NY ARBEJDSTID – NYE UDFORDRINGER FOR ARBEJDSMILJØET.

Præsentationer af emnet: "NY ARBEJDSTID – NYE UDFORDRINGER FOR ARBEJDSMILJØET."— Præsentationens transcript:

1 NY ARBEJDSTID – NYE UDFORDRINGER FOR ARBEJDSMILJØET

2 Program 09.00 - 09.45: Opsamling på 1. dagen 9.45 -10.30: Oplæg om det grænseløse arbejde 10.30 -10.45: Pause 10.45 -13.00: Arbejde videre med begejstring/belastningsproblematikker 13.00: Afrejse og udlevering af lunchbox

3

4 KVALITETER I TID  Fleksibel tid  Fragmenteret tid  Komprimeret tid  Synkroniseret tid  Øjeblikkelig tid  Langsom tid  Stablet tid  Skemalagt tid  Relationel tid  Tidsløs tid  Polykron tid  Kontrakttid  Fragmenteret tid  Lineær tid  Cyklisk tid 4

5 TID, IDENTITET OG ROLLER Organisatorisk medlemskab Faglighed Personlighed (Haslebo 2014: 22) Det blå er det vi har til fælles som et arbejdsfællesskab – det vi skal dele.  Hvilken rolle spiller MED/TRIO, AMR, TR i definitionen af det organisatoriske medlemskab?  Hvilken strategi bør vælges for at få indflydelse?

6 Efterspørgsel efter mere ledelse – udvis synlig ledelse Ledelsen forsøger at skabe klare regler og retningslinier ‘Vi bestemmer selv’ Det er dårlige regler Ledelsen kontrollerer for meget Autonomi (frihed under ansvar): Alle gør som det passer hver enkelt ET UPRODUKTIVT KOMPLEKS

7 TID, FØLELSER, FAGLIGHED OG KONTROL

8 Samarbejds- evne TillidRetfærdighed Kerneopgaven VIRKSOMHEDENS SOCIALE KAPITAL

9

10 BEGEJSTRING OG BELASTNING Belastninger medarbejdere: Manglende tid Rammerne Forberedelsestid Fysisk arbejdsmiljø Manglende pauser Tilstedeværelsespligt Manglende struktur Personalesammensætning Arbejdspladskultur (herunder ’brokkultur’) Ledelsens kommunikation Mødestruktur/mange møder IT Brandslukning Mindre fleksibilitet Manglende rytmer Budget Mangel på langsom tid Forstyrrelser på kontoret Manglende klarhed om forventninger Skæv belastning Stor udskiftning i personalet For lidt tid til den enkelte elev.

11 Begejstring medarbejdere: Større ledelseslag Produktiv planlægning De gode elever Mine kollegaer Ny undervisning Mit arbejde generelt Når alle ser glade ud på arbejde Give kursister ny viden=nye muligheder Det faglige teamwork Ros, tillid og anerkendelse Når elever der har det svært gennemfører imod alle odds. Pt er alt nyt=mange muligheder Jeg er ikke belastet af ’fortiden’ og har friske øjne Muligheden for at præge og prioritere eget arbejde Synliggørelse Fordybelse og undervisning Variation i opgaverne Tidsoverblik Frihed under ansvar Mit arbejde er meningsfyldt (kerneopgaven) Selvstændighed i opgaverne Udviklingssamarbejde Nye arbejdsrutiner/rytmer Synlig arbejdstid/alle er på arbejde En fornemmelse af, at ledelsen lytter til mig og mine erfaringer Tillid fra ledelsen til at jeg kan løse mine opgaver tilfredsstillende Flextid Tid med eleverne Når man har indflydelse på eget arbejde

12 BELASTNING LEDELSE Udefrakommende Ændret organisation Ændrede budgetforudsætninger Manglende accept af præmissen Manglende accept af beslutningen Arbejdspres Pertentlig tidsregistrering Udefra kommende – nye dagsordener konstant Minus vidensdeling i det daglige Får lovet mere end vi kan holde Den pressede kalender – de røde flag Brandslukning frem for rettidighed

