Erfaringsmøde Naturvidenskab

Præsentationer af emnet: "Erfaringsmøde Naturvidenskab"— Præsentationens transcript:

1 Erfaringsmøde Naturvidenskab
Vingsted torsdag den 16. november 2017

2 Styringsdokumenter Taksonomi og Kompetencer Naturvidenskab på EMU Den mundtlig prøve G niveau Den faglige dokumentation F og E niveau og paragraf 21 Den mundtlig prøve D niveau Læreplanforsøgene Fagets fremtid og justering af læreplanen: Indhold, taksonomi, niveauer og prøveformer.

3 Styringsdokumenter Link
Avu-loven Institutions-loven Avu-bekendtgørelse ink.læreplaner Eksamens – bek. Karakter-bek Link Vejledninger Retningslinjer om prøveafholdelse for avu Tilladte hjælpemidler ved mundtlige prøver på avu

4 Kontakt

5 Link

6 Kompetence og progression
Målene i læreplanerne fremstår som kompetencemål, ………..Der ligger altså i kompetencebegrebet mere end at ’kunne sit fag’: Man skal kunne bruge det, ’udøve’ det, omsætte det faglige i praksis på en relevant og selvstændig måde. At have kompetence er at have evnen til at møde komplekse udfordringer og at besidde en personlig dygtighed, der gør det muligt bevidst at kombinere faglig og personlig kunnen. Avu-lovens formål sigter mod en styrkelse af kursisternes kompetencer på flere områder: • Faglige kompetencer: at kunne bruge faglig viden og faglige færdigheder på en relevant måde, at kunne udvælge, trække på og kombinere viden fra flere fag/fagområder • Almene kompetencer: at kunne benytte forskellige arbejdsformer, kommunikere, strukturere, formidle • Personlige kompetencer: at ville lære, at tage initiativ og ansvar, at kunne arbejde alene og sammen med andre, at kunne koncentrere sig og handle kreativt og innovativt • Sociale kompetencer: at kunne indgå i institutionens kultur, at kunne samarbejde med lærer og andre kursister.

7 Naturvidenskab læreplanen
Faglige mål og fagligt indhold: De faglige mål er kompetencemål, der udtrykker, hvad kursisten skal kunne ved undervisningens afslutning. Kursisten skal kunne bruge sin faglige viden hensigtsmæssigt i relevante sammenhænge. Kompetencemålene er derfor udtrykt i adfærdstermer, hvor kursisten gennem sprog og handlinger skal vise, hvad han/hun kan

8 Fire naturfaglige delkompetencer: 2003
Empirikompetence Repræsentationskompetence Modelleringskompetence Perspektiveringskompetence Fire naturfaglige delkompetencer: 2017 Empirikompetence / Undersøgelseskompetence Modelleringskompetence Perspektiveringskompetence Kommunikationskompetence

9 Erfaringsmøde om prøver - Vingsted
Færdighed Kompetence Færdighed kan forstås som nogens evne til at udføre en given handling med utvetydige karakteristika. - At kunne handle på automatpiloten. Kompetence kan forstås som betegnelse for nogens indsigtsfulde parathed til at handle på en måde, der lever op til udfordringerne i en given situation. - At kunne handle når det gælder Erfaringsmøde om prøver - Vingsted

10

11 2.3 Progression Progression forstås i undervisningssammenhæng som opbygning af læring. Progression kan forklares som stadier i tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer (progredior: går fremad). I et uddannelsesforløb betegner progression en støt fortløbende fremadskriden mod læringsmål, og tilrettelæggelsen af et læringsforløb kræver, at faserne i læringen formuleres og anskueliggøres, så de kan forstås af kursisterne.

