Etiske aspekter ved diagnosesamfundet ADHD-diagnosen: Til gavn eller skade? Lotte Hvas Praktiserende læge i Præstø, dr.med. Medlem af Etisk Råd Seniorforsker.

Præsentationer af emnet: "Etiske aspekter ved diagnosesamfundet ADHD-diagnosen: Til gavn eller skade? Lotte Hvas Praktiserende læge i Præstø, dr.med. Medlem af Etisk Råd Seniorforsker."— Præsentationens transcript:

1 Etiske aspekter ved diagnosesamfundet ADHD-diagnosen: Til gavn eller skade? Lotte Hvas Praktiserende læge i Præstø, dr.med. Medlem af Etisk Råd Seniorforsker Forskningsenheden for almen praksis Konference Region Sjælland. Sørup Herregård 18.9.2012

2 Jagten på en diagnose Hjælper vi altid patienten, når vi tilbyder diagnostik og behandling, eller risikerer vi også at skade, når vi udstyrer en patient med en - muligvis livslang - diagnose? Er "jagten på en diagnose" et udtryk for en øget sygelighed, bedre opsporing eller udtryk for medikalisering af hverdagslivet?

3

4 ”Min søn har ADHD…..” Starter med et diagnoseforslag - typisk fra forældre eller lærere, bekrækftet vha. internet- søgning Ikke objektiverbar Krav om udredning og diagnose Forskellige tilbud – nogle har fået superudredning, andre har ”trukket diagnosen i en automat”

5 Personer der har indløst recept på ADHD-medicin Landstal 2002 - 2011 (kilde: Sundhedsstyrelsen)

6 Krav om hele tiden at reflektere over ”hvad er det egentlig vi har gang i?” Primum non nocere – først og fremmest ikke skade

7 Det drejer sig om børn eller voksne, der har det dårligt ”Jeg forholdt mig kritisk til diagnosen, ikke til patienterne, som jeg vidste, havde det, som de beskrev det”. Praktiserende læge Jens Hilden, Nørrebro

8 Der er mange om buddet

9 Medicin til raske – en syg ide? Medikalisering og risikotænkning i almen praksis belyst ved kvinders overgangsalder Lotte Hvas Forskningsenheden for Almen Praksis i København og Afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet

10 Syndromet der forsvandt ”Læger er med til at skabe patienter, og så i øvrigt gøre dem raske igen, når medicinen viser sig at være uheldig”

11

12 Kvinder i harmoni

13

14 Hvad skyldes stigningen i diagnoserne? Der er simpelthen flere syge end før Vi er blevet bedre til at erkende og registrere lidelsen Big Pharma En psykiatrisk omformning af ubehaget Svend Brinkmann/Nicholas Rose

15 Biologi eller miljø – eller begge dele?

16 Vi er nødt til at konstatere faktum Og i højere grad spørge os selv: Er det godt eller skidt for at få en diagnose?

17 Bioetiske grundprincipper: Gøre godt Undgå at gøre skade Respekt for autonomi Retfærdighed

18 Det hjælper (mange) at få stillet diagnosen og få støtte og medicinsk behandling!

19 ”It is better to be ill and sad, than ugly or bad” Diagnosen giver mulighed for behandling Diagnose giver rettigheder: – Ret til økonomisk hjælp, ekstraundervisning – Ret til dagpenge – Ret til accept og frihed for skyld, ansvarsfrihed – ….

20 Mulige skadevirkninger/bivirkninger Fysiske Psykiske Sociale Kulturelle/ samfundsmæssige ?

21 Medicin De kendte bivirkninger De ukendte bivirkninger -er det et gigantisk eksperiment at udsætte umodne hjerner for? De afledte bivirkninger - misbrug - salg

22 Diagnose Pligten til at være syg Stigmatisering – psykiatriske diagnoser er et tungt kors at bære Historien om en selv som defekt – en fortællingen som måske ikke kan slettes Kan man blive rask igen?

23 Resurser og prioritering Psykiatrien er i forvejen et meget trængt område Lettere psykiatriske diagnoser tager fra de tunge psykiatriske sygdomme Specialundervisning der tager fra ”raske” børn

24 Medikaliseringen/Patologiseringen Patologiseringen betegner det, at noget, der tidligere blev opfattet som et almindeligt menneskeligt problem, en særlig livsstil eller simpelthen en afvigelse fra en norm, nu bliver gjort til en sygdom eller forstyrrelse, der kræver medicinsk eller psykoterapeutisk behandling. – Svend Brinkmann i ” Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser”

25 Individualisering af problem som i virkeligheden hører hjemme i familien, i skolen, i samfundet Fokuserer vi på forkerte løsningsmodeller når vi behandler individet fremfor kulturen??

