Charter for socialt ansvar Refleksionsværktøj # 1 22. maj 2016.

Præsentationer af emnet: "Charter for socialt ansvar Refleksionsværktøj # 1 22. maj 2016."— Præsentationens transcript:

1 Charter for socialt ansvar Refleksionsværktøj # 1 22. maj 2016

2 I gang med socialt ansvar Alle unge skal have mulighed for at vælge efterskole. Sammen skaber vi nemmere adgang.

3 Kære Efterskole Vi har i fællesskab vedtaget Charter for socialt ansvar. Vi vil alle i fremtiden, på hver vores måde, med hver vores særkende rumme en del af de unge, der i dag ikke har mulighed for at vælge efterskole. Sammen vil vi være ”Hele Danmarks Efterskole”. Tid, forankring, kompetencer, muligheder, begejstring, kultur og drive Hver enkelt efterskole skal have kendskab, ejerskab og fællesskab omkring proces, beslutninger, strategier og handleplaner, før de unge står i døren med tasken pakket, og et ukendt, nyt og spændende år foran sig. Det er derfor vi har udviklet dette første REFLEKSIONS-værktøj, for at hjælpe til indsigt og forståelse af, hvad der vil være netop den rigtige retning for jer, og jeres kommende elever. Vi ønsker god rejse

4 KULTUR VÆRDIER KOMPETENCER RAMMER Tænketanken slog fast, at det er en blanding af økonomiske, sociale og kulturelle barrierer, der gør, at nogle unge ikke har mulighed for at vælge efterskole. Det drejer sig fx om unge fra familier med lav indkomst, etniske minoriteter, sårbare unge og unge med sociale udfordringer. Det afgørende er, at I definerer jeres bidrag til Hele Danmarks Efterskole med udgangspunkt i jeres værdigrundlag: Hvilke mål kan I sætte for netop jeres efterskole? Hvad kunne åbne nye døre og muligheder? Hvordan udnytter I bedst de kompetencer I har i dag, til at skabe en attraktiv fremtid? Ikke kun for de unge, men for jer og alle der kommer på efterskolen?

5

6 Indhold Introduktion af refleksionsværktøjerne: 2 versioner til afklaring og procesSlide 7-10 Introduktion af Efterskolernes charter for socialt ansvarSlide 11-14 Tal for socialt ansvarSlide 15 Refleksionsværktøj for bestyrelse og ledelse Slide 16 - 24 Refleksionsværktøj for alle medarbejdereSlide 25 - 38

7 Introduktion til refleksionsværktøjet Refleksionsværktøjet er et inspirationsmateriale, som hjælper jer med at sætte ord på, hvad socialt ansvar er. Det skal hjælpe jer med at afklare muligheder og barrierer på lige netop jeres efterskole. Værktøjet er baseret på den tanke, at lysten skal drive værket. Både for efterskolen som helhed og for den enkelte medarbejder. Værktøjet definerer ikke, hvordan I skal gribe opgaven an, eller hvilke elever, I skal arbejde hårdere på at tiltrække/skabe plads til. Til gengæld indeholder værktøjet forslag til proces og ‘milepæle’ bagefter, som kan være en hjælp til at komme videre i arbejdet. I denne fil introduceres værktøjerne sammen med forslag til proces. Materialer til brug på møderne findes på hjemmesiden. Efterskoleforeningen vil løbende udvikle på materialet i takt med, at vi høster flere erfaringer. I er derfor meget velkomne til at kontakte os med ris og ros. Det er Mette Hjort-Madsen fra Efterskole- foreningen og Dorte Krogh, selvstændig kulturnomade, der har udviklet værktøjet med hjælp fra Brøruphus Efterskole som første pilot.

8 Introduktion: Før I går i gang Har ikke gjort sig særlige tanker om socialt ansvar. Før I går i gang med refleksionen, er det vigtigt at have gjort sig nogle overvejelser om, hvor I som efterskole er henne i dag og hvad målet i første omgang skal være? Hvis skolen ikke har en særlig udtalt holdning til socialt ansvar og mangfoldighed i elevgruppen, er det nødvendigt først at skabe en fælles forståelse af, hvad begrebet dækker over. Hvis I er lidt længere i processen, kan I måske tage hul på drøftelsen af, hvilke områder af praksis, det kunne være spændende at kigge nærmere på, eller hvilke målgrupper, der er særligt relevante at arbejde med på netop jeres skole. Socialt ansvar er en veldefineret del af skolens værdigrund- lag og pædagogiske praksis

