Profil i Pædagogisk Udvikling 2017

Præsentationer af emnet: "Profil i Pædagogisk Udvikling 2017"— Præsentationens transcript:

1 Profil i Pædagogisk Udvikling 2017

2 Velkommen Hvem er vi – Præsentation af undervisere og tidligere studerende Intro til Profil i Pædagogisk Udvikling – PIPU Om at samarbejde med praksis – hvilket læringssyn indebærer det? Uddannelsens opbygning Moduler, læringskontrakter og makkerpar Ugens opbygning, fagligt team Eksamen 18.30 – Cafésnak med studerende og undervisere

3 Pædagoguddannelsens to læringsrum
Den studerende er ”alene på banen” overfor mange udøvere af faget. Læring sker gennem deltagelse i det pædagogiske arbejde. Den viden, der indgår, er sjældent ekspliciteret (tavs viden). Den studerende er én blandt mange studerende over for en underviser, der formidler et fag. Læring er koncentreret omkring formidlet teoretisk viden. Den viden der indgår er valgt ud, begrundet og pædagogisk modificeret. Praksis Uddannelse

4 Profil i pædagogisk udvikling Forgår i tæt samarbejde med den pædagogiske praksis dvs. institutioner /netværk/klynger = to studiesteder De 3 U'er: Udøvelse – Undersøgelse – Udvikling De studerende er: deltagende, undersøgende og udforskende i den pædagogiske praksis igangsættere af aktiviteter, tiltag og udviklingselementer Institutionerne: stiller deres pædagogiske hverdagspraksis til rådighed for studerende er villig til at se på egen praksis, faglig formidling og videndeling

5 Forholdet mellem teori og praksis
Det er i den stadige vekslen mellem de forskellige læringsrum – uddannelsen og praksis – og det dynamiske samspil herimellem at praksis bliver til andet og mere end ‘arbejdsprøvning’ og uddannelsen bliver til mere og andet end ‘skole’.

6 Profilens karakteristika
De studerende: Deltager i og er initiativtagere til konkrete, mindre projekter og aktiviteter med børn i institutionerne. Deltager i og er aktør i udviklingsprojekter initieret af institutionerne og/eller den studerende. På Profilen tages der i undervisningen konkret afsæt i de erfaringer, udfordringer, interesser og problemstillinger, de studerende møder i praksis. Eksempler fra tidligere studerende.

7 Den sociokulturelle læringsforståelse
Læring er forankret i konkrete handlinger i praksis. Det den studerende får adgang til at deltage i, har betydning for hvad han/hun lærer. Læring sker gennem erfaringer med omgivelserne gennem aktiv deltagelse heri. Læring gennem refleksion i relation til teorier. Refleksion over egen praksis er en forudsætning for at den studerende ikke blot tilpasser sig den eksisterende praksis. 1. ordensrefleksion (refleksion-i- handling/omtanke) og 2. ordensrefleksion (eftertanke hvor det sædvanlige udfordres af sædvane-fremmede begreber – f.eks. teoriinformeret/inspireret.) Læring sker i samspil med andre. Læring foregår i sociale relationer – vi lærer for at kunne agere/deltage meningsfuldt i konteksten. Læring, idéer og ny viden udspringer af mødet imellem mennesker.

8 Organisering af studiet
De studerende bliver sammen med institutionerne del af et videnskabende miljø, som resulterer i: Synliggørelse og beskrivelser af den pædagogiske praksis på baggrund af de studerendes dokumentation og arbejde. Indsigt og viden, som kan formidles, drøftes og sættes i spil i undervisningen og i praksis. Dette kan ske i form af aktiviteter, opgaver, på stuemøder, personalemøder og forældremøder. Studerendes erfaringer med opgaver stillet af praksis.

9 Opbygning – 1., 2. og en smule 3. semester
K1 K3 K2 Fællesdelen: Intro Modul At være studerende i pædagogisk praksis Modul B Udtryk, udfoldelse og erkendelse Modul C Køn, seksualitet og mangfoldig-hed Modul A Omsorg, udvikling og læring Modul D Teori og praksis Modul E Profession, velfærd og værdier Modul F Pædagogen som myndigheds-person Praksis Specialisering: Herefter tildeles man på lige fod med de øvrige studerende sin specialisering

10 Den studerendes studie:
12 timers undervisning i UCC 15 timers deltagelse og studium i institutionen 10 timers selvstændigt arbejde – individuel forberedelse eller studiegruppearbejde. Konkret er det organiseret med to dage i UCC og to dage i institutionen: Man er på Campus hver onsdag og fredag og hver 6. torsdag Mødetiden er mellem ca – 14.30 Der er deltagelsespligt på studiet – både i praksis og på Campus Carlsberg. Hvordan har det fungeret i et studerende perspektiv?

