Hverdagssprog og fagsprog Den mundtlige dimension

Præsentationer af emnet: "Hverdagssprog og fagsprog Den mundtlige dimension"— Præsentationens transcript:

1 Hverdagssprog og fagsprog Den mundtlige dimension
STOR tak for inspiration og ”lån/genbrug” til især Skredsmo Kommunes projekt om mundtlighed Læsekonsulent ved PPR, Gitte Bækgaard

2 MÅL Sproglige færdigheder
Børnene ..eleverne skal nå frem til at kunne Lytte til lærernes komplekse forklaringer Svare på spørgsmål både mundtligt og skriftligt Fremlægge hvad de har læst og undersøgt Deltage aktivt i faglige drøftelser Læse og forstå forklarende fortolkende beskrivende tekster med forskellig opbygning Slide - Birgitte Holck Bækgaard, UVM

3

4

5 Det vi gør allermest, har vi ikke været særligt opmærksomme på..
Snakker ..taler …altså bruger mundtligt sprog fra konkret I situationen HER & NU Om noget, der er sket for mig ..eller jeg har set/hørt FØR ..ikke her Om viden ”udefra – lagt væk fra” typisk GENERELT mod abstrakt I rummet - …- hvordan kommunikation er sat sammen

6 Bissens gips bisps gips gebis

7 https://kurskatalog. skedsmo. kommune. no/Undervisning/muntlig/index
Muntlige ferdigheter Mål for hovedtrinn Individuell vurdering Undervisningsforslag Læreplan for grunnskolen

8

9 Ikke komme seg unna - ikke undslippe
Tælle på finsk ..tonguetwister.. bon mots ..hvornår husker man?

10 At udvikle brugen af mundtligt sprog har betydning for
Demokratiet - man bliver hørt Selvværd/-tillid - social evne, man bliver lyttet til og kan tage imod og give kritik At få/opbygge viden - evne til at forstå, beskrive præcist, være saglig, se nuancer, se muligheder, kritisk evne

11 Mundtligt sprog er vigtigt for kommunikation og læring.
Der er gennem mundtligt sprog skaber vi forståelse, udvikler egen identitet og sociale relationer, udrykker holdninger og meninger,  og udveksler information. ..Sproget ses som det vigtigste redskab for læring.

12 Oplistning af mundtlige færdigheder som også giver os mulighed for at indkredse, hvor eleven er Beate Børresen, Høgskolen, Oslo Lytte Snakke Fortælle Forstå Undersøge sammen med andre Vurdere det, der bliver sagt/danne sig en mening om det der bliver sagt/kunne give konstruktive tilbagemeldinger Spørge/formulere spørgsmål og hypoteser Argumentere/argumentere for egne vurderinger Forklare/præsentere og beskrive egne oplevelser og observationer Deltage i samtaler/kommunikere ideer/deltage i dialoger Drøfte problemer og løsningsstrategier med andre Bruge saglige begreber og fagudtryk Redskaber i sammenhæng med vidensvinklen..

13 Vi skal være opmærksomme på udvikling af mundtlige færdigheder – ved at
Være bevidst om mangfoldigheden Være vidste om, at det drejer sig om præcise/konkrete færdigheder Have fokus på færdigheder*, ikke alene indhold Skabe mulighed for at gå dybere Indtænke ”morsomme” arbejdsmåder Arbejdsmåder, der skaber forudsigelighed Træne * utrænet færdighed – kendt indhold

14 Mere konkret Vurdere, det der bliver sagt/tage stilling Metaniveau:
Vide hvorfor man taler, hvad man taler om og til hvem man taler Det betyder ikke bare meningsudveksling, men struktureret samtale - ..filosofisk samtale ..det forudsætter TID til at tænke, før man taler

15 Det drejer sig at arbejde med og lære om
Både indhold  - det man siger, og form - måden man siger det på er vigtigt i arbejdet * utrænet færdighed – kendt indhold trænet færdighed – ukendt indhold

16 Afsender og modtager… De fleste vil gerne fortælle
(og have at andre lytter) Mens de fleste er mindre optagne af og mindre gode til at lytte

17 Ole-Petter Myhren

18 At undre sig og reflektere
Er sten levende Kan blomster tørste Kan hunde tænke Er det godt at bo i en stor by Er månen nyttigere end solen

19

20 Om tid til at tænke, før man svarer
Almindelig praksis ”i klassen”: Spørgsmål – svar omkring ..3 sekunder Måske svarer læreren endda selv Det vi får er meget..mest et udtryk for hukommelse.. Tænk, hvis der var et minut til at tænke, før man svarede..

