Dannelses- og kreativitetsprocesser hos børn og unge Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet.

Præsentationer af emnet: "Dannelses- og kreativitetsprocesser hos børn og unge Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet."— Præsentationens transcript:

1 Dannelses- og kreativitetsprocesser hos børn og unge Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet

2

3 Introduktion Intention – Bidrage med viden om kreativitets- og dannelsesprocesser Hvordan foregår de, hvor og hvornår? – Inspiration til jeres projekter og arbejde Facilitere og fremme disse processer gennem kunst og kultur Begrunde hvorfor det er vigtigt Disposition Dannelsesprocesser Kreativitetsprocesser Dannelse og kreativitet hos børn og unge Fremme gennem kunst og kultur Den åbne skole og Aarhus 2017

4

5 Uddannelsens tre dimensioner Viden: orientere sig Praktisk og teoretisk viden Evner: være i stand til noget Udføre handling (færdighed) Løse opgave (kvalifikation) Håndtere udfordring (kompetence) Dannelse: måde at forholde sig på Til sig selv, andre og verden Ændre sin forholdelsesmåde

6 Hvad er dannelse? Dannelsesprocessens træk – Selvoverskridelse i det større ‘Ophæves til almenhed’ (Hegel 1807) Overskride egen verden, involvere sig med en større verden Erfaringer der danner personlighed Ændre forholdelsesmåde og ændre forhold mellem selv og det sociale – Danne smag for hvor og hvordan ‘Imitere de gamles mønstre’ (Kant 1800) Ikke blot ændre, men ændre til det bedre Altid forbilleder og ideal for dannelse

7 Eksempel – Dannelsesrejsen: Hjem-ud-’hjem’ Gøre erfaringer der ændrer en (ubehag) Mut, ikke sprog for det fremmede, man har erfaret Overført forstand: Kulturer, forelskelse, uddannelse – Turistrejse: Hjem-ud-hjem Lives op en stund (behag) Taler løs om det mærkelige fremmede, man har oplevet

8 Dannelsesprocessens faser 0) Anledningsfasen – Fornemmelsen af at gå glip af noget 1) Åbningsfasen – Tilbageholde et vanligt ‘nej’ – Subjektet åbner sig for verden 2) Overskridelsesfasen – Verden åbner sig for subjektet – Begejstret stemning: Verden opleves som større 3) Erfaringsfasen – Gør en erfaring: Ændring måden at forholde sig på – Foruroligende stemning: Forpurrer ens forventninger 4) Refleksionsfasen – Forsøger at sætte ord på erfaringen – Identitetsarbejdet: Fortolke i ind i fortællingen om en selv

9

10 Hvad er kreativitet? Min forskning – Kreativitet er en dannelsesproblematik – Mysterium: Processen Det kreative produkt – Ny og relevant idé Den kreative proces – Det nye: Gennem overskridelsesproces » Brud med eksisterende tænkning – Det relevante: Gennem afgørelsesproces » Afgørelse af hvilken ny kombination er relevant

11 Kreativitetsprocessens faser (Poincaré 1908; Wallas 1926) 0. Anledningsfase Inspiration: Interesse eller irritation 1.Præparationsfase Bevidst arbejde: Borer sig ned i problemet Frustration 2.Inkubationsfase Foruroligende stemning Poincaré: ”Opfindelse er skelnen, er valg” 3.Illuminationsfase Får den nye idé Begejstret stemning: Pludseligt og lystfuldt 4.Verifikationsfase Efterprøve og justere idé Få idéen til at virke som idé

12 Forskellige former for kreativitet Tre hovedtyper af kreativitet (Koestler 1964) Forskning: Få ny idé – 1. og 4. fase dominerer: Bevidst arbejde Kunst: Skabe nyt udtryk – 2. fase dominerer: Foruroligende orienteringsproces Humor: Komme med ny joke – 3. fase dominerer: Muntert og begejstret idéindfald Leg som kreativitet? – Leg er børns måde at være kreative på – Hvilken fase er dominerende? – Leg er kilde til senere former for kreativitet og innovation!