11 Organisering af studiet i praksis-institutionerne
Københavns kommune Klynger tilbyder deres praksis – frivilligt princip Uddannelsespædagogerne – vejledning på forskellige måder Hvilke fordele har institutionen af at have studerende fra Profilen?

12 Læringskontrakten En aftale mellem den studerende, den konkrete institution og UCC, om hvad der skal ske og hvilke krav, der skal honoreres i perioden. Hver 6. uge udformes en aftale mellem studerende, uddannelsen og praksis. Dynamisk dokument - evalueres og vedligeholdes i det faglige team. Studerendes erfaringer med læringskontrakten som kobling mellem uddannelsessted og praksisinstitution.

13 Dato og tid Undervisnings indhold Metoder Litteratur/links Opgaver/forberedelse Onsdag 3/2 8.30 – 14.00 Jane, Sten Tema: Køn kultur og leg Hvorfor skal pædagogstuderende arbejde med køn, seksualitet og mangfoldighed Film – Positioneringer i debatten Igangsættelse af portfolioarbejde 1 Oplæg Gruppediskussioner Bossen, Charline Amdisen(2015): Køn og seksualitet i pædagogisk praksis I: Gravesen, Davis Thore (red.) (2015) Pædagogik- introduktion til pædagogens grundfaglighed, Systime. 1 udgave s Film: ( vises i undervisingen ) Portfolioarbejde 1: ”Observationer af pædagogen I et kønsperspektiv” Tag evt. film. Fredag 5/2 Værksted, maleøvelse Observationer medtages Diskussion af observationer fra praksis Maleøvelse/æstetisk praksis ”Blandt kønsvogtere og udfordrere: Camouflagekaptajner og diversitetsdetektiver på spil i Børnehaven” af Jette Kofoed og Dorte Marie Søndergaard i Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 2, 2008 Fasmer, Marie, Susanne Nørgaard ”Køn i børnehøjde” – blandt superhelte, hurtigløbere, diamanter og grønne trolde” I : Åbne og lukkede døre – en antologi om køn i pædagogik. Frydenlund, s. 62 – 76 Deadline på portfolioarbejde 1 oploades i præsentationsrummet til undervisningen Medbring computer

14 Fagligt team og makkerpar
Fagligt team: en underviser og ca. 11 studerende mødes hver anden uge. Det faglige team er et fagligt fællesskab og har som omdrejningspunkt: Udveksling af pædagogisk- og praksiserfaring mellem studerende Afprøvning og drøftelse af forskellige supervisions- og vidensdelingsmetoder Kvalificering, drøftelse og godkendelse af læringskontrakten Studerendes erfaringer med læringskontrakten.

15 Digitale portfolio og de mange metoder
På Profilen arbejdes der med afsæt i en digital portfolio. Den digitale portfolio er et vigtigt redskab i kommunikationen med undervisere, medstuderende, praksisinstitutionen og praktikvejleder. I portfolien dokumenterer og beskriver den studerende sit arbejde (produkter m.m.) og sine arbejdsprocesser.

16 Prøver på Fællesdelen På fælledelen er der tre prøver: Prøve i kompetencemål 1- K1, prøve i kompetencemål 2 - K2 og prøve i kompetencemål 3 – K3. Empiri hentes fra de studerendes praksisinstitutioner.

17 Send din ansøgning før din sidemand 
Uge 47: Skal du skrive en motiveret ansøgning. Der er deadline den 23/11. Ansøgningen sendes til . Du kan få ordlyden i papirform efter mødet, men den skal sendes digitalt. Uge 47: Du vil på mail blive indkaldt til en samtale den 5/12 eller 6/12 i dagtimerne. Uge 49 Samtaler mandag den 5/12 og tirsdag den 6/12. Der er 2 undervisere til stede samt 5 studerende. Varighed ca. 45 min. Denne uge får de studerende endelig besked om optagelse. Uge 50 De studerende sender endelig bekræftelse på, at de vil have pladsen. Hvis du efter mødet er sikker på, at du ikke vil starte på Profilen skal du sende en mail til : og meddele dette, så en anden får muligheden.