Undervisning, Læring og modstand i undervisningen

Præsentationer af emnet: "Undervisning, Læring og modstand i undervisningen"— Præsentationens transcript:

1 Undervisning, Læring og modstand i undervisningen
Hanne-Lene Hvid Dreesen Undervisning, Læring og modstand i undervisningen Hanne-Lene Hvid Dreesen

2 Formål og mål for dagen Formålet med dagen er:
At I får overblik over sammenhænge og forskelle mellem undervisning og læring og det særlige ved voksne i en læringssituation og hvad det betyder for lærerrollen Målene Kompetencemål: At I kan udvikle læringsforløb/undervisning, som tager udgangspunkt i deltagerne og understøtter deres læringsproces ( grundlæggende niveau) Viden: At I forstår, Illeris læringstrekant og voksnes forskellige former for motivation i en læringssituation og i undervisningen samt har forståelse for, hvad der skaber modstand og forsvar hos deltagerne(alsidigt niveau) Færdigheder: at I kan formulere jeres læringsoplevelser og sammenholde dem med teorierne på jeres egen blog.(grundlæggende niveau) Hanne-Lene Hvid Dreesen

3 Tænk og skriv på bloggen
Tænk på en situation hvor du har lært rigtig meget Hvad kendetegnede den situation? Var du alene? Var der en underviser/instruktør? Hvis der var, hvad gjorde underviseren/instruktøren? Var det sammen med kolleger? Hvad gjorde du? Hvordan var rammerne / arbejde? Fritid?Andet? Var der hjælpemidler ? Computer? Video? Bøger? Andet? Hvordan havde du det, før-under og efter læringsprocessen? Hanne-Lene Hvid Dreesen

4 opbygningen Video 1: Begrebsafklaring Video 2: Illeris læringstrekant Video 3: Det særlige ved voksne og modstand i undervisningen Hanne-Lene Hvid Dreesen

5 Undervisning vs. læring
Kan man lære noget, uden undervisning? Lærer man (automatisk) noget, i undervisning? Undervisning er ikke nødvendigvis = læring (Ihvertfald ikke nødvendigvis = den tilsigtede læring)

6 Læring og / eller Undervisning
Klasseledelse Læring og / eller Undervisning Læring Undervisning Læring, uden undervisning Undervisning, uden læring Når vi snakker om at være en tydelig leder af undervisningsrummet, så er vi nødt til at tage afsæt i forskellen / sammenhængen mellem undervisnings- og læringsbegrebet – forståelsen og betydningen af disse to ord. Kommer mere ind på det de følgende dage, når vi snakker undervisningsplanlægning og læring. Undervisning er tilrettelæggelse af læreprocesser, man kan ikke lærer nogen noget (systemisk tænkning) Læring er det der sker i den enkelte elev. Undervisning, med læring LeneHeckmann.dk og Mayland Consult

7 Undervisning - begrebsafklaring
Et samarbejde mellem underviser og deltagere om at nå et bestemt mål (Trampe Madsen) En planlagt og målrettet aktivitet, der har til formål at fremme læring hos dem, der deltager i aktiviteten. Er et samarbejde mellem underviser og deltagere (Illeris) Begrebsafklaring – definition Undervisning er det læreren gør og læring er det deltageren gør. (groft sagt)

8 Læring - begrebsafklaring
De indre processer, der foregår i den person, som er i gang med at tilegne sig nyt (viden/færdighed/holdning), som udvider mulighederne for selvstændighed og selvbestemmelse (DPU) Læring forstås generelt som alle processer der fører til en varig kapacitetsændring - det være sig af kropslig, erkendelsesmæssig, færdighedsmæssig, følelsesmæssig, holdningsmæssig eller social karakter – og som ikke udelukkende drejer sig om biologisk modning eller aldring (Illeris) Begrebsafklaring – definition Undervisning er det læreren gør og læring er det deltageren gør. (groft sagt)

9 Når man skal lære, kræver det at man selv er aktiv i processen.
Som undervisere skaber vi mulighed for læring.

10 Illeris læringstrekant
Den næste del af undervisningen handler om at udforske: hvad er læring og hvad har indflydelse på vores læringsproces Formålet er At I får en fornemmelse af, hvordan I kan understøtte deltagernes læringsprocesser i en undervisning uden at kunne styre dem. Målet At I kender og forstå Illeris læringstrekant og kan forklare med jeres egne ord, hvad den går ud på og fortælle hvad det kommer til at betyde for jeres planlægning og gennemførelse af undervisningen Hanne-Lene Hvid Dreesen