13 Leg som kilde til kreativitet Kreativitet som bisociation (Koestler 1964) – Kombinerer to ting der eksisterer adskilt ‘Skjult lighed’ herimellem – Fantasileg: Oprindelig form for bisociation Kombinerer uforenelige ting i kraft af fantasi (som humor) Leger i ‘jokens univers’ Munter og begejstret stemning: Forholder sig åben for det nye – Tre former for kombinationer Ny idé (forskning): Fusion af meningselementer Nyt udtryk (kunst): Konfrontation mellem udtrykselementer Ny joke (humor og leg): Kollision mellem betydningsplaner

14

15 Dannelse og kreativitet – Ligheder Begge dannelsesprocesser: Angår forholdelsesmåde Overskridelses- og afgørelsesprocesser Sanselige processer: Foruroligende og begejstret stemning – Forskelle Dannelse – Proces med henblik på at ændre forholdelsesmåde – Først begejstret, så foruroliget Kreativitet – Proces med henblik på at skabe nyt – Først foruroliget, så begejstret – Processer forskellige På forskellige niveauer af uddannelsessystemet…

16 Almendannelse - Leve som menneske i samfund Professionsdannelse -Klarer sig på arbejdsmarkedet Dagtilbud Selvoverskridelse Åbne verdener og blive ét med andre i legens stemning Skoleberedthed Lyst til skole (blive større) Kreativitet: Leg (fantasileg) Grundskole Erfaringsdannelse Gøre erfaringer af at være subjekt i meningsverdener og fællesskaber Læringsberedthed Lyst til at lære (kunne mere) Kreativitet: Humor og frembringeleg (selskabelig) Ungdomsuddannelse Personlighedsdannelse Danne personlighed og smag for det interessante på tværs af fag og fællesskaber Studie- og arbejdsberedthed Lyst til at studere (stræbe efter viden) Kreativitet: Udtrykke sig (æstetisk) Videregående uddannelse Dannelse Lede egen dannelsesrejse Akademisk dannelse Forskningstilgang som kreativitet Professionsdannelse Social innovation Erhvervsdannelse Innovation og entreprenørskab

17 Daginstitutionsniveau Dannelse: Leg – Selvoverskridelse Selve selvoverskridelsen Selve det at blive del af noget større: Intensiv samvær Ikke subjekt, ikke evner og viden – Fantasileg Ren selvoverskridelse: Være en anden, et andet sted, sammen med andre Oplevelse af intens samvær: Selskabelig stemning Erfaring når slutter: ‘står og føler mig lidt ensom’ Leg: Børns måde at være kreative på – Lege i jokes, legestemning af munterhed og begejstring iblandet foruroligelse Leg: Børns måde at danne sig på – Fokus:

18 Daginstitutionsniveau Kreativitet: Leg – Selve det at kombinere det der eksisterer adskilt Ofte konkret og begrebsligt, i kraft af fantasi (som humor) Legens kick: Verden opleves som større og hvor mere er muligt – Fantasileg Leger i ‘jokens univers’ – Så længe legestemningen varer – Pointe Leg er kilde til alle senere former for kreativitet og innovation – Kreative mennesker har barnlige træk (Gardner 1994)

19 Grundskoleniveau Dannelse: Erfaringsdannelse – Erfarer sig selv som subjekt: Almene forholdelsesmåder I fagenes meningsverdener: Fx skrivende, regnende I skolens fællesskaber: Klassen, kammerater, etc. Udfordringer: Nye vilkår for dannelse (Ziehe 2004) – Selvoverskridelse: ‘Fremmedhedsafvænning’ Vægrer sig ved alt der ikke er umiddelbart genkendeligt – Smagsdannelse: ‘Motivationens subjektivering’ Lettere at sige fra: Det har jeg ikke lyst til

20 Grundskoleniveau Kreativitet: Humor og frembringeleg – Humor: Beslægtet med leg Er sammen, frem for at lege sammen Sproglige kollisioner, frem for kropslige Selskabelighed: Forholde sig åben over for den andens indfald, bekræfte etc. – Frembringeleg Frembringer for sjov noget sammen Det sjove: Kontrast mellem det det skal ligne og ikke er Dvs. leg med kollisioner

