Velkommen til TECHCOLLEGE

Præsentationer af emnet: "Velkommen til TECHCOLLEGE"— Præsentationens transcript:

1 Velkommen til TECHCOLLEGE

2 Vedligeholdelsessystemer
Tid er penge, og derfor er det afgørende med et velsmurt og velfungerende produktionsapparat i virksomhederne, hvis de ikke skal miste momentum og dermed indtjening til bundlinjen.

3 Vedligeholdelsessystemer
Ønsker du at forebygge frem for at helbrede? Grundtanken bag organiseret og planlagt vedligehold er forebyggelse frem for helbredelse.

4 Vedligeholdelsessystemer
De gode grunde til planlagt vedligehold er mange: Ved nedbrud opstår ofte følgeskader på andre dele, og det øger omfanget af reparationer. Der kan opstå skader på personer, så det kan også være et sikkerhedsspørgsmål.  Driftstabet ved nedbrud er ofte en væsentlig faktor. Efterhånden som delene bliver for slidte, kan der være et stigende energiforbrug.

5 Vedligeholdelsessystemer
Planlagt vedligehold omfatter eksempelvis: Filtrering eller olieskift på rette tidspunkt. Reparation af maling og anden korrosionsbeskyttelse. Udskiftning af sliddele på rette tidspunkt. Udvalgte ”hot spares” (reservedele) på lager – på rette sted Småreparationer, der varetages på dag-til-dag basis f. eks. ud fra checklister Inspektion eller monitering af tilstanden – hvor skal der repareres/udskiftes nu, og hvor længe kan du vente med det næste? Løbende optimering af vedligeholdsplanen ud fra erfaringer.

6 Vedligeholdelsessystemer Organisering af planlagt vedligehold A
For at få det optimale ud af din planlægning, er det vigtigt at der tages stilling til organiseringen.  For eksempel: Risikovurdering – hvor er de kritiske elementer?  Hvordan vurderes det, hvilke udstyrsdele der kan køre til nedbrud uden konsekvenser for driften? Hvor skal vedligeholdet baseres på driftstid, hvilke på inspektion og hvilke på leverandørens anbefalinger? Skal der løbende logges data til identifikation af optimalt tidspunkt for udskiftning af dele?

7 Vedligeholdelsessystemer Organisering af planlagt vedligehold B
For at få det optimale ud af din planlægning, er det vigtigt at der tages stilling til organiseringen. Eksempelvis: Med hvilke intervaller er det hensigtsmæssigt at foretage inspektioner?  Hvor er der lovkrav til inspektionsintervallerne? Hvem skal udføre inspektionen og kræves der særlige forudsætninger? Det er ikke altid muligt at vedligeholde på det optimale tidspunkt. Hvad gør man så?  Findes der tekniske løsninger til at give dig en rettidig advarsel om tilstanden?

8 Vedligeholdelsessystemer
En række tekniske hjælpemidler og maskiner er omfattet af krav om regelmæssige eftersyn, der skal udføres minimum hver 12. måned eller hyppigere. Øvrige tekniske hjælpemidler skal efterses regelmæssigt og med intervaller, der angives af leverandøren.

9 Vedligeholdelsessystemer
På trods af at tekniske hjælpemidler og maskiner bruges, indrettes og synes at være forsvarlige, er det nødvendigt at gennemføre jævnlige eftersyn. Det er vigtigt, at de vedligeholdes, justeres og holdes i en forsvarlig stand. Ellers kan der være risiko for alvorlige arbejdsulykker.

10 Vedligeholdelsessystemer
Tekniske hjælpemidler og maskiner, som er underlagt kravene om eftersyn. Hejseredskaber og spil. Løfteredskaber. Transportredskaber. Presser til bearbejdning af jern. Trykbærende udstyr - trykbeholdere, køleanlæg og trykflasker. Anhugningsgrej. Transportable stiger. Stilladser. Pallereoler Porte. Trykluft til åndemiddelluft. Faldsikringsudstyr. Elektrisk håndværktøj. Brandslukkere. Gasinstallationer

11 Vedligeholdelsessystemer
Generelt om eftersyn Ifølge arbejdsmiljølovgivningen stilles der flg. krav: Ved passende eftersyn og vedligeholdelse sikres, at tekniske hjælpemidler og maskiner hele tiden under brug holdes i forsvarlig stand. At de er i overensstemmelse med gældende regler for deres konstruktion, udstyr og sikkerhedsanordninger.

