Ekspertudvalget for ændret vandløbsforvaltning

Præsentationer af emnet: "Ekspertudvalget for ændret vandløbsforvaltning"— Præsentationens transcript:

1 Ekspertudvalget for ændret vandløbsforvaltning
Præsentation af anbefalinger Henrik Høegh

2 Året der gik Vandtopmøde december 2016 Interessentmøde juni 2017
Præsentation af anbefalinger december 2017 Velkommen Minister nedsatte ekspertudvalg i 2016, med mig som formand Opstart på arbejdet dec 2016 til et vandtopmøde. Her gav en bred kreds af interessenter deres vigtige input til udvalgsarbejdet, som blev grundlaget for ekspertudvalgets videre arbejde. Derudover mødtes vi med interessenterne igen i juni, hvor de fik status på udvalgets arbejde og kom med oplæg. Interessenterne fik også en præsentation af anbefalingerne forud for, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde fik overbragt anbefalingerne fra udvalget

3 Udvalgets anbefalinger Spørgsmål
Udvalgets arbejde Udvalgets anbefalinger Spørgsmål Planen for i dag: Først vil jeg fortælle lidt om udvalgets arbejdsmåde, runde kommissoriet og præsentere jer for anbefalingerne, som udvalget er kommet frem til. Til sidst har I mulighed for at stille spørgsmål.

4 Udvalgets kommissorium
Fremtiden kræver tre elementer i al vandløbsforvaltning. KLIMA : Skybrud og Monsterregn. MILJØ / NATUR: EU – regler og prgrf. 3. AFVANDING: Byer, landbrugsjord og sommerhuse. / Miljø- og Fødevareministeriet / Titel på præsentation

5 Udvalgets arbejde Der er i udvalget blevet holdt i alt 11 arbejdsmøder i år. Har drøftet forskellige temaer og udfordringer Forskellige fagligheder i spil Fremgangsmåden på møderne Til tider seje debatter Vilje til nå til enighed Stærkt at alle bag anbefalingerne Udvalgets kommissorium afspejler den debat, som var på vandtopmødet, der gik ud på at søge løsninger, der omfattet både afvanding, natur- og miljø og klima. Med udgangspunkt i kommissoriet er der afholdt i alt 11 arbejdsmøder i løbet af 2017. Vi har været vidt omkring og diskuteret mange emner på baggrund af cases, og der har været mange forskellige fagligheder i spil. Fremgangsmåden på mange af møderne har været, at der er blevet holdt oplæg med udgangspunkt i et bestemt tema med modsatrettede interesser, efterfulgt af en drøftelse af emnet og forsøg på at finde løsninger. Ingen hemmelighed, at udvalget ikke har været enige i alle drøftelserne, men det er lykkedes at finde frem til en ambitiøs samlet rapport som alle står bag. Er stolt af i dag at kunne præsentere frugten af arbejdet.

6 Udvalgets 6 hovedanbefalinger
Helhedsplaner Fleksible finansieringsmuligheder Opdeling og kategorisering af vandløb Regulativer Modernisering af vandløbsloven Sandophobning ved åudløb ved fjorde og kyster Her ser I hovedanbefalingerne. I den følgende gennemgang vil gå mere i dybden af de enkelte anbefalinger.

7 Helhedsplaner I Udfordring:
Strækningsbaseret tilgang til vandløbsforvaltning kan føre til, at tiltag et sted i vandløbssystemet kan få negative konsekvenser andre steder, og resultere i, at man overordnet set ikke får de mest optimale løsninger. Anbefalinger: Kommunerne forpligtes til i fællesskab at udarbejde helhedsplaner for de samlede vandløbssystemer, som er særligt følsomme for konsekvenserne af klimahændelser. Mulighed for at inddrage forsyningsselskaberne Den første anbefaling er helhedsplaner for de samlede vandløbssystemer Vandet skal anskues fra kilde til udspring Helhedsplaner skal sikre, at hensyn til klimatilpasning, afvanding og natur- og miljø bedre varetages og koordineres på tværs af kommunegrænser. Så vi undgår, at en kommune utilsigtet øger problemerne andre steder i vandløbssystemet. Helhedsplanerne skaber grundlag for fx etablering af vandparkeringspladser, forbedring af afvandingsforhold og særlige naturhotspots Naturhotspot er et nyt begreb – det dækker over kerneområder, hvor natur kan spredes fra. Forpligtes til at lave helhedsplanerne – dog kun i vandløbssystemer, som er særligt følsomme i forhold til klimhændelser. Etableres et lovpligtigt tværkommunalt forum, som kan understøtte arbejdet med helhedsplanlægningen. For at sikre at vandet håndteres bedst og billigst, bør kommunerne have mulighed for at inddrage forsyningsselskaberne i planlægningen.

