Den Digitale Æstetik | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

-Manovich: den Digitale Æstetiks materielle præmisser - New Media - Qvortrup: den Digitale Æstetiks samfundsmæssige præmisser | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

Manovich: New Media i en ”visual culture” diskurs - hvordan forholder new media sig til andre medieformer? - hvad er unikt ved de digitale repræsentationsformer? - hvordan adresseres tilskueren/brugeren i new media? - hvilken effekt har det digitale på den visuelle kultur? VISUAL CULTURE DISKURS | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

New media er fx: - Websites - Virtual worlds - Multimedia - Games - Interaktive installationer - Computeranimationer - Digital Video - Cinema (CGI) - Human-Computer interaction NEW MEDIA | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

Visual culture: ”Den interne organisering, ikonografi og oplevelse af forskellige visuelle områder i vores kultur - mode, reklamer supermarkeder, kunst, tv, kontorlandskaber, diskoteker, lysreklamer etc.” HVAD ER VISUAL CULTURE | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

Information culture: Hvordan præsenteres information i vores visuelle kultur - på vejskilte, i lufthavsterminaler, on-screen menuer, bøger, magasiner, avislayouts, bank interiør, hoteller og...i OS´er? INFORMATION CULTURE | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

OS’et er en kulturel Repræsentation, og har en genealogi der kan blotlægges i en arkæologi, ligesom arkitektoniske trends afspejler kulturelle, samfundsmæssige og økonomiske bevægelser... OS’ET | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

BAUHAUS Bauhaus: Seagram Building 1957 (Mies van der Rohe)

Network: Bilbao Guggenheim 1998 (Frank Gehry) GUGGENHEIM | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

Mac OS 7, ca MAC OS | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

MacOSX (10.1.2), ca MAC OS X | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

En mediearkæologi: Hvordan blev mediet ”nyt”? | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

Konvergens mellem tekonologier i 1830’erne: Babbages Analytical Engine Jacquards væv TEKNOLOGISK KONVERGENS | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

Zuse´s Z1 Rechner, Berlin 1936, brugte kasserede filmstrimler fra UFA studierne som hulkort! FILM OG COMPUTER | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003 Zuse´s Z1 Rechner,

Både computerteknologien og de tidlige masse-medier var nødvendige for opretholdelsen af ”massesamfundet” - de er komplementære størrelser og opstår i en parallel, senere konvergerende bevægelse. MASSESAMFUNDET | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

Computerens repræsentation af verden trækker derfor på ”gamle” medieformer - for Manovich vil dette især sige ”filmen” (altså cinema, de kinematografiske principper) MEDIEFORMER | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

The Principles of New Media: - Numerisk repræsentation - Modularitet - Automatisering - Variabilitet - Trans-kodning NEW MEDIA PRINCIPLES | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

Men hør hov, hvad med interaktivitet? - Interaktivitet er en tautologi - Al HCI er pr. definition interaktivt - Derfor er det meningsløst at tale om interaktivitet Alternativer: Multi-cursalitet INTERAKTIVITET?? | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

The Interface: Der hvor den digitale æstetik/kultur praktiseres! Interfacet afgør hvordan brugeren ”tænker” computeren og det digitale objekt brugeren interagerer med (spil, database etc.) THE INTERFACE | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

Forholdet mellem data og form er ikke stabilt. Indhold kan præsenteteres på mange forskellige måder (fx. i en 2D graf eller et 3D navigérbart rum, tilpasset hhv. high- og low-bandwith forbindelser. DATA VS. FORM | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

”Content and interface merge into one entity, and can no longer be taken apart” (s. 67 in Manovich 1999) Indholdet opleves gennem et interface, og interfacet har indflydelse på oplevelsen. OPLEVELSEN | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

Det kulturelle interface | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

Vi bruger i stadigt stigende grad computeren til at interface med kulturelle data (billeder, film chat, spil, skrevne tekster etc.). Interfacet er ikke en neutral adgangsportal, men selv en kulturel artefakt. KULTURELT ARTEFAKT | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

Hvorfor ser interfacet ud som det gør? Manovich: Interfacet er en re-mediering af tre medieformer, hhv: - Film (cinema) - Det trykte ord - General HCI REMEDIERING | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

Iflg. Manovich er ”skærmen” det tekniske medium for de nye medier. Oprindeligt var skærm repræsentationen statisk - en enhed i sig selv. SKÆRMEN | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

Fra Peter Greenaways ”Tegnerens Kontrakt” TEGNERENS KONTRAKT | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

Med industrialiseringen opstår det levende billede, med bevægelige kameraer etc. Derefter opstår ”real-time” billedet (fx. radar) Endnu senere kommer multiple vinduer... Men vi har endnu ikke forladt skærmens tidsalder LEVENDE BILLEDER | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

Den digitale æstetik trækker på gamle konventioner: - Det skrevne ord og filmen er konventioner om repræsentation - General purpose HCI er en konvention om kontrol - Skærmen giver disse konventioner form Man kan tale om kulturelt betingede filtre der afgør æstetikken! KULTURELLE FILTRE | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

Udover at betinge repræsentationen, betinger computerens Interface også produktionen. Det udstikker betingelser for produktion. Men kan man så skabe noget originalt med en computer? Originalitet er en romatisk myte - vi har aldrig skabt noget ”from scratch”! ORGINALITET | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

”Ready-made” - Marcel Duchamps ”Fontæne”, 1917 READY-MADE | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

Assemblage, collage, recycling, cut’ n paste, sampling, intertekstualitet, referencer etc. Det er disse der er den digitale kunsts redskaber... ”the true art lies in the mix” KUNSTENS REDSKABER | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

Montage-æstetik vs. komposit-æstetik Brud vs. transparens ÆSTETISKE POSITIONER | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

Mies van der Rohe: Farnsworth House Hariri: The Digital House | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

Handling - teleaction - netværkets vilkår Image instruments Hvad sker der med når vi kan handle/se over afstand? Udskifteligheden, kontingensen og tabet af det unikke - ofte temaer i digital kunst (og i konventionel kunst, e.g. Warhols serigrafier) | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

Qvortrups 3 samfundstyper - Det deo-centriske fra - Det antropo-centriske - Det poly-centriske Hvad er kunstens rolle i disse? QVORTRUP | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

Kunstens funktion, kunstens strategier: - Gud som fælles målestok, gud som ideal - Mennesket som ideal - Kunstneren som iagttager FUNKTION / STRATEGI | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

- Ironiens strategi - Refleksivitet - Intersubjektivitetens krise Kunstens rolle er at bidrage til refleksiviteten ved at bryde med idealer og konventioner REFLEKSIVITET | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003

På samme måde betjener den æstetiske kommunikation sig af brud, eller ironiske strategier, selv-referentielle strategier, for at opnå opmærksomhed i en æstetisk mættet kultur. ÆSTETISK KOMMUNIKATION | DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003