Guideline i Sexologi.

Præsentationer af emnet: "Guideline i Sexologi."— Præsentationens transcript:

1 Guideline i Sexologi

2 Forfatterne Introlæge, Hjørring Geiker, Katja Wium
Introlæge, PhD, Herlev Led. overlæge, Sexologisk Center Aalborg Speciallæge Speciallæge, freelance Geiker, Katja Wium Hebnes, Julie Buchholt Højgaard, Astrid Hejl, Bo Løye Trolle, Ditte

3 Tak til Sarah Wåhlin-Jacobsen og Christina Damsted Pedersen For konstruktivt review !

4 Baggrund 9 ud af 10 danske 16-95-årige finder seksualiteten vigtig.
Gynækologiske sygdomme og behandling, kan medføre seksuelle problemer. Visse seksuelle problemer kan vise sig som gynækologiske klager. Gynækologen er en nøgleperson angående forebyggelse, udredning og behandling af seksuelle dysfunktioner hos kvinder.

5 Definitioner, emneafgrænsning
Seksuel dysfunktion: Seksuelt problem, der har en vis varighed og sværhedsgrad. Påvirker relation, selvværd og opleves belastende. Guidelinen omhandler vigtige skæringsfelter mellem sexologi og gynækologi. Rene sexologiske emner, som eksempelvis manglende lyst er ikke medtaget.

6 Inkontinens og prolaps
Potentielle seksuelle problemer ved inkontinens Potentielle seksuelle problemer ved prolaps Coital inkontinens Mekaniske gener Inkontinens ved penetration og orgasme Besværet penetration Vaginal tørhed Øget vaginal elasticitet Dyspareuni Nedsat libido Nedsat libido grundet bekymring for inkontinens

7 Inkontinens og prolaps
Resumé af evidens Evidensgrad Inkontinens og vaginal prolaps påvirker kvindens seksuelle funktioner 2b De fleste kvinder oplever at de seksuelle funktioner er uændrede eller forbedrede efter operation for inkontinens eller prolaps Op til 1/3 oplever forringelse af de seksuelle funktioner efter inkontinens operation grundet nyopstået dyspareuni Prolapsoperation kan medføre forringet seksuel funktion grundet nyopstået dyspareuni, snæverhed eller nedsat lubrikation

8 Inkontinens og prolaps
Kliniske rekommandationer Styrke Kvinden bør rådgives om, at seksuel funktion i de fleste tilfælde forbedres, men at enkelte oplever forværring ved dyspareuni, nedsat lubrikation, ændret vaginal arkitektur B Man bør lave en præoperativ vurdering af om kvinden har påvirket seksuel funktion på grund af inkontinens eller prolaps D Der bør gives præoperativ psykoseksuel rådgivning for at forventningsafstemme, så kvinden har realistiske forventninger til forbedring af de seksuelle funktioner Kvinden bør oplyses om forskellige muligheder for afhjælpning af sygdomsrelaterede eller postoperative seksuelle problemer

9 Er seksuel dysfunktion en komplikation ved keglesnit?
Der er usikker sammenhæng mellem operation og seksuel dysfunktion Diagnose CIN er korreleret seksuel dysfunktion

10 Er seksuel dysfunktion en komplikation ved keglesnit?
                                                                                             Er seksuel dysfunktion en komplikation ved keglesnit? Resumé af evidens Evidensgrad  CIN diagnosen er forbundet med seksuel dysfunktion 4 Størstedelen af patienter opnår samme seksuelle funktion som før operationen Kliniske rekommandationer  Styrke  Kvinden bør rådgives om, at seksuelle problemer, opstået pga frygt og bekymring i forbindelse med CIN diagnosen, ikke nødvendigvis forsvinder af sig selv efter keglesnittet. C Man bør informere om, at enkelte kvinder oplever forringet seksuel funktion op til 6 måneder efter et keglesnit Kvinden bør oplyses om muligheder for afhjælpning af sygdomsrelaterede eller postoperative seksuelle problemer. D

11 Hvorledes påvirker kombinations og mini p-piller samt gestagenspiral seksualiteten?
Stor heterogenicitet af studier. Få studier er RCT Kun to studier sammenlignede p-piller med placebo Resten sammenlignede p-piller med andre typer af prævention (hormonspiral, minipiller og andre kombinations p-piller). Derfor uklart om eventuel sammenhæng mellem seksuel dysfunktion og p-piller.

12 Hvorledes påvirker mini-piller seksualiteten?
Et RCT mellem P-piller, minipiller og placebo konkluderede at gestagen alene ikke har negativ effekt på seksualiteten

13 Hvorledes påvirker hormonspiral seksualiteten?
Ingen studier har vist negativ effekt angående lubrikation og smerter

14 Hvorledes påvirker kombinations, mini p-piller samt gestagenspiral seksualiteten?
Resume af evidens Evidensgrad P-piller er ikke associeret med seksuel dysfunktion. 4 Minipiller er ikke association med seksuel dysfunktion. Hormonspiral er ikke associeret med seksuel dysfunktion.

15 Hvorledes påvirker kombinations, mini p-piller samt gestagenspiral seksualiteten?
Kliniske rekommandationer Styrke Generelt er der få studier af god kvalitet der undersøger sammenhængen mellem p-piller, mini-piller og hormonspiral og seksuel dysfunktion. A Ifølge de foreliggende studier findes behandling med p-piller og hormonspiral til at give bedre seksuel funktion sammenlignet med ingen behandling. D Der foreligger ikke nok evidens for at kunne anbefale den ene behandling frem for den anden ved seksuel dysfunktion. Der findes ikke én præventionsform der er god for alle. Hvis patienten oplever nedsat seksuel funktion af en bestemt prævention, er dette ikke entydigt med at alle typer medfører samme problem.

