Agenda Kort om projektet og undersøgelsen

Præsentationer af emnet: "Agenda Kort om projektet og undersøgelsen"— Præsentationens transcript:

1 Bedre udbytte af it i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver

2 Agenda Kort om projektet og undersøgelsen
Centrale resultater fra undersøgelsen Anvendelse af it i undervisning og læring Anvendelse af videndelingssystemerne Kompetenceudvikling Ledelse og skolekultur Den tekniske infrastruktur Præsentation af Bedre udbytte af it i skolen. Guide til selvevaluering

3 Projektets formål At gøre status over anvendelsen af it efter de seneste mange års initiativer i skolen på it-området At bidrage til en fortsat udvikling af anvendelsen af it i skolen. Projektets formål: Gøre status. It i skolen i år. Mange nationale og kommunale initiativer. Senest ITIF-satsningen. Ikke bare kontrollere ITIF, men generel status – og se fremad. Projektet er gennemført: Fra marts 2008 til august 2009 Aktiviter og output Undersøgelse af it i skolen. Om lidt præsentere centrale resultater. Udarbejdet konceptet Bedre udbytte af it i skolen. Guide til selvevaluering, samt afholdt 7 heldagsseminarer for lærere, ledere og kommuner Notat om hvordan skoler og kommuner har oplevet satsningen 'It i folkeskolen' Notat om de initiativer en række kommuner har gennemført for at støtte implementeringen af it i skolen i de seneste år og udbyttet af disse Deltagere i projektet Gennemført af EVA og Undervisningsministeriet. Samarbejdet med KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederne, en ekspertgruppe og 14 kommuner Over 550 lærere, ledere og kommunale medarbejdere har deltaget i projektets forskellige aktiviteter - fra over 70 skoler og kommunale medarbejdere fra over 50 kommuner

4 Kort om undersøgelsen Anvendt selvevaluering som metode, samt opfølgende interviews 11 skoler og 11 kommuner med lærere, skolens ledelsesteam, kommunale medarbejdere med ansvar for it i skolen, elever og forældre En ekspertgruppe har vurderet og kommenteret resultaterne, samt udarbejdet anbefalinger Rapporten kan downloades frit fra Hvad er selvevaluering?: Beskrive og vurdere egen praksis, samt ønsker til fremtidig praksis og hvad der skal til for at opnå Deltagere: 11 skoler og kommuner udvalgt så dække centrale problemstillinger. Sikre spredning i fht. geografi, skolestørrelse, land-by, elevgrundlag, specialskoler, samt anvende videndelingssystemer Dataindsamling august-december 2008 Ikke best practice. Både skolernes og kommunernes gode og mindre gode erfaringer. Belyse de centrale udfordringer og problematikker - i dag og fremover. Målgruppen for rapporten er lærere, skolernes ledelsesteams og kommunale skoledirektioner og deres medarbejdere der arbejder med at støtte anvendelsen af it i skolen. Formål med rapporten er at inspirere målgruppen i fht. vurdere egen status og fremtidig indsats

5 Anvendelsen af it i undervisning og læring Centrale resultater om ’It i skolen’
It skal anvendes som en integreret del af undervisningen i alle fag og på alle niveauer jf. folkeskoleloven

