Forslag til ny markedsføringslov

Præsentationer af emnet: "Forslag til ny markedsføringslov"— Præsentationens transcript:

1 Forslag til ny markedsføringslov
Lovens opbygning og hovedregler Souschef, Susanne Aamann & fuldmægtig, Cecilie Højgaard Kjeldsen – 17. november 2016

2 Agenda Ny struktur og sprogbrug Hovedregler og væsentligste ændringer
Lovprocessen

3 Teknologineutral Lov Vanskeligt at udarbejde en lov, der i enhver sammenhæng tager højde for udviklingen. Udfordret af forældet EU-regulering. Loven danner rammebetingelserne. Råderum for Forbrugerombudsmanden til at lave vejledninger og retningslinjer, der kan justeres i takt med udviklingen.

4 Ny struktur UCP kap. 1 kap. 2 kap. 4 kap. 5 kap. 6-11 kap. 3
Indledende bestemmelser Handelspraksis over for forbrugere kap. 4 Oplysnings- forpligtelser kap. 5 Forhold mellem erhvervsdrivende kap Uændret struktur Anvendelsesområde Definitioner Generalklausul Generalklausul Vildlednings- bestemmelser Aggressiv handels- praksis Dokumentation Prisoplysning Fakturering Gebyrer Garanti Standardoplysninger for kredit- og boligkreditaftaler Vildledende og utilbørlig handelspraksis Sammenlignende reklame Forretningskendetegn Erhvervshemmeligheder og tekniske tegninger m.v. Retsmidler Forbrugerombuds- mandens virksomhed Håndhævelsesredska ber mv. kap. 3 Særlige markedsførings- former Uanmodet henvendelse Børn og unge Mærkning og emballering

5 Nye begreber og definitioner
Mere tekstnær implementering af relevant EU-regulering Sikrer at loven er EU-konform. Reducerer usikkerheden omkring fortolkningen af den danske lov i lyset af EU-reglerne. Ny definitionsbestemmelse i § 2 skal gøre det nemmere at læse og forstå de begreber, der anvendes i loven.

6 Lovens hovedregler Anvendelsesområde § 1 God skik reglerne §§ 3-4
Vildledningsbestemmelserne §§ 6-7 og 9

7 Anvendelsesområdet Sproglig tilpasning i overensstemmelse med UCP-direktivets termer Opdatering af lovbemærkningerne

8 Opdeling af god skik Uden for UCP § 3: God markedsføringsskik
Væsentligt forvride forbrugerens økonomiske adfærd er ikke et kriterium Smag og anstændighed, B2B. Inden for UCP § 4: God erhvervsskik Væsentligt forvride forbrugerens økonomiske interesser er et kriterium. I dag indeholder mfl. 2 god skik bestemmelser – én i ½ 1, stk. 1 og én i § 1, stk. 2. Inden UCP-direktivet blev implementeret i dansk ret, var der kun én generalklausul – den gældende § 1, stk. 1. Ved implementeringen af direktivet, blev det besluttet at bevare den eksisterende § 1, stk. 1, og indføre den ny generalklausul i § 1, stk. 2, der omfatter alle de forhold, der falder ind under direktivets anvendelsesområde. Det afgærende for, om man er inden for eller uden for direktivets anvendelsesområde er, hvorvidt beskyttelseshensynet er forbrugerens økonomiske interesser. Hvis formålet er at beskytte forbrugerens økonomiske interesser, falder forholdet ind under direktivet, og dermed § 1, stk. 2. Baggrunden dengang for at bevare 2 generalklausuler – og ikke lade direktivets generalklausul gælde for al markedsføring – var et ønske om at sikre, at den dagældende anvendelse af § 1 kunne opretholdes fuldt ud på alle forhold, som ikke er omfattet af direktivet. Det blev fx antaget, at hvis forholdet mellem to erhvervsdrivende skal anvende direktivets fremgangsmåde til at fastslå, at der foreligger en overtrædelse af god markedsføringsskik, kunne det medføre ændringer i retstilstanden. Mfl-udvalget var enige i denne vurdering –altså at man ikke skal anvende direktivets krav om, at der skal være sket en væsentlig forvridning af forbrugernes adfærd på alle områder, der falder uden for direktivet. Det gælder fx god skik vurderingen i sager om smag og anstændighed. Mfl- udvalget foretog en landeundersøgelse, der blandt andet undersøgte, hvordan landende omkring os har implementeret de relevante EU-regler på markedsføringsområdet. Undersøgelsen viste, at lande som Norge og Sverige og NL også har to god skik bestemmelser og Tyskland er ved at indføre noget lignende. Udvalget anbefalede derfor, at der fortsat skulle være to god skik bestemmelser, som placeret i hvert sit kapitel. Formålet er at skabe større klarhed over retstilstanden i forhold til, hvad der falder inden for direktivets anvendelsesområde, og hvad der falder uden for. Baggrunden for, at vi har kaldt det god markedsføringsskik i § 3 og god erhvervsskik i § 4 er, at udvalget ønskede at fremhæve, at der er tale om to forskellige vurderinger. Hvis man følger UCP-sproget helt stringent, burde vi have kaldt § 4 for erhvervsmæssig diligenspligt, da det er det udtryk, som direktivet anvender. Det var for artsfremmed – definitionsbestemmelsen. Forklar, hvorfor vi har kaldt det god markedsføringsskik og god erhvervsskik. Forklar EU-domstolens praksis kan udvikle sig anderledes for § 4 end for den nationale § 3. Flere af landene omkring os har også 2 god skik regler – inden for og uden for UCP –blandt andet Norge og Sverige.