13 BEGEJSTRING LEDELSE Godt arbejdsmiljø/god skole Samarbejde/løfte i flok Gode evalueringer Positive medarbejdere Involvererede medarbejdere Videbegærlige og udviklingsorienterede medarbejdere Tillid/harmoni ”Åbne medarbejdere” Tilfredse medarbejdere Gode historier Arbejdsglæde – både egen og medarbejdernes Den gode stemning – lærere og elever

14 TRE FORMER FOR TILLID  Kontraktuel tillid: mål, arbejdsbeskrivelser, overenskomster om forberedelse m.m.  Kompetencetillid: viljen til at have tillid, at man selv og andre mennesker er kompetente. Vilje til at yde tilstrækkelig støtte og læringsmuligheder til folk, så de kan blive kompetente. Uddelegere effektivt og sørge for professionel vækst.  Kommunikationstillid: Klar, åben, præcis og jævnlig kommunikation af høj kvalitet. Informationsdeling, sandruelighed, fortrolighed og evnen til at være klar til at indrømme fejltagelse. (Hargreaves & Fink 2014: 192-193)

15 DAG 2 - DET GRÆNSELØSE ARBEJDE

16 FORSKELLIGE NIVEAUER AF GRÆNSELØSHED 1.Arbejdstidsmæssig og rumlig grænseløshed 2.Organisatorisk grænseløshed 3.Kulturel grænseløshed 4.Politisk grænseløshed 5.Subjektiv grænseløshed

17 ARBEJDSTIDSMÆSSIG OG RUMLIG GRÆNSELØSHED  Kommunikationsteknologier: nedbryder grænser mellem arbejde og fritid.  Hjemmearbejdet blander arbejdets rum og det private rum sammen.  Flekstid gør det muligt at lave en tilpasning mellem arbejdets opgaver og privatlivets opgaver i et bytteforhold. Tidspuslespillet går bedre op, men fører også forpligtelser med sig på steder, der normalt ikke hører til arbejdet.  Flekstid gør det muligt, at designe arbejdet mere efter ’energier’.  Men flekstid kan også bidrage til at intensivere fritiden, fordi mere bliver muligt.  Det kan gøre koordination mellem kolleger vanskeligere, fordi de ikke er fysisk til stede

18

19 ORGANISATORISK GRÆNSELØSHED – TID OG ARBEJDSDELING Industrisamfundet:  Ydre styret tid, arbejdet forudsigeligt og rutinepræget  Tid afsat til bestemte opgaver  Arbejdsdelinger; forfinede grænser mellem faggrupper  Forfinet grænse mellem ledelse og medarbejdere  Klare job- og kompetencebeskrivelser samt tydelig kommandovej Den organisatoriske grænseløshed:  Selvforvaltning individuelt eller i grupper; fx selvstyrende teams; selv lave tidsplaner, skemaer og arbejdsfordeling  Nedbrydning af faggrænser  Arbejdet mindre ensformigt, ’jobbeskrivelsen’ bredere og større mulighed for udvikling og læring.  Større ’selvansvar’ og mere utydelige kriterier for opgavens løsning.

20

21 MULIGE PROBLEMER VED ORGANISATORISK GRÆNSELØSHED Uforudsigelighed:  Fx det flydende og ombrydelige skema.  Manglende afstemning af kvalitet: Hvornår er godt nok godt nok?  Stort behov for koordinering af opgaver (møder?)  Uforudsigeligheden kan gøre en umiddelbar indflydelse til en illusion Fragmentering:  De mange afbrydelser  Forsøget på at løse flere ting på én gang for at være mere effektiv  Hvem skal håndtere hvad, hvis opgave er det? Øget arbejdsintensitet  Pauserne bliver til arbejde  Utydelige arbejdsbeskrivelser betyder flere opgaver på samme eller mindre tid  Fået opgaver uden at have den egentlige beslutningskapacitet.

22 POLITISK GRÆNSELØSHED – TID OG BESLUTNINGSPROCESSER  8-8-8  37 timers arbejdsuge  Den danske model  Grænsen mellem ledelse og medarbejderinteresse

23 POLITISK GRÆNSELØSHED – TID OG BESLUTNINGSPROCESSER  ”Den antagonistiske [modsætningsfulde] opfattelse af forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager, hvor man ser en grundlæggende modsætning mellem parternes interesser, er under opløsning (…) De centrale aftaler er gradvist blevet omformet til rammeaftaler, som danner rammer for lokale aftaler om arbejdstiden” (Holt et al 2013).  Fra puljer af tid til normer for, hvor lang tid det bør tage.

