Vejledning som samarbejde

Præsentationer af emnet: "Vejledning som samarbejde"— Præsentationens transcript:

1 Vejledning som samarbejde
– at kommunikere og lære sammen. ”Vær nyttig, ikke hjælpsom” (Gianfranco Cecchin) ©OleLøw

2 Rammen for de næste to timer
Indledning og rammesættelse - hvad skal vi være sammen om i dag? Vejledningens begreb & rettethed Vejledningsrelationen & Vejledningens 4 K’er: Kontakt, kontekst, kontrakt og kontrol. At være medskaber af vejledningens indhold og rammer. Vejleders værktøjskasse af forholdemåder & færdigheder: Forholdemåder - to grundlæggende orienteringer: menings- og forståelsesorientering og mestrings- og læringsorientering. Færdigheder - seks basale kommunikative og faciliterende færdigheder: Ramme & struktur, positionering, lydhørhed, spørgsmål, visualisering & metaforer og feedback. Fem kommunikationsregler - hvis tiden er til det … Afslutning, henvisninger og læringsevaluering som bevidning - hvad var vi så sammen om? ©OleLøw

3 Mit perspektiv på vejledning
©OleLøw

4 Dialog, overblik, konsolidering, eksternalisering og refleksion
©OleLøw

5 Parvis dialog Hvad tænker du umiddelbart på, når du hører ordet ‘vejledning’? Hvordan vil du umiddelbart definerer vejledning i din kontekst?

6 Vejledning er (heller) ikke uskyldig
”Ethvert valg af pædagogisk praksis indebærer en opfattelse af den lærende (…). For pædagogiske valg formidler uvægerligt en opfattelse af læringsprocessen og den lærende. Pædagogik er aldrig uskyldig. Det er et medium, som bærer sit budskab i sig” (Jerome Bruner, Uddannelseskulturen, side ) ©OleLøw

7 Vejledning mellem påvirkning og medvirken
‘Det måske vigtigste for en vejleder er hele tiden at forsøge at finde ud af, hvilken mening den vejsøgende skaber sig’ Ordet vejledning består af to dele: vej & ledning Lede-metafor: Lede på vej: vej-visning Rejse-metafor: Finde vej sammen: lære i mødet med det ny - vej-søgning ©OleLøw

8 Vejledning – én definition
‘Hvordan kan der lyttes på en sådan måde, at andre har lyst til at tale, og tales på en sådan måde, at andre har lyst til at lytte’? (Stephen Littlejohn) Vejledning er en struktureret og aftalebestemt samtaleform mellem vejleder og vejledte (vejsøgende, fokusperson) . Vejledningen forløber gennem flere områder eller faser . Der er tale om en særlig iscenesættelse af læreprocesser, som foregår i en konkret kontekst. ©OleLøw

9 ingen mening overhovedet”.
Vejledningspyramiden og vejledningens rettethed Hvad er det fælles tredje - hvad skal vi være sammen om? ”Uden en kontext har ord og handlinger ingen mening overhovedet”. (Gregory Bateson)

10 Vejledningens rettethed – hvem er sammen om hvad?
”Når jeg har sagt, hvad jeg tænker, så kan jeg tænke over, hvad jeg har sagt” (Gregory Bateson) direkte arbejdsform Vejledning som indirekte arbejdsform ©OleLøw

11 Vejledning & observation - hvem er blikket rettet mod?
“Alt det, der ses, ses af en observatør” (Maturana & Varela) Vejsøgende i relation & kontekst - nutid vs. datid (- mindste observationsenhed) ER (essens, totaliserende) Vejsøgende GØR (handlinger, virkninger) VIL (intentioner) ©OleLøw

12 Den komplementære vejledningsrelation
Med-’spiller’ (handleopgave) Pas-’spiller’ (observationsopgave) Mod-’spiller’ (afslutte vejledningen?) ©OleLøw

13 Vejledningens fire K’er: Kontakt – kontekst - kontrakt – kontrol
Kontakt – atmosfære præget af anerkendelse fysisk - ramme Kontekst psykologisk – medtekst, relationel ramme Grund Kontrakt Ramme Proces Kontrol ©OleLøw

14 Anerkendende kommunikation
”Gensidig anerkendelse gør det fastlåste bevægeligt” (Anne-Lise Løvlie Schibbye) Lydhørhed – åbne (autentiske) spørgsmål Forståelse – social fantasi & perspektivbevidsthed Bekræftelse – opmærksomhed, bevidne (ikke vurdering og ros) ©OleLøw