12 Blooms kognitive taksomomi
Billedet er blevet fjernet på grund af Copyright

13

14 Progression i undervisningen kan endvidere tilrettelægges på følgende måder:
valg af problemstillinger – fra det nære og konkrete til det fjerne og abstrakte valg af metoder – fra simple analyser med få elementer til komplekse analyser med flere elementer anvendelse af faglig terminologi – fra hverdagssproglig tilgang til de faglige problemstillinger til anvendelse af præcise, veldefinerede faglige begreber krav til dokumentation – fra umiddelbare meningstilkendegivelser til fagligt funderet dokumentation.

15 SOLO-taksonomi

16

17 Den didaktiske samspil mellem undervisningen og prøven:
1. Hvordan forbereder du kursisterne til prøverne? 2. I hvilken omfang fortæller du kursisterne om målene og eksamenskrav? 3. Hvilke former for aktiviteter i undervisningen vil der hjælpe kursisterne til at forberede og gennemføre eksaminationen?

18 Naturvidenskab, G niveau 90 timer
2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Kursisten skal kunne: Arbejdsmetoder og tankegange a) anvende grundlæggende naturvidenskabeligt fagsprog, herunder symbolsprog b) anvende enkle naturvidenskabelige modeller c) foretage observationer, indsamle data og behandle disse Forklaringer af naturen d) demonstrere kendskab til energibegrebet e) beskrive kredsløb i naturen f) beskrive kroppens organer og kredsløb Menneske og natur g) demonstrere kendskab til faktorer, der påvirker menneskets sundhed h) demonstrere kendskab til samspillet mellem menneske og natur Udvikling over tid i) demonstrere kendskab til verdensbilleder før og nu j) demonstrere kendskab til processer i naturen. 2.2 Kernestof Kernestoffet er følgende: a) Stofopbygninger, herunder grundstoffernes periodesystem og Bohrs atommodel b) Kemiske reaktioner, herunder syrer og baser c) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration d) Celleopbygning e) Kroppens organer og kredsløb f) Ernæring og fordøjelse g) Vands kredsløb h) Geologiske kredsløb i) Brug af kort og globus j) Vejr og klima k) Solsystemet l) Verdensbilleder. 2.3 Supplerende stof Kursisten vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Lærerens og kursisternes valg af supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet.

19 4.2 Prøveformer Der afholdes en mundtlig prøve. I slutningen af uddannelsestiden vælger eksaminanden et emne, der ligger inden for fagets rammer, og udarbejder hertil en skriftlig disposition for et oplæg om emnet. Til prøven kan eksaminanden derudover medbringe supplerende materiale, der belyser det valgte emne. Læreren vurderer emnets og dispositionens egnethed som eksaminationsgrundlag. Emne og disposition sendes til censor. Eksaminanden indleder prøven med et kort mundtligt oplæg, der må vare 7-10 minutter. Derefter former eksaminationen sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator på baggrund af det mundtlige oplæg. Eksaminationstiden er 25 minutter. Selvstuderende Den selvstuderende afleverer eksaminationsgrundlaget til institutionen senest tre uger før prøvens afholdelse. Institutionen vurderer emnets og dispositionens egnethed som eksaminationsgrundlag. Kursisten udarbejder en SKRIFTLIG disposition! Kursisten KAN medbringe supplerende materialer.

20 4.3 Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som er angivet under pkt. 2.1. Der lægges vægt på, at eksaminanden kan: a) anvende grundlæggende naturvidenskabeligt fagsprog og enkle naturvidenskabelige modeller b) beskrive relevante kredsløb c) demonstrere kendskab til sundhedsfaktorer, hvor det giver mening d) demonstrere kendskab til samspillet mellem menneske og natur e) demonstrere kendskab til processer i naturen f) perspektivere naturfaglige emner og problemstillinger. Eksaminandens skriftlige disposition indgår ikke i bedømmelsen. Der gives én karakter. Eksaminanden skal beskrive, anvende, demonstrere men ikke vurdere… Eksaminanden SKAL opfylde DE FAGLIGE MÅL og ikke kernestof!