11 Illeris læringstrekant
Samspils- og tilegnelsesproces Hanne-Lene Hvid Dreesen

12 Læringens processer og dimensioner
1.Indhold– noget der skal læres (viden, forståelse og færdigheder) - læringens indholdsmæssige dimension Motivation og følelser– opretholdelse af mental og kropslig balance (præget af den lærendes følelser, motivation og vilje) - læringens drivkraft-dimension En sociale /samfundsmæssige side - samspillet mellem den lærende og omgivelserne (handling, kommunikation og samarbejde) – læringens sociale dimension

13 Hvad har indflydelse på tilegnelsesprocessen?
Deltagernes forforståelse ” Det vigtigste af alle forhold, der påvirker læringen, er hvad den lærende allerede har tilegnet sig. Indse dette og tilrettelæg din undervisning i overensstemmelse hermed” Side 41 ”Læring” Illeris Hanne-Lene Hvid Dreesen

14 Tilegnelsesprocessen er grundlæggende af biologisk karakter
De to processer Tilegnelsesprocessen er grundlæggende af biologisk karakter Samspilsprocessen er betinget af tid og sted Hanne-Lene Hvid Dreesen

15 Piaget – konstruktivistisk læringsteori
Assimilativ læring Tilføjende læring - simpel Akkomodativ læring Overskridende læring – kompleks Transformativ læring Ekspansiv læring – eksistentiel (Yrjö Engeström - Meizerow) Hanne-Lene Hvid Dreesen

16 Forskellige former for motivation Bjarne Wahlgren
Tre grundmotiver for at deltage i undervisning Aktivitetsorientering Målorientering Læreorientering

17 Snak med – og lyt til din makker:
summemøde Snak med – og lyt til din makker: Hvilken form for motivation er den stærkeste hos dig i forbindelse med dette modul? Hvad betyder det for, hvordan du gerne vil have undervisningen skal være? Har du været motiveret på en anden måde på et andet læringsforløb? Hvis ja – hvad betød det så for, hvordan du gerne ville have at undervisningen skulle være? Brug 10 minutter på at skrive på din blog Hanne-Lene Hvid Dreesen

18 Kommunikationen – måden vi taler på, ordene vi bruger etc.
Omverden Den fysiske omverden – bøger, læringsvideoer, blogs, interaktive lærermidler etc Kommunikationen – måden vi taler på, ordene vi bruger etc. Samspil – relationerne til underviseren, til de øvrige deltagere etc Omverden – finder læringen sted på arbejdspladsen, på skolebænken, på værkstedet etc. Hanne-Lene Hvid Dreesen

19 Refleksion – skriv mere på bloggen
Tal sammen ( og lyt til hinanden ) i grupper om spørgsmålene: 30 minutter i gruppen Hvordan forstår I Illeris læringstrekant, og hvordan vil I forklare den med jeres egne ord? Kom med eksempler fra jeres hverdagsliv på arbejdet, som underbygger dele af/ hele læringstrekanten Sammenhold med, hvad du startede med at skrive på bloggen. Hvordan passer det sammen med Illeris læringstrekant? Brug 10 minutter på at skrive på din blog Hanne-Lene Hvid Dreesen

20 Det særlige ved Voksne Formålet med næste del er, at I kan undervise voksne med de særlige behov, som netop voksne har Målet er At I kender og forstår det særlige, som er på spil for voksne i en læringssituation At I kan medtænke det i jeres planlægning af undervisning for voksne At I forstår hvorfor der opstår modstand i undervisningen og på den baggrund kan I handle konstruktivt som voksenunderviser. Hanne-Lene Hvid Dreesen

21 Bjarne Wahlgren Voksne vil gerne lære noget – bare ikke for meget Læring kan udfordre personens personlighed, identitet, erfaring og adfærd, og få konsekvenser herfor i fremtiden Jo mere relevant undervisningen er, jo mere ambivalens kan opleves – fordi relevant undervisning får konsekvenser for dagligdagen Aflæring af tidligere lært stof kan være en forudsætning for læring Hanne-Lene Hvid Dreesen

22 Knud Illeris Voksne lærer det, de vil lære, det der er meningsfuldt for dem at lære Voksne trækker i deres læring på de ressourcer, de har Knud Illeris Hanne-Lene Hvid Dreesen

23 M.S. Knowles Jeg er et voksent og professionelt menneske – og jeg vil relateres til som en ligeværdig og selvstyrende partner Jeg vil anerkendes med de erfaringer og det professionelle liv, jeg har Jeg vil anerkendes for de sociale og professionelle roller, som jeg identificerer mig med Jeg vil kunne se nytteværdien af det, jeg bruger tid og kræfter på M.S.Knowles: The modern practice of adult education: From pedagogy to andragogy Association Press 1980 Svein Loeng: Voksenpædagogik i teori og praksis. Norsk Voksenpædagogisk Institut 1990 Hanne-Lene Hvid Dreesen

24 Når læringen glipper 1. Fejllæring 2. Læringsforsvar
3. Læringsmodstand Hanne-Lene Hvid Dreesen

25 Når vi lærer noget, som er helt eller delvist forkert
Fejllæring Når vi lærer noget, som er helt eller delvist forkert Misforståelser Fejl eller mangler i den lærendes indholdsmæssige forudsætninger Lærerens budskab er fejlagtige Vi bærer alle rundt på masser af fejllæring, men det er nemt at komme til livs, når man bliver opmærksom på fejlene Hanne-Lene Hvid Dreesen

26 Læringsforsvar Læringsforsvar knytter sig til motivation og drivkraft
Læringsforsvar udvikler mennesker, for at kunne klare de mange udfordringer, som alle møder i det moderne samfund, vi lever i. Hverdagsbevidsthed som en halvautomatisk sorteringsmaskine – delvist ubevidst Identitetsforsvar – samfundet kræver ofte, at vi skal ændre/udvikle vores hårdt tilkæmpede identitet i form af omskoling, omrokkering, organisationsændringer etc Ambivalens –Vi ved godt, at det er nødvendigt at lære noget ny, men vi orker ikke og kan ikke se meningen med det Læringsforsvar er udviklet på forhånd – altså inden selve undervisningssituationen Hanne-Lene Hvid Dreesen

27 Læringsmodstand Læringsmodstand udvikles i situationen og har med samspilsprocesser at gøre Læringsmodstand opstår, når læring opleves som et overgreb i læringssituationen. Det vil sige når den tilsigtede læring opleves som værende i modstrid med de væsentlige holdninger og indsigter, som den lærende allerede har. Modstand har et stort potentiale i sig. Den kan åbne for ny og alternativ læring for den enkelt ( akkomodativ eller transformativ læring) Brems ikke modstanden men hjælp den lærende til at se, hvad baggrunden for modstanden er Hanne-Lene Hvid Dreesen

28 Peter Jarvis – ikke læring
Forforståelse ”Mener at vide” og derfor ikke lægger mærke til det nye Ikke-overvejelse Ikke forholder sig til det nye, fordi man har for travlt eller er bange for konsekvenserne Afvisning Mere eller mindre bevidst ikke vil lære noget Hanne-Lene Hvid Dreesen

29 Gå rundt – inspirer hinanden
Hvilke form for lærings- modstand/forsvar kender du fra dit arbejder som underviser og/eller som leder? Hvad gjorde du, da du mødte deltagerne som viste modstand i undervisningen? Med den viden du har nu, hvad ville du så gøre, når du igen møder modstand? Hanne-Lene Hvid Dreesen

30 Hvad betyder det for voksenunderviseren
Pointer Voksenunderviseren må være indstillet på… at undersøge og give plads til den enkelte deltagers (samlede) forudsætninger konstant at vurdere, om ”forstyrrelsen” er passende igen og igen at genforhandle rummet med deltagerne at begrunde sine valg af indhold og arbejdsformer meget eksplicit

31 Opsamling på bloggen Skriv, tal eller lav en lille video-film, hvor I samler op på dagen ud fra spørgsmålene: Skriv 5 udtryk/sætninger, som opsummerer din læring Skriv 4 relevante spørgsmål til det faglige indhold Skriv 3 ting, som du fandt interessant Skriv 2 ting, som du gerne vil vide mere om Skriv 1 sætning, som beskrivelser hvad du har lært i dag Hanne-Lene Hvid Dreesen

32 Litteraturhenvisningen
Hanne-Lene Hvid Dreesen