9 § 3 – god markedsføringsskik
§ 3, stk. 2 = den gældende § 8, stk. 1 § 3, stk. 3 = forklarer samspillet med kap. 2. God skik kan anvendes sammen med § 4. Vi har samlet god skik, der gælder uden for UCP i én bestemmelse. Derfor er agtsomhedsnormen vedr. børn og unge røget ind som § 3, stk. 2. Samspillet med § 4/kap. 2 – i dag henvises der også i sin helhed til §1.

10 § 5: Vildledende handlinger - Den gældende § 3
- Artikel 5 og 6 i direktivet om urimelig handelspraksis § 6: Vildledende udeladelser Den gældende §§ 3, 4 og 12 a. Artikel 5 og 7 i direktivet om urimelig handelspraksis § 7: Aggressiv handelspraksis Den gældende § 3 Artikel 5, 7 og 8 i direktivet om urimelig handelspraksis § 8: Væsentlig forvridning af økonomiske adfærd Oplister de betingelser, der skal være opfyldt, for at der er handlet i strid med §§ 4 – 7. Forvrider eller forventes at kunne forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren eller hos en særligt sårbar gruppe I dag er vildledningsbestemmelserne i direktivet om urimelig handelspraksis implementeret i § 3. Denne paragraf indeholder således store dele af direktivets art. 6, 7, 8 og 9, der omhandler vildledende handlinger, vildledende udeladelser og aggressiv handelspraksis. Grundlæggende har § 3 om vildledning set ud som den gør i dag siden I forbindelse med implementeringen af direktivet om urimelig handelspraksis ændrede man en smule i § 3 ved at skrive mærkbarhedskriteriet ind i bestemmelsen – altså at den erhvervsdrivende ikke må vildlede på en måde, der mærkbart påvirker forbrugerens økonomiske adfærd. Denne implementering har medført en manglende klarhed, idet ordlyden af § 3 ikke gengiver en række af de begreber, der findes i direktivets vildledningsbestemmelser. Indtil implementeringen af UCP-direktivet i 2006 var § 3 i vidt omfang baseret på national retspraksis og et minimumsdirektivet om vildledende og sammenlignende reklame, der alene gælder i det indbyrdes forhold mellem erhvervsdrivende. UCP-direktivet, der nu også er implementeret i denne bestemmelse, er et totalharmoniserende detaljeret regelsæt, der i øvrigt alene gælder i forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere. § 3 har således implementeret to forskellige direktiver og både vedrørt b2b relationen og b2c relationen. Dette kan skabe usikkerhed om, hvad der gælder i de enkelte forhold. Udvalget har derfor anbefalet, at man deler den gældende § 3 op i flere bestemmelser – én vedr. vildledende handlinger, én vedr. vildledende udeladelser, én vedr. aggressiv handelspraksis. Alle tre bestemmelser viderefører den gældende § 3 – i forholdet mellem en erhvervsdrivende og én forbruger. Forbuddet mod at vildlede i det indbyrdes forhold to erhvervsdrivende imellem fremgår nu af § 20, som er placeret i vores kapitel 5, der alene vedrører b2b forhold. I forhold til vildledningsbestemmelserne vil jeg gerne hive fat i § 6 og knytte nogle ekstra ord til denne. § 6 om vildledende udeladelser indeholder både den gældende § 3, den gældende § 4 om skjult reklame og den gældende § 12 a om købsopfordringer. Jeg vil gerne sige noget mere uddybende om den foreslåede § 6 om vildledende handlinger, for § 5 svarer til den gældende § 3, der vedrører vildledende handlinger b2c Ingen materielle ændringer i retstilstanden.