9 Lidt om proces Leder / Ledelse / bestyrelse starter dialog om kultur, kompetencer, proces, muligheder og rammer. Får indsigt i charteret Vi anbefaler, at I får processen lagt ind i jeres årshjul. Baseret på en form der passer for jer. Jeres kultur og tilgang til forandringerne afgør, hvordan og hvor hurtigt det er muligt at omsætte visioner, ideer og handlingsplaner til hverdag. Nedenstående er inspiration til nogle trin i en proces, der kan være meningsfulde for jer. Vi opfordrer jer til at tale med os i Efterskoleforeningen og med andre efterskoler, så vi på den måde kan inspirere og lære af hinanden på rejsen. Søger viden, dialog og overblik. Sparring med hinanden, Efterskole- foreningen og andre efterskoler Planlægger refleksions- proces i bestyrelse/ledel se. Afholder refleksions workshop i ledelse/bestyrel se. Konkluderer Inddrager alle medarbejdere. Fælles proces, detaljeplan- lægning for KENDSKAB FÆLLESSKAB EJERSKAB Hvordan gør vi i praksis

10 Refleksionsværktøjet rummer to forskellige versioner: Bestyrelse og ledelse Strategisk drøftelse (ca. 3 timer) Materiale: Charter for socialt ansvar, rapport fra Tænketanken hele Danmarks efterskole, praksis- beskrivelser fra 2 efterskoler samt oplæg til 2 øvelser, som bruges på dagen. 1. I de unges sko: Jeres skole set fra de unges perspektiv (stiller skarpt på barrierer og muligheder). (45 min) 2. Hurtig 360°på socialt ansvar: Fælles drøftelse af spørgsmål til refleksion. (60 min) 3. Opsamling: Formand/forstander samler op og definerer næste skridt. (30 min) Elevprofiler til nr. 1 samt plakat til gruppernes noter findes som pdf klar til print på hjemmesiden. (A3-format) Hele medarbejdergruppen Oplæg til pædagogisk dag - gerne med deltagelse af bestyrelsen (7,5 timer) Materiale: Charter for socialt ansvar, Tænketankens rapport, praksisbeskrivelse fra 2 efterskoler, oplæg til 5 øvelser, som bruges på selve dagen. 1. I de unges sko (indlevelse skaber forståelse) 2. Kortlægning af de erfaringer og kompetencer, skolen allerede har. 3. Lysten driver værket: motivation i hverdagen 4. Forandringshjulet: Hvad vil vi beholde, ændre, af med, forny? 5. Opsamling: Hvordan kommer vi videre? Arbejdsmaterialer til alle øvelserne findes som pdf klar til print på hjemmesiden. (A3-format)

11 Introduktion af Efterskolernes charter for socialt ansvar 1.Efterskolernes charter for socialt ansvar blev vedtaget på Efterskoleforeningens årsmøde 2016. 2.Målet er, at alle unge skal have mulighed for at vælge efterskole (jf. Efterskoleforeningens vedtægter § 2) 3.Charteret er en hensigtserklæring, hvormed skolerne har forpligtet sig til at gøre skoleformen mere tilgængelig for de grupper, der i dag har vanskelige forudsætninger for at vælge efterskole. 4.Charteret formulerer tre principper for arbejdet med socialt ansvar. 5.Charteret fastlægger tillige en række forpligtelser for de enkelte skoler og for Efterskoleforeningen.

12 Hvem står bag charteret? Efterskoleforeningens bestyrelse fremsatte charteret som forslag til generalforsamlingen. Forslaget er formuleret på baggrund af en rapport fra Tænketanken Hele Danmarks Efterskole 2015. Tænketanken var sammensat af repræsentanter for 17 efterskoler fra hele landet. Medlemmerne var udvalgt ud fra en række kriterier, så alle skoletyper, størrelser, geografi og alle funktioner på skolen var repræsenteret. Tænketankens rapport kan ses her: (link)