21 Mundtligt sprog Lytte Spørge Argumentere Vurdere Fortælle Samtale
Grundlæggende færdigheder Lytte Spørge Argumentere Vurdere Mundtlige genrer Fortælle Samtale Præsentere

22 Afsender & modtager & indhold
Begge ansvar for kommunikationen Aktiv lytter ..måden lytteren/lytterne sidder på, øjenkontakt og gestus En tilkendegivelse af at lytteren er ”med” ..lytteren kan ødelægge det for taleren ved at undlade at vise interesse

23 Vi skal arbejde hen mod mere fokus på ikke at tale, før alle er stille
Mundtligt sprog, når vi er sammen SAMLING, i GRUPPER, i KLASSEN Baggr. Ferdighet: Å lytte Vi skal arbejde hen mod mere fokus på ikke at tale, før alle er stille Lær eleverne at se rundt og tjekke at alle lytter, før de snakker, læser højt eller lignende Pointen med at tale er at de, man taler til, lytter og at den, der taler, har noget at sige til de, der lytter. ..man skal være stille i respekt for den, der taler

24 Spørge og opklare Det er godt at spørge ”i forum” – den der er på/taler, ikke den man sidder ved siden af Der er næsten altid flere, der ikke lige hørte eller forstod – og det er vigtigt at være/blive opmærksom Det er IKKE en forstyrrelse, men en vigtig del af undervisningen/at lære - det vi er sammen om Stop op PAUSE og bed eleverne tænke efter – er der noget de ikke hørte,ikke forstod, undrer sig over? Lav en svar-/opsamlingsrunderunde

25 Respons At give respons er en måde at vise, at man har lyttet og er interesseret i det,der blev sagt Vigtigt, at træne eleverne i at give direkte respons, ikke bare via læreren Respons kan også være, at man ikke hørte eller ikke forstod. Spørg de andre om, hvad der blev sagt og få det gentaget med hans/hendes egne ord. Spørg de øvrige, om udsagnet er rigtigt/dækkende Respons går også på indholdet…at man vil svare, sige om man er enig eller uenig..

26 Alle skal deltage (at deltage er ikke det samme som at sige noget)
Eksempel på SAMTALEREGLER Skredsmo Kommune – Seminar: Ole-Petter Myhren Alle skal deltage (at deltage er ikke det samme som at sige noget) Alle har ansvar for at bringe samtalen videre Ræk ikke hånden op mens nogen taler Fortæl, hvad man vil gøre, når man får ordet Tale en og en Holde sig til sagen (relevans) Det er det, der bliver sagt, der er vigtigt, ikke hvem, der siger det

27 At se/høre, hvordan det bliver gjort. At få udpeget centrale punkter,
*At se/høre, hvordan det bliver gjort * At få udpeget centrale punkter, *At have noget at vende tilbage til/arbejde ud fra *At træne/gøre egne erfaringer Hjælpeværktøj ..skriverammer..lister..mm OBS ikke klar til brug arbejdsgange, men inspiration, mulige afsæt OGSÅ i sammenhæng med mundtlighed fx:

28 At holde oplæg Eksempel på vejledning: Klar struktur i oplægget – så er det også lettere at finde tråden igen, hvis nu.. Lav en disposition for dig selv - så du kommer gennem det hele  Vær rolig, det skal nok gå – slap af og tro på det, du har forberedt Fokuser på modtagerne – mindre på skærm/noter Øv dig i at tale højt og tydeligt