8 Helhedsplaner II Tidlig inddragelse af interessenter og den øvrige offentlighed i forbindelse med kommunernes helhedsplanlægning. IT-løsning, der giver et samlet overblik over vandløbssystemer og andre planer Der skal stilles et virkemiddelkatalog med klimatilpasningstiltag til rådighed for kommunerne. – Forøge eller forsinke vandføring -. Miniådale – Dobbelt profil – Vandparkering. Vigtigt at sikre inddragelse af lokal viden om naturværdier, afvandingsmæssige udfordringer mv, når planer skal udfoldes. Anbefaler derfor tidlig inddragelse af interessenter. Der skal udvikles et It – så der er et bedre samlet overblik for det enlkelte vandløbssystem Der skal udarbejdes virkemiddelkatalog, der bl.a. indeholder virkemidler til at øge vandføringsevnen/ og eller forsinker og udglatter de ekstreme vandføringer. Det kan fx være dobbeltprofiler i vandløb, miniådale, vandtilbageholdelse i ådale.

9 Fleksible finansieringsmuligheder
Udfordring: Uden fleksible finansieringsmuligheder kan forsyningsselskaber ikke medvirke til fælles løsninger. Anbefalinger: Fortsat sikring af mulighed for effektive investeringer Spildevandsselskaber skal også fremover kunne deltage ved etablering og finansiering af klimatilpasningsprojekter i det åbne land. Inddragelse af forsyningsselskaberne i helhedsplanlægningen F.eks. Harrestrup Å – 6 Københavnske kommuner. Udvalget finder, at afvanding på landet og i byen bør håndteres i samtænkte og omkostningseffektive løsninger. Vi synes, derfor at forsyningsselskaberne fortsat skal kunne bidrage til klimatilpasningsprojekter. Det kan fx ske med inspiration fra Harrestrup Å. Her har flere kommuner gået sammen med forsyningen om at finde på omkostningseffektive løsninger.

10 Opdeling og kategorisering af vandløb I
Udfordring: Vandløbsmyndighedernes afvejning af modstridende hensyn kan være kompliceret Anbefalinger: Vandløb, omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 Gennemgang af kommunerne, så udpegningen er retvisende. § 3-vandløb opdeles i hhv. vandløb med høj naturværdi og øvrige § 3-vandløb med henblik på mere nuanceret § 3-administration.   Skal ske ved inddragelse af lodsejere, offentlighed mv Vandløb, der udgår af § 3-beskyttelsen, og som i dag er klassificeret som offentlige, kan omklassificeres til private vandløb, medmindre der er knyttet en offentlig interesse til vandløbet. Udpegningen af § 3 vandløb er af ældre dato. Der kan være vandløb, hvor naturværdi ikke er tilstrækkelig for at opretholde beskyttelsen. Der kan selvfølgelig også være enkelte vandløb med væsentlig naturværdi, som burde inddrages. Derfor gennemgang af § 3 vandløb, så udpegning er retvisende Beskyttelsen af § 3 vandløb opleves administreret restriktivt. Behov for at nuancere beskyttelsen og forvaltningen af § 3 – derfor en opdeling af § 3 efter naturværdi Der bør udarbejdes kriterier for hvilke vandløb, der har høj naturværdi Lodsejere og offentligheden skal inddrages i forbindelse med opdeling og udpegning Ved omklassificering - Muligheder for at vedligeholdelse skal overgå til ålaug bør undersøges nærmere

11 Opdeling og kategorisering af vandløb II
Tre kategorier af vandløb For at sikre et mere klart grundlag for forvaltning af vandløbene anbefales det, at der defineres tre kategorier af vandløb. I) Vandløb med særlige natur – og miljøinteresser. II) Vandløb med øvrige natur – og miljøinteresser, som ikke er omfattet af kategori I. III) Vandløb med primært afvandingsinteresser. Overordnede pejlemærker i vejledning til vandløbsloven for, hvordan den enkelte kategori kan forvaltes – dog altid konkret vurdering. Vandløb under kategori I og II klassificeres som udgangspunkt som offentlige. Kategori III - Ofte private vandløb (Å- laug). Erfaringerne fra den hidtidige vandløbsforvaltning har vist, at den konkrete afvejning af ofte modstridende hensyn ofte er kompliceret Behov for at støtte vandløbsmyndigheden afvejning af disse hensyn ved at inddele vandløb i tre kategorier hhv. natur- og miljømæssige værdier og afvandingsmæssige interesser. En sådan inddeling kan give såvel borgere, som lodsejere og myndigheder nogle overordnede pejlemærker for, hvordan kommunen i sin vandløbsforvaltning kan prioritere. Der laves ikke en fysisk kortlægning af inddeling. De tre kategorier baseres på eksisterende natur- og miljøudpegninger. I vejledning beskrives kategorier nærmere og overordnede pejlemærker for , hvordan kategorier kan forvaltes. Som rettesnor herfor: Kategori 1 – natur- og miljøinteresser oftest særlig prioritet Kategori 2 – mere differentieret afvejning Kategori 3 – afvanding oftest vægtes højt Dog altid konkret vurdering

