Foredrag Forårskonferencen, Silkeborg d

Præsentationer af emnet: "Foredrag Forårskonferencen, Silkeborg d"— Præsentationens transcript:

1 Foredrag Forårskonferencen, Silkeborg d. 31.5.18
’ Hvem er jeg?’ John Aasted Halse Cand.pæd. & psych. autoriseret psykolog Privatpraktiserende psykolog og konsulent Underviser og foredragsholder Forfatter 8 år medlem af regeringens børneråd 16 år formand for foreningen Børns Vilkår Foredrag Forårskonferencen, Silkeborg d Foredrag, Klubberne Frederikssund. D

2 Foredrag Forårskonferencen, Silkeborg d. 31.5.18
”Vi ønsker børn i trivsel, glade, lærende – og ikke stressede børn Foredrag Forårskonferencen, Silkeborg d

3 Foredrag Forårskonferencen, Silkeborg d. 31.5.18
Temaer Om stress og børn Samfundsmæssige påvirkninger og stress Familiens liv og stress Institutionsliv og stress Hvad kan man gøre? Afsluttende kommentarer Foredrag Forårskonferencen, Silkeborg d

4 Om stress og børn

5 Hvad er trivsel for et barn?
Voksenkontakt Forudsigelighed Deltagelse Kammerater/tilhøre et fællesskab Få lov at gøre tingene også på min måde Få lov til at være mig selv Ro og tid

6 Børnestress? Ca. hvert femte barn i Danmark har stress – symptomer
Jo flere børn i dagtilbud jo højere stressrisiko (stresshormoner) Jo større afstand til voksne, jo større risiko for stress

7 Hvad er stress? Børn har ”korte ben” ”stress er
en tilstand af spænding eller uligevægt, som opstår når hændelser og ansvar overstiger ens egen evne til at forstå det og… gøre noget ved det” Børn har ”korte ben” Richard Lazarus, ( ) Amerikansk psykolog

8 At være stresset MEN hvis barnet er meget presset over tid, vil organismen blive slidt ned, med risiko for forstyrrelser af det neurologiske system psykologiske ændringer på personlighedsniveau adfærdsproblemer Kilde: Carl Collatz-Hansen (2006)

9 Stress hos børn kan stamme fra:
Samfundet Det uoverskuelige Det abstrakte Det uforudsigelige Familien Travlhed i hverdagen Rolleforvirring Manglende kontakt Svag opdragelse Brud i familien Dagtilbuddet og senere skolen Krav om tilpasning Krav om at mestre sociale kompetencer Krav om læring Støj

10 Samfundspåvirkninger og stress

11 Nu Før ’Dig selv og verden’

12 Familiens liv og stress

13 Den moderne familie Det er en familie med ligeværdighed
Opgaver aftales og alt kan diskuteres og forhandles – også med børn Mangler tid – der er travlhed

14 Familieakser: alder og køn i den gamle familie
Far Mor søn datter

15 Den nye familie Mor el. bonusmor Søn Datter Far el. Halvsøskende
Søn Datter Halvsøskende Far el. bonusfar ”Social” søskende

16 INSTITUTIONEN

17 BARNETS SITUATION - DE MANGE ’ARENAER’
Vuggestue el. dagpleje Børnehave Familiens barn BARNET Fritidshjem, fritidsordning Skole Barnets familie Musikskole Fritids - og ungdomsklub Idrætsklub Spejder 7000 – vs

18 Mange arenaer, mange forskellige kompetencer
At mestre forskellige kammeratskabsgrupper At mestre forskellige voksne At mestre forskellige fysiske rammer At mestre forskellige normer At mestre forskellige ………..

19 amerikansk socialpsykolog
’ Der findes ingen gruppe, som man umiddelbart indlemmes i!’ Borgunn Ytterhus norsk børneforsker ’ Det er svært at tilpasse sig en gruppe, man er adskilt fra!’ Kurt Lewin, amerikansk socialpsykolog

20 ”Bermudatrekanten” Helle Rabøl Hansen
Ensomhed Lede ved institutionen Angst De tre temaer er overrepræsenterede, når der er social udstødning

21 Læreplaner i dagtilbud kan være en stressor hvis de:
Ensretter Fører til skoletænkning Giver mere ’skældud’ Giver afbrydelser

22 Om leg Er et grundlæggende element i menneskelig praksis
Er både for alvor og sjov Er et værn mod narcissisme Bør være uden for didaktisk rækkevidde Er alméndannende

23 LEGENS KARAKTÉR AKTIVE MEDVIRKEN, SELVVIRKSOMHED FORDYBELSE:
FRIVILLIGHED, BÅRET AF ENGAGEMENT, ’LYSTPRINCIPPET’ AKTIVE MEDVIRKEN, SELVVIRKSOMHED FORDYBELSE: ”AF - STRESSNING” UDEN TIDSGRÆNSE BØRN LEGER TIL DE ER FÆRDIGE, PRÆGET AF KONCENTRA-TION UDEN MOTIV

24 Kedsomhed-en model

25 KEDSOMHED, men ikke total tomgang
Afslapning Tid til refleksion Skærpelse af nysgerrighed, ideer

26 Hvad så?

27 Arbejde med stress i dagtilbuddet
Tæt voksenkontakt Fokus på den sociale dimension Mindre støj Mulighed for barnet at være sig selv Færre afbrydelser og dermed plads til fordybelse Ritualer og traditioner, forudsigelighed Støtte i opdragelsen: Rammer – vel at mærke tilpasse Undlade at stille for store forventninger Vise børnene hvornår en beslutning ér en beslutning Sende tydelige signaler, være den stemningsangivende: er det farligt, sjovt mv.

28 Afsluttende kommentarer

29 Hvor er på vej hen? FRA HEN I MOD Indlæring Dannelse
Tilbud og igangsættelse Selvregulering Stimulering Undervisning Det enkelte barn Passive forældre Dokumentation Det abstrakte og fjerne HEN I MOD Dannelse Selvvirksomhed En ny opdragelse ”Kedsomhed” Leg Fællesskabet Aktivt medvirkende forældre Samvær ml. barn og voksen Det konkrete og nære

30 LITTERATUR Halse, John Aasted: Den nødvendige opdragelse – ér opdragelse nødvendig, Forlaget Frydenlund 2014/2018 Halse, John Aasted: Børn og stress, DAFOLO 2008 Halse, John Aasted: Dilemmaer i den moderne familie – om stifindere i en ny tid, Hans Reitzels forlag 2006 Hansen, Helle Rabøl: Parantesmetoden, DAFOLO 2016 Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 4, 2017

31 Hvis du vil vide mere Kan du gå ind på min hjemmeside:
hvor du kan læse artikler og se om andre foredrag, rådgivning mv. Du kan gå ind på min Facebook profil. Du kan også kontakte mig på: