* Oplægsholdere * Lea Fuks * Pædagog i Solsikken siden 2014 * Denisia Chandra * Ergoterapeut i Solsikken siden 2013 * Snoezel ansvarlig på Solbo.

Præsentationer af emnet: "* Oplægsholdere * Lea Fuks * Pædagog i Solsikken siden 2014 * Denisia Chandra * Ergoterapeut i Solsikken siden 2013 * Snoezel ansvarlig på Solbo."— Præsentationens transcript:

1 * Oplægsholdere * Lea Fuks * Pædagog i Solsikken siden 2014 * Denisia Chandra * Ergoterapeut i Solsikken siden 2013 * Snoezel ansvarlig på Solbo

2

3 * Solbo er en døgn- og daginstitution under Silkeborg kommunen bestående af specialbørnehave, aflastning og to døgnafdelinger * Målgruppen er børn og unge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne i alderen 0-18 år * I børnehaven Solsikken kommer dagligt 10 hjemmeboende børn i alderen 0-6 år -14 børn pt.

4 * Særligt dagtilbud efter § 32, normeret til 10 børn med varig og betydelig nedsat funktionsevne i alderen 0-6 år.

5 * Personale: * 8 Pædagoger (6 fastansatte) * 1 ergoterapeut * 1 fysioterapeut * 2 pædagogmedhjælpere * 2 chauffører * 1 daglig leder * Evt. studerende/praktikant

6 * Medfødte eller erhvervede hjerneskader og udviklingshæmning. * Syndromer * Multiple funktionsnedsættelser * Mobilitetsnedsættelser * Børn med sansebearbejdningsvanskeligheder * Epilepsi * Autismespektrum forstyrrelser * Kommunikationsvanskeligheder

7 * Opfyldelse af basale behov * Nedsatte kommunikations kompetencer * Begrænsede sociale og emotionelle kompetencer. * Vanskeligheder med at sanseintegrere

8 * Tværfagligt specialpædagogisk behandlingstilbud * Systematisk og målrettet indsats * Rolige, inkluderende og fleksible rammer

9 * Børnene får specialpædagogik og terapi fra de kommer til de går hjem. * Med udgangspunkt i barnets ressourcer, udarbejder vi pædagogiske og terapeutiske mål og handleplaner, som danner grundlag for det daglige arbejde med barnet. * Kommunikative handleplan * Social-emotionelle handleplan (brugerinddragelse) * Kognitive handleplan * Motoriske handleplan

10 * Børnene er i terapeuthænder to gange i ugen * Terapeuterne er en del af den integrerede hverdag * Deltagelse i udarbejdelse af handleplaner * Skriftlig arbejde * Deltagelse i konferencer med pårørende og eksterne samarbejdspartnere * Deltagelse i pædagogiske teammøder og gruppemøder

11 * Vi er hinandens forudsætninger * Stiller krav til hinanden * Fokus på SI i hverdagen * Formidler faglig viden på gruppemøder * Herunder formidling af Sensory profile (SP) til personalegruppen på et gruppemøde * Teammøde: Fælles drøftelse omkring udarbejdelse af SP til Naja

12 * Sensory profile (SP) er et spørgeskema der består af 125 spørgsmål * Udfyldes sammen med barnets forældre og/eller professionelle, der har daglig kontakt med barnet * Testen er opdelt i tre hovedområder: sanser, modulation, adfærd og emotionel respons

13 * SP er et testredskab som beskriver sammenhængen imellem barnets evne til at forarbejde sensoriske informationer og barnets adfærd i forbindelse med udførelse af daglige aktiviteter. * SP kan være med til at afklare om barnet har en høj/lav tærskelværdi overfor sanseindtryk * Ved hjælp af den sensoriske profil kendes barnets sansebearbejdningsmønstre

14 * Sensory profile anvendes typisk, når beskrivelserne/observationerne af et barn indikerer, at barnet over- eller underreagerer på sansestimuli, eller når et barn har svært ved at være opmærksom i dagligdagen * Testen er god til at afklare om barnet har brug for at der bliver fjernet stimuli eller tilført stimuli.

15 * Resultaterne fra testen kan beskrives ud fra 4 overordnede kategorier * SP giver forslag til intervention i forhold til de 4 kategorier * Resultatet af SP kan sammenholdt med andre fund, bidrage med viden til planlægning af pædagogisk og terapeutisk intervention (Winnie Dunn 1999)