6 Anvendelsen af it i undervisning og læring Centrale resultater om ’It i skolen’
Internettet meget populært, men problemer med kildekritik Med it kan eleverne lave flottere produkter, men nogle fortaber sig i form frem for indhold Eleverne kan bedre lide at præsentere for hinanden når støttet af it. Mundtlige fremstilling udfordrer klip-og-lim Færdighedstræning med it er populært, men ekspertgruppen vurderer risiko for anvendes uden didaktisk og fagligt mål GENERELT Mange lærere oplever et positivt udbytte af at anvende it i undervisningen. Første 5 bullets: Det som generelt fremhæves omkring it i undervisningen af lærere, elever, ledelse og kommuner, samt forældre Internet: Hurtigere og lettere adgang til mere og opdateret information. MEN, svært med kildekritik både for eleverne og ad hoc fra lærerne Nogle skoler spærrer for hjemmesider. Dilemma. Ekspertgruppen anbefaler åbne net. Flottere produkter: Både lærere og elever vurderer it godt værktøj skrive. Stavekontrol får skrivning glide. Rette fejl mindre personligt. Lærerne fremhæver procesorienteret skrivning. Mere kreative med kombinere tekst og billeder. Oplever motiverer eleverne at det bliver flottere. MEN nogle svært koncentrere sig og fokuserer på form frem for indhold Præsentere: Eleverne fortæller at de bedre kan lide at præsentere med præsentationsprogram. Mere trygt og ikke alene ved tavlen. Lærerne fortæller om mindre oplæsning fra papir og udfordre bevidstløst klip-og-lim, da eleverne skal omsætte/ oversætte til egne ord og punktopstilling Færdighedstræning: Stort udbud færdighedstræningsprogrammer. Populærere blandt både lærere, elever og forældre. Motiverende med eget niveau og umiddelbart feedback. MEN ekspertgruppen advarer mod anvende ureflekteret til at ’fylde huller’. Skal anvendes med et didaktisk eller fagligt mål.

7 Anvendelsen af it i undervisning og læring Centrale resultater om ’It i skolen’
It kan understøtte undervisningsdifferentiering. Ekspertgruppen anbefaler oplæsningsprogrammer til alle. Mobilt udstyr på vej frem, men it-lokalerne er på flere skoler stadig det primære sted for undervisning med it. Problemer med at få det mobile udstyr driftsikkert Gode erfaringer med de interaktive tavler som støtter mere spontan anvendelse af it. Men ikke et ’wonderdrug’ Undervisningsdifferentiering: Lærerne og lederne at med it kan eleverne arbejde på eget faglige niveua indenfor samme ramme eller arbejdsmetode. Tekster på flere niveauer. Lave produkter der ikke ser alt for forskellige ud selv om indholdet varierer. Stærke elever udfordres mere, men også svage elever får success. Oplæsningsprogrammer stærkt støtteværktøj til elever med læse- og skrivevanskeligheder. Men kan stigmatisere. Ekspertgruppen vurderer værktøj relevant alle elevgrupper. Også begrænse stigmatisering. Mobilt udstyr: Bærbare computere og interaktive tavler i klasserne er på vej ind. MEN, it-lokalerne stadig det primære sted for undervisning med it. Problemer med driftsikkerhed bærbart udstyr. Interaktive tavler: Støtter mere spontan anvendelse af it. Hurtigere og nemmere lige at vise noget. Letter forberedelse ikke at printe. Eleverne kan interagere med tavlen. MEN ikke garanti. lærernes kompetencer i at anvende interaktive tavler ikke altid gode nok. Eleverne må nogle steder ikke anvende. Hvor de ansvarliggøres og må anvende fx i frikvartererne er der gode erfaringer. De kan så hjælpe lærerne når der er problemer.

8 Anvendelsen af it i undervisning og læring Centrale resultater om ’It i skolen’
Lærerne taler om it som noget ekstra der kommer ind i faget. Anvendelsen begrundes med almene didaktiske og pædagogiske overvejelser. Kun få steder er det en integreret del af fagets indhold eller et nyt fagdidaktisk værktøj. Ekspertgruppen anbefaler at skolerne med udgangspunkt i Fælles Mål II retter opmærksomheden mod det faglige udbytte af at anvende it i undervisningen og på udviklingen af en it-baseret fagdidaktik. It anvendes som et supplement til ”den almindelige undervisning”. It ikke er naturligt integreret i fagene som fastsat i Fælles Mål.

9 Anvendelsen af videndelingssystemerne Centrale resultater om ’It i skolen’
Videndelingssystemerne anvendes meget mellem lærerne og med ledelsen til informationsspredning og som forum for kommunikation Anvendes flittigt. Det er nemmere og mere tidsbesparende at dele information og sende beskeder til kollegaer, ligesom systemet for reservation af udstyr og materialer er blevet mere smidigt. Anvendes primært til administrative og organisatoriske formål Info-skærme så overblik. Større frihed i planlægningen at kan arbejdes og laves aftaler over nettet. På flere skoler anvendes videndelingssystemerne nu så meget til informationsdeling at der er opstået et behov for at få ryddet op i systemerne og få udviklet fælles retningslinjer for anvendelsen. Der sorteres ikke i informationsmængden. MEN Anvendes ikke til egentlig videndeling som fx udveksling af undervisningsmaterialer og dialog om undervisningsforløb. Et uudnyttet potentiale.

