Skriftlighed i tyskfagets praksis Teoretisk pædagogikum.

Præsentationer af emnet: "Skriftlighed i tyskfagets praksis Teoretisk pædagogikum."— Præsentationens transcript:

1 Skriftlighed i tyskfagets praksis Teoretisk pædagogikum

2 Præsentation  Hvorfor arbejde bevidst med skriftlighed?  Mål med oplægget og workshoppen:  Hvilket læringspotentiale ligger der i skriftlighed? Hvordan udvikles elevernes skrivekompetencer i tyskfaget – og hvordan bidrager faget til elevernes skrivekompetencer på tværs af fagene? Hvordan understøttes eleverne i skriveprocessen?  Disposition

3 Hvorfor skriftlighed?  ”Skrivning er et værktøj til at tænke fagligt med, til at udvikle og træne faglig diskurs og til at dokumentere og evaluere læring for både elever og lærere” (Ellen Krogh, 2010)  At skrive er ”en læringsstrategi, en studiekompetence og en erhvervskompetence” (Dysthe, Hertzberg og Hoel, 2001)  Eleverne skal ikke blot lære at skrive, men ”skrive for at lære” (Dysthe, Hertzberg og Hoel, 2001)

4 Nyt fokus på skriftlighed  Hovedtræk  Kompetencetænkning  Krav om omstillings- beredthed  Krav til og om uddan- nelse  Flere skal lære mere  Kompetencer frem for kvalifikationer og færdigheder  Skrivning som mål OG middel i læringen  Skrivning som produkt OG proces  Skrivning i fag og på tværs af fag (almen studiekompetence)

5 Teoretisk baggrund  Vygotsky (1896-1934)  Socialkonstruktivistisk syn på læring (læring i dialog/samspil)  Zonen for nærmeste udvikling  Stilladseringsbegrebet (Jerome Bruner, 1915-)

6 Baggrund (2)  Kognitiv udvikling er knyttet til begrebsdannelse:  Hverdagsbegreber – kontekstbundne, usystematiske, konkrete  Videnskabelige begreber – dekontekstualiserede, systematiske, generelle  Dekontekstualisering: forudsætning for overføring af begreber, viden, læring … til nye sammenhænge

7 Baggrund (3)  Skriftsprogets potentiale i forhold til begrebsdannelsen:  det mest dekontekstualiserede  forudsætter og stimulerer abstraktionsevne og metatænkning  træner elevens evne til at dekontekstualisere viden og gen- kontekstualisere den.

8 Skrivningens formål  Caroline Liberg i Å skrive i alle fag, 2008  Tænkeskrivning (ind-tekster)  Præsentationsskrivning (ud-tekster)  Kommunikative kæder, ”Det flerstemmige klasserum” (Dysthe, 1995), udvidet dialog begreb  Skrivning som læringsmiddel  Skrivning som mål i læringen  Stilladsering

9 ”Ny skriftlighed” Ny skriftlighed indebærer at to vinkler på det skriftlige arbejde fastholdes i et samlende og overordnet perspektiv, nemlig bekendtgørelsens elevvinkel med fokus på elevens udvikling af skrivekompetence som led i studiekompetencen, og læreplanernes fagvinkel med fokus på anvendelse af skriftlighed som led i tilegnelsen af faglig viden og kompetence. (Krogh, Christensen og Hjemsted, 2009: Evalueringsrapporten: ”Ny skriftlighed?”, Gymnasiepædagogik nr. 73)

10 Bekendtgørelsens bilag 4  ”Elevernes studieforberedende skrivekompetencer”  ”Eleverne skal under anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling, der bygger på følgende studieforberedende skrivekompetencer:  Genrebevidsthed  Sproglig korrekthed  Disposition  Argumentation  Anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v.  Præsentation  Relevante henvisninger, noteapparat og litteraturliste”

11 Vejledningen til Tysk B  At formulere sig skriftligt på et fremmedsprog fungerer både som mål og middel – nyere forskning påpeger, at der er et uudnyttet læringspotentiale i at inddrage skrivning …  Skrivning udvikler den sproglige bevidsthed, og dette fremmer læsefærdigheden, tekstforståelsen og formidlingsevnen.  … for at styrke sprogindlæringen og den sproglige bevidsthed  Det er et mål i den studieforberedende kompetenceskrivning, at eleverne opnår en bevidsthed om formålet med skriftlighed og kan reflektere kritisk over egne styrker og svagheder i skriveprocessen.

12 Summepause  Hvordan – konkret – kan tyskfagets skriftlighed bidrage til elevernes almene skrivekompetencer?  Overvej eksempler på opgaver, hvor du bruger skriftligheden som middel i læringen …  … og hvilken læring / hvilke kompetencer, disse opgaver bidrager til – fagfaglige og almene.

