Hvorfor brugerinddragelse ? Hvad og hvordan ?

Præsentationer af emnet: "Hvorfor brugerinddragelse ? Hvad og hvordan ?"— Præsentationens transcript:

1 Hvorfor brugerinddragelse ? Hvad og hvordan ?
FSOS temadag 30. Marts 2017 Annemette Lundmark Jensen

2 HVORFOR

3 Vi hører tit… ”Gammel vin på nye flasker”?
”Vores patienter kan ikke inddrages” ”Vores patientkategori er noget helt specielt” ”Det gør vi jo allerede” ”Vi inddrager hele tiden” Vi hører tit…

4 Men – gør vi det godt nok?

5 Hvorfor brugerinddragelse?
Demokratisk ret Patienter vil gerne inddrages Sygdomsmønstre gør patienters viden nødvendig Viden hentes mange steder fra. Flere behandlingsmuligheder - gør patienters præferencer vigtige Inddragelse kan forbedre kvalitet/effektivitet Hvorfor brugerinddragelse?

6 Fordi.. Følger behandlingsplaner bedre Oplever færre fejl
Bedre fagligt outcome Mere tilfredse med beslutninger Bruger sundhedsvæsenet mindre Mere tilfredse pårørende – mindre belastning Bedre løsninger – en anden viden Coulter, 2012 Sundhedsstyrelsen, 2007 MTV, hjerneskaderehabilitering, 2012 Fordi..

7 HVAD

8 Definition på brugerinddragelse?
Ingen Definition

9 Undersøgelse af forståelse
ViBIS 2013, 2014 Undersøgelse af forståelse

10 Individuel inddragelse Organisatorisk inddragelse
To typer af inddragelse

11 Individuel inddragelse

12 Individuel inddragelse
Patientens inddragelse i eget forløb Patientens inddragelse i sit eget forløb Fru Hansen der kommer kommer til jer pga dårligt knæ involveres i de beslutninger der skal træffes om behandling, pleje, forløb m.m. Pårørende kan også være involveret – vender vi til bage til Individuel inddragelse

13 Individuel inddragelse - forståelse
- Videndeling mellem patienten og den sundhedsprofessionelle, så patientens præferencer, behov og kendskab til egen situation bliver afdækket. - Patienten er involveret i planlægning og beslutninger af betydning for egen sygdomssituation. Individuel brugerinddragelse er patientens og de pårørendes inddragelse i eget forløb. Det er videndeling mellem brugeren og den sundhedsprofessionelle, så brugernes præferencer, behov og kendskab til egen situation bliver afdækket. Individuel inddragelse dækker også over brugerens mulighed for planlægning af og beslutninger om eget forløb samt mulighed for at kunne handle aktivt i forhold til behandling og håndtering af egen eller den pårørendes sygdom. Individuel inddragelse kan styrkes ved brug af særlige metoder.  For at sikre behandlingsforløb, der afspejler den enkelte patients behov og ønsker, er inddragelse af patienter i eget forløb nødvendigt og meget væsentligt. Tager afsæt i grundlæggende værdisæt om, at patienter er mennesker med ret til at bestemme over eget liv, og dermed også er beslutningstagere. De er vant til at planlægge og tage ansvar for deres eget liv – de vil gerne have indflydelse på det, der sker omkring også når de er syge – i den udstrækning de magter det. Individuel inddragelse - forståelse

