Denne ppt kan fx bruges af tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant til et medlemsmøde om arbejdsmiljøet på skolen. Præsentationen skal ses i.

Præsentationer af emnet: "Denne ppt kan fx bruges af tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant til et medlemsmøde om arbejdsmiljøet på skolen. Præsentationen skal ses i."— Præsentationens transcript:

1 Denne ppt kan fx bruges af tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant til et medlemsmøde om arbejdsmiljøet på skolen. Præsentationen skal ses i sammenhæng med den pjece, som er udsendt til alle med Gymnasieskolen nr. 3, marts 2017.

2 Bevidstgøre om arbejdsklimaet, især stress
Derfor pjecen: Prioriteringer Bevidstgøre om arbejdsklimaet, især stress Kollektivt pres Skærpe arbejdsgiveransvaret Fokus på høj professionel kapital som vejen frem Med 2005-reformen implementerede man oven på det eksisterende på mange skoler – der blev ikke afviklet for at udvikle, hvilket bl.a. førte til mange langtidssygemeldinger. Derfor opfordrer GL skolerne til at prioritere ift. implementering af den nye reform. Det kunne fx ske ved følgende prioritering: År 1: Det nye grundforløb År 2: Fx ny feedback-kultur År 3: Nye kompetencer. Implementeringen må ske gradvist – også for at nå et ordentligt kvalitetsniveau. (Det forventer Undervisningsministeriet og politikerne også) Med pjecen vil GL bevidstgøre om arbejdsmiljøets betydning for den enkelte og kollektivet. Hvis der på skolen er et arbejdsmiljø, som opbygger stress hos medarbejderne, er det vigtigt at lægge et kollektivt pres på arbejdsgiver, da det er arbejdsgiver, der har ansvaret for skolens arbejdsmiljø. At fremme en høj professionel kapital på skolen kan være en vej til et bedre arbejdsmiljø og en bevidsthed om arbejdsklimaets betydning for kvaliteten i undervisningen. Det er vigtigt, at nedskæringer og effektiviseringer ikke ender på den enkelte medarbejders skulder, men håndteres i fællesskab – og med arbejdsgiver som den ansvarlige for arbejdsmiljøet.

3 Hvad er stress? Der eksisterer ikke en officiel definition af stress
Stress er ikke en selvstændig anerkendt diagnose i de officielle diagnosesystemer Stress er en tilstand, der er karakteriseret ved både ulyst og anspændthed Stress er ikke en selvstændig anerkendt diagnose, men kan føre til sygdomme. Vi kan tåle at være stressede i timer og dage, men ikke i uger, måneder og år. På lang sigt er stress næsten altid skadelig og går ud over livskvaliteten, det sociale liv og helbredet. Anspændt: Man forbereder sig på en ekstra indsats. Ulyst: Situationen er præget af uro, angst, vrede eller andre negative følelser. Figuren: Det er vigtigt at være præcis i sin diskurs om travlhed og stress, så reel stress ikke drukner i en stress-diskurs. Der er stor forskel på at have travlt og være stresset. Hvis travlhed kaldes stress, kan alarmer om stress drukne. Tilsvarende er det vigtigt at tage stress alvorligt – og må ikke tales ned til travlhed. Derfor er det vigtigt at have en bevidst brug af begreber på skolen.

4 Hvornår opstår stress? Stress opstår, når en person oplever, at betingelser og krav i omgivelserne overstiger personens egen vurdering af evner, kompetencer og muligheder RESSOURCER KRAV

5 Arbejde og Stress – 3 hovedproblemer
‘Traditionelle’ problemer Tempo, ensformigt arbejde, lav indflydelse, få udviklingsmuligheder ‘Arbejde med mennesker’ Uklare krav, stort arbejdspres, følelsesmæssige krav, konflikter, vanskelige elever Det grænseløse arbejde Uendelige krav, arbejde-privatlivskonflikt, manglende forudsigelighed, individualisering af krav og løsninger Traditionelt siger man, at tre slags arbejde har en højere risiko for at skabe stress. Både ‘arbejde med mennesker’ og ‘grænselæst arbejde’ gælder på gymnasieområdet. Gymnasieområdet Kilde: Tage Søndergård Kristensen

6 Malene Friis Andersen og Marie Kingston
Indflydelse Prioritér opgaverne – passende krav Ordentlig kommunikation Skab en positiv arbejdskultur Anerkendelse Hjælpe hinanden og samarbejde Pas på sig selv og hinanden stresstrappen TEMPERERET OPVARMET EFFEKTIVITET OVEROPHEDET NEDSMELTET Stresstrappen er en model til forståelse af stress som et dynamisk fænomen, der oftest udvikler sig gennem forskellige faser og trin. Det er gradvise og subtile ændringer, der kan føre til udviklingen fra trivsel over moderat stress til alvorlig stress. Stress og trivsel er ikke noget, der definitivt er eller ikke er tilstede, men kan være en udvikling, som sker i langsomt tempo, så det er svært at registrere forandringen. Den sker i et komplekst samspil mellem individ, ledelse, organisation og kulturen på arbejdspladsen. I det tempererede område trives medarbejderne med deres arbejdsopgaver, og hvor kvaliteten af undervisningen og lærernes trivsel går op i en højere enhed. Det betyder ikke, at de ikke kan være kritiske ift. organisationen, ledelsen e.l. Mange medarbejdere vil opleve, at deres arbejdsliv ind i mellem ryger over i det opvarmede område. Hvis det sker i korte perioder, er det ikke skadeligt, men normalen skal ikke være i det opvarmede område. Alarmklokkerne skal især lyde, hvis en eller flere medarbejdere kommer længere til højre på stresstrappen. Vær obs på: Reformimplementering og nedskæringer kan forskyde det samlede arbejdsklima til højre på trappen. UDBRÆNDT TRIVSEL Malene Friis Andersen og Marie Kingston STRESS