21 Ungdomsuddannelsesniveau Dannelse: Personlighedsdannelse – Danne personlighed og smag på tværs af fag og fællesskaber Egentlig dannelse: Dannelse af egen personlig forholdelsesmåde Selvoverskridelse: På tværs af faglige og sociale meningsverdener og praksisfællesskaber Dannelse af smag: For fagene som interessante fortællinger om at blive del af noget større

22 Ungdomsuddannelsesniveau Kreativitet: Udtrykke sig – At udtrykke sig selv på nye og relevante måder Udtrykke egen personlig stil – hår, tøj, væremåde, stil i humor eller ironi Udvikle personlig faglig stil – I æstetiske fag, personlig måde at formulere sig på, etc. – Innovation Føre nye kombinationer ud i livet: Ændre en konkret praksis – Fokus på hvordan kan viden anvendes i innovative processer – Øve sig i at undersøge potentialet i at anvende faglig viden

23

24 Fremme gennem kunst og kultur Spørgsmål – Hvordan fremmer kunst og kultur børn og unges dannelse og kreativitet? Udfordring – Kultur: Den voksne generations dannelse Denne dannelses skikke og forestillinger – Kunst: Den voksnes generations kreativitet Denne kreativitets udtryk fastholdt i værker og institutioner Bud: Inspiration til dannelse og kreativitet – Kultur: Inspiration til at forholde sig anderledes – Kunst: inspiration til at kombinere anderledes – Med respekt for de dominerende kreativitets- og dannelsesprocesser hos børn og unge…

25 Fremme hos småbørn Inspiration til dannende leg – Kultur: Inspiration til at forholde sig anderledes Åbne verdener i form af nye universer til leg Kultur er nye og anderledes verdener – Musik, teater og film: Nye stemningsverdener – Museet som et anderledes sted: For kunst, kultur og historie Inspiration til kreativ leg – Kunst: Inspiration til at kombinere anderledes Gennem formidling af kunsternriske og kreative udtryk – Inspiration til se ‘skjulte forbindelser’ mellem udtryk og tanker – Bruge i og til leg

26 Fremme hos skolebørn Inspiration til erfaringsdannelse – Kultur Åbne verdener i form af nye erfaringsuniverser – Dannelsesrejser til kulturelle verdener Kultur udtrykker anderledes forholdelsesmåder – Gøre erfaringer af at forholde sig anderledes – Erfaringer af stil og stemning i musik, teater og film – og på museer eller til festivaller Inspiration til humor og frembringeleg – Kunst Gennem kunstneriske og kreative udtryk – Inspiration til at se ‘kollisioner’ mellem udtrykselemeneter – Fokus: Hvordan det ligner og alligevel ikke er

27 Fremme hos unge Inspiration til personlighedsdannelse – Kultur Fortællinger om at være del af noget større – Dannelsesrejser til fremmede verdener der angår en personligt (findes interessant) Imiterer efterlignelsesværdige forholdelsesmåder – Finde forbilleder i litteraturen, historien, film, musik Inspiration til at udtrykke sig – Kunst Finkultur: Komme i skabende stemning Populærkultur: Direkte inspiration til at udtrykke nye og relevante stemninger og stile

28

29 Den åbne skole Muligheder: Folkeskolereformen Understøttende undervisning (§16a): Også aktiviteter som: – ”sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.” Åben skole: Jelved (2014) – Kunst og kultur ”spiller en stor rolle i børns personlige udvikling og almene dannelse” Udfordringer Uklart hvad UUV og Åben skole er Skole og lærere skal selv opfinde og give mening Overbelastning: Oven i mange ændringer med reformen Brug for hjælp: – Bud på hvordan åben skole er understøttende undervisning, der fremmer kreativitet og dannelse – Konkrete projekter og idéer mv.

30 Aarhus 2017 Opportunity – Oplagt lejlighed til at arbejde generelt og systematisk med åben skole i hele regionen Generel struktur for åben skole som projekter kan indgå i Systematisk anvendelse af kulturbyen til åben skole – Mest specifikke og enkeltstående projekter? Fx Børnekulturfestivallen, Europæiske Kulturbørn, Children’s Festival of Literature, GrowOp, Trædesten, Build Your Own Playground etc. Samarbejdes der med skoler? Impact – Inspiration til resten af landet: Måder at lave åben skole på – Virkning i regionen: Netværk, strukturer og rum for åben skole

31