Økologisk Planteproduktion Gødskning af vårsæd v. Peter Mejnertsen Ukrudtsbekæmpelse v. Inger Bertelsen Nye proteinafgrøder v. Michael Tersbøl

v. konsulent Peter Mejnertsen Gødskning af vårsæd v. konsulent Peter Mejnertsen

Vårbyg forfrugt kløvergræs og jordbearbejdning 7 forsøg 2000-2002 LSD ns 10 20 30 40 Forårspløjning 2 x spaderulle- harvning 1 x tallerken- 2 x stubharvning Udbytte, hkg pr. ha Oversigten s. 256

Konklusion for jordbearbejdning i kløvergræs forud for vårbyg Oprivning af kløvergræs før forårspløjning giver ikke noget sikkert merudbytte i vårbyg på sandjord Oprivning af kløvergræsset har ikke betydning for vårbyggens proteinindhold Oversigten s. 256

Oprivning af kløvergræs og gødskning forud for vårhvede 7 forsøg 2001-2002 47 45 43 Udbytte, hkg pr. ha 41 39 37 Forårspløjet Tidlig stubharvn. og forårspløjet Sen stubharvn. og forårspløjet Ingen gødning 30 kg NH4+ nedfældet 60 kg NH4+ nedfældet Oversigten s. 256

Konklusion Der er en tendens til, at tidlig jordbearbejdning øger udbyttet under ugødede forhold Ingen sikker udbytteeffekt af gødning ved tidlig jordbearbejdning Jordbearbejdning påvirker ikke proteinindholdet i vårhvede

Ulemper Risiko for strukturskade ved for tidlig kørsel i marken Opharvet jord kan indeholde meget vand, hvilket kan forsinke forårs-arbejdet Arbejdstid jordbearbejdning eller gyllekørsel Ingen problemer med genvækst af kløver-græs Højere proteinniveau ved gødskning, men pt. ingen økonomisk fordel Tidlig jordbearbejd-ning gør det muligt at flytte gylle til andre afgrøder Fordele Oversigten s. 256

Stigende mængde kvælstof til vårsæd med forfrugt kløvergræs 12 forsøg 2000-2002 Vårbyg 10 8 6 Merudbytte, hkg pr. ha 4 Vårhvede Havre 2 30 60 90 120 Kg NH4-N pr. ha Oversigten s. 242

Konklusion for kvælstof til vårsæd med forfrugt kløvergræs Der er en sikker udbyttestigning i vårbyg ved tilførsel af kvælstof i form af gylle I havre og vårhvede er der ingen sikker udbyttestigning ved tilførsel af kvælstof i form af gylle Ved køb af kvælstof - vurdér da altid behovet

Gylle til vårsæd med forfrugt korn 5 forsøg 2000-2002 60 Forfrugt korn 50 40 Udbytte, hkg pr. ha 30 20 10 Ugødet Nedharvet Nedfældet 60 kg NH4 -N Havre Vårbyg Vårhvede Oversigten s. 233

Samlet konklusion Vårhvede efter kløvergræs Tidlig Jordbearbejdning eller 30 – 60 kg NH4+ pr. ha Havre efter kløvergræs Normalt skal havre efter kløvergræs ikke have gødning Vårbyg efter kløvergræs Vårbyg udnytter ikke kvælstoffet efter kløvergræs Jordbearbejdning 2-4 uger før pløjning øger ikke udbyttet Generelt Vårsæd efter korn kvitterer for gødning Benyt primært nedfældning

v. konsulent Inger Bertelsen Ukrudtsbekæmpelse v. konsulent Inger Bertelsen

Ukrudtsharvning i vintersæd 5 forsøg 2001-2002 ns LSD -0,3 0,7 0,5 54,9 Udb. og merudb. hkg pr. ha 46 57 69 100 Tokimbl. ukrudt planter pr. m2 291 302 310 332 Vintersæd planter pr. m2 Ingen bekæmpelse 1 blindharvning* 2 blindharvninger* 2 blindharvninger + 1 ukrudtsharvning* * Efterårsbekæmpelse + ukrudtsharvning forår Oversigten s. 239

Ukrudtsharvning i vinterhvede 5 forsøg 1999 – 2002 350 Merudbytte: 3,9 hkg pr. ha 300 Blindharvning + forårsbekæmpelse Vinterhvede 250 200 Planter pr. m2 150 100 50 Ingen ukrudtsbekæmpelse Tokimbl. ukrudt

Radrensning i vintersæd 6 forsøg 2001 - 2002 32 56 77 Tokimbl. ukrudt planter pr. m2 13 22 29 Græsukrudt planter pr. m2 ns - 0,5 0,4 50,6 Udb. og merudb. hkg pr. ha Ingen bekæmpelse 12 cm + ukrudtsharvning 24 cm + radrensning/harvning LSD Oversigten s. 238

Konklusion Intet merudbytte for ukrudtsbekæmpelse når der er en lille ukrudtsbestand der ikke forekommer aggressive ukrudtsarter der er et tilstækkeligt plantetal i vinterhveden Ingen udbyttenedgang ved såning på dobbelt rækkeafstand Radrensning giver god effekt på græsukrudt