7 Synes du??? Jeg har nu aldrig problemer med dem. Pragtfuld klasse.
Vi er hinandens arbejdsmiljø Synes du??? Jeg har nu aldrig problemer med dem. Pragtfuld klasse. Det er godt nok svært at få 2.Y til at arbejde med. De larmer mere end de arbejder… Ja, de er en ordentlig mundfuld. Jeg har erfaret, at hvis jeg …, så får jeg bedre fat i dem. Der er også de mindre ting i dagligdagen, der har betydning, fx hvordan vi forholder os til hinanden og reagerer på hinandens arbejde og oplevelser.

8 Vi er hinandens arbejdsmiljø
De enkelte handlinger er ofte for små til at blive taget op i situationen, men de hober sig op. Husk, vi er hinandens arbejdsmiljø, og arbejdsmiljøet begynder forfra hver morgen. Semmer

9 Forebyggelse af stress
4 faktorer, som er særligt vigtige, når man skal forebygge stress: Følelsen af at have kontrol over situationen Følelsen af forudsigelighed Følelsen af opbakning fra kolleger og ledelse Følelsen af, at tingene går i den rigtige retning BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forskning

10 Forebyggelse af stress
BAR anbefaler i den forebyggende stress-strategi: Styrk meningen i arbejdet Prioritér opgaverne Husk god kommunikation Skab en positiv arbejdskultur Aftal at hjælpe hinanden og samarbejd Pas på dig selv og hinanden Branchearbejdsmiljørådet har udgivet en pjece, hvori man anbefaler denne forebyggelse mod stress.

11 Hvad kan man gøre, hvis man er bekymret for en kollega?
Henvend dig til kollegaen, hvis du er bekymret Vær nysgerrig, autentisk, konkret beskrivende og lyttende Kend skolens arbejdsgange og tilbud om hjælp Fortæl om GL’s tilbud om psykologhjælp – foreslå at kontakte GL’s sekretariat Indgå aftaler, første skridt er hjælp til overblik og prioritering samt vurdering af tilstand og behov Overlad behandling til behandlerne Er du i tvivl om, hvorvidt du skal spørge, så spørg!

12 Arbejdspladsens håndtering af stress
Stress-ramte medarbejdere er forskellige Ledelsen skal lytte til og vise den stress-ramte respekt Den stress-ramte skal forstå, at målet er arbejdsfastholdelse, og at det nok skal lykkes Brug deltidssygemelding, hvis nødvendigt Ingen pres, men tålmodighed Den stress-ramte skal ikke vende tilbage til de problemer, som skabte stressen Lær af tidligere forløb på skolen – kontrollér kulturen; afdæk evt. professionel kapital

13 Sygemelding? En professionel kan hjælpe med at afgøre nødvendigheden
Løbende kontakt til arbejdspladsen under sygemelding Undgå (hvor det er muligt) længerevarende sygefravær Gradvis tilbagekomst til arbejdet og grundig planlægning af forløbet Husk tilpas information til andre Vigtigt at medarbejderen mødes i øjenhøjde og inddrages Mulighedserklæring

14 ARBEJDSGIVER HAR ANSVARET FOR ARBEJDSKLIMAET
Den fælles indsats Hav fokus på planlægning og prioritering Find tidsrøverne og undgå dem Vær tidsrealist snarere end tidsoptimist Er der fx opgaver, der ikke er mulige efter nedskæringerne? Husk, at planer og prioriteringer ikke er statiske Find ud af, hvad der giver energi/dræner energi Øv jer i åbenhed og tal om det, der er svært Husk pauser Denne og næste slide hænger sammen. Denne lægger op til at finde de problemer, der må være på den enkelte skole ift. risiko for et højt stressniveau, mens den næste slide lægger op til en drøftelse på medlemsmødet om, hvordan den videre proces skal være ift. at få ændret forholdene og evt. få udarbejdet en stresspolitik ARBEJDSGIVER HAR ANSVARET FOR ARBEJDSKLIMAET

15 Hvad skal der ske nu? Hvilke arbejdsmiljøudfordringer er vigtigst vi får løst her på stedet? Hvad er vigtigst at få løst først? Skal der laves et forslag til ledelsen? (Møde mellem AR, TR og ledelsen) Er det noget, vi skal gøre i faggrupperne? Hvad skal SU tage fat i (stresspolitik, retningslinjer for bestemte opgaver etc.)? Se forslag til en god proces i pjecen side 6 og 7.

16 Pas på dig selv og dine kolleger