24 KULTUREL GRÆNSELØSHED Klassisk arbejdskultur  Arbejde skal på ingen måde blandes med privatlivets sfære Grænseløs arbejdskultur  Professionskultur  Professionskultur: Den sociale kontrakt mellem profession og samfund; særlige forpligtelser til gengæld for en særlig privilegeret position.  Gode løn- og ansættelsesvilkår, stor grad af autonomi og selvbestemmelse samt sikkerhed i ansættelsen  Men autoriteten er dalende: serviceorientering, krav til faglighed, effektivitet og produktivitet, stilles spørgsmålstegn ved professionernes dømmekraft.

25 SUBJEKTIV GRÆNSELØSHED Tid, personlig udvikling og selvrealisering  Problem: modsætningen mellem efterspørgsel af grænseløs udviklingskultur, men standardiseret tid og rammer, der begrænser en egentlig udvikling.

26 GRÆNSELØSHEDSPROBLEMATIKKER  Teknologier bryder grænser ned og gør arbejdet flydende.  Fleksibilitet bliver et nøgleord og kobles med den selvstyrende og individualiserede medarbejder, der har styr på sig selv og sit arbejde  Selvledelse (autonomi) bliver til en kompetence, hvor tid og opgaver skal mestres for at fremstå succesfuld og kompetent. Men det skubber også til ansvarsfordelingen af opgaver, der stadig stiger i kompleksitet og som kan indeholde modsætningsfyldte situationer.  Fravær af grænser bliver tolket som tillidsbytte mellem faglighed og grad af selvbestemmelse. Det øgede ansvar opfattes som/er et gode, selvom det fører belastende situationer med sig: Skal selv håndtere konfliktfyldte, modsætningsfulde situationer.

27 GRÆNSELØSHEDSPROBLEMATIKKER I LÆRERARBEJDET Før: -Familie/arbejdslivsbalance -Svært at afgrænse arbejdet -Svært for nye lærere at finde en balance -Altid stå stand by -Være 24/7 bindeled mellem elever/lærere – elever/forældre -Kommunikation og samarbejde med kolleger -Arbejde i weekender og aftener, også for at tage noget af intensiteten ud af arbejdet

28 GRÆNSELØSHEDSPROBLEMATIKKER Nu:  Lidt tid til forberedelse pga. arbejdstidens grænser.  Tidskonflikter mellem egne forventninger til kvalitet og tiden til rådighed; et nyt fælles tredje.  Fra personligt projekt til organisatorisk definition af faglighed.  Hvordan arbejdes der med ens ’private’ forventninger til tidskvaliteter såsom ro og fordybelse på et ’fælles sted’?

29 GRÆNSELØSHEDSPROBLEMATIKKER Nu:  Hvordan skal medarbejderne løse opgaven inden for tiden?  Nyt fælles tredje  Hvilke bestemmelser gælder, når man ikke må læne sig op af regler længere?  Nyt fælles tredje  Når utydeligheden stiger bliver der brug for mere koordination – flere møder, flere mails osv.  Afstemning af arbejdsbyrden i opgaveoversigten  Opnår skemaet de eftertragtede tidskvaliteter og undgår for meget ’kunstig tid?’  Er der tænkt overgange, fragmentering, planlægning m.m. ind i arbejdet?

30 GRÆNSELØSHEDSPROBLEMATIKKER Nu:  Fælles retningslinjer kræver kollektiv sammenhængskraft og sammenhæng mellem ledelse og medarbejdere  Mening versus tilstrækkelig opgaveudførelse  Skarp prioritering af opgaver nødvendig  Mangel på strategisk overskud  Planlægning frem i tiden, overblik og mindre brandslukning  Bygge ovenpå en grundrytme.

31  Arbejd videre med gårsdagens problematikker.  Diskuter dem i forhold til:  Krav/kontrol,  Tid og identitet,  Tidsmiljø  Grænseløshed på godt og ondt.

32 Asch@ruc.dk https://dk.linkedin.com/in/askechristensen