Innra starf skóla og stafræna byltingin

Præsentationer af emnet: "Innra starf skóla og stafræna byltingin"— Præsentationens transcript:

1 Innra starf skóla og stafræna byltingin
Mun starf íslenskra framhaldsskóla taka grundvallarbreytingum? Good morning, ladies and gentlemen. Först lidt om sproget. Jeg vil forsöge at snakke skandinavisk, ikke dansk, inte svenska och icke norsk men lidt skandinavisk. Jeg har studered i Canada so at engelska ville være lettere for mig, men det her er en nordisk kongress so man skal pröva at prata skandinavisk. Desværre kan jeg ikke bruge det finnska sprok. Om jeg icke finder de skandinaviska ord for mina tanker so brukar jeg islandska eller engelska. Jeg haber at der skal bli en livlig diskussion pa det her seminar. Vi har omkring en og halv time, og det er mit plan at jeg skal bruge femton eller tyve minutter og so kan vi dele vores tanker i resten af den tid som vi har. Det er min mening at jeg vil först fortælle lidt om forudsætningen for evaluering i islandske gymnasieskoler. Men först lidt om skolsystemet. Det er omkring sekston tusind elever i omkring 30 forskellige ungdomsskoler. Eleverne er fleste fra 16 til 20 aar gammel. De fleste ungdomsskoler er integrerede gymnasier, det vil sige at de tilbyder boglig uddannelse svarende til den i gymnasierne og erhvervsrettede uddannelse svarende til den fagskolerne. De flesta skolor er organiseret i et modulsystem, men ikke i det traditionelle klassesystem. 4. mars 2000 Sigurður Sigursveinsson - UT2000

2 Sigurður Sigursveinsson - UT2000
Hvaða bylting? Nicholas Negroponte, Being digital “Bits and atoms” Samskipti “asynchronous” (ekki samtíma) “synchronous” (samtíma) Vedrörende evaluering saa har det været saaledes i Island at læreren har været meget selvstændig. Han har valgt hvilken materialer han eller hon bruger i sit fag og der har ikke været nogen formal external evaluering, ikke af skolerne, ikke af lærerne. Den formelle evaluering man har haft i skolen er at læreren har givet karakterer paa eksaminer som hun eller han har tilrettelægget. Skolen har været lidt isoleret i samfundet og det er sædvanligvis ikke meget diskuteret om skolen i politisk eller almen debat i samfundet. Men de sidste fem eller seks aar har været dynamiske i skolen i Island. Grundskolen har flyttes over fra staten til de lokale kommuner og man snakker nu mer og mer om accountability, kvalitet og evaluering. I 1995 fik vi en ny lov om grundskolen og i 1996 om ungdomsuddannelser. 4. mars 2000 Sigurður Sigursveinsson - UT2000

3 Sigurður Sigursveinsson - UT2000
Áhrif á skólana Einokun (fákeppni) á þekkingu (upplýsingum) afnumin Breytt hlutverk kennarans Nám þegar nemandanum hentar og þar sem honum hentar Kennslustofan og kennslustundin ekki lengur hornsteinar skólastarfs? Möguleiki - veruleiki? Disse to love foreskriver at alle grundskoler og skoler paa ungdomstrinnet skal indföre metoder til evaluering af skolearbejdet, inklusive pædagogisk og administrativ praksis, intern kommunikation og eksterne forbindelser. Undervisnings- forsknings- og kulturministeriet skal hvert femte aar gennemgaa de evalueringsmetoder skolerne benytter i denne henseende. Det her er alsaa noget nytt for islandske lærere og skoler. Og for mange lærere saa er det her maaske lidt truende og mange er skeptiske om disse ændringer er hvad islandske skoler mangler mest. Men det her er situationen i Island. Nu skal vi kigge lidt paa Europa. 4. mars 2000 Sigurður Sigursveinsson - UT2000

4 Sigurður Sigursveinsson - UT2000
Hvað þarf til? Aðgengi tenging, netfang Fjármagn Kunnátta Það læra börnin sem fyrir þeim er haft Viðhorf Erfitt að kenna gömlum hundi að sitja Evaluering af skoler var et af de omraader som man prioriterede i Sokrates, den europæiske xxxx allerede i Formaalet med pilot projektet om evaluering af kvaliteten i skoleundervisningen var at indsamle oplysninger om og lære af de forskellige evalueringsmetoder der benyttes i de enkelte lande. Det erkendtes at evalueringen af kvaliteten stod höjt paa den politiske dagsorden internationalt, og at det kan være en tidkrævende og overvældende opgave for skolerne. Projektet ville derfor arbejde med skolerne ud fra den situation, de befandt sig i, hjælpe dem med at viderudvikle deres nuværende praksis og sætte dem i forbindelse med andre skoler, der ligeledes forsögte at göre fremskridt paa dette omraade. 4. mars 2000 Sigurður Sigursveinsson - UT2000

5 Sigurður Sigursveinsson - UT2000
Hvernig breytum við ? “Top-down” eða “bottom-up” stefnumörkun - útfærsla Efling í starfi (empowering) Endurmenntun Jafningjafræðsla (peer support) Skólastjórnendur Projektet startede i Paa europæisk plan var der en raadgivningsgruppe med deltagere fra de atten lande som tog part i projektet, d.v.s. de femton EU lande plus Island, Lichtenstein og Norge, og ogsaa ekspertpanelet som havde ansvaret for den tekniske udformning. Næste trin var udpegelse af nationale komitéer, der havde til opgave at udvælge skoler til deltagels. Paa skole plan sætte man ned en styregruppe i hver af de deltagende skoler. Styregruppen bestod af rektor (eller en person der udpegedes af denne), forældrerepræsentant, personalrepræsentant, elevrepræsentant og andre personer som vælgtes af skolen. Styregruppens startede projektet ved at udfylde det förste spörgeskema. I retrospekt kan man sige at det skabte en positiv basis for selvevalueringskultur inden for styregruppen. Den kritiske ven var en af projektets innovation. Den kritiske ven skulle være en person uden for skolen. Vedkommende kunne komme fra en uddannelsesmyndighed men i hvert fald ikke nogen som havde nogen direkte myndighed i forhold til den paagældende skole. Den kritiske ven kunne ogsaa være en forælder eller en person fra en privat organisation. Hvor det var muligt skulle den kritiske ven være en exspert i selvevaluering og have erfaring med at arbejde med skoler som raadgiver. Frem for alt skulle skolen kunne acceptere vedkommende som troværdig og have tillid til vedkommende. 4. mars 2000 Sigurður Sigursveinsson - UT2000

6 Sigurður Sigursveinsson - UT2000
Fartölvuvæðingin ”Best practices” Samstarf skóla Kennararnir fyrst Skjávarpar Tækifæri til að efla ímynd kennara og skóla Getur brugðið til beggja vona veikir eða styrkir sjálfsmynd kennara? Selvevalueringsprofilen er et enkelt instrument som skolerne brugede til at bedömme sig selv inden for tolv nögleomraader vedrörende kvalitet. De tolv omraader bestaar af fire kategorier; resultater, processer i undervisningen, processer paa skolen som helhed og skolens miljö. 4. mars 2000 Sigurður Sigursveinsson - UT2000

7 Breyttur og betri skóli ?
Einstakt tækifæri til að efla skóla og menntun í landinu, en: Auðvelt að festast í gömlum hjólförum. 4. mars 2000 Sigurður Sigursveinsson - UT2000