Tosprogede elever og faglige tekster.

Præsentationer af emnet: "Tosprogede elever og faglige tekster."— Præsentationens transcript:

1 Tosprogede elever og faglige tekster

2 Tosprogede elever – eksempler på udfordringer
Faglæreren bliver også (fag-)sproglærer: Sproget i spil: det kommunikative aspekt – kreativitet i relation til e-learning (et tveægget sværd) Bevidsthed om fagsprogets særlige kendetegn (det faglige register): Herunder fagsproget og det førfaglige sprog, sprogets funktion i faget.

3 Faglige registre ”Til ethvert fag knytter der sig bestemte måder at bruge sproget på eller bestemte sproglige registre. Et register er en slags sprogligt mønster. Halliday beskriver det som ”en klynge af forbundne træk, der har mere-end-tilfældig tendens til at optræde sammen (…)”.” (Helle Pia Laursen, 2003)

4 Eksempel på (taksonomien i) det naturfaglige register
(Fysik): ”Alle grundstoffer og dermed alt stof er opbygget af atomer. Atomerne er sammensat af tre forskellige slags partikler: protoner, neutroner og elektroner. Protoner og neutroner danner tilsammen en kerne. Udenfor kernen findes elektronerne”. (Gjøe m.fl. 1996). Evt. suppleret med en grafisk eksplicitering.

5 Ordforråd Undersøgelser viser markante forskelle i tosprogede og modersmålstalende elevers (førfaglige) ordforråd, læseforståelse og strategier. Især problemer med det akademiske sprog (analysere, syntetisere og vurdere) i modsætning basal sprogbeherskelse (udtale, syntaks og ’konkret’ ordforråd).

6 Fagsproget - og det førfaglige ordforråd
Faglige begreber – forklares (automatisk) i bøger og af læreren. Det førfaglige ordforråd: særlige ord og udtryk, som går igen i 1-3 fag og som ikke er decideret faglige. En undersøgelse af fagtekster i fagene fysik, historie og geografi viste, at 50 % af ikke-fagordene var fagspecifikke (forekom kun i ét fag). Resten af ikke-fagordene forekom kun i et eller to andre fag. Det er sandsynligvis årsagen til, at elever med et andet modersmål opfatter lærebogstekster som vanskelige – deres ordforråd er ikke tilstrækkeligt varieret (Hvenekilde). Eksempler: Verber: illustrere, eksemplificere, fastslå, referere, skildre + nominaliseringer: illustration, illustrering, eksemplificering, skildring (jf. informationstæthed) Idiomatiske udtryk og metaforer: ’Det splittede verdensbillede bryder sammen’, ’Totalitære systemer spillede en dominerende rolle’, ’… samfundstyper har spillet fallit’.

7 Førfagligt ordforråd i mini-undersøgelse, hf dansk:
Skildrer (1/5, 7/9) Refererer (2/5, 8/9) Koncept (1/5, 7/9) (dansk som andetsprog, dansk som modersmål) Tosprogede kursister forstod generelt færre ord, faglige såvel som førfaglige og havde markant sværere ved at identificere fagord (eks. udødeliggjort)

8 Førfagligt ordforråd i mini-undersøgelse, hf dansk 2010
Skildrer (1/5, 7/9) Refererer (2/5, 8/9) Koncept (1/5, 7/9) (dansk som andetsprog, dansk som modersmål) Tosprogede kursister forstod generelt færre ord, faglige såvel som førfaglige og havde markant sværere ved at identificere fagord (eks. udødeliggjort) Læst tekst →

9 Det naturfaglige register 1: processer, taksonomier og sproglig fortætning
Basiskemi C: Titreranalyse: ”Den titrering, vi har beskæftiget os med, kaldes kolorimetrisk fældningstitrering. Titreringsreaktionen er nemlig en fældningsreaktion, og betegnelsen kolorimetrisk hentyder til, at man ser ækvivalenspunktet ved et farveskifte.” (Helge Mygind m.fl.)

10 Det naturfaglige register 2: forklaringer, processer (hændelsesforløb)
Forklaringer: ofte knyttet til processer – hændelsesforløb, fx (biologi): ”Selv om der visse steder i havet er rigelig lysenergi til at sikre en høj primærproduktion, finder den ikke altid sted. De åbne oceaner er produktionsmæssige ørkener, fordi de livsvigtige næringsstoffer hele tiden synker ud af overfladevandet som dødt organisk materiale. Undervejs mod bunden bliver det nedbrudt af bakterier og mikroskopiske svampe. Denne proces, der kaldes mineralisering (…).” (Hansen m.fl. 1995).