16 Hvorledes håndteres underlivssmerter/penetrationslidelse
vaginisme vulvodyni dyspareuni

17 Hvorledes håndteres underlivssmerter/penetrationslidelse
Stor overlapning i symptomer og klinik mellem vaginisme, vestibulodyni og dyspareuni Stor subjektivitet ved vurdering Et flertal af vaginisme patienter lever op til kriterierne for vulvodyni

18 Hvorledes håndteres underlivssmerter/penetrationslidelse
Smerteanamnese kan ikke skelne mellem vaginisme og vulvodyni Kun ca. 30% af vaginisme patienter har muskelkontraktioner og/eller tonusøgning i bækkenbundsmuskulaturen ved GU Mange vulvodyni ptt har også muskelsammentrækninger og tonusforøgelse Muskeltonus vurdering: stor interobservatør variation

19 Hvorledes håndteres underlivssmerter/penetrationslidelse
Udredning bør tage udgangspunkt i en bio-psyko-social model Sexologisk behandling er ens for ikke-organisk vaginisme og ikke organisk dyspareuni og vulvodyni/vestibulodyni Individualisering og multimodal approach anbefales

20 Hvorledes håndteres underlivssmerter/penetrationslidelse
Resumé af evidens Evidensgrad Det er vanskeligt i det konkrete, kliniske tilfælde at skelne mellem vaginisme, vulvodyni og dyspareuni II B Det er ikke muligt at differentiere mellem vaginisme og vulvodyni ud fra smerteintensitet- og kvalitet Det er kun ca. 30 % af kvinder med vaginisme, der har muskelsammentrækninger og/eller forøget tonus i bækkenbundsmuskulaturen Patienter med vaginisme reagerer med en større grad af frygt, katastrofetænkning, afværgen og anden modstand ved forsøg på GU og/eller anamnestisk forsøg på samleje end kvinder med anden form for GPPPD III Patienter med GPPPD uanset typen vil som hovedregel have et kompromitteret seksualliv og kan profitere af sexologisk vejledning og/eller -terapi 15-89 % af vaginismepatienter kan efter behandling gennemføre samleje, men ofte med en grad af smerte og/eller nedsat nydelse I B - II B

21 Hvorledes håndteres underlivssmerter/penetrationslidelse
Resumé af kliniske anbefalinger Styrke Diagnosen GPPPD kræver udelukkelse af anatomiske eller andre fysiske abnormiteter være udelukket D Patienter med GPPPD uanset typen (vaginisme, dyspareuni, vulvodyni) vil som hovedregel have et kompromitteret seksualliv og kan profitere af sexologisk vejledning og/eller -terapi Ved GPPPD bør der optages en fuld psykoseksuel anamnese Gyn.us. er nødvendig for endeligt at stille diagnosen vaginisme, men denne bør udsættes til der gennem samtale er etableret en terapeutisk relation. Hvis egentlig gyn.us. ikke kan gennemføres, skal somatisk sygdom søges udelukket på anden vis Målet for behandlingen bør forhandles med patienten/parret og er ikke nødvendigvis evnen til at opnå samleje, men fx at blive gravid eller kunne gennemføre en GU Ved behandlingen er det oftest nødvendigt på én gang at fokusere på somatiske, psykosociale, psykoseksuelle og interpersonelle forhold

22 Hvorledes håndteres underlivssmerter/penetrationslidelse
Resumé af kliniske anbefalinger Styrke Behandlingen bør bestå af en individualiseret kombination af sexologisk rådgivning/terapi, brug af hegar-stave, fysioterapi, behandling af vulvodyni samt parterapi. D Behandler-faciliteret ekspositionsbehandling ser ud til i særlig grad at kunne reducere frygt, afværgereaktioner og undgåelsesstrategier og derved muliggøre samleje Brug af hegar-stave bør indgå i en psykoseksuel behandlingskontekst og må aldrig stå alene. Behandlingen forudsætter grundig instruktion samt løbende opfølgning Nogle patienter foretrækker at bruge hegar-stave på en klinisk måde, men i mange tilfælde kan anvendelsen med fordel foregå i forbindelse med masturbation eller seksuelt samvær med en partner

23 Er menopausen behandlingskrævende med hensyn til seksualiteten?
Adskillige studier af, belyser hvordan kvinders seksuelle funktion forandrer sig ved menopausen, men resultaterne er ikke entydige Det generelle billede er, at menopausen medfører mindre lyst til sex og tiltagende problemer fra atrofiske slimhinder Behandling har betydelig placeboeffekt

24 Er menopausen behandlingskrævende med hensyn til seksualiteten?
Resume af evidens Menopausen øger risikoen for seksuel dysfunktion 2b De hyppigste seksuelle problemer efter menopausen er nedsat lyst og smerter ved samleje Vulvovaginal atrofi kan medføre seksuel dysfunktion 2a Lokal østrogenbehandling er associeret med bedret seksuel funktion. Systemisk østrogenbehandling kan være associeret med bedret seksuel funktion Kliniske rekommandationer Systemisk hormonterapi med østrogen +/- gestagen anbefales til kvinder, der udover vaginal tørhed har vasomotoriske gener eller søvnbesvær. B Lokal østrogenbehandling anbefales ved vulvovaginal tørhed.. Testosteron kan forsøges ved peri- eller postmenopausal seksuel dysfunktion, hvis kvinden samtidig får østrogen og informeres indgående om mulige bivirkninger

25 Tak