12 Regulativer I Udfordring:
Regulativer uden beskrevet vandføringsevne kan udgøre en udfordring for klimatilpasningen. Ny teknologi kan udnyttes bedre i vandløbsforvaltningen. Anbefalinger: Alle regulativer skal indeholde en beskrivelse af vandføringsevnen Q/H regulativet skal fremadrettet blive det anvendte regulativ, afhængigt af vandløbets karakter m.v. Beskrivelse af karakteristiske afstrømninger og den heraf forventede hyppighed af oversvømmelser i regulativerne. Videreudvikling af overvågning og kontrol af vandføringsevnen ved brug af ny teknologi For at kunne håndtere klimaforandringer, herunder beregne vandparkering skal regulativerne beskriver vandføringsevnen. Vi har fået udarbejdet et projekt, der undersøger brugen af droner til kontrol af Q/H regulativer. Det ser lovende ud. Udvalget finder, at teknologiudviklingen skaber potentiale for bl.a. at udvikle Q/H regulativet. Anbefaler derfor, at det fremadrettet blive det anvendte for vandløb, hvor der skal varetages miljø- og naturhensyn, hvor det er egnet, og hvor det ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger. For offentlige vandløb med primært afvandingsinteresser anbefales geometrisk skikkelse. Regulativer skal indeholde beskrivelse af karakteristiske afstrømninger og den heraf forventede hyppighed af oversvømmelser i regulativerne. Det gælder også vurdering af klimaeffekter på fremtidige maksimum afstrømninger og vandstande

13 Regulativer II Mulighed for at udlægge naturvandløb, der som udgangspunkt kan henligge uden krav til vedligeholdelse under nærmere beskrevne forudsætninger Vandløb – der har naturværdi eller potentiale herfor og kun begrænset betydning for afvanding eller hvor afvandingsinteresser ikke er nævneværdige – kan karakteriseres som naturvandløb. Skal som udgangspunkt ikke omfattes af krav om vedligeholdelse Dog fastsættes kravkurve, der ikke må overskrides. Hvis den overskrides – så bør der foretages enkeltstående vedligeholdelse i form af fjernelse af forhindringer i vandløb. Hvis der er natur- og miljø der forhindre dette – så ret til erstatning.

14 Modernisering af vandløbsloven
Udfordring: Vandløbsloven fylder 34 i år, og klimaet har ændret sig siden tilblivelsen. Dette bør afspejles i et ændret regelgrundlag. Anbefalinger (Udpluk) : Klima indskrives som et af hovedformålene. Udvalgets hovedanbefalinger omsættes til nyt regelgrundlag. Vandføringsevne – vandparkering – kategorisering. I forbindelse med naturvandløb og visse vandløb, omfattet af vandområdeplanerne, kompenseres for tab ved en evt. regulativbestemt forringelse af vandføringsevnen. Gennemgang af vandløbsloven som helhed Samlet vejledning om vandløbsforvaltning. Procedure for at få godkendt midlertidige forringelser i beskyttede vandløb beskrives Udvalget har ikke gennemgået hele loven – anbefalinger udtryk for de nedslag i loven, som følger af drøftelser i udvalget. Loven er fra 80’erne - der var ikke var fokus på fx klimaforandringer Klima skal indskrives i formålsbestemmelsen Hovedanbefalinger – fx helhedsplaner og naturvandløb, og mulighed for kompensere for tab i forbindelse med naturvandløb skal indarbejdes i loven Behov for at gennemgå vandløbslov som helhed – bl.a. så bestemmelser er tidsvarende Behov for at få lavet en vejledning til vandløbsloven, bl.a. mhp. at flere tvivlsspørgsmål afklares. Udvalget har bl.a. peget på, at procedurer for at få godkendt midlertidige forringelser bliver beskrevet i vejledning, og at fx nytteprincippet om fordeling af udgifter bør præciseres nærmere i vejledning

15 Sandophobning ved åudløb ved fjorde og kyster
Udfordring: Sandophobning kan medføre forhøjet vandstand i åer og dermed forringet afvanding langs de vandløbsnære arealer. Anbefalinger: Udfordringer med sandophobning undersøges nærmere Samspillet mellem vandløbsloven og kystbeskyttelsesloven afdækkes nærmere for at sikre smidigere procedure for oprensning. Henvisning til sejlrender.

16 Reaktioner!!! / Miljø- og Fødevareministeriet / Titel på præsentation

17 Den videre proces Politisk beslutning om opfølgning Lovforslag
Nu har udvalget gjort sit – så er det op til en politisk beslutning hvilke anbefalinger, der føres ud i livet Lovændringer som følge af anbefalingerne forventes præsenteret i slutningen af 2018