14 Individuel inddragelse - Dialog
Personbunden viden Andre sygdomme/lidelser Erfaring med eget liv Kender livsforhold Holdning til sundhed, risici Præferencer Faglig viden Diagnose Behandling Pleje Genoptræning Muligheder Brugerinddragelse er mere end information og opgaveoverdragelse. Det handler i høj grad om en dialog mellem den sundhedsfagliges generelle viden og patientens personbundne viden. Den sundhedsfaglige har viden om diagnoser, sygdommens årsag og behandlingsmuligheder, hvor patienten har viden om egne livsforhold, præferencer og holdning til risici og vigtigst af alt personlig erfaring med sin sygdom. Alle patienter har noget de kan bringe på bordet – og du kan kende dine patienter nok så godt, eller tro du kender dem, men du ved ikke, hvad der er vigtigt for dem, hvis du ikke spørger. Hvordan ved vi, hvad patienten allerede ved? Hvordan ved vi, hvad patienten mangler af viden? (Eks med patient fra Nyreforeningen- den undersøgelse der er lavet hvor man sammenligner patienternes prioritering af behov, ønsker med de sundhedsprofessionelles – skal den med her?) Angela Coulter et al, 2011: Making shared decision-making a reality. Kings Fund Individuel inddragelse - Dialog

15 Individuel inddragelse- kriterier
Er systematisk i dialog med patienten om dennes viden, præferencer og ressourcer Respekterer og omsætter patientens viden, præferencer og ressourcer Forbedrer patientens vilkår for og ressourcer til at være inddraget VIBIS´s forståelse: Proces Rammer og vilkår Anvendelse Patienten er involveret i planlægning og beslutning af betydning for egen sygdomssituation: Der er mange forskellige grader af involvering. ViBIS har defineret tre elementer i individuel patientinddragelse, der tilsammen beskriver idealet for en samlet inddragelsesproces, og som er de kriterier vi siger skal være tilstede for at vi taler om optimal brugerinddragelse (Rød) De involverede sundhedsprofessionelle giver information, der er tilpasset til den enkelte patient, med henblik på systematisk at forbedre patientens vilkår for og ressourcer til at håndtere sygdomsforløb og til at indgå aktivt i beslutninger om samt planlægning og gennemførelse af behandling. Vi skal også skabe rammerne. Eks: Birgitte (ALJ´s kollega) der havde en døende far indlagt. Hun kommer gående på gangen, sygeplejersken stopper op… åh for resten, og indleder en samtale ude på gangen om faderen kritiske tilstand. Birgitte: ”Der var så meget jeg ikke fik sagt, og spurgt om”. De involverede sundhedsprofessionelle er systematisk igennem hele behandlingsforløbet i dialog med patienten om patientens individuelle viden, præferencer og ressourcer i relation til håndtering af sygdomsforløb og i beslutning om samt planlægning og gennemførelse af behandling. Hvor i forløbet skal der f.eks træffes vigtige beslutninger – om hvad? For nylig spurgte jeg nogle sygeplejerske der arbejder i et ambulatorium: Hvornår inddrager du? Hvordan? Svar: ”Jamen forleden da Fru Hansen kom, der inddragede jeg sådan og sådan”. ALJ: ”Hvis man så ser på sådan en hel ambulatoriedag… er de så alle sammen blevet inddraget?” Systematikken? Afhængig af hvem, læge, sygeplejerske, diagnose, tid m.m. Det ER virkeligheden. Men med nogle indsatser, værktøjer, metoder, kunne man måske inddrage mere systematisk. De involverede sundhedsprofessionelle respekterer patientens viden, præferencer og ressourcer og lader systematisk denne viden indgå i beslutninger om samt planlægning og gennemførelse af behandling. Hvert af de tre elementer kan være af varierende vigtighed afhængig af både individuelle faktorer, og hvilken fase i et samlet patientforløb der er tale om. Dog skal kriteriet - at de sundhedsprofessionelle respekterer og omsætter patientens viden, præferencer og ressourcer - i nogen grad være opfyldt Processer inden for hvert af de tre elementer i sig selv styrke patientinddragelse. Individuel inddragelse- kriterier

16 - Hvordan er/sikrer I rammerne for individuel inddragelse hos jer
- Hvordan er/sikrer I rammerne for individuel inddragelse hos jer? - Fysike rammer, vilkår, tid, viden, kompetencer m.m. - Hvor systematiske er I? - Alle patienter/forløb, hver gang, alle gør det, enighed om hvordan? - I hvilken udstrækning bruger I det patienterne siger? Sum sammen med sidemanden igen: Spørgsmålene. I får 4 minutter i alt. Hvordan er det hos Jer?

