Faglig udvikling I Praksis Dansk på STX 2015. Dagens program 9.30-9.45: Velkomst og præsentation af kursuskonceptet 9.45-10.15: Status på danskfaget.

Præsentationer af emnet: "Faglig udvikling I Praksis Dansk på STX 2015. Dagens program 9.30-9.45: Velkomst og præsentation af kursuskonceptet 9.45-10.15: Status på danskfaget."— Præsentationens transcript:

1 Faglig udvikling I Praksis Dansk på STX 2015

2

3 Dagens program 9.30-9.45: Velkomst og præsentation af kursuskonceptet 9.45-10.15: Status på danskfaget v. Sune Weile 10.15-11.00: Indsatsområder og opfølgning i dansk på egen skole v. Sune Weile 11.00-11.15: Kaffepause 11.15-12.00: Digital prøve med internetadgang v. Sune Weile 12.00-12.45: Frokost 12.45-13.45: Gruppediskussion og erfaringsudveksling om indsatsområder 13.45-14.00: Pause 14.00-15.30: Workshop med indlagt kaffepause 15.30-16.00: Hvad gør vi når vi kommer hjem? & Dansklærerforeningen

4 Formål med FIP Sune Weile, fagkonsulent

5

6 Fagdidaktik er refleksion "Fagdidaktik er en samlebetegnelse for refleksioner over og anvendelse af et fags indhold (hvad), legitimitet (hvorfor) og metoder (hvordan).” (Peter Kaspersen, 2008) "Dertil kommer at refleksion er meget mere ressourcekrævende end vaneadfærd. Der er grænser for hvor mange ressourcer man kan bruge på refleksion, når man står over for daglige krav om at levere kvalificeret undervisning her og nu. Refleksion må veksle med konsolidering og automatisering. Det er også en af fagdidaktikkens opgaver at styre denne dynamik mellem refleksion og praktisk anvendelse." (Peter Kaspersen, 2008) Kaspersen, Peter: ”Fagdidaktik og formel og semi‐formel danskundervisning” in Gymnasiepædagogik nr. 72

7 FIP-kursets formål Det skal... understøtte skolernes fokus på undervisningen styrke det lokale faggruppesamarbejde understøtte fokus på elevernes motivation og udbytte understøtte lærersamarbejde, videndeling, fagdidaktisk refleksion og arbejdsglæde... gennem et dialogbaseret udviklingsforløb i den enkelte faggruppe og i samarbejde med andre faggrupper.

8 Netværksgrupperne Et rum for refleksion. Undervejs i projektfasen er netværksgruppernes formål at få projektgrupperne til at reflektere og dermed blive skarpere på fx formål og evaluering. Derfor skal de stille spørgsmål til, men ikke vurdere projektet: Hvorfor har I valgt...? Hvad er baggrunden for...? Hvem deltager i...? Hvordan vil I evaluere på...? Samarbejdet i netværksgrupperne foregår på en digital platform. Hver gruppe har et dokument på platformen, som de kan skrive i.

9 Forventning Hvilke forventninger har du til: Dette kursus Jeres faggruppeprojekt(er) Netværksgruppen

10 Blog – www.fipdansk.wordpress.com Program Materialer fra kursusdagen Netværksgrupper Inspirationsmateriale tilgængeligt på nettet

11 Status på danskfaget Sune Weile, fagkonsulent

12 Danskfagets identitet Tekstlæsning af dansksprogede tekster Oplevelse, analyse og fortolkning Kultur- og bevidstheds- former (i historisk perspektiv) Reception og produktion

13 Danskfagets formål Hvad skal eleverne med Dansk ifølge læreplanerne? Studieforberedende og dannelsesmæssigt formål De skal opnå: Evne til at deltage i et moderne, demokratisk, globalt orienteret samfund Kritisk analytisk sans Udvidelse af deres dannelseshorisont Evne til at håndtere og kritisk forholde sig til informationer Sikker sproglig udtryksform

14 Kort refleksion Hvor ser I de største udfordringer i danskfaget på jeres skole?

15 Nye medier i klasserummet Kilde: http://www.om.ni/contact/http://www.om.ni/contact/

16 Teknologiske landvindinger

17 Kilde: http://www.laeringsteknologi.dk/?p=415http://www.laeringsteknologi.dk/?p=415 Ruben R. Puentedura Refleksion

18 Digital dannelse i dansk Målet med digitale kompetencer er at gøre eleven i stand til ved hjælp af digitale medier at kunne indgå i læreprocesser, der understøtter udviklingen af elevens almene dannelse samt kreative og innovative evner, herunder at eleven kan begå sig på internettet på en ansvarlig og sikker måde. Digital dannelse Forholde sig ansvarligt og reflekteret til sociale medier og deres anvendelse Forholde sig kritisk til information på internettet Indgå i og bidrage kreativt og innovativt til formidlingsmæssige digitale produktioner i faglige sammenhænge Faglige mål Demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen Navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus.