21 Navn: Skole: anvende grundlæggende naturvidenskabeligt fagsprog og enkle naturvidenskabelige modeller beskrive relevante kredsløb demonstrere kendskab til sundhedsfaktorer, hvor det giver mening demonstrere kendskab til samspillet mellem menneske og natur demonstrere kendskab til processer i naturen perspektivere naturfaglige emner og problemstillinger. Karakterer: Dato: 4.3 Bedømmelseskriterier: Naturvidenskab, niveau G Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som er angivet under pkt. 2.1.

22 Hvornår giver vi karakteren 00 og -3?
stikord til: Vejledende karakterbeskrivelse

23 Eksempler på G prøven: Kursistoplæg: Hvad forventer du af kursistens oplæg? Hvorvidt følger prøvens forløb de formelle krav i læreplanen 

og eksamensbekendtgørelsen mhp. indhold, rækkefølge, 

rollefordeling og varighed? Hvorvidt hjælper eksaminator eksaminanden til at opfylde 

de faglige mål ved sin præsentation? Hvorvidt giver eksaminationen mulighed for at anvende 

læreplanens bedømmelseskriterier? Er der sekvenser i prøvens forløb, hvor eksaminator og/eller 

censor burde have styret mere eller mindre? Hvilke faglige mål ( kompetencer) demonstrerer 

eksaminanden?

24 § 21. Institutionen udsteder efter anmodning et deltagerbevis til en kursist, der har fuldført undervisning på basisniveau, på niveau F eller niveau E, jf. § 19, når betingelserne i fagets læreplan er opfyldt, herunder, at den faglige dokumentation er egnet til vurdering. Det er en betingelse for udstedelse af deltagerbevis, at institutionen vurderer, at kursisten har opnået kompetencer svarende til bestået. Link

25 F – niveau 45 timer Kernestoffet er:
2.1 Faglige mål Kursisten skal kunne: Arbejdsmetoder og tankegange a) anvende grundlæggende naturvidenskabeligt fagsprog, herunder symbolsprog b) anvende enkle naturvidenskabelige modeller c) foretage observationer, indsamle data, behandle og fortolke disse Forklaringer af naturen d) beskrive energiomsætninger e) beskrive kredsløb og balancer Menneske og natur f) demonstrere kendskab til og give eksempler på faktorer, der påvirker menneskets sundhed g) demonstrere kendskab til og give eksempler på samspillet mellem menneske og natur Udvikling over tid h) beskrive forandringer i naturen. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: a) Stofopbygning, herunder grundstoffernes periodesystem og Bohrs atommodel b) Kemiske reaktioner c) Energiforhold i kroppen d) Kostens bestanddele e) Motion og sundhed f) Arv og evolution.

26 E – niveau 45 timer 2.2 Kernestof Kernestoffet er følgende:
2.1 Faglige mål Kursisten skal kunne: Arbejdsmetoder og tankegange a) anvende grundlæggende naturvidenskabeligt fagsprog, herunder symbolsprog b) vælge og anvende enkle naturvidenskabelige modeller, herunder udføre enkle beregninger c) foretage observationer, indsamle data, behandle og fortolke disse Forklaringer af naturen d) redegøre for samfundets energiforbrug og ressourcer, herunder udføre enkle beregninger af energimængder e) inddrage kredsløb og balancer ved forklaring af naturfaglige emner Menneske og natur f) redegøre for samspillet mellem menneske og natur Udvikling over tid g) redegøre for processer i naturen og teknologiske forandringer. 2.2 Kernestof Kernestoffet er følgende: a) Stofopbygning, herunder grundstoffernes periodesystem og Bohrs atommodel b) Kemiske reaktioner c) Energi i samfundet, herunder energikilder og energiforsyning d) Kulstofkredsløbet e) Klima- og miljøpåvirkninger, herunder bæredygtighed.

