften og udnyttelsen af faciliteterne.

11 BENYTTELSE OG STATISTIK i praksis
Hvordan? Undersøgelse i to repræsentative uger (kl eller 16-22) på hverdage i udvalgte faciliteter. Registrering af alle igangværende aktiviteter. Velafprøvet metode udviklet på SDU. Hvad er resultatet? Oversigt over det totale antal aktiviteter. Oversigt over det totale antal udnyttede tider pr. facilitet. Angive muligheder for at få plads til flere aktiviteter. Særligt i flaskehalsperioder.

12 BRUGERNES BEHOV Hvilke behov, holdninger og ønsker til idrætsfaciliteter har foreningerne, skolerne, daginstitutioner mm.? Give indblik i brugernes aktivitetstilbud, målgrupper, frivillighed/ledelse og økonomiske forhold. Skabe et indtryk af brugernes generelle udfordringer og ønsker. Skabe et stærkt grundlag for den efterfølgende udviklingsproces for brugere og ledere i kommunens idrætsliv.

13 SKOLEBØRNS IDRÆTSVANER
Hvad dyrker børn, hvor dyrker de idræt, hvilke faciliteter benytter de, og hvem står for aktiviteterne? Hvorfor dyrker børn ikke idræt i fritiden? Analyse af børns anvendelse af kommunens idrætsfaciliteter i fritiden samt deres ønsker til at dyrke idræt i fremtiden. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på kommunens folkeskoler fra klasser i løbet af foråret 2015.

14 VOKSNES IDRÆTSVANER Hvad dyrker voksne, hvor dyrker de idræt, hvilke faciliteter benytter de, og hvem står for aktiviteterne? Tilfredshed med faciliteterne. Hvordan vil voksne gerne benytte faciliteter? Hvordan ser de voksne på kommunens idrætspolitik? Analyse af voksnes anvendelse af idrætsfaciliteter, kommercielle tilbud og udendørs arealer samt ønsker til faciliteternes udvikling. Spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte voksne. Udføres i foråret 2015.

15 BRUG AF FACILITETER FØLGER LIVSFASERNE - hvordan agerer regionens faciliteter i forhold til livsfaserne?

16 MÅ VI IKKE NOK FÅ LOV AT BETALE
MÅ VI IKKE NOK FÅ LOV AT BETALE? Voksne/seniorer vil også gerne være inde… Hvor meget er du villig til at betale for at benytte kommunens indendørs idrætsfaciliteter? Halvdelen af de voksne er ’enig’ i, at… ….’det bør i højere grad være muligt for den enkelte borger selv at booke en tid (online) i en af kommunens idrætsfaciliteter’ (Undersøgelse blandt voksne, Delrapport 2)

17 BEDRE BENYTTELSE AF FACILITETER Rudersdal Særligt vigtigt for børn og unge – i stigende grad for voksne 100 pct. 30 pct. af kapaciteten er ikke i brug Ikke booket 6 pct. Primetime 16-22 Store haller F.eks. Omkring 90 pct. mellem 16 og 19. Behov for at bruge mere optimalt i mest pressede perioder.

18 SENIORER FORETRÆKKER IDRÆT I DAGTIMERNE
Men hvis vi så tager og sætter graferne for de tidlige eftermiddagstimer og ikke mindst formiddagstimerne på, ser de kurver noget anderledes ud. Lidt flere seniorer end andre voksne ønsker at være idrætsaktive om eftermiddagen – dog ikke vildt mange flere. Den helt store højdespringer er til gengæld idræt i dagtimerne. Det positive er derfor, at flertallet af den voksende gruppe af idrætsaktive seniorer ikke kolliderer med primetime i faciliteterne. De tager ikke tid fra de øvrige voksne – og børnene i øvrigt. Meeeeen så er der dog en anden problematik, det er nødvendigt at være opmærksom på. For i det foretrukne tidsrum råder rigtig mange skoler over flertallet af de i hvert fald traditionelle faciliteter – endda i en tid, hvor den nye skolereform kræver mere tid til motion og bevægelse i skoletiden. Facilitetsproblematikken vender jeg tilbage til om et par slides’ penge.

19 Hvad er vigtigt for voksne?
HVILKE FAKTORER HAR REELT BETYDNING? Hvad er vigtigt for voksne?

20 NÅR IT + EN ‘OMVENDT PYRAMIDE’ SKABER ET NYT MARKED…

21 HVORDAN KAN MAN LEVERE PÅ ALLE VÆRDIER?
Helt uenig Helt enig Hvordan kan man få flere værdier/ønsker i spil?

22 HVILKEN UDVIKLINGSRETNING VÆLGER I?
Faciliteter som udbyder? (SEPE) Crossfit i naturen? Light communities (Endomondo, NBRO, cykelhandlerens søndagstræning osv.) Flexfodbold Events Personlig træning Sundhedstræning/vejledning/motivation/måling?