17 Fælles beslutningstagning
Beslutningsstøtteværktøjer Brugerstyret behandling Når vi taler inddragelse kan man dele det op i flere niveauer. Når jeg har sat det i anførselstegn i overskriften, er det fordi ”vi” ikke vil kalde alle niveauer for BI I den rapport om sundhedsprofessionelles forståelser af BI kan man se, at mange tænker at ”Det er inddragelse, når jeg har informeret patienten” – udleveret en pjece m.m. Men i VIBIS forståelse er det ikke BI Næste step, er at man indhenter patientens præferencer…. Så begynder det at ligne lidt ;-) Men det er stadigvæk ikke helt godt nok. Faktisk skal vi helt op på niveau 3- før vi vil kalde det reel inddragelse: Som handler om, når der skal træffes beslutninger, at så sker det ud fra patientens præferencer, faglig evidens og klinisk vurdering. Bor Fru Hansen i hus eller på 5. sal uden elevator? Er hun motiveret til at gennemgå vægttab eller operationsforløb? Hvilke erfaringer har hun fra tidligere? Operationer? Dårligt hjerte- hun kan ikke gå? Skal hun hjem og passe sin syge mand, eller vil hun gerne hjem og kunne gå tur med sin hund igen? Faglig evidens – er nok ikke et så ømt punkt i denne her forsamling, men var det en flok læger, kunne det godt være det. Det er vist, at ikke sjældent- er der ikke evidens for valget af den behandling lægen foreslår. OG er der flere muligheder- skal de begge præsenteres ”neutralt”. Hvilken evidens er der for genoptræning- accelereret forløb? Som er en stor del af plejen? Lægen og sygeplejersken må selvfølgeglig /skal bidrage med sin faglige vurdering- hvis den er relevant. Metoder

18 Niveauer af ”inddragelse”
Patienten modtager viden om diagnose, behandling m.m Patienten bidrager med sin viden, behov, ønsker, præferencer Beslutning træffes i fællesskab ud fra patientens præferencer, faglig evidens og kliniske vurdering Når vi taler inddragelse kan man dele det op i flere niveauer. Når jeg har sat det i anførselstegn i overskriften, er det fordi ”vi” ikke vil kalde alle niveauer for BI I den rapport om sundhedsprofessionelles forståelser af BI kan man se, at mange tænker at ”Det er inddragelse, når jeg har informeret patienten” – udleveret en pjece m.m. Men i VIBIS forståelse er det ikke BI Næste step, er at man indhenter patientens præferencer…. Så begynder det at ligne lidt ;-) Men det er stadigvæk ikke helt godt nok. Faktisk skal vi helt op på niveau 3- før vi vil kalde det reel inddragelse: Som handler om, når der skal træffes beslutninger, at så sker det ud fra patientens præferencer, faglig evidens og klinisk vurdering. Bor Fru Hansen i hus eller på 5. sal uden elevator? Er hun motiveret til at gennemgå vægttab eller operationsforløb? Hvilke erfaringer har hun fra tidligere? Operationer? Dårligt hjerte- hun kan ikke gå? Skal hun hjem og passe sin syge mand, eller vil hun gerne hjem og kunne gå tur med sin hund igen? Faglig evidens – er nok ikke et så ømt punkt i denne her forsamling, men var det en flok læger, kunne det godt være det. Det er vist, at ikke sjældent- er der ikke evidens for valget af den behandling lægen foreslår. OG er der flere muligheder- skal de begge præsenteres ”neutralt”. Hvilken evidens er der for genoptræning- accelereret forløb? Som er en stor del af plejen? Lægen og sygeplejersken må selvfølgeglig /skal bidrage med sin faglige vurdering- hvis den er relevant. Niveauer af ”inddragelse”