27 Den faglig dokumentation
4.2 Faglig dokumentation F Kursisten udarbejder og afleverer i uddannelsestiden efter aftale med læreren mindst to skriftlige arbejder. Læreren kommenterer de skriftlige arbejder, hvorefter kursisten har mulighed for at kvalificere dem. De skriftlige arbejder tager udgangspunkt i kernestoffet og udgør tilsammen det produkt, der er den faglige dokumentation på niveau F. Produktet skal demonstrere viden om grundlæggende fagsprog, kost og sundhed samt arv og evolution. 4.2 Faglig dokumentation E Kursisten udarbejder og afleverer i uddannelsestiden efter aftale med læreren mindst to skriftlige arbejder. Læreren kommenterer de skriftlige arbejder, hvorefter kursisten har mulighed for at kvalificere dem. De skriftlige arbejder tager udgangspunkt i kernestoffet og udgør tilsammen det produkt, der er den faglige dokumentation på niveau E. Produktet skal demonstrere viden om grundlæggende fagsprog, energi i samfundet, kulstofkredsløbet samt klima- og miljøpåvirkninger.

28 Eksempler på den faglige dokumentation.
Opgave Naturvidenskab F Atomer, Molekyler og kemiske reaktioner. Beskriv et oxygenatom. Tekst, tegninger og billeder. Begreber som kemisk tegn, atomvægt, atomnummer, protoner, neutroner, elektroner og skaller skal være med. Beskriv et CO2-molekyle. Tekst og tegninger. Beskriv en kemisk reaktion efter eget valg. Din opgave er et oplæg til en samtale (eksamen). Du må bruge Word, plancher, PowerPoint, eller andet. Tekst må max. fylde 500 ord. Opgaven (evt. et billede af din planche) afleveres i Fronter.

29 Eksempler på den faglige dokumentation.
1. opgave naturvidenskab F 2017 Du skal lave en lille opgave omkring genetik og arvelighed. Teksten må max. fylde en A4-side (ca. 500 ord), billeder, diagrammer, video og regneark er bilag. Du må også lave opgaven som en power point. Du har 6 timer af undervisningstiden til at udarbejde din besvarelse, som afleveres på ludus eller til mig ( så kan jeg scanne den for jer). I opgaven skal du beskrive, hvordan vi arver vores egeskaber fra vores forældre. I din opgave må du anvende og forklare disse begreber. Celler, Kromosomer, Gen, alleler, dominerende gen, viende gen, Genotype, fænotype, , kønnet formering, Meiose , mutation , DNA, proteinsyntese. Sidst i opgaven må du vælge at skrive om et af disse to emner: Hvad blod består af og hvordan vi arver blodtypen fra vores forældre. Her må du nævne hvad din egen blodtype er. I den forbindelse kan du enten forklare en arvelig sygdom som (hæmoglobinsygdomme) eller blodsygdomme hos nyfødte. du må skrive en lille tekst om, hvad du har hørt om på vores tur til Steno-museet. Du må skrive om, hvor lang vi er nået til at forstå generne og manipulere med dem. Det er tanken, at din besvarelse skal vises til de andre kursister.

30 Opgave naturvidenskab E
Lys og Lyd Du skal vælge enten at beskrive lys eller lyd. Hvis du vælger lys, skal din beskrivelse af lys indeholde tekst og billeder både om lys set fra et fysikstandpunkt og menneskets opfattelse af lys. Ligeledes hvis du vælger lyd, skal din beskrivelse indeholde tekst og billeder både om lyd set fra et fysikstandpunkt og menneskets opfattelse af lyd. I begge tilfælde indgår bølger og svingninger som en del af det fysikfaglige. Der vil blive lagt vægt på, at øvelser/forsøg indgår i opgaven. Jeg forestiller mig en række plancher, gerne A4-størrelse, eller en PowerPoint med mange illustrationer, der kan være et oplæg til en samtale. En ren tekst kan ikke godtages. Illustrationerne kan være hentet fra bøger, nettet eller være egne optagelser. En kort video (1-2 min.), man selv har lavet, kan indgå. Vi bruger 5 timer på VUC til opgaven. Der vil blive mulighed for at gense de materialer om lys og lyd, vi har set.