12 Vedligeholdelsessystemer
Generelt om eftersyn Generelt er det brugerne, der skal foretage de daglige eftersyn og det nødvendige vedligehold efter retningslinjerne i brugsanvisningen. Det er altid vigtigt, at brugeren er opmærksom på, om der er uregelmæssigheder, eller om der opstår skader eller fejl under brugen. Husk at kontakte nærmeste arbejdsleder , så der kan rettes op på fejlene, inden arbejdet fortsætter.

13 Vedligeholdelsessystemer
Hovedeftersyn De tekniske hjælpemidler og maskiner, der er omfattet af kravet om lovpligtige eftersyn, skal have foretaget det, der kaldes et ”hovedeftersyn”. Hovedeftersyn 2 varianter: Minimum hver 12. måned, et såkaldt ”12 måneders hovedeftersyn” Eller hver 10. år, et ”10-års eftersyn”. Hovedeftersyn skal overlades til leverandøren eller specialuddannet personale, ”sagkyndige” eller ”særlig sagkyndige”. Hovedeftersyn og særlige eftersyn skal registreres og til hver en tid kunne dokumenteres

14 Vedligeholdelsessystemer
Definition på sagkyndig og særlig sagkyndig

15 Vedligeholdelsessystemer
Hvem kan udføre eftersyn? Nogle af eftersynene kan udføres af virksomhedens egne medarbejdere. Det er arbejdsgiverens ansvar, at finde ud af, hvornår en person, der er ansat i virksomheden, kan anses for at være kvalificeret som hhv. sagkyndig eller særlig sagkyndig. Det er også arbejdsgiveren, der har ansvaret for at kunne dokumentere, at personen har de rette kvalifikationer. Praksis er, at 12-måneders hovedeftersyn, samt 10-års hovedeftersyn, udføres af leverandøren eller anden servicevirksomhed med tilsvarende kendskab til redskaberne.

16 Vedligeholdelsessystemer
Generelt om eftersyn Følgende redskaber skal i forbindelse med hovedeftersynet have foretaget en prøvebelastning af redskabet: Alle hejseredskaber. Spil, der er indrettet til personløft. Løfteredskaber, der er indrettet til personløft. Efter prøvebelastning skal redskabet kontrolleres for eventuelle fejl eller mangler. Hvis redskabet skal være forsynet med en journal, skal denne indeholde disse oplysninger

17 Vedligeholdelsessystemer
Journaler Nogle redskaber skal anmeldes til Arbejdstilsynet og de skal være forsynet med en journal. Journal skal opbevares på eller i nærheden af redskabet. Redskaber, som skal anmeldes til Arbejdstilsynet, er følgende: Fast opstillede hejseredskaber med maksimal belastning på over 300 kg. Elektrotaljer skal anmeldes ved en maksimal arbejdsbelastning over 1000 kg. Ethvert hejseredskab, der bruges på skiftende opstillingssteder, fx byggekraner. Ethvert hejseredskab og spil, der er indrettet til personløft. Ethvert løfteredskab, der er indrettet til personløft. Anmelde pligten har den, der opstiller redskabet fx leverandøren Ved ejerskifte er det den nye ejer, der skal anmelde.

18 Vedligeholdelsessystemer
Gennemgang krav til Anhugningsgrej Samleskema for lovpligtige eftersyn

19 Vedligeholdelsessystemer
Anhugningsgrej Anhugningsgrej anvendes til sikker forbindelse mellem en byrde og den del af løfteredskabet, ofte krankrog, som byrden bæres af. Eksempler på anhugningsgrej er: Ståltorve, tovlåse, fibertove. Rulle- og bladkæder. Lænkekæder, pladeklør, fiberstrop. Magnetåg, vacuumåg. Hanefod, kævletang. Pallegaffelåg og containeråg. Manuel skraldetalje.

20 Vedligeholdelsessystemer
Anhugningsgrej Lovgrundlag Kravet om 12-måneders hovedeftersyn og månedligt eftersyn af anhugningsgrej følger Arbejdstilsynets bekendtgørelse 1109 af 15. december 1992 med senere ændringer om anvendelsen af teknisk hjælpemidler § 14 samt At-meddelelse nr. om anhugningsgrej.

21 Vedligeholdelsessystemer
Dokumentation Eftersyn skal til hver en tid kunne dokumenteres og være skriftlige i form af en eftersynsrapport. Fejl og mangler, der konstateres ved eftersynet samt efterfølgende reparation, skal fremgå af dokumentationen.

22 Vedligeholdelsessystemer
Anhugningsgrej - Eftersyn