Reform og forandring: Sammenhængsreformen Carsten Greve

Præsentationer af emnet: "Reform og forandring: Sammenhængsreformen Carsten Greve"— Præsentationens transcript:

1 Reform og forandring: Sammenhængsreformen Carsten Greve
Oktober 2019 Reform og forandring: Sammenhængsreformen Carsten Greve

2 Fra reformamok til fingrene-væk-reform?

3 Reform definition ”Reformer er bevidste forsøg fra centrale politiske aktører på – gennem brug af idéer – at grundlæggende ændre institutioner og processer i den offentlige sektor med henblik på at få dem til at fungere bedre/gøre dem mere performance orienterede/skabe fordelagtige institutionelle positioner/skabe symbolsk opmærksomhed om politiske sager”. (Greve & Pedersen s. 43. fra Greve 2012 s. 16). Se også Pollitt & Bouckaert 2017, s. 2.

4 Mette Frederiksen på S-kongres september 2016
”Vi har brug for en ny og samlet drøm for, hvordan vores velfærdssamfund skal se ud. En reform af den offentlige sektor. (…) Den rigtige styring for vores offentlige sektor er ikke længere New Public Management”. (Mette Frederiksen 23. september 2016).

5 VLAK-regeringsgrundlag november 2016: program for fornyelsen af den offentlige sektor
”Vi har tillid til medarbejderne og deres faglighed. Det vil vi vise gennem afbureaukratisering og forenkling. I dag spildes for meget energi på kontrol og papirarbejde. Regelforenkling skal bidrage til, at medarbejderne i den offentlige sektor får mere tid og fokus på at løse kerneopgaver. Vi vil sætte fokus på de offentlige ledere. De skal sætte en klar retning for arbejdet. Vi vil i højere grad styre den offentlige sektor ud fra klare mål og med et større fokus på resultater” Ledelseskommission: Sammenhængsreform: Sophie Løhde ny innovationsminister:

6 Mere tid til kerneopgaven Bedre velfærd på tværs af sektorer
Sammenhængsreform: først fire temaer Mere tid til kerneopgaven Bedre velfærd på tværs af sektorer En mere tidssvarende offentlig sektor Bedre ledelse

7 Seminar på Marienborg i april 2017 med 60 repræsentanter fra forskellige organisationer
”Målet er at skabe en sammenhængende offentlig sektor med respekt for borgerne” (Lars Løkke) Tre udfordringspaneler etableres. Proces ledes af Claus Juhl, tidl. Københavns Kommune, nu i konsulentbranchen.

8 Innovationsministeren på lytteturné til alle landets kommuner

9 Et efterår 2017 med forskellige input
Fond til sociale investeringer i velfærd Ny benchmarking enhed i Økonomi og Indenrigsministeriet Mere lige konkurrence mellem private og offentlige leverandører Partnerskab om at rydde op i overflødige regler og dokumentation Produktivitetskrav på 2% for sygehuse sløjfes i 2018 Ny civilsamfundsstrategi lanceres med Mai Mercado

10 Forår 2018 Kampen om Sammenhængsreform spidser til: Overenskomstforhandlinger
Overenskomstforhandlinger lurer forude 2018: Innovationsminister som statslig arbejdsgiver (artikel i Børsen december 2017 som optakt) Overenskomstforhandlingerne bliver langvarige i foråret 2018, 28. april 2018: forlig, hvor et af hovedkravene om lærernes arbejdstid bliver skudt til hjørne i en ny kommission, der skal undersøge lærernes arbejdstid

11 Mette Frederiksen på 1. maj 2018 med kritik af NPM
”I Socialdemokratiet er vi klar til at tage et opgør med den åndsforladte styring af den offentlige sektor. New Public Management, Moderniserings-styrelse, evige effektiviseringer, lovgivning og lovgivning og lovgivning og bureaukrati og bureaukrati og bureaukrati. Faglighed og relationer mellem mennesker er blevet skemalagte. Vi har glemt det vigtigste, vi har: tillid mellem mennesker. Tillid til hinanden.”

12 Ledelseskommissionens rapport juni 2018
Borgeren skal i centrum Politikerne skal have tillid til ledelse Samarbejdssystemet skal forenkles Forvaltningscheferne skal lede driften og udviklingen af driften Ledere skal sætte retning Ledere skal sætte holdet Ledere skal udvikle sig

13 Ros, men også kritik af Ledelseskommissionen
Ledelseskommissionens rapport får en lidt blandet modtagelse. Tankerne om mere ledelse og budskabet om, at ”ledelse er at sætte retning” bliver hilst velkommen, men der er også flere kritiske røster. Dagbladet Information (13. juni 2018) kalder i en leder kommissionen for ”Floskelkommissionen” Professor Hanne Foss Hansen (2018) fra Københavns Universitet mener, at Finansministeriets indflydelse prægede kommissionens budskaber i nogen grad.

14 Re-lancering af Sammenhængsreform efterår 2018: nu inklusive plan om Sundhedsreform
Færre regler og mindre bureaukrati Digital service i verdensklasse Bedre hjælp til borgere og familier med komplekse problemer Bedre ledelse og rette kompetencer Et mere sammenhængende sundhedsvæsen Bedre sammenhæng i vejen til uddannelse og job

15 Udspil om Sundhedsreform januar 2019
Nedlægge regionerne som demokratiske, politiske enheder (men bevare dem som administrative enheder med selvstændige bestyrelser) Etablering af 21 nye ”sundhedsfællesskaber” En national kvalitetsplan Styrke patientrettigheder Oprette en ny statslig styrelse kaldet Sundhedsvæsen Danmark med hovedsæde i Aarhus

16 Vurdering i ”Altinget” af reformen
”Juniorministeren, der lagde sporene til fremtidens offentlige sektor” Rubrikken for artiklen lyder: ”Evaluering: Trods undren og rysten på hovedet over på den nye post som minister for innovation, så er det lykkedes Sophie Løhde (V) at lægge kimen til flere reformeringer af den offentlige sektor. Det mener iagttagere, der dog ser en risiko for, at reformsporet hurtigt kan blive afsporet” (artikel i Altinget af Sine Riis Lund og Kasper Kaasgaard, 24. maj 2019).

17 Folketingsvalg og reformens afslutning
Folketingsvalg den 5. juni Regeringen skifter farve. Sophie Løhde og Lars Løkke går af som hhv. innovations-minister og statsminister. Mette Frederiksen er ny statsminister i Danmark

18 Fokuseret reformmodel
(Greve & Pedersen 2017: s. 44). Eksterne tendenser og påvirkninger indoptages i en ny fortælling om behov for reformer Reformnarrativ Idéer og fortællinger om reformer Reformkoalition Koalitioner af aktører for reform og mod reform Reformimplementering Forskellige veje til mulig policy dynamik gennem især rekonfiguration Idéer anvendes af reformkoalition, der etableres om en bestemt policy Reformkoalition skaber rekonfiguration af institutioner og aktører, så ny situation opstår

19 Konklusion: Den offentlige sektors udvikling med reformer
Lang reformhistorie i DK Dynamiske reformer, større enheder, kompleks styring Ønske om ”sammenhæng” Narrativer om reformer Koalitioner: for og imod? Implementering: hvordan skaber reformer offentlig værdi i praksis?