Ukrudtsharvninger i vårbyg 6 forsøg 2000-2001 40 80 120 160 200 Ingen 2 gange 3 gange 4 gange 5 gange 25 30 35 40 45 50 Udbytte hkg pr. ha Tokimbladet ukrudt planter pr. m2 Tokimbladet ukrudt Oversigten s. 241

Konklusion Ukrudtsharvninger reducerer ukrudtsbestanden Der er ikke behov for ukrudtsharvning i vårbyg, når ukrudtstrykket er lavt til middel der er en god næringsstofforsyning afgrøden er veletableret der sås et udlæg, som kan konkurrere med ukrudtet der ikke er meget ukrudtsfølsomme afgrøder i sædskiftet Læs vejledning om ukrudtsharvning i Oversigten side 242

Kvikbekæmpelse 6 forsøg 2001-2002 Juni/juli 50 100 150 200 250 50 100 150 200 250 Mini- sommerbrak Halvbrak Efterårs- bekæmpelse Kvik, skud pr. m2 November

Hvorfor minisommerbrak? Minisommerbrak giver en effektiv kvikbekæmpelse Kvælstofudvaskningen i efteråret reduceres Højere udbytter i det efterfølgende år? Ulempen - det koster en afgrøde til modenhed i bekæmpelsesåret

Dyrk bælgsæd og blandsæd Her i efteråret er bunden slået ud af markedet for økologisk foderkorn. Derfor er der behov for at finde nogle afgrøder, der kan give en bedre økonomi. I den sammen hæng er det derfor også positivt, at der dyrkningsmæssigt er opstået en ny optimisme i forhold til at dyrke hestebønner, lupin og markært. v. sektionsleder Michael Tersbøl

Dyrk bælgsæd og blandsæd Lad bælgsæd udnytte sædskiftets ringeste plads og få et bedre dækningsbidrag Blandsæd øger dyrkningssikkerheden Bælgsæd hvert 2. år: Ny sædskiftesekvens med tre arter af bælgsæd

Prisniveau for bælgsæd? Priseksempel, kr. pr. hkg Høj Lav Vårbyg 110 Markært 200 150 Smalbl. lupin 225 160 Hestebønne

Ren bælgsæd eller i blanding 4 forsøg 2002 (+ 2001 for lupin) Afgrøde Udbytte Høj / Lav pris Nettomerværdi ved blandsæd, kr. pr. ha. ren-bestand blandsæd med byg hkg pr. ha. Markært 43,4 46,6 -602 / -14 Smalbl. lupin 36,4 39,8 -251 / 237 Hestebønne 30,2 32,5 -373 / 17 Oversigten s. 236

Blandsæd af korn og bælgsæd Fordele Større kerneudbytte Mindre ukrudt og færre skadedyr og sygdomme Bedre udnyttelse af uens jord Mere protein i korndelen Ulemper Afsætning er begrænset Sædskiftesygdomme Modner de samtidig? Proteinudbyttet mindre end i ren bælgsæd

Hvornår blandsæd? Forfrugt Ukrudt Afgrøde Korn Meget/Lidt God Bælgsæd Ringe Blandsæd Meget Ringe

Sortsforsøg med smalbladet lupin 6 forsøg 2002 40 20 40 60 80 Pct. ukrudtsdækning 30 20 Udbytte, hkg pr. ha 10 Borweta Prima Sonet Bordako Bora Udbytte Oversigten s. 232

”Sorts”-valg Uforgrenede Forgrenede Økoudsæd: Prima og Sonet Modner i 2. halvdel af august Svag i konkurrence med ukrudt Så ikke for tidligt på kolde lokaliteter Forgrenede Økoudsæd: Bora Modner primo september Kan skårlægges som raps Konkurrencestærk Så tidligt og gerne på kolde lokaliteter

Sædskifte: anbefalet dyrkningspause i år bælgsæd indbyrdes Markært Hestebønne Lupin 1 3-4 4-5 Markært 2 3 - Hestebønne 2 - Lupin

Sædskiftesekvens: bælgsæd hvert andet år 1. 2. Korn Markært 3. 4. Lupin 5. 6. Hestebønne 7. 8. Efter korn mulighed for kvikbekæmpelse Efter bælgsæd evt. udlæg af kløvergræs

Sædskiftesekvens: Korn - bælgsæd Udbytte hkg pr. ha 45 35 - Korn Bælgsæd Kvælstof pr. ha korn, kg pr. ha. 140 70 Dækningsbidrag ved lavt prisniveau, kr. pr. ha 4050 2950

Pas på at: Arealer til bælgsæd er fri for rodukrudt Der sættes ind med mekanik mod frøukrudt Plantetallet og såteknik er i orden

Konklusion Bælgsæd: Blandsæd relevant på uens og ukrudtsfyldte arealer er et fornuftigt økonomisk alternativ til foderkorn kan udnytte de ringeste pladser i sædskiftet kan sammen med korn indgå i ny alsidig sædskiftesekvens Blandsæd relevant på uens og ukrudtsfyldte arealer