13 Tilgængelighed: Skolens pris og aktiv brug af støtteformer skal gøre efterskolen økonomisk mere tilgængelig. Fællesskab: Mere mangfoldig elevgruppe med udgangspunkt i værdigrundlaget vil gavne alle elever. Det kræver, at skolen også har en kultur med fokus på inklusion og fællesskab for alle elever. Gennemsigtighed: Åbenhed om pris og tilbud. Samarbejde: med kommuner eller andre relevante organisationer om relevante målgrupper. Alle efterskoler skal ikke rumme alle, men alle skoler skal rumme nogle elever med dårligere forudsætninger for at vælge efterskole … Principper for socialt ansvar

14 Forpligtelser i charteret: Den enkelte skole Skolerne vil gøre rede for, hvordan de ud fra deres værdigrundlag udmønter kriteriet om, at efterskolen skal være åben for alle, herunder fx socialt udsatte unge, unge med særlige udfordringer og unge med minoritetsbaggrund. De vil også redegøre for, hvordan de særligt imøde- kommer unge, hvis forudsætninger for at vælge og gennemføre et efterskoleophold er ringere end andre unges. Redegørelsen kan både omfatte økonomien bag, den pædagogiske tilgang og de særlige kompe-tencer og aktiviteter, der findes på skolen til inklusion og fastholdelse af alle elever. Redegørelsen kan fx indgå i indholdsplanen og gøres tilgængelig via skolens hjemmeside. Skolerne vil indgå formelt samarbejde med eksterne organisationer med henblik på at udmønte et socialt ansvar. Efterskoleforeningen Efterskoleforeningen understøtter netværks-dannelse mellem skolerne og med eksterne sam-arbejdspartnere om socialt ansvar. Efterskoleforeningen udvikler og gennemfører målrettede efter- og videreuddannelsesforløb i emner inden for socialt ansvar. Efterskoleforeningen bidrager til særlige informa-tions- og oplysningsindsatser over for UU-centre og andre relevante faggrupper.

15 Tal for socialt ansvar på efterskoler. Pris: steget 22% på ti år i faste priser. Det er markant mere end pris- og lønudviklingen. 1 1 Gennemsnitlig egenbetaling oversteg elevstøtten i 2007. Familierne finansierer i dag en større 1 andel af prisen selv. 1 I gennemsnit ligger egenbetalingen på ca. 52.000 kr. 1 Hertil kommer lommepenge og transport. Ca. 10% af eleverne får nedsat egenbetalingen med individuel supplerende elevstøtte. Udsatte og sårbare unge: Ca. 8% af eleverne kommer med økonomisk støtte fra kommunen. Inklusionselever udgør 6,4% i 2015 (almene skoler). Flygtninge og indvandrere: ca. 500 pr. år. Det er ca. 1,8% mod 12% 1 i folkeskolen. Ikke nogen nævneværdig udvikling i antallet de seneste år. 1 Frafald har de senere år ligget på ca. 12% i gennemsnit.

16 ”Alle mønsterbrydere har på et tidspunkt mødt nogle voksne, der gjorde en forskel. På efterskolen har I mulighed for at være de voksne”. Özlem Cekic, 3. møde i tænketanken Hele Danmarks Efterskole

17 VÆRKTØJ Bestyrelse og Ledelse

18 Proces for refleksion over socialt ansvar Bestyrelse og ledelse 1.Vi anbefaler, at alle har læst charteret forud for mødet. 2.Afsæt tilstrækkelig tid til refleksionen afhængig af, hvor mange og hvem I er. 3.Der skal gerne være en facilitator, dvs. en person, der styrer øvelserne undervejs. 4.Målet for refleksionen afhænger af, hvor skolen er henne i dag. Måske kan I tage konkrete beslutninger om udmøntning af socialt ansvar allerede i dag. Måske skal I bruge mere tid på beslutningsprocessen. 5.Efter den første refleksion kan det være en god ide at få et indspark fra praksis. Efterskoleforeningen kan anbefale en ressourceperson.

19 Til bestyrelse og ledelse Refleksionsværktøj / indledende drøftelse Materiale: Charter for socialt ansvar, rapport fra Tænketanken Hele Danmarks Efterskole, praksisbeskrivelser fra 2 efterskoler samt oplæg til 3 steps, som bruges på dagen. Powerpoint med dagsorden (se næste side) Vi anbefaler, at alle læser charteret, tænke- tankens rapport og praksisbeskrivelserne forud. De enkelte øvelser nedenfor gennemføres på et bestyrelsesmøde, hvor der afsættes i alt ca. 3 timer. Man kan vælge at korte nogle øvelser lidt ned, fx 360 ⁰ til 40 minutter og opsamling på 15 minutter. Vælg det, der passer til jer. Øvelser: 1.I de unges sko: Jeres skole set fra de unges perspektiv (stiller skarpt på barrierer og muligheder). (45 min) 2.Hurtig 360°på skolens sociale ansvar: Fælles drøftelse af spørgsmål til refleksion. (60 min) 3.Opsamling: Formand/forstander samler op og definerer næste skridt. (30 min).