31 Hvordan skal den faglige dokumentation se ud?
Hvad er kritikerne for at bestå niveauet? Dokumentationen opfylder:

32 Naturvidenskab, D niveau
2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Kursisten skal kunne: Arbejdsmetoder og tankegange a) anvende grundlæggende naturvidenskabeligt fagsprog, herunder symbolsprog b) vælge og anvende naturvidenskabelige modeller, herunder udføre enkle beregninger c) foretage observationer, indsamle data, behandle, fortolke og vurdere disse Forklaringer af naturen d) anvende energibetragtninger ved forklaring af naturfaglige emner e) inddrage kredsløb og balancer ved forklaring og vurdering af naturfaglige emner f) redegøre for grundlæggende biologiske processer Menneske og natur g) redegøre for og vurdere faktorer, der påvirker menneskets sundhed h) redegøre for og vurdere samfundsmæssige konsekvenser af samspillet mellem menneske og natur Udvikling over tid i) redegøre for og vurdere processer i naturen og teknologiske forandringer. 2.2 Kernestof Kernestoffet er følgende: a) Stofopbygning, herunder grundstoffernes periodesystem og Bohrs atommodel b) Kemiske reaktioner c) DNA og gener d) Genteknologi og etik e) Radioaktivitet f) Spildevand og drikkevand g) Kvælstofkredsløbet h) Økosystemer, herunder bæredygtighed. 2.3 Supplerende stof Kursisten vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Lærerens og kursisternes valg af supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet.

33 4.2 Prøveformer Der afholdes en mundtlig prøve. I slutningen af uddannelsestiden vælger eksaminanden et emne, der ligger inden for fagets rammer, og udarbejder hertil en skriftlig disposition for et oplæg om emnet. Til prøven skal eksaminanden derudover medbringe supplerende materiale, der belyser det valgte emne. Læreren vurderer emnets og dispositionens egnethed som eksaminationsgrundlag. Emne og disposition sendes til censor. Eksaminanden indleder prøven med et kort mundtligt oplæg, der må vare 7-10 minutter. Derefter former eksaminationen sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator på baggrund af det mundtlige oplæg. Eksaminationstiden er 25 minutter. Kursisten skal udarbejder en SKIFTLIG disposition. Kursisten SKAL medbringe SUPPLERNEDE MATERIALE, ellers må man afvise eksaminanden.

34 fra vejledning

35 4.3 Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som er angivet under pkt. 2.1. Der lægges vægt på, at eksaminanden kan a) anvende grundlæggende naturvidenskabeligt fagsprog og naturvidenskabelige modeller b) inddrage kredsløb og balancer ved forklaring og vurdering af naturfaglige emner c) redegøre for og vurdere sundhedsfaktorer, hvor det giver mening d) redegøre for og vurdere samfundsmæssige konsekvenser af samspillet mellem menneske og natur e) redegøre for og vurdere processer i naturen og teknologiske forandringer f) perspektivere naturfaglige emner og problemstillinger. Eksaminandens skriftlige disposition indgår ikke i bedømmelsen. Der gives én karakter. Eksaminanden vurderes efter de faglige mål og ikke kernestoffet, da de faglige mål er kompetencemål.. Taksonomien er højere på dette niveau. Kursisten skal kunne redgøre og vurdere.

36

37 Eksempler på D prøven: Kursistoplæg: Hvad forventer du af kursistens oplæg? Hvorvidt følger prøvens forløb de formelle krav i læreplanen 

og eksamensbekendtgørelsen mhp. indhold, rækkefølge, 

rollefordeling og varighed? Hvorvidt hjælper eksaminator eksaminanden til at opfylde 

de faglige mål ved sin præsentation? Hvorvidt giver eksaminationen mulighed for at anvende 

læreplanens bedømmelseskriterier? Er der sekvenser i prøvens forløb, hvor eksaminator og/eller 

censor burde have styret mere eller mindre? Hvilke faglige mål ( kompetencer) demonstrerer 

eksaminanden?

38 Hvornår giver vi karakteren 00 og -3?
stikord til: Vejledende karakterbeskrivelse

39 § 4. Lederen for den prøveafholdende institution eller gymnasiale afdeling på et voksenuddannelsescenter, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., er ansvarlig over for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling for afholdelse af prøver og eksamen ved institutionen.

40 Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden.
Eksamens-bekendtgørelsen § 29. Censor skal 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav 
i reglerne om de pågældende fag, 2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse 
med de gældende regler, og 3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og 
retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig 
bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om 
karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden.

41 Link § 14. Hvor en censor eller eksaminator medvirker, fastsætter denne karakteren. Hvor der ved bedømmelsen medvirker både en censor og en eksaminator, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem. Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Stk. 3. Hvor der er uenighed om, hvorvidt præstationen eller standpunktet skal bedømmes til ”Bestået” eller ”Ikke bestået”, er censors bedømmelse afgørende.

42 B. Mundtlige prøver Før prøven 23
B. Mundtlige prøver Før prøven 23. file:///C:/Users/b016103/Downloads/ Retningslinjer-om-praktiske-og-proceduremaessige-forhold.pdf Mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse sender institutionens leder/den uddannelsesansvarlige opgaverne og eventuelt andet materiale, medmindre særlige forhold er til hinder herfor til censor, og tillige til eksaminator, hvis der er tale om materiale, der er afleveret af kursisten, se i øvrigt læreplanen for det enkelte fag. 24. Eksaminationsgrundlaget, hvor kursisten ikke selv har valgt sit prøveoplæg, skal være ukendt for kursisten.

43 Præsentation af læreplansforsøg: hovedkonklusioner
I forsøgslæreplan 2017 har vi i samarbejde med deltagende undervisere valgte at fokusere på følgende afvigelser fra den almindelige læreplan: Det er blevet tilføjet et ekstra fagligt mål på alle niveauer om at kursisten under vejledning kan arbejde eksperimentelt med faget. Det er blevet eksperimenteret med nye former for faglig dokumentation på F-og E-niveauet, hvor der inddrages andre fremstillingsformer end skriftligt arbejde. Kernestoffet er blevet justeret med mere overordnede emner. Emnerne er blevet justeret sådan at det er blevet tydeligere progression af det faglige stof gennem niveauerne. En ny prøveform på D-niveau er blevet afprøvet på to af holdene. I dette års læreplansforsøg har der været afholdt en ny prøveform på D-niveau, hvor en del af kursistens produkter fra årets løb er blevet inddraget i eksaminationsgrundlaget for prøven. Prøven skulle også afspejle den nødvendige progression mellem niveauerne. Den tidligere justering af prøveformen på G niveau fra den tidligere forsøg blev fastholdt i dette års læreplansforsøg (Eksaminanden skal til prøven medbringe supplerende materialer ) .

44 G- forsøgslæreplan 2.1 Faglige mål Kursisten skal kunne:
Arbejdsmetoder og tankegange a) anvende grundlæggende naturvidenskabeligt fagsprog, herunder symbolsprog b) anvende enkle naturvidenskabelige modeller c) foretage observationer, indsamle data og behandle disse d) under vejledning arbejde eksperimentelt med faget Forklaringer af naturen e) demonstrere kendskab til energibegrebet f) beskrive kredsløb i naturen g) beskrive kroppens organer og kredsløb Menneske og natur h) demonstrere kendskab til faktorer, der påvirker menneskets sundhed i) demonstrere kendskab til samspillet mellem menneske og natur Udvikling over tid j) demonstrere kendskab til verdensbilleder før og nu k) demonstrere kendskab til processer i naturen. 2.2 Kernestof Kernestoffet er følgende: a) Stofopbygninger, herunder grundstoffernes periodesystem b) Kemiske reaktioner, herunder syrer og baser c) Energibegrebet, energiomsætning og energiformer, herunder kulstofkredsløbet d) Celleopbygning, herunder fotosyntese og respiration e) Kroppens organer og kredsløb f) Ernæring, motion og sundhed g) Vejr og klima, herunder Vands kredsløb h) Solsystemet, herunder jorden og dens geologiske kredsløb i) Kemikalier og sikkerhed

45 G- forsøgslæreplan 4.2 Prøveformer Der afholdes en mundtlig prøve. I slutningen af uddannelsestiden vælger eksaminanden et emne, der ligger inden for fagets rammer, og udarbejder hertil en skriftlig disposition for et oplæg om emnet. Emnet og den skriftlige disposition vurderes og godkendes af underviseren som egnet som eksaminationsgrund. Emne og disposition sendes til censor. Eksaminanden skal til prøven medbringe supplerende materialer til at belyse det valgte emne. Supplerende materialer kan være projektrapporter, rapport med fotodokumentation, opgavebeskrivelse, notater, øvelsesvejledninger eller praktiske og digitale produkter. Eksaminanden indleder prøven med et kort mundtligt oplæg, der må vare 5-10 minutter. Derefter former eksaminationen sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator på baggrund af det mundtlige oplæg og det supplerende materiale. Eksaminationstiden er 30 minutter. Bedømmelsesgrundlaget udgøres af kursistens mundtlige præstation ved prøven. Eksaminandens skriftlige disposition indgår ikke i bedømmelsen. Kursistens medbragte supplerende materiale kan indgå i bedømmelsesgrundlaget i forbindelse med prøven.

46 Både lærerne og kursisterne har været meget begejstrede med at arbejde mere praksisnært med faget. at inddragelse af det praktisk arbejde, der har fremme deres motivation til læring, bedre sammenhæng mellem det praktiske arbejde, faglig dokumentation og den afsluttende prøve, samt skabe progression i eksamensformen igennem niveauerne, hvilket skulle afspejle stigning af taksonomien fra G til D niveau. Den nye prøveform på D niveau virkede godt i forhold til at skabe sammenhæng mellem kursisternes produkter fra undervisningen og den afsluttende prøve. Flere kursister gav udtryk for, at det ikke er nødvendigt for deres interesse og motivation, at emnerne tager udgangspunkt i deres dagligdag (F og E niveauer). At inddrage mere praktisk arbejde og forsøg kræver tid og de nødvendige fysiske rammer. Det vil udfordre forholdet mellem kernestoffet og timetallet i den nuværende bekendtgørelse De tosprogede kursister: Både fagsproget og det før faglige sprog er en udfordring i forhold til at arbejde mere eksperimentelt med disse kursister. Nogen af de tosprogede kursister har brug for tid til aflæring, før de begynder på deres læring efter naturvidenskabelige metode.

47 Diskussionspunkter: Oprettelse af et basis niveau: formål, de faglige mål/kompetencemål, kernestof, den faglige dokumentation. Justering af niveauer G-niveau: de faglige mål/kompetencemål + kernestoffet og prøveformen F-niveau: de faglige mål/kompetencemål + kernestoffet og prøveformen E-niveau: de faglige mål/kompetencemål + kernestoffet og prøveformen D-niveau: nødvendigheden? de faglige mål/kompetencemål + kernestoffet og prøveformen.

48 Om SOLO-taksonomi 1. Når vi lærer nyt begynder vi ofte på niveau, hvor vi ikke ved noget om emnet. 2. Når vi har en idé om, hvad det måske handler om, er vi på niveau 2. 3. På niveau 3 kan vi forklare om emnet eller fænomenet, 4. og på niveau 4 kan vi kæde vores emne sammen med andre lignende emner. 5. På niveau 5 kan vi desuden begynde at finde løsninger på problemstillinger i forbindelse med emnet i forhold til en specifik kontekst.