23 DER ER MANGE INTERESSENTER I IDRÆTSSEKTOREN - hvem skal initiere og koordinere samarbejde?
Anti Doping Danmark Sport Event Denmark Lokale & Anlægs- fonden Projektmagere konsulenter Idrætssamvirker Boligområder m.m. Iværksættere og Leverandører Kommuner og KL Offentlige myndigheder Fonde Prof-klubber Foreninger Politikere Medier Privatpersoner Faciliteter Idan Fitnessbranchen Internationale organisationer Elite og event- organisationer DIF + forbund Folkeopl.udvalg Uddannelses- institutioner Sponsor- virksomheder Det er meget mere komplekst. Karakteristisk at man holder foreningsseminar. hvor sker inddragelsen af alle de andre borgere: g, fokusgrupper, andre typer af institutioner, faciliteterne, lette fælessskaber, seniorforeninger. Hvem repræsenterer dem DGI + landsdels- foreninger Eventmagere Forsknings- og analysemiljøer Branche- fællesskaber Firmaidrætten Team Danmark

24 HVAD KAN REGIONAL IDRÆTSSTRATEGI OG -POLITIK PÅVIRKE?
HVAD SKER UANSET? (næsten) FASTE RAMMER OG VILKÅR TRENDS SOM KAN ‘AKTIVERES’ MERE? VÆRKTØJSKASSEN HVEM KAN LEVERE? LOVGIVNING - folkeoplysningslov - borgerrettet sundhed - skolereform - osv. ØKONOMISKE RAMMER - lokale/aktivitetstilskud - andre økonomiske incitamenter? FACILITETER OG RAMMER - driftsmodeller - anvisning (prioriteringer) - kapacitetsudnyttelse - anden infrastruktur end idrætsfaciliteter TEKNOLOGI - driftsforbedringer (eks. energi) - materialer (kunstgræs) - rekvisitter og installationer FORENINGER - holdsportsforeninger - aktivitetsforeninger - motionsforeninger - stærke foreninger med ekstra potentiale - udsatte foreninger af særlig betydning - prof.- og eliteklubber KOMMUNALE INITIATIVER INSTITUTIONER SKOLER + UDDANNELSER EFTERSKOLER/HØJSKOLER ANDRE FORVALTNINGER EVENT- OG PROJEKTMAGERE IVÆRKSÆTTERE/LEVERANDØRER IDRÆTSORGANISATIONER DETAILHANDEL/ERHVERV AFTENSKOLER BOLIGFORENINGER TURISTORGANISATIONER IT/DIGITALISERING - booking (transparens, mersalg) - apps (administration, motivation) - kommunikation (direkte) - data (viden og tendenser) - opfølgning på tendenser - nye org.former/fællesskaber DEMOGRAFI - byudvikling - og afvikling - alderssammensætning - uddannelse/indkomst FINANSIERING - egenbetaling - eksterne midler - stimulere iværksætteri - stimulere frivillighed (borger/forening) IDRÆTSSTRATEGI - HVAD ØNSKER VI AT PRIORITERE/IKKE PRIORITERE? Hvilke knapper vil vi (bevidst) dreje på for at nå målene? IDRÆTSVANER, TENDENSER - aktivitetsudvikling og -afvikling - særlige målgrupper (diagnoser, integration, idrætsuvante etc. FACILITETERNE SELV FITNESS-SEKTOREN ANDRE KOMMERCIELLE SELVBESTALTEDE GRUPPER/ BORGERE Andre? FACILITETER - antal - indretning og funktion

25 EN PASSENDE ARBEJDSDELING?
Vi kan sætte strukturelle udviklinger og udfordringer på dagsordenen på et vidensbaseret og uvildigt grundlag Vi kan give input til kommunernes/faciliteternes strategier på området. Vi kan inddrage viden om generelle udviklingstræk i sektoren og bringe det i spil (Idrætssektorens Udviklingsforum) Men: Vi har ikke forstand på bygninger, organisering/normering/ledelse af personalet, driftsnære problemstillinger… Det har HI og HI’s medlemmer!

26 Hvad kan Idan gøre for at understøtte en positiv udvikling på idrætsanlæggene?
Henrik H. Brandt Idrættens Analyseinstitut HI-seminar, Nyborg, den 4. februar 2015