20 Dagsorden for bestyrelses-/ledelsesmøde 18:00-18:30: Velkommen: Godkendelse af dagsorden/program – evt. spisning 18:30-19:15: 1 I de unges sko (45 min) 19:15-19:30: Pause/kaffe 19:30-20:30: 2 Hurtig 360° på socialt ansvar (60 min) 20:30-21:00: 3 Opsamling og afslutning Bestyrelse og Ledelse

21 I de unges sko.. I skal gå sammen 2 og 2. Afsæt gerne 60 minutter til øvelsen (5 minutter intro – 35 min i grupper – og 20 min. Til opsamling i plenum) Hver gruppe får udleveret en beskrivelse af to unge mennesker sammen med et billede af de unges sko – eller et par rigtige sko, der passer til profilen. Sørg for at fordele elev-profilerne, så hver elev bliver drøftet af mindst én gruppe. Se elevprofiler her: Grupperne skriver ned på en plakat undervejs i læselig form. Ud fra den viden, I nu har om eleven, skal I besvare følgende spørgsmål: Vil denne ung vælge eller ikke vælge jeres skole? Hvorfor – eller hvorfor ikke? Hvilke barrierer ser I for, at personen vil føle sig velkommen? Vil eleven gennemføre opholdet? Hvis ja, hvorfor? Hvis nej, hvorfor ikke? Parwin, Fatima, Josefine, Danny og Valdemar 1 Formålet er at få deltagernes tanker sporet ind på temaet ved at leve sig ind i et andet menneske og se sin egen skole udefra. Bestyrelse og Ledelse

22 1 Indsigt skaber forståelse … I de unges sko Parwin, Fatima, Josefine, Danny og Valdemar

23 2 Hurtig 360 ⁰ på socialt ansvar 1.Hvordan vil andre vurdere vores efterskole i forhold til socialt ansvar? Tænk fx på Undervisningsministeriet, kommunen, nabo-efterskolen, den lokale folkeskole, tidligere elever, forældregruppen, m.fl. 2.Hvilke økonomiske, sociale og kulturelle barrierer får vi øje på i skolens praksis? 3.Hvilke fordele og ulemper er der ved vores nuværende regelsæt i forhold til socialt ansvar? 4.Hvilke kompetencer og erfaringer har vi allerede på skolen i dag i forhold til særlige målgrupper/unge med særlige udfordringer? 5.Hvilke gevinster kan der være for skolen, medarbejderne og de nuværende elever ved at skabe mere inkluderende fællesskaber på skolen? 6.Hvilke eksterne aktører eller organisationer kunne vi forestille os at samarbejde med om socialt ansvar? Tænk fx på de to praksisbeskrivelser af hhv. udsatte unge og minoritetsunge på efterskole. Vælg og diskuter de spørgsmål, I brænder mest for. Bestyrelse og Ledelse

24 Opsamling og næste skridt 1.Hvor langt er vi i processen med socialt ansvar? Er vi klar til at tage konkrete beslutninger eller er målet at få tegnet en proces, der gør os i stand til at træffe konkrete beslutninger? 2.Hvad var de vigtigste indsigter fra dagens drøftelser? 3.Hvad er det vigtigste for os at arbejde videre med? 4.Hvad har vi brug for, for at komme videre? Fx mere viden, inspiration, kompetence- udvikling, nye samarbejdspartnere, etc. 5.Hvordan og hvornår involverer vi medarbejderne? 6.Hvilke eksterne interessenter skal involveres? (ressourcepersoner fra andre efterskoler, andre samarbejdspartnere, organisationer, mfl.) 7.Hvad gør vi i løbet af de næste 30 dage? 3 Bestyrelse og Ledelse

25 VÆRKTØJ Hele medarbejdergruppen

26 Proces for refleksion over socialt ansvar Hele medarbejdergruppen 1.Sørg for at alle har læst charteret på forhånd. Tag fx temaet op på et lærermøde. 2.Afsæt tilstrækkelig tid til refleksionen afhængig af, hvor mange og hvem I er. 3.Der skal gerne være en facilitator, dvs. en person, der styrer øvelserne undervejs. 4.Vælg på forhånd en gruppe, der forpligter sig til at arbejde videre med temaet efter dagen.