13 Tyskfagets bidrag  Al skrivning er bidrag til udviklingen af elevernes skrivekompetence  Ind i fag  Ud af fag  Abstraktionsevne (de-/genkontekstualisering)  Begrebsdannelse (det generelle og systematiske)  Der er forskellige måder at tænke og anskueliggøre bidrag på; læringen skal ekspliciteres, så vi gør den synlig for eleverne (jævnfør Hattie: Visible Learning)

14 Teksttrekanten http://www.skriftlig.info/teori/skriveprosess.html (Dysthe, 2000) http://www.skriftlig.info/teori/skriveprosess.html

15 Teksttrekanten  Lokale niveauer  Oversættelser, indsætningsøvelser (grammatik/ordforråd), synonym- og antonymøvelser, tekstnære spørgsmål, diktater, quizlet, puzzlemaker.com …  Læring i fag er tydelig (skrivning som læringsmiddel, skrivning i kommunikative kæder, emnetilknyttet!)  Læring ud af fag (skal ekspliciteres! Fx sproglig opmærksomhed og variation, hoved- og ledsætningers betydning også på dansk, dansk oblik kasus ved pers. og rel. pron., who/whom)

16 Teksttrekanten  Globale niveauer  Med lokale niveauer: Eventyr, læserbreve, breve, manuskript til mundtlig fremlæggelse, filmanmeldelse, spørgsmål til tekstanalyse, stil spørgsmål til teksten, kreative skriveøvelser mv.  Uden særlige krav til de lokale niveauer: mindmaps, talepapir, timelog, hurtigskrivning, listeopstillinger, stikordsbesvarelser, opgaver während des Lesens, problemformuleringsøvelse mv.  Læring i fag (skrivning som læringsmiddel, skrivning i kommunikative kæder)  Læring ud af fag (skal ekspliciteres! Argumentation, genrebevidsthed, skrivningens faser, kommunikationsteori (præsentation), disposition (fx med afsæt i taksonomi), relevant anvendelse af tekst-/filmforlæg mv.)

17 Skrivekompetencehjulet

18  1: informere, præsentere, kommunikere, samhandle – fx (pp-) fremlæggelser, chat, e-mail, manuskripter til diverse fremlæggelser (evt. elektroniske)  2: reflektere – fx porte folie og genaflevering (fx refleksion over fejltyper)  3a: lagre og strukturere viden (afskrift fra tavlen, grammatikøvelser, ordforrådsøvelser, tekstnære spørgsmål...)  3b: udvikle og vurdere viden (fx analyse og fortolkning i tekstarbejdet, produkter på baggrund af informationssøgning på nettet...)  4: fortælle, underholde og finde på (fx fiktive breve, eventyr, immitation af genrer...)  5: argumentere og vurdere (fx filmanmeldelse, læserbrev, manuskript til debatindlæg...)

19 5 almene skrivekompetencer  Genrekompetence  Bevidsthed om skrivesituationen, genrenormer og undergenrer  Argumentationskompetence  Viden om og anvendelse af fagbetinget og genrebetinget argumentation/dokumentation  Strukturel kompetence  Evne til at skabe og fastholde rød tråd i en opgave (også evt. på tværs af fag), evne til at skabe sammenhæng og fokus på afsnitsniveau, kapitelniveau og opgaveniveau, taksonomisk bevidsthed og mestring af en opgaves formalia (citatteknik, henvisninger, litteraturliste etc.)  Grammatisk kompetence  Evne til at formulere sig grammatisk korrekt, herunder tegnsætning, bevidsthed om sproglig variation (ordvalg, sætningsvariation etc.) og evne til ved hjælp af sproget at skabe sammenhæng i teksten  Proceskompetence  Evne til at tilrettelægge skriveprocessen og få udbytte af skrivningens faser, kendskab til og anvendelse af værktøjer i skriveprocessen forskellige faser

20 Skrivningens faser  At finde – at få ideer og samle viden og materiale  At fokusere – strukturere stoffet  At formidle – at skrive et udkast  At revidere

21 Stilladsering  Ind i faget (hvordan tages viden med videre i opgaven/forløbet/faget? Fx kommunikative kæder og ”Det flerstemmige klasserum” (Dysthe, 1995))  Ud af faget (hvordan tages viden med ud af faget?)  Rammesætning – fx eksplicitering af overførselsværdier, undervisningsmateriale (fx søgning på internettet) og produktkrav (fx genre)  Begrebsanvendelse – tværfaglig enighed (fx taksonomi, problemformulering, talepapir, helsætning mv)  Proces (fx selvevaluering, vekslen mellem skriveformål, mundtlighed og skriftlighed, deduktive og induktive tilgange, genafleveringer, optimal udnyttelse af skrivningens faser …)  Arbejdsformer (fx interpersonelt – intrapersonelt)  Motiveringen – ind i og ud af faget (emne, anvendelighed, …)  Synlig læring

22 eksempler  Forløbsplan  Tilhørende opgaveeksempler  Supplerende opgaveeksempler

23 Øvelse  Udgangspunkt: foreløbige forløbsplaner, tekstmaterialer fra jeres undervisning og fra tidligere workshops samt materialet på http://da.padlet.com/sm20/24aonr9juuk2 http://da.padlet.com/sm20/24aonr9juuk2  I skal (gerne i grupper) udarbejde:  Konkrete forslag til, hvordan skriftlighed kan inddrages i den daglige undervisning.  Konkrete forslag til opgavestillinger med forskellige læringsmål: fx inden for ordforråd, grammatik, kreative skriveøvelser, genreimitationer …  Overvej sideløbende, hvordan jeres opgaver bidrager til elevernes faglige læringsmål og almene (skrive-)kompetencer.  Overvej, hvordan opgaven skal rammesættes – stilladsering, arbejdsform, progression …