19 God debatkultur (på nettet)?

20 Hvad med litteraturen?

21 Hvorfor læse skønlitteratur? ”Samtidig kan de fiktive personers handlinger ses som bud på, hvordan man kan handle i denne verden, bud som man kan opfatte som handleanvisninger eller som det modsatte - altså bud på hvordan man ikke skal handle. Disse bud kan eleverne bruge i deres egen handlen i fællesskabet.” ”Således kan eleverne efter endt læsning spørge sig selv; hvilke muligheder har jeg som individ og som deltager i fællesskabet for at handle i forhold til de problemstillinger teksten rejser? - Måske giver litteraturen et bud, måske kan fortolkningsfællesskabet og den demokratiske dialog hjælpe med at give bud på en løsning.” Kilde: http://www.rikke.bundsgaard.net/bacheloropgave/hvadkanlitteratursaabidragemed/http://www.rikke.bundsgaard.net/bacheloropgave/hvadkanlitteratursaabidragemed/

22 Refleksion – Almen dannelse? Skønlitteraturen som......et rum for oplevelse...handlingsanvisende (eller det modsatte)...demokratisk dannende...dialogisk og kulturelt fællesskab...selvrefleksivt rum Kulturel- og national forankring Selvrefleksion Kilde: Meyer og Rørbech: Litteraturlæsning i det senmoderne

23 Kunne det være...?

24 Skriftlighed

25 Rettestrategier og skriftlig progression ”Der er ingen tvivl om at den rutinerede stileretter med tiden er blevet mere og mere ferm til at rette fejl, men spørgsmålet er om eleverne nødvendigvis er blevet bedre til at skrive af det. Al nyere skrivedidaktik viser at vejen til bedre skrivere er vejledning undervejs, bevidsthed om skrivehandlinger, genrer, træning, tekstrevision og respons- ikke mindst mens det endnu kan influere på den endelige opgaves kvaliteter.” Eva Heltberg: Skriv løs – slet og ret, 2009 (Kap. 8: Efterskrift til læreren som eleven gerne må læse)

26 Refleksion Respons Undervejs Proces Metasprog Dialog Skriftlig Mundtlig Motiverer Holdning Formativ >< Summativ Selektiv Få niveauer Udviklingsniv. Forståelig Kritisk læser Konkret og kritisk Kilde: Kvithyld: Fem teser funksjonell respons på elevtekster

27 Danskfaget som studieforberende og alment dannende © Charis Tsevis, Dow Jones Inc.

28 Indsatsområder og opfølgning Sune Weile, fagkonsulent

29 Proces og progression Problemstillinger Projektidéer og indsatsområder Faggruppemøde Dannelse af netværksgrupper Fagligt input FIP Tilbageløb Projektudvikling Igangsætning Faggruppemøde

30 Proces og progression - forår Spørgsmål Refleksion Fokus Netværksgruppe Fremlæggelse Feedback og feedforward Regionalmøde Foreløbig afrapportering Status på projektet Afrapportering Fremlæggelse Idéudveksling Nyt hovedtema FIP

31 Kort videndeling Hvilke fokusområder har I valgt at arbejde med i jeres faggruppe? Hvorfor?

32 Tal på FIP I hvilke sammenhænge kan data om eleverne understøtte projekter i faggruppen? Fx sammenhæng mellem grundskolekarakterer og eksamens- og årskarakterer? Data: Skriftlig Dansk A STX+Studenterk., Karakt. Grundskolen, Karakterer eks.+års. 2014

33 Mål og styring Ikke alle fokusområder kan måles på de parametre. Og fokusområder er også vigtige, selvom de ikke kan måles på parametre i datavarehuset.

34 Kort refleksion Kan data om eleverne understøtte jeres fokusområde(r)? Hvorfor eller hvorfor ikke?

35 Gennembrudsmetoden Er en ”handlingsmodel”, der har fokus på at organisere en proces, hvor læring og afprøvning er i fokus: Gør vi det vi siger vi gør? Kan vi blive klogere på det? Afprøvning lokalt og med respekt for konteksten Samarbejde i netværk med erfaringsudveksling

36 Tre spørgsmål og en model

37 Idé til proces P-D A-S I faggruppen fører det til en proces, hvor en mindre gruppe af lærere får afprøvet konkrete tiltag i undervisningen med opfølgning undervejs. Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer?

38 Grupperefleksion

39 Refleksion i netværksgrupperne – 60 min. Fremlæg jeres fokusområder for hinanden. De andre grupper spørger: Hvad ønsker I at opnå...? Hvorfor har I valgt...? Hvad er baggrunden for...? Hvem deltager i...? Hvordan vil I evaluere på...? Planlægning af netværkssamarbejdet herunder forventningsafstemning Titel og evt. kort beskrivelse af fokusområde formuleres i følgende dokument

40 Projektidéer Titel og evt. kort beskrivelse formuleres i følgende dokument

41 Workshop begynder 14.15 A (Innovation) er 205 B (Overgange) er 206 C (Skriftlighed) er her

42 Hvad gør vi, når vi kommer hjem? Sune Weile, fagkonsulent Evaluering: fipdansk.wordpress.com

43

44 Respons og netværksgrupper De enkelte netværksgrupper organiserer selv respons evt. møder m.v. Det kan fx gives skriftligt i jeres fælles netværksnotebog. Sæt en deadline. Husk regionalmøder hvor der er sat tid af til FIP- netværksgrupper: Fyn: 24.02.16 (Odense) Jylland: & 25.02.16 (Fredericia), 26.01.16 (Egaa) & 27.01.16 (Nord) Sjælland: 03.02.16 (Ørestad) & 23.02.06 (Sydsjælland)

45 Tak for i dag!