29 Skredsmo Kommune: Opstillede MÅL
Her følger Eksempel på SKEMA til individuel vurdering OG Oplistning af mundtlige færdigheder og progression Som også er udarbejdet for overbygningen Kolonnerne dækker fra venstre mod højre Efter 1. klasse, efter 3. klasse og efter 6. klasse I Norge tælles lige fra skolestart

30 SKEMA til individuel vurdering Eksempel: Efter 1. klasse

31 Mundtlige færdigheder og genrer oplistet i progressionrækkefølge Grundlæggende mundtlige færdigheter LYTTE skjønne – være klar over, forstå Være stille når andre snakker. Gi respons på noe andre sier. Forstå sammenhengen mellom kroppsspråk og lytting. Gjengi det en annen har sagt ordrett og med egne (andre) ord. Si fra når man ikke hører eller skjønner. Lytte når andre elever framfører: høre og vurdere/gi respons. Huske det som har blitt sagt tidligere i samtalen. Be om oppklaring.

32 SPØRGE Stille spørsmål. Skille spørsmål fra påstander.
Skille spørsmål fra påstander. Stille genuine spørsmål. Stille forskjellige typer spørsmål Angi kriterier på forskjellige typer spørsmål. Stille oppklarings-spørsmål.

33 ARGUMENTRE Gi begrunnet svar på spørsmål. Snakke om én ting av gangen.
Snakke om én ting av gangen. Finne distinksjoner/påpeke forskjeller i det som blir sagt. Be om ordet og snakke på oppfordring. Snakke ut fra sammenhengen, for eksempel gjennom å reformulere og koble sammen Gjøre distinksjoner, blant annet skille gode begrunnelser fra dårlige. Vurdere flere synspunkter. Ta initiativ blant annet gjennom å gi respons og utdype det som blir sagt. Bruke kriterier for gode og dårlige begrunnelser.

34 VURDERE Gi konkret tilbakemelding. Vurdere eget arbeid/innsats.
Vurdere eget arbeid/innsats. Forklare/foreslå hvordan noe kan bli bedre. Vurdere andres framføring og vurdere publikum når man selv framfører. Vurdere seg selv og gruppa som publikum. Vurdere ut fra skjema. Sette opp kriterier for vurderinger. Gi begrunnet respons på andres framføring. Vurdere felles arbeid i klassen, gruppearbeid osv.

35 MUNDLIGE GENRER

36 FORTÆLLE Leke og improvisere med fortellinger og språk.
Fortelle sammenhengende om opplevelser og erfaringer. Lytte på en måte som hjelper den som forteller Gjenfortelle skrevne og muntlige fortellinger, samt å skape egne muntlige fortellinger. Improvisere og bruke ulike performative virkemidler, for eksempel stemme, blikkontakt osv. Være publikum og fortelle for medelever i mindre grupper. Utvikle vurderingsevne i forhold til hva man kan fortelle for ulike grupper av lyttere.

37 SAMTALE Delta i samtaler: vente på tur, forholde seg til det andre sier, komme med nye perspektiver. Gi eksempler og moteksempler. Samtale ut fra forskjellige utgangspunkt: personlige opplevelser, tekst, bilde, media osv. Delta i forskjellige former for samtale: klassesamtale, filosofisk samtale, diskusjon, dialog, … Sammenfatte samtalen. Skille mellom innlegg og replikk. Skille mellom forskjellige former for samtale: diskusjon, prat, filosofisk samtale, dialog, …

38 PRÆSENTERE Presentere oppgaver forberedt i gruppe og hjemme, samt lytte til andres presentasjoner. Snakke høyt og tydelig. Fri seg fra manus og se på publikum under framføringen. Framføre sammen med andre. Skille mellom å vurdere/bli vurdert som person og framføring/innhold. Presentere og drøfte med utgangspunkt i stikkordsmanus og power point. Illustrere presentasjonen med bilder, skjemaer, statistikk, … Være bevisst stemmebruk, plassering i rommet, kontakt med publikum og liknende.

39 Efter 1. klasse

40

41 3. klasse – trin 4

42

43

44

45 Lidt ekstra: Een måde, det kan gøres på Klip: Med afsæt i elevernes hverdagssprog ”oversættelse” til fagsprog