handling af den medicinske patient – ’det medicinske

Præsentationer af emnet: "handling af den medicinske patient – ’det medicinske"— Præsentationens transcript:

1 handling af den medicinske patient – ’det medicinske
Hjemmebe- handling af den medicinske patient – ’det medicinske kapacitetsproblem’

2 Behov i et sundhedsvæsen
Den akut syge – oftest med en enkelt sygdom. funktionen veltrimmet. Grund til stolthed Den kronisk syge mere end halvdelen af voksenkontakter i AP behov for udvikling af shared care og pt-samarbejde halvdelen har mere end én sygdom Patienten med ’medicinsk uforklarede symptomer’ (MUS) eller funktionelle lidelser. ofte den største prædiktor for forbrug 20 – 40 % af alle nye henvendelser i almen praksis og på mange amb. massiv mangel på viden, uddannelse og strategi APO – 2005 Rosendal, Fink m. fl

3 Medicinsk uforklarede symptomer – MUS Somatisering Funktionelle lidelser

4 Frede Olesen, Res. Unit for GP, Univ. of Aarhus, Denmark
Spektrum af somatisering – MUS - alle oplever symptomer - men hvornår går man til læge - og hvornår henviser lægen Råd fra familie og netværk Normal fysiologisk fænomen Symptom på sygdom? Til læge Bio-psy-soc. ramme? Til specialist = kun biomedicinsk. ramme? Se bort fra alle operationaliseringerne Reaktionsmåde, udtryksmåde (Lipowsky Kirmayer og Robbins) Eks: depression. Det kan tage forskellige grader angst. KLIK ALMINDELIG reaktionsmåde, enkeltes reaktionsmønster og påvirkelig af den situation Frede Olesen, Res. Unit for GP, Univ. of Aarhus, Denmark

5 Kikkertundersøgelse af maven i en uselekteret population af ’sure maver’ i almen praksis
Hans Chr. Kjeldsen, PhD 2004

6 Data Pia Ehlers Århus amt, 2003
MUS og kroner. Kroner Data Pia Ehlers Århus amt, 2003

7 Kronikeren

8 Den komplekst multisyge kroniker som stadig vil leve et aktivt liv
nogen bor 100 m andre 100 km fra sygehus

9 Kroniske folkesygdomme - de store tal
De 8 folkesygdomme udgør vigtigste henvendelsesårsag i mere end 50% af alle konsultationer i almen praksis. I alt 1,2 – 1,5 mill kronikere 50% mere end en lidelse! 60 – 80 % af omkostninger i SUV 5-7% står for 50% af indlæggelser

10 Shared care – 7 trin - flyt problemet – ikke patienten
Visionære ledere, som prioriterer samarbejde Fælles kultur – ansvar og forståelse. ’Kulturledelse’ Retningslinier – hvem gør hvad? Klare kommunikationskanaler Implementering Kvalitetssikring Revision, follow up.

11 Kronikerdatabase - populationsbaseret
Identifikation af målgruppen i en hel population Behovsstratificering – typisk a, b og c rette patient på rette sted Benchmarking fx en sygehusafdeling mod tilsvarende afdelinger Kvalitetsmonitorering indikatorer for god behandling rettet mod den behandlende professionelle rettet mod patientens selvmonitorering Målrettet information og tilbud ’Kære alle…..

12 Informatik Almen Praksis WEB - info til pt - journaluddrag
- info til prof. Patient/ Borger Hospital Kommune

13 Eksempler på mulig ’IT- empowerment’ - og arbejdsaflastning
Velreguleret blodtryk Blodfortyndende behandling Velreguleret sukkersyge Etc. Hvad tilråder du mig som pt. Hvad tilråder du mig som fagperson til fagperson Den velregule- rede kroniker

14 Udadgående team - løsning og/eller fejltagelse?
Et middel til ’hospital at home’ Følge hjem ’afleveringsforretning’ Opkvalificering og understøttelse af hjemmepleje og praksis Empowerment (fx apopleksitræning hjemme) En gøgeunge? Et alibi for tomgang i hjemmepleje og almen praksis? En kilde til ulighed? En følge af pseudoforskning?

15 … det var lidt træls med teamet, fordi de gik ind og ændrede nogle ting. Og så gik de på påskeferie, og så stod jeg der med nogle ordinationer, som jeg ikke vidste hvad var og sådan MAN – rapp – læge Nogen siger direkte, at de ikke har så meget forstand på det. Så lader de eksperterne gøre det. Jeg siger tit – kan du ikke samarbejde med dem, og så siger de: ja, men det er nemmere, at de bare kører det…. MAN-rapp hjspl … det er da også for dårligt, at afdelingen ikke har bragt dem i kontakt med det palliative team… MAN-rapp-hjspl. … jeg sagde til dem, at de skulle få lægen til at kontakte teamet… Frit efter hjspl. og pårør. int.

16 Er sundhedsvæsnets samlede arbejdsindsats bedre eller dårligere
Er sundhedsvæsnets samlede arbejdsindsats bedre eller dårligere? Sætter vi nogen faggrupper i tomgang? Får den samlede patientgruppe med sygdomme det bedre? Er ligheden i adgang til hjælp og ydelser uafhængig af afstand til sygehus bevaret? Baserer vi udviklingen på manglende evidens eller pseudoevidens?

17 Hvilken forsknings- og udviklingsdagsorden?
Rette pille i rette mund Klinisk forskning – hvad kan vi ideelt? Teknologivurdering – skal vi/vil vi/ har vi råd? Kvalitetsudvikling – går det som det skal? Rette patient på rette sted? Samme tre underpinde, men …. behov for massiv satsning

18 Sundhedstjenesteforskning
Tre relaterede forskningsgrene - befolkningsbaseret epidemiologi risiko, behov, sygelighed, dødelighed - tværsnit, tidstrender, forløb - klinisk epidemiologi følger patientgrupper i sundhedsvæsnet prognose, tværsnit, tidstrender - Sundhedsvæsnets organisation og dets processer Er det bedre at arrangere os efter model A end efter model B?

19 Sundhedstjenesteforskning - stilles rette spørgsmål?
Åben dyspnøklinik versus sædv. beh. i AP. Selvfølgelig er dyspnøklinik med EKKO, Spiro mv. bedst Hvad har vi ellers teknologi og eksperter til? Rette forskningsspørgsmål har to eller tre sammenligningsscenarier Er dyspnøklinik bedre end… Sædvanlig beh. med adgang til EKKO og Spiro og evt shared care. Evt.: Er de begge bedre end… Sædvanlig behandling i almen praksis Udb. af en dyspnøklinik. Nielsen LS. PhD afh. AaU 2003

20 Diagnostisk delay – typer - fra symptom til dør - og fra dør til kniv
Patientdelay* Lægedelay* Systemdelay Udredningsdelay Behandlingsdelay 1. symptom Behandling 1. konsultation hos egen læge Henvisning til sekundær sektor Endelig diagnose *) Der kan forekomme “øer” af patient- og lægedelay efter påbegyndt udredning Rikke Pilegaard Hansen, Århus

21 En annonce eller telefon Netversiom: alm.au.dk

22 Tak for opmærksomheden