27 Til hele medarbejdergruppen Refleksionsværktøj, f.eks. til pædagogiske dage 5 procesværktøjer til struktureret dialog: 1. I de unges sko (indlevelse skaber forståelse) 2. Kortlægning af de erfaringer og kompetencer, skolen allerede har. 3. Lysten driver værket: motivation i hverdagen 4. Forandringshjulet: Hvad vil vi beholde, ændre, af med, forny? 5. Opsamling og næste skridt: Hvordan kommer vi videre? Hele medarbejdergruppen Materiale: Charter for socialt ansvar, Tænketankens rapport, praksisbeskrivelse fra 2 efterskoler, oplæg til 5 øvelser, som bruges på selve dagen. Materialer til de enkelte øvelser findes i A3-format som pdf på hjemmesiden. Vi anbefaler, at alle læser charteret, rapporten og praksisbeskrivelserne som forberedelse. Man kan evt. introducere processen på et møde forud.

28 Det skal du bruge til selve dagen: 1.5 par sko, print af beskrivelser af de unge med spørgsmål til diskussion samt print af A3-ark til gruppernes noter. 2.A3- ark til gruppernes noter. 3.Brunt pakkepapir som hænges op på væggen til gruppernes noter om motivation. 4.Print af A3- plakater med for- andringshjul til gruppernes noter, små stickers eller post-its til prioritering af de vigtigste punkter. 5.Whiteboard, tavle eller hvad der nu passer jer bedst til fælles opsummering og afslutning. Print A3 fra pdf og skær til – som materialer på dagen. Vi anbefaler desuden dejlige omgivelser, en god frokost og rigeligt med kaffe. Hele medarbejdergruppen

29 09:00-09:30 Velkommen. Introduktion af dagsorden og tema. 09:30-10:30 1 I de unges sko (60 min) 10:30-10:45 Kaffe… 10:45-11:30 2 Hvad gør vi allerede? (45 min) 11:30-12:30 Indspark fra ekstern ressourceperson, fx fra en anden efterskole. 12:30-13:30 Frokost 13:30-14:15 3 Af lyst – ikke af nød (kaffe indtages mens man cirkulerer) 14:15-15:15 4 Forandringshjulet (hvad vil vi beholde, af med, forandre, forny?) 15:15-16:00 5 Opsamling og afslutning Hele medarbejdergruppen Dagsorden for hele medarbejdergruppen

30 I de unges sko.. I skal deles ind i grupper, gerne på højst 5 deltagere. Afsæt gerne 60 minutter til øvelsen (5 minutter intro – 35 min i grupper – og 20 min. Til opsamling i plenum) Hver gruppe får udleveret en beskrivelse af et ungt menneske sammen med et billede af den unges sko – eller et par rigtige sko, der passer til profilen. (link/henvis) slide, store sko. Grupperne skriver ned på en plakat undervejs i læselig form. Ud fra den viden, I nu har om eleven, skal I besvare følgende spørgsmål: Vil denne ung vælge eller ikke vælge jeres skole? Hvorfor – eller hvorfor ikke? Hvilke barrierer ser I for, at personen vil føle sig velkommen? Vil eleven gennemføre opholdet? Hvis ja, hvorfor? Hvis nej, hvorfor ikke? Parwin, Fatima, Josefine, Danny og Valdemar 1 Formålet er at få deltagernes tanker sporet ind på temaet ved at leve sig ind i et andet menneske og se sin egen skole udefra. Hele medarbejdergruppen

31 Sammensæt et antal grupper, hvor medarbejderne blandes på tværs af de sædvanlige grupperinger (fx fag, fag- grupper, årgange, linjer, mv.), max 6 deltagere. Grupperne skal tænke på det aktuelle elevhold og evt. lidt længere tilbage i tid og tale om de elever, der på forskellig vis har haft behov for noget særligt, ikke har været helt som de andre – og gerne nogle, hvor I føler, at skolen gjorde en forskel. Tal om, hvad der kendetegnede eleverne? Hvad var forudsætningerne for, at de valgte skolen? Hvad var det I gjorde (hver især), som gjorde en forskel for disse elever? Skriv ned undervejs. Afsæt gerne 60 minutter til øvelsen. Brug de sidste 15 minutter på at dele i plenum. Hele medarbejdergruppen Hvad gør vi allerede? 2