19 Fælles beslutningstagning

20 Hvordan ser et forløb ud hos jer?
Hospitalsenheden Horsens har forsøgt sig med at tegne forløbet for en patient, som komme til akutafdelingen på hospitalet. Det er en god tegning, som beskriver et typisk forløb i grove træk. I kan gå hjem og arbejde med et af Jeres egne forløb, og stille Jer selv nogle af de her spørgsmål: Hvem møder patienten Hvilke aktiviteter er der Hvem har samtaler med patienten, om hvad? Hvor skal der træffes vigtige beslutninger om behandling, pleje, genoptræning, udskrivning m.m. Vigtige/særlige tidspunkter, afgørende beslutninger, begivenheder eller vendepunkter i et forløb Steder, hvor der er særlige udfordringer Steder, hvor man umiddelbart kunne inddrage patienten bedre Hvordan ser et forløb ud hos jer?

21 Situationer hvor: Få øje på potentialer Der er valgmuligheder
Der er uklar evidens Vi antager, at vi ved, hvad der er patientens ønsker og behov Patienten har kompetencer eller ressourcer, som ikke udnyttes mm Få øje på potentialer

22 Brugerstyret behandling
Brugerstyret planlægning Brugerinitieret kontakt Brugerudført behandling Brugerstyret behandling

23 Organisatorisk inddragelse

24 Organisatorisk inddragelse
Patienter og pårørende inddrages i udvikling af sundhedsvæsenet For eksempel: Brugere giver feedback til en afdeling eller organisation Brugere er med til at indrette fysiske rammer Deltagelse i ansættelsessamtaler Deltager i udvikling af beslutningsstøtteværktøj Er med til politisk og strategisk arbejde Organisatorisk inddragelse

25 Forskellige typer inddragelse kræver forskellige metoder
Indhentning af brugerperspektiv Samarbejde med brugerrepræsentanter Brugere i udviklingsarbejde Brugeren repræsenterer en gruppe og egne erfaringer Brugeren er sig selv med egne erfaringer Brugeren er sig selv med egne erfaringer Supplerende metoder

26 Organisatorisk inddragelse
PROCES Sikrer systematisk og ligeværdig dialog mellem brugere og beslutningstagere/fag-professoinelle RESULTAT Sikrer at konkrete indsatser og resultater afspejler brugernes viden/perspektiv RAMMER Sikrer brugerrepræsentation og/eller indhentning af brugernes viden/perspektiv ViBIS´s forståelse Organisatorisk inddragelse

27 - Hvordan inddrager I patienter og pårørende i udviklingen hos jer
- Hvordan inddrager I patienter og pårørende i udviklingen hos jer? - Hvilke metoder anvender I? Hvordan er det hos Jer?

28 Pårørende inddragelse

29 Pårørendeinddragelse
Pårørende er stedfortræder for patienten Pårørende understøtter patienten i at være inddraget Pårørende understøtter patienten i at håndtere sygdom i dagligdagen Pårørendeinddragelse i forhold til patientens forløb Pårørendeinddragelse i forhold til egne behov Pårørendeinddragelse

30 Fire trin for pårørendeinddragelse
Patienten identificerer den/de pårørende (medmindre patienten er inhabil). Patienten træffer beslutning om, hvorvidt pårørende skal inddrages. Sundhedsvæsenet indhenter og anvender de pårørendes viden og ressourcer i det omfang patient og pårørende ønsker, med henblik på at anvende dette i patientens forløb.  Sundhedsvæsenet afdækker systematisk pårørendes præferencer og behov, så der eventuelt kan skabes målrettede indsatser specifikt for den pårørende. Fire trin for pårørendeinddragelse

31 Viden, inspiration og værktøjer

32 I er altid velkomne til at kontakte os
Tak for i dag