15 Tre professionelle kontekster –’praksisdomæner’.
Refleksionens domæne Forståelses-orienteret Forskellighed Multivers Handlingens-domæne Løsningsorienteret Entydighed Univers Det fag-personlige domæne Værdiorienteret Etik ©OleLøw

16 Kontekstskabelse Skabelse af kontekst (og kontrakt) gennem dialog og forhandling: Drøftelse af gensidige ønsker til vejledningen – afklaring af succeskriterier, positionering. Hvem sætter dagsordenen for temaer eller spørgsmål, der skal sættes fokus på? Vejledningssituationen - hvad kræver den: vejvisning, vejsøgning, undervisning? Klare aftaler mellem deltagerne om, hvad der er genstand for observation og vejledningssamtale Retningslinjer for kommunikationen – særlige regler for vejledningssamtalen Hvad kan tages op - et fagligt, et undersøgelses- & et fagpersonligt kriterium? Habilitet og fortrolighed (hvad kan der tales om uden for vejledningsrummet?) ©OleLøw

17 Kontrakt i vejledning Åben kontraktforhandling – gensidig afstemning af ønsker og forventninger Eksplicitere mål og midler, rammer, ressourcer, rettigheder og pligter Forebygge positionsuklarhed og bidrage til målretning af samarbejde Udgøre redskab i den fortløbende vejledningsproces ©OleLøw

18 Vejledningens tre kontraktniveauer
Grundkontrakten indholdsdefinerer positionen som henholdsvis vejleder & vejsøgende. Her tydeliggøres opgave og funktion på organisationsniveau. Er vel i høj grad fastlagt i centrale nationale og lokale dokumenter? Rammekontrakten defineres som en aftale mellem de konkrete deltagere – vejleder & vejsøgende og eventuelt andre. Her tydeliggøres de enkelte opgaver med mål, form, tidsramme for vejledningsrelationen og indhold i forhold til de konkrete kontekster. Det er sådanne specificeringer af hensigten med relationen og af parternes gensidige rettigheder og forpligtigelser, som er særligt vigtige, når vejleder selv er en del af systemet. Proceskontrakten ses som et redskab i vejleders løbende regulering af selve vejledningsprocessen mellem deltagerne. Her aftales opgavefokus, positioner, observatørspørgsmål, og retningslinjer for kommunikationen deltagerne imellem. Fortrolighed & habilitet! Mit foredrag kan siges at have sit afsæt på ramme- og procesniveau! ©OleLøw

19 Vejledning som kontrol- og magtudøvelse
”At vores liv med og mod hinanden består i, at den ene er udleveret den anden, betyder, at vores indbyrdes forhold altid er magtforhold. Den ene har mer eller mindre af den andens liv i sin magt” (K.E. Løgstrup) Vejleders magt - hvem fastlægger fokus- eller opmærksomhedspunkter, hvem sætter dagsordenen for vejledningssamtalen, hvem foretager evaluering og vurdering med og af den vejsøgende? Sanktionsmuligheder? Talsmand? Hvordan indgår eventuelle andre aktører? Vejsøgendes magt - hvem fastlægger fokus- eller opmærksomhedspunkter, hvem sætter dagsordenen for vejledningssamtalen. Kan vejleder undsiges, udskiftes? ©OleLøw

20 Etisk ansvar ifølge Løgstrup
Løgstrups metafor: ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd”. ‘Den etiske fordring’: ”Fordringen om at tage vare på det af den andens liv, der er udleveret en, er (…) altid samtidig en fordring om at give den anden al mulig tid, og gøre sit til, at hans verden bliver så rummelig som mulig” (Løgstrup 1991/1956, side 25 & 37). Urørlighedszonen ifølge Løgstrup Grunde & Motiver Giver sondringen mellem ‘grunde og motiver’ mening i jeres vejledningssammenhænge? (Steve de Shazer talte om at forblive på linjen, i stedet for at forsøge at læse mellem linjerne) ©OleLøw

21 Vejleders værktøjskasse af forholdemåder & færdigheder
Handlingsrepetoir Menings- & forståelses-orientering Lytte - lydhørhed Positionering Visualisering & metaforer Mestrings- & lærings-orientering Feedback - respons Struktur - ramme Spørge - spørgsmål ©OleLøw