10 Anvendelsen af videndelingssystemerne Centrale resultater om ’It i skolen’
Eleverne anvender stort set ikke videndelings- systemerne Forældrene generelt er glade for videndelings- systemerne Store forskelle mellem lærernes anvendelse på samme skole Problematisk både for de andre lærere, elever og forældre. Behov for en mere ensartet anvendelse. En udfordring for ledelsen De fleste steder anvender eleverne stort set ikke systemerne. Eleverne heller ikke indbyrdes anvender skolernes videndelingssystemerne som kommunikationsmiddel. Eleverne foretrækker andre nettjenester i kommunikationen med de andre elever. Forældrene generelt er glade for videndelingssystemerne Anvendes det primært til en-vejskommunikation fra lærerne til forældrene. Forældrene ser videndelingssystemerne som et supplement til den øvrige kontakt mellem skole og hjem. Forældre ønsker at have mulighed for den personlige kontakt hvis der opstår særlige vanskeligheder. Stort fokus på ikke at ekskludere nogen familier med it Forældrene er generelt kritiske over for at der er så stor forskel på lærernes anvendelse En udfordring for ledelsen at støtte op om lærernes anvendelse, men også om at følge op retningslinjer på skolen og evt. manglende anvendelse

11 Kompetenceudvikling Centrale resultater om ’It i skolen’
Når emnet er kompetenceudvikling, så handler det hurtigt om flere kurser. Men samtidig fortæller mange om kurser de har deltaget i, som ikke har forandret og udviklet deres anvendelse af it i undervisningen ... Kurser Lærerne efterspørger kurser, på trods af mindre gode erfaringer Efterspørger mere anvendelsesorienterede kurser – fokus på hands on. Udvikle forløb. Tættere på fagdidaktik og faglige mål. Forankret bedre i lokale behov. Just-in-time. Interne kurser. Andre former for kompetenceudvikling … lokalt på skolerne. It-vejlederens rolle og praksisnær kompetenceudvikling

12 Kompetenceudvikling Centrale resultater om ’It i skolen’
It-vejlederens rolle Skal it-vejlederen være aktivt opsøgende eller et tilbud? Kan en it-vejleder realistisk rådgive og inspirere indenfor alle fag og på alle klassetrin? Behov for at få synliggjort mulighederne for støtte og vejledning – tendens mod at samle ressourcepersoner

13 Kompetenceudvikling Centrale resultater om ’It i skolen’
Praksisnær kompetenceudvikling Kompetenceudvikling lokalt på skolen er ikke kun it-vejlederens opgave Teamet som organisatorisk ramme for videndeling og sparring. Ildsjæle skal forpligtes til at engagere og sprede deres erfaringer Lærerne på flere skoler oplever at stå meget alene med ansvaret for anvendelsen af it i undervisningen, som de oplever er en ”privat sag”. Det kan være inspirerende at høre om best practice, men der skal også være rum for at dele de enkle forløb, de små smutveje, fejltagelserne og problemerne. Teamet som organisatorisk ramme for videndeling og sparring. Hermed er anvendelsen af it ikke en privat sag, men et ansvar og tema fx for et klasseteam, årgangsteam eller fagteam. Endvidere fokus på netop didaktiske og faglige anvendelse af it. Ekspertgruppen vurderer fx at der er et stort potentiale i at udvikle lokal og praksisnær kompetenceudvikling. Ekspertgruppen anbefaler at skolerne arbejder aktivt med at udvikle den pædagogiske og didaktiske videndeling mellem lærerne og forankrer kompetenceudviklingen i de eksisterende organisatoriske rammer, fx i skolernes teamstruktur. På mange af skolerne og i mange af kommunerne fremhæves ”ildsjæle” som centrale for udviklingen af lærernes anvendelse af it. Er en lærer en ildsjæl fordi han/ hun holder sig ajour, afsøger og afprøver nye måder at arbejde med sit fag på? Eller er det den moderne lærer anno 2009? Er en lærer en ildsjæl fordi han/ hun holder sig ajour, afsøger og afprøver nye måder at arbejde med sit fag på? Eller er det den moderne lærer anno 2009?

