Tillid til faglighed KL’s Ledertræf 10. september 2014

Præsentationer af emnet: "Tillid til faglighed KL’s Ledertræf 10. september 2014"— Præsentationens transcript:

1 Tillid til faglighed KL’s Ledertræf 10. september 2014
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune Lars Gregersen Direktør Karen Sonne Hjemmeplejeleder

2 Indhold Den politiske bestilling Styring Ledelse
Konkret resultat af tillidsreformen Besøgblokke Effektmåling på genoptræningsområdet

3 Den politiske bestilling
Budgetaftalen for 2013: ”I Københavns Kommune har vi sat en tillidsdagsorden, som skal give alle medarbejdere de bedste forudsætninger for at bruge deres faglighed. Unødig kontrol erstattes med klare mål, dialog og tillid til, at medarbejderne selv kan vurdere og prioritere indsatsen i hverdagen.” og ”København vil fortsætte arbejdet med analyser af kommunens enhedspriser og produktivitet samt barrierer for de ansattes tid til kerneydelsen, herunder uhensigtsmæssige arbejdsgange, mangelfulde styringsredskaber og unødige administrative opgaver på det decentrale niveau.”

4 Tillid er ikke fravær af styring; men en anden slags styring
Kontrol – detaljerede mål og modeller, som forvaltningen kontrollerer via tæt rapportering Tillid – overordnede, retningsgivende mål og modeller som forvaltningen understøtter driften i at forfølge Ensartethed i serviceniveau Gennemsigtighed fra politikere ud til borgerne – og dermed tæt politisk føling med driften Plads til faglighed Plads til forskellighed Lokalt ansvar Begrænset dokumentation Høj innovationsgrad Eksempler på løsninger: Færre og mere overordnede mål Enklere styringsmodeller med større fagligt råderum

5 Tre veje i tillidsdagsordenen
Ændrede rammer Styring Ledelse Medarbejderne Mere tid til borgeren Fagligt råderum Gode lokale beslutninger til gavn for borgerne

6 Hvad betyder det for styring?
Systematisk gennemgå regler, arbejdsgange, procedurer, mødestrukturer og ikke mindst vores grundlæggende styringsmodeller (budget) Systematisk tjekliste ved nye regler mv.

7 Regler og ejerskab Kompleksitet
Retningslinjer, skabeloner og standarder

8 ” Vi må aldrig komme i den situation, at al kompleksitet lægges på skuldrene af den enkelte medarbejder”

9 Hvad betyder det for ledelse?
Skal tage hånd om, og værne om, den øgede kompleksitet

10 Indirekte magt (værdier, retning mv.)
Rammesættende Coaching Supervision Råd & vejledning Undervisning Instruktion instruerende Direkte magt Indirekte magt (værdier, retning mv.) (”Coaching -Læring og udvikling” af Reinhard Stelter. Psykologisk forlag 2002)

11 Ledelse Vi har arbejdet med fem ledelsesambitioner i SUF
Styrket ledelsesdialog Åbenhed og troværdighed Sikre at medarbejderne er i stand til at udfylde det faglige rum Skabe bedre rammevilkår for decentrale enheder Skabe en mere lærende og udviklende kultur

12 Medarbejderne Adfærden reguleres i mindre grad af regler
22. september 2018 Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod Medarbejderne Adfærden reguleres i mindre grad af regler I højere grad af retning, mening Et fokus på borgerne, service – et projekt i HVER enhed Gå en tur Kommunikation ved aflysninger, ændringer I praktik

13 2012: Styring 2013: Ledelse 2014: Medarbejderne 2015: Borgerne

14 Konkrete resultater af tillidsreformen

15 Besøgsblokke Skabe øget fokus på kerneydelser og øget rum til faglighed i hjemmeplejen, så borgerne modtager professionel omsorg og pleje, der fleksibelt kan tilpasses borgernes behov og ønsker. Sikre SOSU-medarbejderne et attraktivt arbejdsmiljø med øget indflydelse på eget arbejde og øget mulighed for at anvende deres faglighed. Øge fokus på borgernes inddragelse i og tilrettelæggelse af plejen. Forenkle arbejdsgangene for visitationen og hjemmeplejen i forbindelse med tildelingen af hjælp.

16 Processen – en del af dagsordenen
Fra idé til produkt – i to hjemmeplejegrupper og visitationen i et lokalområde Fra 70 enkeltydelser til 19 blokke og 21 enkeltydelser. Ændring i tænkemåde (fra ydelser/tid til funktioner/blokke).

17 Fra pilotprojekt til hele København
Januar 2012 udvides besøgsblokke til hele enheden Det politiske udvalg beslutter besøgsblokke som ny styreform juni 2012 – medarbejdere med på udvalgsmøde 1. december 2012 overgår hele Kommunen til besøgsblokke

18 Medarbejdersporet Borgmester og direktion rundt i alle lokalområder til møde med alle formandsskaber Drøftelse i Arbejdsplads MED Drøftelse i alle medarbejdergrupper – indhente forslag – medarbejdere ved bedst, hvad der kan forbedres – ha mod til at spørge – men det forpligter Arbejdsplads MED beslutter hvilket tema der skal arbejdes med indtil fælles MED dag i november

19 Medarbejder sporet fortsat – eksempler
Organisatoriske forandringer – inddrage medarbejdere Klippekort – medarbejder og borger organiserer selv ”Særlig udsatte borgere” hjemmeplejen er blevet forsøgsvis selvvisiterende

20 Formål med effektstyring
Øge kvaliteten og effekten af forvaltningens arbejde med borgerne. Viden om, hvilke resultater og effekter, som borgeren opnår. Giver mulighed for at øge den faglige og organisatoriske læring om, hvilke indsatser der virker for borgerne og prioritere og styre forvaltningens ressourcer, hvor den største gevinst opnås. Viden om resultater og effekt af genoptræningsforløb skal danne grundlaget for medarbejdere og ledere kan bruge deres faglighed i mødet med borgeren

21 Effektmåling på genoptræningsområdet
TILLID ”Dokumentation er ok, hvis det er en del af fagligheden”

22 Den gode faglighed Er evidensbaseret Er lærende Er delende
 Tager højde for både det lille og store fællesskab Store fællesskab Lille fællesskab

23 Hvordan Politiske og administrative mål formuleres således, at der styres mod effekten for borgerne både på kort sigt (outcome) og på længere sigt (impact).  Fokus flyttes fra ressourcer (input) og aktiviteter (output). Fordi vi skal skabe værdi og resultater for borgerne Primo januar 2015 implementeres der validerede måleredskaber

24 Tillidsreformen er en moderne måde at tænke offentlige organisationer på…
Management < Lønmodtager < Snævert < vidensgrundlag NPM < > Leadership > Innovativ forandringsagent > Komplekst og videnstung vidensgrundlag > Systemisk tænkning