22 Menings- & forståelses-orientering
‘Det måske vigtigste for en vejleder er hele tiden at forsøge at finde ud af, hvilken mening den vejsøgende skaber sig’ Bevidstheds-(menings-)landskab Intentionel forståelse Forståelse af værdier i arbejds-livet Erkendelse, læring, viden Hvad mener du, dette siger om dine ønsker for samtalen? Hvad var din intention med at gøre som du gjorde? Handlingslandskab Hændelser Omstændigheder Handlingsforløb Tid & plot Har du haft sådan en snak før, eller var det første gang? Hvilke skridt tog du, som gjorde det muligt? ©OleLøw

23 Mestrings- & lærings-orientering
”Når jeg har sagt, hvad jeg tænker, så kan jeg tænke over, hvad jeg har sagt” (Gregory Bateson) Kan du huske en situation, hvor problemet, du fortæller om, ikke var der eller var mindre? Kan du fortælle lidt mere om en af disse situationer? Kan du beskrive lidt mere detaljeret, hvad der skete i disse situationer Hvad tror du gjorde, at problemet var mindre i disse situationer? Hvad gjorde du dengang? Hvad tror du, at du gjorde, som havde betydning for, at dette kunne ske? Hvad er det vigtigste, som du selv kan gøre, for at det skal ske? Altså spørge til og udforske ‘undtagelser’ - ‘unikke hændelser’ samt arbejde med at bringe indsigten ind i den vejsøgendes fremtidige mestringsstrategier ©OleLøw

24 Spørgsmålenes magt Hvorfor, hvorfor spørgsmål
”De spørgsmål, vi stiller, åbner for én verden og lukker for en anden”. (Peter Lang) Hvorfor, hvorfor spørgsmål Et vurderende hvorfor – moraliserende Et kausalt hvorfor – årsagsrækker Et nysgerrigt hvorfor – meningsskabende (værdier, præmisser) ©OleLøw

25 Lydhørhedens magt Lytte for at bedømme, hvad der er rigtigt og forkert
”De fleste mennesker lytter ikke med den hensigt at forstå, de lytter kun for at kunne svare. Enten taler de imens, eller også forbereder de sig på at tale” (Stephen Covey: Syv gode vaner) Lytte for at bedømme, hvad der er rigtigt og forkert Lytte efter ideer, man er enig i Lytte efter det, der passer med, hvad man allerede ved Lytte efter fejl og mangler Lytte for at forstå Verbale lyttefærdigheder fx: ‘Mmm, ja, akkurat, ja vel, det lyder vigtigt, kan du fortælle lidt mere om det? Og hvad skete så? Det må jeg høre noget mere om!’ ©OleLøw

26 Svømning som metafor for positionering som vejleder
Hvilke positioner, tænker jeg umiddelbart, er mest nyttige som vejleder? Hvilke positioner foretrækker jeg i mit daglige arbejde som vejleder? Hvilken effekt har min foretrukne position på mit blik på problemstillingen og på den vejledte - vejsøgende? Hvilken position kommer den vejsøgende (kollegaen eller den studerende) i, når du indtager din foretrukne position? Åbner eller lukker du muligheder i den vejsøgendes positionsvalg? Hvordan håndterer jeg positionssammenfald - på en og samme tid at være vejleder og kollega? ©OleLøw

27 Vejleders positionering
Vejsøgende erfaringer og viden i centrum - Decentreret position Vejleder erfaringer og i viden i centrum - Centreret position Stor indflydelse på styring af processen ‘Procesleder- position’ Begrænset indflydelse på styring af processen ‘Ekspertposition’ ©OleLøw

28 Visualisering af ramme & struktur
”Det drejer sig ikke om at opløse magtrelationerne i et perfekt gennemsigtigt kommunikationsutopia, men om at give sig selv retningslinjer og etiske fordringer, som kan tillade disse magtspil at blive udfoldet med et minimum af dominans.” (Frit efter Michel Foucault) Hovedsageligt centreret positionering Højere grad af samskabelse mellem centreret og decentreret positioneringer ? ©OleLøw

