Naturvejlederen som ”bindeled” mellem kommune og frivillige.

Præsentationer af emnet: "Naturvejlederen som ”bindeled” mellem kommune og frivillige."— Præsentationens transcript:

1 Naturvejlederen som ”bindeled” mellem kommune og frivillige.
Et bidrag til udvikling af landsbyer og lokalområder.

2 Baggrund og målsætninger
Politik for Frivillighed Nærdemokratimodel 2013. De Grønne Udviklingsplaner 2013. Naturvejlederprojektet, ,

3 Hvilke ressourcer er der til arbejdet med frivillige?
Kommunale puljer, der understøtter lokale projekter, forskønnelser, frivilligt arbejde, mm. Naturvejlederprojektet (arbejdstimer, økonomi). Fokus på samarbejde med lokale foreninger og laug. Kommunal koordinationsgruppe på tværs af forvaltninger (arbejdstimer, servicering af frivillige) Udlån af udstyr, materialer, lokaler, mm. Tilbud om kurser/uddannelsesforløb. Rådgivning, hjælp til fundraising. Ansat en fundraiser og puljeguiden.dk.

4 Hvorfor involveres frivillige?
Lokal forankring og borgerinddragelse. At styrke borgernes kendskab og ejerskab til naturen og de grønne områder. De frivillige har et godt lokalkendskab og et netværk lokalt, som er vigtigt. God kontakt til lokale lodsejere. Frivillige byder ind med ressourcer, særlige kompetencer og kvalifikationer (anlægsgartner, landmand, arkitekt, mm.) Involvering af frivillige åbner op for nye idéer og løsninger. Mulighed for at pleje mindre grønne områder (spotpleje), som lodsejer eller kommune ellers ikke har ressourcer til at pleje.

5 Hvem er de frivillige? Lokalråd. Gode til at organisere sig, vedholdende og trofaste. Mange timer i arbejdet. Lokale foreninger (borgerforeninger, bylaug, spejdere, lokalhistoriske foreninger, stigrupper) De har en særlig interesse i projektet og bidrager med særlig viden/lokalkendskab. Friluftsforeninger (cykelklubber, mountainbikere, rideklubber, o-løb, mm.). De er selv brugere og er drevet af en specifik interesse. Ældre borgere, typisk borgere på efterløn, som har mere tid til frivilligt arbejde. Trofaste og loyale. Børnefamilier, en aktivitet som familien kan være sammen om, f.eks. medlem af kogræsserlaug. Fællesskabet og det sociale element er vigtigt. Naturinteresserede. Dedikeret til opgaven og drevet af interesse for naturen/at gøre en forskel. Interesseorganisationer (DN, DOF, DBF, m.fl.). Involvere sig i længerevarende projekter og bestyrelsesarbejde. Drevet af interessen for naturen og at gøre en forskel. De nysgerrige frivillige, typisk de yngre. Møder op 1-2 gange i et projekt, vanskelige at fastholde.

6 Samarbejdsprojekter - eksempler
Naturpleje – kogræsserlaug, fortidsmindelaug, høslætlaug. Forskønnelse af landsbyer og byer. Gadekærslaug/bylaug. Stier/tilgængelighed. Stigrupper, f.eks. Kløverstiprojekt. Formidlingshuse og faciliteter. Etablering og drift, brugerråd nedsat. Det kan være i samarbejde med spejdere eller lokal forening. Offentlige ture og formidling. Samarbejde med frivillige om ture, f.eks. under Vandrefestivalen. Frivillige turledere. Udarbejdelsen af grønne udviklingsplaner. Inddrage lokalråd og borgere i udarbejdelsen af planerne.

7

8

9

10

11 Naturvejlederens rolle i samarbejdet
Hjælp til opstart af projekter (forening, praktiske spørgsmål, kontakt til kommunen). Rekruttering og synliggørelse. Annoncering og omtale, mund-til-mund, personlig opfordring og opstartsmøder. Fra idé til virkelighed. Hjælp til udarbejdelse af fondsansøgninger, tilladelser, dispensationer, mv. Udarbejde projektbeskrivelse. Forventningsafstemning med den frivillige/foreningen, evt. lave samarbejdsaftale.

12 Naturvejlederens rolle i samarbejdet
Hjælp til oprettelse af forening/bylaug med vedtægter og bestyrelse Oprettelse af projektgruppe/arbejdsgruppe under lokalråd eller grøn organisation (fx DN) i forhold til etablering af laug. Oprette og afholde møder med brugerråd ift. drift af formidlinghuse. Indkøb og udlån af grej/udstyr. Vedligeholdelse/drift af grej. Instruktion i brug af grej/udstyr, f.eks. Instruktion i høslæt med le. At klæde den frivillige på til opgaven. Formidling af naturpleje, og hvad det gavner. Udarbejdelse af naturplejeaftale, samarbejdsaftaler med de grønne frivillige ift. pleje og opgavebeskrivelse.

13 Naturvejlederens rolle i samarbejdet
Anerkendelse af de frivilliges indsats: Omtale i lokalpresse, fejre resultater, afholde evalueringsmøder. Afholde workshops, hvor de frivillige fortæller om deres projekter. ”Nurse” de frivillige. Sørge for god forplejning, grej er i orden, hurtig tilbagemelding på henvendelse til kommunen, hjælpe de frivillige videre, når de går i stå. Økonomisk støtte og rådgivning fra f.eks. driftsafdelingen. Workshops og netværksmøder for at få de frivillige til at snakke sammen på tværs af projekter. Kurser, informationsmøder, efteruddannelse. F.eks. Oldermandskurser i høslæt med le, informationsmøder for turledere.

14

15 Udfordringer i samarbejdet
Forskellige forventninger til samarbejdet og tidsrammen for et projekt. Hvor lang tid tager det at få indhentet tilladelser og få indhentet fuld finansiering? I forhold til løsning af en specifik opgave, hvad må de frivillige og hvad må de ikke. En klar forventningsafstemning fra start af. Lang proces at søge fondsmidler. Svært for de frivillige at opretholde gejsten. Ildsjæle falder fra, og der er ikke andre til at tage over. Få kernefrivillige.

16 Udfordringer i samarbejdet
Manglende velvilje fra lodsejere, som kommunen ikke kan løse, og processen kan gå i stå. En opgave kommunen tidligere har løst, men har ikke længere ressourcer til at løfte. At det tage tid at få svar og tilladelser fra kommunen. ”Taler jeg nu med den rette i kommunen?” Det er kræver ressourcer at servicere og nurse frivillige.

17 Muligheder i samarbejdet
Kommunen og frivillige kan I samarbejde løse flere opgaver og finde bedre løsninger i fællesskab. Projektet bliver forankret lokalt, og der bliver passet bedre på faciliteter. Der bliver planlagt flere ture/aktiviteter i lokalområderne, en stolthed over at bo i et lokalområde. At projekterne bliver selvkørende på sigt, hvor lokale tovholdere overtager planlægning og koordinering.

18 Gode råd til samarbejdet
Det er vigtigt, at de frivillige og lodsejere kan være sikre på at aftaler følges op. Det er vigtigt med hurtige tilbagemeldinger fra både de frivillige og fra kommunen. Det er vigtigt at ”pleje”/anerkende de frivillige som en uundværlig ressource. Det er vigtigt, at de kommunalt ansatte ikke bliver arbejdsgivere for de frivillige. Ligeværdigt samarbejde.