Dilemmaer i organiseringen af det samlede mobilitetssystem

Præsentationer af emnet: "Dilemmaer i organiseringen af det samlede mobilitetssystem"— Præsentationens transcript:

1 Dilemmaer i organiseringen af det samlede mobilitetssystem
Mobilitetskonference om sammenhængende mobilitet Aarhus Rådhus 27. februar 2017 Dilemmaer i organiseringen af det samlede mobilitetssystem Niels Buus Kristensen

2 Private goder Naturlige monopoler Fælles ressourcer Offentlige goder
Typer af goder JA Rivaliserende? NEJ Private goder Naturlige monopoler NEJ Ekskludérbar? JA Fælles ressourcer Offentlige goder Niels Buus Kristensen

3 Private goder Staten skal sørge for at markedet virker
Konkurrencemyndighederne skal forfølge karteldannelse, sikre transparens, m.v. Eksterne omkostninger internaliseres gennem afgifter (Pigou-skatter) Eks.: CO2-afgift på brændstof Samfundsøkonomisk efficiens: Virksomhederne producerer effektivt, ”det borgerne helst vil have”. Konkurrencen skærper incitamenter til innovation P = MSC Prisen skal afspejle de marginale samfundsøkonomiske omkostninger Niels Buus Kristensen

4 Offentlige goder - Vejnettet uden kapacitetsproblemer
Offentlige monopoler ofte vist sig at være ineffektive: Offentlig: Ikke profitmotiv, der driver omkostningerne ned og skaber kundeorientering Monopol: Konkurrence fremmer ligeledes innovation og omstilling Svar: Udlicitering af anlæg og vedligehold  store besparelser Hvor detaljeret skal anlægsudbud specificeres? Totaløkonomi? Innovation? Fordeling af risici? Praktisk erfaring! Niels Buus Kristensen

5 Naturlige monopoler - Jernbanenettet
Store anlægsinvesteringer, relativt små ekstraomkostninger ved flere tog Ikke lønsomt med parallelle jernbaner Der betales for benyttelsen af toget, dvs. ekskludérbar Men omkostningsdækning giver for høje billetpriser (Marginale Omkostninger << Gennemsnitlige Omkostninger)  underudnyttelse Togdriften er ikke et naturligt monopol, men kompliceret at adskille (fornuftigt) fra infrastrukturen Vertikal disintegration Regional opsplitning 1997 Konkurrence om sporene eller på sporene Kontraktstyring: Brutto- eller nettokontrakter Niels Buus Kristensen

6 Fælles ressourcer Der er fri adgang til vejnettet
(− og dog …) Det danske vejnet er overordnet set meget lidt påvirket af trængsel Langt den største del har stort set free-flow hastighed det meste tiden Trængsel nedsætter hastigheden, når trafikbelastningen nærmer sig kapacitetsgrænsen, (vi rivaliserer om den pladsen) Det ideale organsiering: Road-pricing, med takster differentieret efter tid og sted Niels Buus Kristensen

7 Private goder Naturlige monopoler Fælles ressourcer Offentlige goder
Opdelingen er ikke kategorisk - Ulemperne kan minimeres ved at isolere den karakteristiske del JA Rivaliserende? NEJ Private goder Naturlige monopoler Opdeling i infrastruktur og operatør Kontraktstyring Konkurrenceudsættelse NEJ Ekskludérbar? JA Road pricing Trængselsring Fælles ressourcer Offentlige goder Udlicitering af anlæg & drift Niels Buus Kristensen

8 Konkurrenceudsættelse
Klar opsplitning af bestiller og operatørrolle Konkurrenceudsættelse kræver at der er eller kan etableres et marked på operatørsiden Busser: nemt -> store gevinster før 2000 tog: vanskeligere, kapitaltungt -> senere, DSB som selvstændig offentlig virksomhed fra 1999 Staten som ejer, fokus på effektiv drift og lønsomhed Uafhængig bestyrelse Kontraktstyring med incitamenter (100+ sider) Udbud af Midt- og Vestjylland: Arriva fornyet Vanskeligt at varetage samfundsmæssige hensyn som ikke er specificeret i kontrakten The devil is in the detail Niels Buus Kristensen

9 Centralisering  decentralisering
Helhedstænkning Stordriftsfordele Lokalforankring Økonomisk ansvar Nationalt ansvar Kommunalt ansvar Trafik & Veje, April 2012 Hovedvejene overgik til amterne i 1997 Tilbage med strukturreformen i 2007 2014-lov om trafikselskaber samarbejde mellem kommuner og regioner styrket gennem det strategiske grundlag  ”stabilitet og forudsigelighed” Niels Buus Kristensen

10 Bustrafik (og lokalbaner) Organisering efter strukturreformen 2007
Regionen Bloktilskud Staten Ejere Kommunerne Operatørrollen Trafikselskaber (Udbyder) Bestillerrollen Regionale trafik Lokale trafik Leverandører Niels Buus Kristensen

11 Fra landet mod bycentre
PSO-rollen for den kollektive (bus-)trafik er under pres Forventet befolkningsudvikling Og befolkningen bliver ældre: (2030) Alle: +4% >70: +42% >80: +97% Flere med kørekort Deleøkonomi Fra landet mod bycentre ‘Public Service Obligation’ vs. ‘Mass Transit’ - eller ”mobilitet for alle” kontra ”effektiv pendling” Det vil stille nye krav til den kollektive trafik. Niels Buus Kristensen

12 Kollektiv (bus-)trafik vil (fortsat) blive relativt dyrere
Behovet for PSO vil falde  PSO-tilskud per rejse vil vokse  Stigende behov for prioritering! +83% Niels Buus Kristensen

13 ”Mobility as a Service” [MaaS]
Digitalisering Ny forretningsmodel Kan digitalisering + ny forretningsmodel også skabe nye løsninger på PSO? Digitalisering Ny forretningsmodel MaaS Digitalisering Ny forretningsmodel Transaktionsomkostninger ”Bilejerskab er en mobilitets forsikring” Hans Arby, Ubigo Niels Buus Kristensen

14 Et bud på den kollektive trafik i en fremtid med selvkørende biler og busser
Centrereret om knudepunkter Fortrinsvist skinnebårne førerløse, højfrekvente løsninger, der kan aflaste vejnettet i og omkring byerne Tilbringertrafikken vil gå mod mere fleksible og individualiserede løsninger Hvor operatørerne ikke nødvendigvis er de kollektive trafikselskaber Hvornår? 2030  2050 Niels Buus Kristensen

15 Tak for opmærksomheden!
Niels Buus Kristensen @outlook.com Tak for opmærksomheden!