32 Gå sammen to og to. Brug 15 minutter på at drøfte, hvad der motiverer jer hver især i forhold til perspektivet i at udvide mangfoldigheden i elevgruppen? Skriv ned i stikordsform på en tavle/papir på væggen. Grupperne går sammen parvis (nu fire personer i gruppen) og reflekterer over svarene. Stikord til refleksion over ‘motivation’: ”Jeg er vild med mit arbejde fordi/når…” ”Jeg vil gerne huskes for, at…” ”Jeg vil gerne udvikle….” ”Vi kan blive endnu skarpere til…” Brug samlet set 45 minutter på øvelsen. Opsamling er, at man samler op på gruppernes refleksioner og svar ved tavlen. Hele medarbejdergruppen Af lyst – ikke af nød! 3

33 Deltagerne går nu ud i et antal grupper helst med max 5 deltagere. På baggrund af de forrige øvelser gennemgås 4 spørgsmål om forandring af skolens praksis (se næste slide). Der skrives ned på poster i A3-størrelse undervejs. Praksis er et meget vidt begreb, der omfatter hele skolen; fra rekruttering over fastholdelse, til profil, linjefag, organisering, ordensregler, mv. Afsæt 60 minutter til opgaven, så grupperne har mindst 30 minutter til at komme gennem spørgsmålene. Herefter skrives ned og præsenteres i plenum. Hver deltager får nu udleveret et antal, fx 5 små post-its eller klistermærker, som skal placeres ud for de temaer på gruppernes afrapportering, som man vurderer er mest vigtigt/bør have topprioritet. Step 4 rundes af med prioritering og en diskussion af hvad vi kan tage fat på de næste 3, 6, 12 mdr. Hele medarbejdergruppen Forandringshjulet 4

34 SOCIALT ANSVAR Hvad vil vi beholde? Hvad vil vi af med? Hvad vil vi ændre? Hvad vil vi forny? Hele medarbejdergruppen Forandringshjulet 4

35 Hele medarbejdergruppen Inklusionsoverblik: Kan bruges til inspiration ift. hvad er praksis? 5

36 Målet med opsamlingen er ikke nødvendigvis, at der bliver taget beslutninger om den konkrete udmøntning af socialt ansvar på skolen. Målet kan sagtens være at få tegnet en proces, der vil gøre det muligt at træffe disse beslutninger og gennemføre de nødvendige forandringer. I denne øvelse giver det god mening, hvis fx ledelsen går i samme gruppe – evt. med bestyrelsesmedlemmerne. De øvrige medarbejdere går tilbage i de grupper, de normalt mest naturligt befinder sig i. Brug 5 minutter på at summe hver for sig – brug opsamlingssedlerne (se pdf i A3) I fællesskab kan I fx samle op på følgende punkter: Hvad var de vigtigste indsigter fra dagen? Hvad er det vigtigste for os at arbejde videre med? Hvad har vi brug for, for at komme videre? Fx mere viden, inspiration, kompetenceudvikling, nye samarbejdspartnere, etc. Hvilke eksterne interessenter skal involveres? (ressourcepersoner fra andre efterskoler, andre samarbejds-partnere, organisationer, mfl.) Hvad skal vi gøre i løbet af de næste 30 dage? Opsamling og næste skridt … 5 Hele medarbejdergruppen

37 Afslutning: Ledelsen og arbejdsgruppen melder ud: Hvad er de vigtigste pointer fra dagen i jeres øjne? Hvornår sætter vi os sammen igen og hvornår kan medarbejderne forvente at høre om temaet igen? Hvilke nye samarbejdspartnere/andre interessenter vil vi sørge for at involvere i det videre arbejde? Hele medarbejdergruppen

38

39 Har du spørgsmål? I Efterskoleforeningen vil vi meget gerne høre fra dig! Skriv til Mette Hjort-Madsen på mhm@efterskoleforeningen.dk med spørgsmål til refleksionsværktøjerne, tal bag socialt ansvar, Efterskoleforeningens tilbud og viden.mhm@efterskoleforeningen.dk Hvis du mangler hjælp til facilitering, kan du også kontakte Dorte på dk@dortekrogh.com dk@dortekrogh.com