11 Teksteksempler Matematik: Mat B Dansk: Litteraturens veje

12 Afledet funktion Navneord: betegnelsen, funktionen, differentialkvotienten, sammenhængen, tangenthældninger, tangenthældningsfunktionen Udsagnsord: (forladt), erstattet, anskueliggøre Adverbialet: ovenfor Formidling af lovmæssigheder, systematisering Absolut og objektivt sprog, bl.a. kendetegnet ved et afpersonaliseret subjekt (som signalerer autoritet) – kommer til udtryk ved fx udbredt anvendelse af passivkonstruktioner og en abstrakt brug af pronominer i 1. person (vi, vores, os): Ekstra eksempel: ”Fordoblingskonstanten kan aflæses grafisk. Vi vælger en y-værdi på y-aksen og finder den tilsvarende x-værdi. Så finder vi den dobbelte y-værdi (…).” (Beck m.fl. 2001).

13 En litterær revolution
Faste vendinger: fx ‘ude af trit’ Navneord: moderniseringer, forestillinger, nybrud, lilleverden, morskab, idealerne, tornerosesøvn, nederlaget Metaforer (billedlige udtryk, hvor man låner ord fra andre betydningsområder): ‘den litterære scene’, ‘de nationalromantiske for Udsagnsord: hersker, taget del (deltage), dominerer, refererer Genre: Berettende – genfortælle mhp. at informere eller underholde – formidling eller kunst?

14 Litteratur Bjerre, Malene og Uffe Ladegaard (2007): Veje til et nyt sprog – teorier om sprogtilegnelse. Dansklærerforeningens Forlag. Ebbensgaard, Aase Bitsch, Murning, Susanne, Simonsen, Birgitte og Ulriksen, Lars (2007): Fra gymnasiefremmed til student, Gymnasieskolen, Nr. 16. Færch, Claus og Kasper, Gabriele (1983): Plans and strategies in foreign language communication, in: Strategies in Interlanguage Communication. Longman Gimbel, Jørgen (1995): Bakker og udale, in: Sprogforum – tidsskrift for sprog og kulturpædagogik, nr. 3 Gimbel, Jørgen (2001): Tosprogede elevers ordforråd – at kunne og turde gætte hensigtsmæssigt, in: Ufe Tema 2001. Golden, Anne (2005): Minoritetselever og ordforrådet i lærebøker, in: Språket och kunskapen – att läre på sitt andra språk i skola och högskola. Rapport från nordisk konferens den 7-8 oktober 2005 i Göteborg. Instituttet för svenska som andraspråk. Göteborg Universitet. Hansen, Kasper Lezuik (2006): Kognitive metaforer. Dansklærerforeningens Forlag. Henriksen, Birgit (2004): Ordforråd og ordforrådsindlæring, in: Holmen, Anne og Lund, Karen (red.): Studier i dansk som andetsprog. Alfabeta. Holm, Lars og Laursen, Helle Pia (2010): Dansk som andetsprog. Pædagogiske og didaktiske perspektiver. Dansklærerforeningens Forlag. Laursen, Helle Pia (2003): Dansk som andetsprog i fagene. Københavns kommune – CVU København & Nordsjælland. Laursen, Helle Pia (2005): Dansk som andetsprog i relation til danskfaget. Københavns kommune – CVU København & Nordsjælland. Laursen, Helle Pia (2004): Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen – fokus på den flersprogede klasserum. Københavns kommune – CVU København & Nordsjælland. Laursen, Helle Pia (2001): Magt over sproget – om sproglig bevidsthed i andetsprogstilegnelse. Akademisk Forlag. Lund, Karen og Risager, Karen (2001): Dansk i midten, in: Sprogforum, nr. 19. Lund, Karen (2004): Sprog, tilegnelse og kommunikativ undervisning, in: Holmen, Anne og Lund, Karen (red.): Studier i dansk som andetsprog. Alfabeta. Rubin, Joan (1975): ”What the good language learner can teach us”. TESOL - Teachers of English to Speakers of Other Languages. Thyrsted, Trine (2003): Læsning uden sproglig fortrolighed er svært, in: Besyv, nr. 12. Dansk Magisterforening.