14 Ledelse og skolekultur Centrale resultater om ’It i skolen’
Ledelsen som den afgørende faktor En it-strategi er ikke nok. Tydelige forventninger og opfølgning fra ledelsen er centralt. Nogle af skolerne haft nogenlunde de samme forudsætningeri fht. bl.a. adgangen til it-udstyr og lærernes kompetenceudvikling én skole ofte står ubrugt hen så anvendes en anden skole aktivt i undervisningen og en elev fortæller at hvis der ikke var it, ville han ’… miste lysten til at gå i skole. Det vil være alt for kedeligt og umotiverende’, Den afgørende forskel på de to skoler er ledelsens rolle. Ledelsen er den afgørende faktor Stor bevidsthed om vigtigheden af skoleledelsen, men uklart hvad ledelsen konkret skal gøre? Lærerne efterspørger at ledelsen bliver mere tydelig i sine krav og forventninger i forhold til brugen af it. En it-strategi er ikke nok. Vigtigt også at følge aktivt op på anvendelsen – både den gode og den dårlige It-vejlederne værger sig for at stå for at ’dunke deres kollegaer i hovedet’. Ledelsen må på banen. -

15 Ledelse og skolekultur Centrale resultater om ’It i skolen’
To eksempler på tilgange til ledelse af it Ledelse med afsæt i klare mål og tydelig prioritering – men det er ikke nok at opstille mål, de skal også forankres i lærerkollegiet Ledelse med afsæt i lærernes interesser og engagement – men enkelte læreres interesse og engagement skaber ikke skoleudvikling hvis ikke ledelsen aktivt støtter op Det, som kendetegner de deltagende skoler hvor anvendelsen af it er mest udviklet, er, at ledelsen prioriterer it i skolen og følger op på anvendelsen. Ledelse med afsæt i klare mål og tydelig prioritering – men, det er ikke nok at opstille mål, de skal også forankres i lærerkollegiet Ledelse med afsæt i lærernes interesser og engagement – men, enkelte læreres interesse og engagement skaber ikke skoleudvikling hvis ikke ledelsen aktivt støtter op

16 Adgang til it, men ikke nødvendigvis fungerende it
Den tekniske infrastruktur Centrale resultater om ’It i skolen’ Adgang til it, men ikke nødvendigvis fungerende it Flere af de deltagende skoler og kommuner oplever at de nu er godt med hvad angår adgangen til it-udstyr. Adgang til it, men ikke nødvendigvis fungerende it. Tekniske problemer med det tilgængelige udstyr fylder meget. Tendens til at kommunen overtager den tekniske support og drift, men problemer i fht. begrænsninger på den pædagogiske anvendelse af it Nogle skoler er glade for det fordi teknisk kompetence flyttes væk og mere fokus pæd. Andre vil have lokale tekniske service. Børnesygdomme. Finde en balance mellem lokalt support og central.

17 Den tekniske infrastruktur Centrale resultater om ’It i skolen’
Elevernes egne bærbare i skolen stiller nye krav til skolernes infrastrukturen De bør ses som en ressource. Behov for driftssikre trådløse netværk og adgang til digitale læringsressourcer via nettet.

18 Bedre udbytte af it i skolen Guide til selvevaluering
At selvevaluere er at sætte ord på den daglige praksis og spørge: Hvorfor gør vi som vi gør, hvad kan og vil vi ændre, og hvordan gør vi så det? Materialet indeholder en guide til selvevaluering som metode, arbejdsspørgsmål og skabeloner Målrettet lærere, skolens ledelsesteam eller kommunale medarbejdere med ansvar for it i skolen Gennemfør på 3-4 timer Download frit fra

19 Projektets hjemmeside www.eva.dk/projekter/2008/it-i-folkeskolen
Download frit rapporten Download frit guide til selvevaluering Spørgeskemaer til perspektivering af overvejelser og andet baggrundsmateriale …