Bedre regulering af kapitalfonde i EU LO-konference om kapitalfonde København, den 28. januar 2009.

Præsentationer af emnet: "Bedre regulering af kapitalfonde i EU LO-konference om kapitalfonde København, den 28. januar 2009."— Præsentationens transcript:

1 Bedre regulering af kapitalfonde i EU LO-konference om kapitalfonde København, den 28. januar 2009

2 Velfærd og gode virksomheder - 2 sider af samme sag - Ny global strategi Samspil: off./privat Nye og bedre virksomheder Lange investeringer - Udd. og opkvalificering - FoU - International spiller Den nordiske model Alle skal med - socialt ansvar Tålmodige ejere Det virker Top 10 (2006) 1. Finland 2. USA 3. Sverige 4. Danmark 5. Taiwan 6. Norge Og dog: 2007 – Danmark 14. plads Kilde: World Competetiveness Index 2006

3 Focus LBO - 6 bekymringer Åbenhed, gennemsigtighed – hvorfor så hemmeligt? Virksomhedernes langsigtede konkurrenceevne? Den danske models fremtid? Generationssolidaritet? Man beslaglægger fremtidens indtjening Fremtidens langsigtede pensionsafkast? Samfundet og skatten? Sammenhængskraften? FSA (2006) – de største risici: “Private equity: A discussion of risk and regulatory engagement”: Ekstrem gældssætning  uigennemsigtighed (derivater)  mindre effektivt kapitalmarked  risiko for markedsmisbrug  Interessekonflikter  begrænset markedsadgang

4 Gælden – et risikabelt værktøj Gælden Større %-afkast Mindre skat Færre lange investe -ringer Overbelastet kreditmarked IMF + SEC + FSA + ECB : Stor risiko for at virksomhederne går ned under finanskriser.

5 Hvad skal gælden bruges til? Investering A 1. Køb af virksomhed for 100 mio. kr. for 100 mio. kr. kontant 2. Salg af virksomheden et år senere for 120 mio. kr. 120 -100 mio. kr. = 20 mio. kr. = 20% afkast på investeringen Investering B 1. Køb af virksomhed for 100 mio. kr. (25 mio. kontant og 75 mio. lån til 10 % rente) 2. Én rentebetaling á 7,5 mio. kr. 3. Salg af virksomheden et år senere for 120 mio. kr. 4. Tilbagebetaling af lånet på 75 mio. kr. 120 – 7.5 – 75 - 25 = 12.5 mio. kr. = 50 % afkast på investeringen Keine hexerei – nur ”financial engineering”!

6 Da finanskrisen ramte os FINANSBOBLEN BRISTER Udløseren Sub-prime Investerings- banker Rating bureauer Hedge-fondeKapitalfonde IMF Global Stability Report (April 2008): “Der var en kollektiv total fejlvurdering af den enorme gæld, som mange finansaktører (banker, kapitalfonde m.fl.) havde optaget – og den store risiko, som førte til et tilbageslag.

7 Kun bankernes skyld? Kapitalfondenes påstand: Krisens baggrund skal findes i regulerede banker og finansielle institutioners overdrevne risikoappetit – ikke kapitalfondenes. Svar: Vi var alle i samme båd! Det nytter ikke kun at se på långiver – også aftagersiden må regnes med.

8 Flere lighedstræk mellem sub-prime og LBO-gæld LBO gæld har bevæget sig igennem det finansielle system på samme måde som subprime-lånene – nemlig som CDO’s og CLO’s. Standard & Poors: Kapitalfondsgrupper som Kohlberg Kravis Roberts & Co. og Blackstone Group LP har været blandt de største forbrugere af CDOs.

9 Dramatisk stigning i ”dårlige lån” ”Dårlige LBO-lån" (B- rating el. lavere) på det højeste i 10 år i 2007! 2006+2007 = 566 mia. $ = en halv subprime

10 Kreditderivaterne ” Financial weapons of mass destruction ”  2007: Den totale volume af udestående kreditderivater nåede sidste år 62,200 mia. $  Kapitalfonde? 1-1/2 TRN $  Subprime? 1-2 TRN $

11 Kunne LBO’s have udløst krisen? " Perhaps it has just been sheer luck that some multi-billion mega LBO deals were not the first to trigger a similar crisis". "Private Equity: Boom and Bust?" Journal of Applied Corporate Finance, 2007, Vol. 19 (4)

12 S&P (September 2008) Gennemgang af 55 foreløbige globale virksomhedskonkurser i 2008. I 70% af tilfældene havde den pågældende virksomhed været involveret i en kapitalfondstransaktion på et eller andet tidspunkt i dens levetid.

13 Stærkt øget risiko for LBO-konkurser Enhver gældspost med en kreditspredning på over 1.000 basispoint betragtes som ”distressed” (dvs. med en høj forventning om, at en virksomhed går ned inden for 3 år). I 2006 var mindre en 1% af al LBO-gæld klassificeret som ”distressed”. I november 2008 var tallet over 60%.