11 Håbet er, at den direktivnære implementering – fx alle vildledningsbestemmelserne – gør det væsentligt enklere at fortolke reglerne. Blandt andet fordi man undgår usikkerhed om, hvorvidt implementeringen af direktivet er korrekt og det kan også gøre håndhævelsesarbejdet lettere for FO. Endvidere er det en betingelse, at en handelspraksis for at der er tale om vildledning, at den pågældende handelspraksis væsentligt forvrider el. kan forventes væsentligt at forvride den økonomiske adfærd ift. gennemsnitsforbrugeren. Derudover skal der ved vurderingen af, om noget er vildledende, tages hensyn til eventuelle begrænsninger i kommunikationsmediet. Disse betingelser skal være opfyldt for både den gældende § 3 om vildledning, den gældende § 4 om skjult reklame og den gældende § 12 a om købsopfordringer. Men der er ikke nævnt nogen steder i lovteksten, men alene i bemærkningerne. Og selvom vi alle kender retskildeværdien af lovbemærkninger og at det er en del af loven, så må vi alligevel lade ret være ret og erkende, at den nuværende implementering af direktivet er lidt sparsom, når sådanne væsentlige betingelser ikke er nævnt i selve lovteksten. Disse betingelser er nu nævnt i selve lovteksten, så det fremgår af selve lovteksten, hvilke krav der stilles til den erhvervsdrivende, fx hvis der er anvendt et medie, der indeholder begrænsninger i tid og rum. Samtidig har det også givet os lejlighed til at præcisere retstilstanden på de områder, hvor der har været uklarheder eller hvor vi simpelthen har ønsket at præcisere eller ændre en retstilstand. Et eksempel herpå er bestemmelsen om skjult reklame – altså den gældende § 4 som nu er blevet en del af § 6. Efter den gældende bestemmelse om skjult reklame er det sådan, at reklame der består i, at en person eksponerer et bestemt produkt, forudsætter, at der er en bagvedliggende aftale mellem den erhvervsrivende, hvis produkt eksponeres, og den person, der står for eksponeringen. Det kunne fx være på en blog. Endvidere er det i dag sådan, at hvis den erhvervsdrivende giver en gave eller stiller en vare til rådighed for andre, uden at modtageren forpligtes til at bruge produktet på en bestemt måde ikke kan betegnes som reklame i § 4’s forstand. Udvalget mente her, at direktivets krav om, at der skal foreligge en kommerciel hensigt ikke kræve, at der skal foreligge en aftale mellem den erhvervsdrivende og bloggeren – kravet om en aftale er for vidtgående. Hvis der er en aftalte – så er der kommerciel hensigt – i alle andre tilfælde vil det være en konkret vurdering. Præciseret ift. om der skal foreligge en aftale ved skjult reklame

12 De nye muligheder i spam-reglen
Udvidet fortolkning af ”egne tilsvarende produkter” Hvilke forventninger er der skabt hos forbrugeren Hvis ingen forventninger skabt – snæver fortolkning Mulighed for uanmodet at sende markedsføring B2B, når der enten er: En kunderelation Erhvervsmæssig kontakt

13 § 14 - prisoplysning Undgå dobbeltregulering Sikre overensstemmelse med relevant EU-lovgivning, fx servicedirektivet § 15 - fakturering Ikke længere kun i ”særlige situationer”, at forbrugeren kan bede om nye oplysninger. Inden for rimelig tid – 30 dage. Ophæver en række bestemmelser 1) Organiseret rabat 2) Vejledning 3) Indholdsløse garantier Gennemgang af bekendtgørelser

14 Lovprocessen Fremsat 12. oktober L 40. Folketingets hjemmeside
behandling 8. november 2016. Herefter går forslaget i udvalgsbehandling. Her kan stilles ændringsforslag, udvalget kan stille spørgsmål til ministeren om loven (spørgsmålsfrist 13/12 og ministerens svarfrist 10/1 – 17) Udvalgsbetænkning 26/1 – 17. Udvalgsbetænkning = En rapport om udvalgets arbejde Inden lovforslaget kan gå videre til 2. behandling i Folketingssalen, skal udvalget afgive betænkning over lovforslaget. En betænkning er en rapport fra udvalget, som sammenfatter udvalgets arbejde med forslaget. Betænkningen indeholder bl.a. indstillingerne, som fortæller, hvad de enkelte folketingsgrupper vil stemme til lovforslaget, og eventuelle ændringsforslag. Betænkningsbidrag er de enkelte folketingsgruppers politiske bemærkninger. Her begrunder folketingsgruppen f.eks., hvorfor den stemmer, som den gør, eller understreger særlige forhold i lovforslaget, som folketingsgruppen lægger vægt på. 2. behandling 2. februar 2017 Når 2. behandling er slut, går lovforslaget som regel direkte videre til 3. behandling. 3. Behandling 9. februar 2017 Ikrafttræden 1. juli 2017 Gennemgå bekendtgørelser – hvilke skal bevares og hvilke skal ophæves.