26 Og hvad så..? Vi må tage udgangspunkt i at nogle mennesker (børn, voksne) har det svært, og forsøge at hjælpe dem og ikke være dommere i kampen om diagnoser, ætiologi osv. Diskutere hvad en diagnose vil kunne betyde – godt og skidt Diskutere hvad formålet med henvisningen er – medicin, hjælp i skolen, afklaring – kan det skaffes på anden vis? Kan vi hjælpe dem med en bedre fortælling? Håbe på at vi har nogle fornuftige samarbejdspartnere! Klare sagsgange, hurtig afklaring, ekspertise at trække på når vi har brug for det osv.

27 Tak for jeres opmærksomhed! lotte.hvas@dadlnet.dk

28 Lidt tal… 27,4 % af EU’s befolkning vil i løbet af et år kunne få en psykiatrisk diagnose (DSM-4) Ca 50% af indbyggerne i rige, vestlige lande vil kunne få en psykiatrisk diagnose i livsperspektiv Antallet af patienter i behandlingspsykiatrien er steget med 40 % fra 2000-2008 (sengepladser faldet med 20% i samme periode) Der udskrives ca 35.000 DDD døgndoser ADHD medicin i DK – ca halvdelen til børn. I vores region lidt mere end gennemsnitligt

29 Personlighedsforstyrrelse: ”Et vedvarende mønster af indre oplevelse og adfærd, som afviger væsentligt fra forventningerne i individets kultur, er gennemgribende og ufleksibel, begynder i ungdommen eller den tidlige voksenalder, er stabil over tid og fører til psykiske problemer eller nedsat funktionsevne” DSM-IV:629

30 Mulige bivirkninger Meget almindelige (over 10%)Hovedpine, søvnløshed, nervøsitet. Almindelige (1-10%)Feber, nedsat appetit, vægttab. Mundtørhed, kvalme, opkastning, mavesmerter, diarré. Hjerterytmeforstyrrelser, hjertebanken, blodtryksændringer, snue, hoste, halsirritation. Væksthæmning. Ledsmerter. Følelsesmæssig ustabilitet, ufrivillige rykkende bevægelser, døsighed, svimmelhed, angst, depression, aggression, uro, rastløshed, irritabilitet, hyperaktivitet. Hårtab, nældefeber. Ikke almindelige (0,1-1%)Påvirkning af leverens funktion, forstoppelse. Åndenød, brystsmerter. Muskelsmerter. Søvnforstyrrelser, rysten, psykoser, hallucinationer, selvmordstanker, tics. Allergiske reaktioner, herunder alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok). Blod i urinen. Sløret syn. Sjældne (0,01-0,1%)Hjertekrampe. Udvikling af bryster hos mænd. Manier, konfusion. Nedsat sexlyst. Meget sjældne (under 0,01%)Hjerneblødning/blodprop i hjernen, blodprop i hjertet, hjertestop. Kramper, ufrivillige bevægeforstyrrelser. Alvorlig hudreaktion. Nervøsitet og søvnløshed forekommer ofte i starten af behandlingen.Mavesmerter, kvalme og opkastning forekommer sædvanligvis i starten af behandlingen og kan mindskes ved at tage midlet sammen med mad.Væksthæming kan ses ved langvarig anvendelse til børn.Nedsat sexlyst og rejsningsbesvær samt ændring i hudens følesans, muskelkramper, sløret syn og påvirkning af leverens funktion er set som almindelige bivirkninger hos voksne. Midlet kan medføre opstemthed (eufori) og kan give anledning til misbrug og afhængighed. Ved stigninger i dosis - specielt hvis det sker uden lægens anvisning - kan der være risiko for udvikling af psykoser med konfusion, angst og paranoide reaktioner. Mulige bivirkninger Nervøsitet og søvnløshed forekommer ofte i starten af behandlingen. Mavesmerter, kvalme og opkastning forekommer sædvanligvis i starten af behandlingen og kan mindskes ved at tage midlet sammen med mad. Væksthæming kan ses ved langvarig anvendelse til børn. Nedsat sexlyst og rejsningsbesvær samt ændring i hudens følesans, muskelkramper, sløret syn og påvirkning af leverens funktion er set som almindelige bivirkninger hos voksne. Midlet kan medføre opstemthed (eufori) og kan give anledning til misbrug og afhængighed. Ved stigninger i dosis - specielt hvis det sker uden lægens anvisning - kan der være risiko f or udvikling af psykoser med konfusion, angst og paranoide reaktioner.