14 Mere sårbare virksomheder Kilde: Boston Consulting Group

15 Godt købmandskab? KØBEXIT 1 EXIT 2 PROCYKLISK ADFÆRD VI BLIVER HER LIDT ENDNU

16 Det kan ikke bare fortsætte Mangel på åbenhed: skattespekulation, finansbobler Ekstrem gældssætning: sårbare virksomheder uden investeringsevne og uddannelse af medarbejdere Den danske model er under pres: vore arbejdspladser er mere end et ”finansielt produkt. Medarbejderloyalitet?, CSR? Grådighed: 2+20 er ingen naturlov ”Gratis lodsedler”: overdreven brug af ”incitamentsprogrammer” (bonusser, gyldne håndtryk) Interessekonflikter og insidere Pensionskasserne – den reelle interesse. Hvor bliver sammenhængskraften af?

17 Større afkast til pensionskassen? “Sælgers marked” Omkring 40 % af kapitalfondenes investerings-kapital stammer fra pensionsfonde og livsforsikrings-selskaber Lønmodtagernes egne penge MEN: Mangel på åbenhed Selskabstømninger, nedlæggelser af jobs, fald I langsigtede investeringer, dårlig konkurrenceevne Gennemsnitligt nettoafkast under fondsbørs Enorm spredning: “Pick the winners?” Usikker værdivurdering Finansiere skattespekulation? Enorme ekstratab under krisen = bonustab Er det det, vi vil?

18 Håb forude?

19 Større finansiel stabilitet og foranstaltninger til bedre fungerende finansielle markeder  Kapitalkrav - Kommissionen bør sikre hensigtsmæssige risikobaserede kapitalkrav for alle finansielle investeringsvirksomheder.  Større åbenhed over for investorer og tilsynsmyndigheder: (investeringsstrategi, gebyrpolitik, lånefinansiering/ gældseksponering oprindelsen af og omfanget af midlerne, aflønningsordninger, herunder aktieoptioner).  Interessekonflikter  Gælden skal være bæredygtig

20 Europæisk regulering på vej Kommissionens formand Jose Manuel Barroso: “Efterhånden som vi får større indsigt i den aktuelle krise er det klart at vi må drage en række konklusioner vedr. vores finansielle regulering og tilsynsstruktur. Ny bedre regulering er nødvendig. Ingen aktør på finansmarkederne skal være undtaget regulering og tilsyn. Det er et klar løfte fra Kommissionens side. Det betyder, at også hedge fonde og kapitalfonde skal være dækket af regulering”.

21 Ny global mainstream USA/Group of 30 recommendations (Januar 2009): “Managers of private pools of capital” Regulering a la Europa Registrering og autorisation Effektivt tilsyn Skat G20 Danmark er også med: Regeringsudspil (Europaudvalget)

22 Vi har brug for velfungerende finansmarkeder Det handler om at ændre adfærd Lovgivere Arbejdsmarkedet Kapitalfonde Pensionsfondene Fagbevægelsen Det gode ejerskab Hvorfor ikke bruge de enorme investeringsmidler der findes i pensionskasser m.fl. - og i kapitalfonde – til at skabe langtidsholdbar værditilvækst for virksomheder, arbejdspladser og samfund?

23 LO-strategien Et par ekstra forslag Grundholdning :  De reelle værdier kommer først  Virksomheden er mere end et finansielt produkt  Værne om det danske marked  Investere i mennesker  Generationssolidaritet  Velfærd, skat og investeringer = helhed

24 Åbenhed Et par tilføjelser 1.Årsregnskabsloven – revision 2.Infopligt om aflønningsformer og niveau 3.Infopligt om: - Risikovurdering - Værdiansættelser 4. Fuld åbenhed om/regulering mv. - Fondsregnskaber - Managementselskaber

25 Virksomheder - Corperate governance 1.EU-regler : max for kapitaludtynding 2.Dansk A/S opstramning: - ej købe for “egne penge” 3.EU/dansk opstramning: interessekonflikter  rådgivere, ejere, CEOs  Aflønning, symmetri “holde” optioner 4.Revision af kommanditselskabsregler 5.Offentlig servicevirksomhed: ekstra tilsyn 6.Nørby-udvalget = lovbestemt 7.Incitamenter for : tålmodige ejere, venturefonde

26 Den danske model Samarbejdet Fasthold A- og B-aktier Styrk CSR Ny dansk erhvervsplitik - bedre finansielt samarbejde - venture og virksomhed Nyt dansk globaliseringsråd for virksomheder - Virksomheder - Finansmarked - Medarbejder/fagbevægelse

27 Pensionskasser Stil krav! 1. Indtil bedre regler ► vente eller max. 1% 2. Minus gældsderivater (CDO, CLO o. lign.) 3. Minus markedskonforme Honorarer: 2+20 ingen naturlov 4. Bedre risikovurdering – alle info på bordet 5. Gennemsigtig værdiansættelse 6. Fyldestgørende info om virksomhedsporteføljen før/efter 7. Forhandlinger om max. gældsbelastning af virksomhedsporteføljen 8. Fyldestgørende info om alle indtjeningsandele for managementselskabet