29 Direkte feedback 10 holdepunkter og spørgsmål for konstruktiv feedback - fokus på de første 4, derefter vilkår rækkefølge: Vær selektiv, kun hovedpointer – hvad er din hensigt med feedbacken? Ret feedbacken mod forhold, som den vejsøgende kan gøre noget ved - hvad har den vejsøgende indflydelse på? Giv om muligt feedback med udgangspunkt i noget, som lykkedes i situationen - hvad mener du, den vejsøgende gjorde godt - hvad lykkedes, virkede for ham/hende? Forbliv beskrivende, og udtryk dig konkret og tydeligt - hvad var det, den vejsøgende gjorde i situationen, som betød, at du hæftede dig ved det? Vær åben og undersøgende i forhold til forskellige måder at opfatte problemsituationen på - hvordan ser problemsituationen mon ud fra den vejsøgendes perspektiv? Du skal mene det, du siger og undlade at overdrive - hvad kan jeg stå inde for på en respektfuld måde? Vær tydelig med, hvad der i feedbackprocessen er til drøftelse - hvad er en invitation til dialog, og hvad er ikke? Fortæl hvad du mener, den vejsøgende skal være mere opmærksom på – hvor vil du gerne lede den vejsøgendes opmærksomhed hen i forhold det rejste dilemma - problemsituationen? Fortæl hvad du mener, den vejsøgende med fordel kunne gøre noget mere af i lignende fremtidige situationer - hvad mener du, den vejsøgende skal blive ved med at gøre? Gentag eventuelt de vigtigste pointer – set fra dit perspektiv - hvad mener du, er den vigtigste læring, der kan uddrages af situationen? ©OleLøw

30 Fem kommunikationsregler
Kommunikationsregel nr. 1: Det er umuligt ikke at kommunikere. Kommunikationsregel nr. 2: Kommunikation sker i relationer og kontekst Kommunikationsregel nr. 3: Vi kommunikerer både om indhold og form Kommunikationsregel nr. 4: Vi kommunikerer på flere niveauer samtidigt Kommunikationsregel nr. 5: Bed kun om et ja, hvis du kan tåle et nej.

31 Bevidning som læringsevaluering - kort dialog to & to
‘Udtrykket’ – Hvad hæftede du dig særligt ved i foredraget & drøftelserne? ‘Billedet’ – Hvilket billede får du af vejledning som samarbejde? Hvad synes at være vigtigt for en sådan vejledningspraksis? ‘Genklangen’ (resonansen)– Hvad var du særligt opmærksom på i løbet foredraget, som du kan relatere til dine egne vejledningserfaringer? Hvad var det, der gjorde, at netop disse udtryk, pointer fangede din opmærksomhed? ‘Bevægelsen’ (inspiration) – Hvad har det betydet for dig at være deltager i denne kursusformiddag? Hvad er muligt for dig at gøre efter det? Hvad vil du fortælle andre om dagen, og hvilken effekt tror du det vil have? ©OleLøw

32 Henvisninger Bjørndal, Cato R.P. (2016): Konstruktive hjelpesamtaler. Gyldendal akademisk, Oslo - udkommer på forlaget Klim efteråret Davies, B. & Harré (2014): Positionering: diskursiv produktion af selver. Forlaget Mindspace Hermansen, M., Løw, O. & Petersen, V. (2013): Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. Akademisk forlag, 3. udgave Peavy, Vance R. (2012): At skabe mening. Sociodynamisk vejledning. Forlaget Schultz Lauvås, P. og Handal, G. (2006): Vejledning og praksisteori. Forlaget Klim Løw, Ole (2009) : Pædagogisk vejledning. Facilitering af læring i pædagogiske kontekster. Akademisk forlag. 2. udgave in print Løw, Ole (2011): Vejledning som samarbejde og meningsskabelse. In Læringens perspektiv. - Udfordringer til ledelse og undervisning. Akademisk forlag. Net-version: Løw, Ole (2015): Pædagogisk vejledning som samarbejde - at kommunikere og lære sammen. In tidsskriftet Kognition & Pædagogik, nr. 98. Temanummer om Pædagogisk vejledning. Tomm, Karl (2015): Mønstre i interpersonelle interaktioner. Forlaget Mindspace

33 Tak for nu! ”Folk ved, hvad de gør.
Ofte ved de også, hvorfor de gør det, men hvad de ikke ved er, hvad det de gør, gør” (Michel Foucault, ‘Madness and Civilisation’)

34 Feedforward På en skala fra 0-10, hvor nul står for at oplæg og drøftelse ikke gav mening for dig i sammenhængen og ti at det gav god mening og var nyttigt i sammenhængen. Hvor er du på skalaen? Hvad skulle der til for, at du kom længere op på skalaen? ‘SVIT‘ Vejledning I Tiden Sparring Supervision