16 Høj neurologisk tærskelværdi, reagerer passivt ift. sin neurologiske tærskelværdi I praksis virker barnet: Uinteresseret og har en udtalt sløv og uopmærksom adfærd (grundet for meget habituering) Ingen energi og virker ofte trætte Længe om at reagere Mål: Barnet skal forstyrres og vækkes Koncentrerede og kraftigere stimuli + skift i disse  mere opmærksomhed på omgivelserne Høj neurologisk tærskelværdi, reagerer ved aktivt at modarbejde den. I praksis virker barnet: Aktivt og optaget af omgivelserne Forsøger at øge sansestimuli i hverdagen: laver lyde når de arbejder, er urolige, gnider ting mod huden, tygger på ting osv. Virker nervøse og pirrelige eller mangler fornemmelse for egen sikkerhed ved leg Mål: Barnet forsøger at nå deres NT ved selv at skabe mulighed for øgede input. Barnet skal kunne opsøge disse stimuli for at læring kan forekomme. Lav neurologisk tærskelværdi, reagerer ved passivt at lade sig styre af sin tærskelværdi I praksis virker barnet: Letafledelig og kan være hyperaktive: retter opmærksomheden på det sidst præsenterede stimuli, og vender sig bort fra det de er i gang med. Kan blive ked af det, enten fordi de opdager at de har svært ved at udføre det de har planlagt, eller når andre forstyrrer dem. Mål: Barnet har et overreagerende sansesystem og evnen til at habituere er ikke god nok. Arbejde med velkendte stimuli og sortere irrelevante stimuli fra Lav tærskelværdi, tendens til aktivt at modarbejde denne  ligevægt i nervesystemet I praksis virker barnet: Splittet adfærd (når sin NT for ofte  utilpashed/frygt hos barnet) Bruger en beskyttelsesstrategi for at holde disse oplevelser på afstand (forsøger at undgå/fravælge) Skaber ofte ritualer og kan virke stædigt. Set fra barnets perspektiv, forsøger det at begrænse mængden af sensoriske input til de kendte. Mål: Minimere uvante sensoriske input og gradvis gøre de sensoriske erfaringer bredere indenfor barnets accepterede ritualer Høj neurologisk tærskelværdi Nervesystemet arbejder langsomt Lav neurologisk tærskelværdi Nervesystemet arbejder hurtigt

17 * 4 år * Downs syndrom og generel psykomotorisk udviklingshæmning * Gået i Solsikken i ca. 1½ år * Kommunikerer vha. ord, billeder og tegn * Skal støttes i samspil med andre børn * Forsinket kognitiv udvikling * Mobil og selvstændig i forflytninger, men generel motorisk forsinket udvikling. * Hektisk og kan have svært ved at finde ro

18 * Blev udfyldt sammen med den koordinerende pædagog * Tidsforbrug på udfyldelse af spørgeskemaet: 1-1½ time * Anvendt spørgeskema: 7 til 36 måneder

19

20 * Naja har en modulationsforstyrrelse, som påvirker hendes forudsætninger for deltagelse i aktiviteter * Hendes scorer ligger indenfor 3 kvadranter, især: sensorisk følsom og sensorisk sky * Naja har en lav neurologisk tærskelværdi * Najas tolerance overfor sensoriske input er lavere end andres * Hun har brug for få stimuli, før der udløses en respons

21 * Sensorisk følsom * Adfærd er kendetegnet ved letafledelighed og hyperaktivitet * Hun retter sin opmærksomhed på det sidst præsenterede stimuli * Najas adfærd er passiv * Hun udfordres især ved bearbejdning af høre- og lydindtryk distraheres og har svært ved fx at spise i støjende omgivelser * Sensorisk skyhed * Adfærd er kendetegnet med en tendens til at modarbejde den lave tærskelværdi, for at opnå ligevægt i systemet * Naja undgår at lege med andre, hun trækker sig fra situationer og forsøger at flygte fra støjende omgivelser * Udfordringer med at bearbejde taktile, proprioceptive og vestibulære sanseindtryk * Urolig og ophidset ved hårvask, viser ubehag når hun skal have ordnet negle * Bryder sig ikke om at få tørret ansigt/mund

22 * Minimere uvante sensoriske input og gradvis gøre de sensoriske erfaringer bredere * For at øge Najas læringskapacitet, er det nødvendigt at skabe en forudsigelig og struktureret hverdag. * Rolige gentagelser med kendte ensartede stimuli og forudsigelige omgivelser støtter Naja til ikke at trække sig, fordi det reducerer nervesystemets behov for at holde øje med nye stimuli * Aktiviteter som giver en bedre fornemmelse af sig selv og omgivelserne og som ikke nødvendigvis øger arousal.

23 * Sansestimulation kan være nøglen til at lære Naja at selvregulere: * Pizzalege, madraslege, trampolinlege og børstning * Gyngeredskaber med lineære rolige vestibulære stimuli, evt. hængekøje med aktiv modstand på bevægelsen * Kugledyne i forbindelse med hvil/søvn * Snoezelhuset: Arousaldæmpende rum (fx vibrationskasse, kuglestol og kuglerum) * Aktiviteter med fokus på taktil stimulation (forskellig konsistens, overflade og materiale) * Individuelt tilpasset sanseprogram (fokus på stimulation af de tre kropsorienterede sansesystemer) * Mundstimulation, ansigtsøvelser og ansigtsmassage (i det omfang Naja magter det)

24 * Registreringsskema af sanseprogram i 6 uger (2-3 gange/dag) Resultatet viser at Naja profiterer af programmet * Najas udtryk er blevet mere mildt (mindre udadreagerende adfærd) * Bevidsthed omkring hvilke aktiviteter Naja profiterer af * Naja kan i højere grad tolerere taktile og proprioceptive stimuli * Kan sidde tæt med en voksen i længere tid * Acceptere at få tørret mund med klud * Nyder mundstimulation

25 * Alle er involveret * Oplært i praksis af terapeut * Fælles formidling og fælles indsats er afgørende * Evaluering