Meteorologi.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Velkommen til en aften med meteorologi ved Lars Nielsen
Advertisements

Stillads- typer & klasser Rækværk HAKI + blandet Hovsa!!! Blandet
Termisk energi Generelt Væsker og faste stoffers varmefylde
Til finalen Stofmængde Hvor meget? Reaktioner Hvad vejer det?
Drivhusgasfluxe fra jorde Dette slideshow vil give dig en introduktion til de grundlæggende principper ved måling af drivhusgasfluxe fra jorden.
Placering og Indretning af Bigården
Vejret i Danmark - En oversigt.
Meteorologi og sejlads i hårdt vejr
Vind, vejr og klima 1 Introduktion til vejr og klima Atmosfæren
Dampmaskinens historie
Vejret Vandet i luften.
Vand 2 Nedbør.
Vinden dannes.
Klima.
Termisk Energi Energi SI-enhed: joule Findes ved brug af formlen E=P/t
Merkur. Her er et billede af Merkur..
Kemiske reaktioners hastigheder
Geografi C Vejr og Klima, time 3.
Atmosfæren.
Dynamiske lavtryk Varmfronter Koldfronter
Landbrug og fødevarer Vand Klima Global opvarmning Landbrug i DK og EU
Termisk energi -varmeenergi.
Termisk Energi Du skal redegør for termisk energi i forbindelse med opvarmning og i faseovergangene Af Dagmar og Emilie.
Vind og vejr - klima Klimaet er et gennemsnit af temperatur, vind og nedbør målt over 30 år.
TEC Frederiksberg.
Fugt og bygninger.
Termisk energi - I forbindelse med opvarmning og i faseovergangene.
Termisk energi En gennemgang af termisk energi i forbindelse med opvarmning og i faseovergangene. Ea, Sofie og Eva.
Og andre klimafænomener
Hvor meget fylder et kg CO2
Hvordan kan man se forskel på et sort hul og en neutron-stjerne?
Sådan energitjekkes indeklimaet
Mekanisk Energi Potentiel Energi Kinetisk Energi
Af Josephine, Ida, Katrine, Medes og Øbo Dækker siderne
Daves Hoszowski TEC htx
Lyd og lufttomt rum.
Väder- och Klimatförändringar
Fakta om Jorden 4,1 sekunder (ift. Stjerne) - Ækvatorradius: 6378 km
Tornado.
Regnskoven i Sydamerika
Kap. 8. Bølgelængder. Refraktion.
Måling af fordampningen af pesticider fra marken H.V. Andersen, R. Bossi, P.B. Sørensen & B. Jensen Danmarks Miljøundersøgelser N.O. Jensen Risø P.K. Jensen,
Proteiner og massespektrometri
REAKTIONSSKEMAET Reaktionen mellem gas (methan) og
DIALYSEPRINCIPPER Køge intensiv afdeling December 2010 ved Anne Stautz, produktspecialist Pia Egelund Hansen, produktspecialist.
Kemi Oplysningerne i periodesystemet MRH - Tradium Kemi.
Grundlæggende fugtteori Introduktion Kapitlet omhandler fugt i luft og materialer, og hvilken betydning det har for udførelsen og holdbarheden af malerens.
Gejsere Et geotermisk fænomen. Gejsere En gejser eller springkilde er en speciel form for varm kilde, som periodisk kommer i udbrud og sender en søjle.
Bygningsfysik - fugt © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013, revideret i februar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.
Vands kredsløb. Vands kredsløb - principskitse Vands kredsløb - skydannelse.
Bygningsfysik - fugt © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri.
814_Måne og sol, skyer og vind 1, S1 Måne og sol, skyer og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans Herren vor Gud vil vi.
Klimatologi (2/3) Vejledning til klimaklassifikation og klimaanalyse opgaven mv ligger på
Stjernerne Fødsel, liv og død.
Introduktion til geologi på Hf
Typer af stiklinger Stikkemetoder Vækstmedier Dækning
Noter til Klimatologi otto.
Introduktion til geologi på Hf
Polarklima.
Lærevejledning - damptryk
Principperne ved trigonometrisk nivellement
Rørte og piskede masser
Tagformer i forskellige lande
Rumfang & Areal Lars Alexander Clark.
Førstehjælpens 4 hovedpunkter
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Klima under forandring
Solsystemet Et multimedie show af: 2. x. Solsystemet Et multimedie show af: 2. x.
Danmark på overfladen Hvad har formet de danske landskaber?
Noter til Klimatologi otto.
Præsentationens transcript:

Meteorologi

Hvad er: tøradiabatisk og fugtadiabatisk tørtermik? kondensationshøjde? dugpunkt? dugpunktsspredning? okklusion? inversion? subsidensinversion? supermandsstillingen? varmsektor? bagsidevejr? trykgradient? Hvad er en søbrise? Hvad er en isobar? Rækkefølgen (normalt) af kold- og varmfront? Over hvor mange meter (lodret stigning) falder trykket 1 hPa? Efter flyvning er trykket steget 10 hPa. Hvad viser højdemåleren? Når man stiger opad, vil man opleve, at vinden (normalt) gør hvad ...? Hvad er konvektion og advektion? I hvilken højde er trykket faldet til ½ atm.? Hvad er QFE og QNH? Luftens tæthed afhænger af tryk, temperatur og fugtighed, men hvordan?

Luftens tæthed forøges ved - stigende tryk (molekylerne trykkes sammen) - faldende temperatur (molekylerne kryber sammen, de vibrerer mindre) - lavere luftfugtighed (tør luft er tungere end fugtig luft) I atmosfæren er tætheden ved vandets overflade 1,293 kg/m³ ved 0°C og 1,204 kg/m³ ved 20°C. Tør luft har molarmassen 29 g/mol (normalatmosfæren). Da molarmassen af vanddamp kun er cirka 18 g/mol, er fugtig luft lettere end tør luft. Molarmassen: massen ("vægt") pr. mol af stoffet, hvor et mol er 6,0221415·1023 atomer eller molekyler af det givne stof.

Varmfront

Koldfront

Vejrsystemspassage (varm- og koldfront) nord for observationsstedet

Koldfronttorden hører til den voldsomste type. Hvis varmluften foran er labil, tvinges den til vejrs af koldfronten, og resultatet bliver en uigennemtrængelig mur af intensive cb-skyer. (citat: svæveflyvehåndbogen s. 193)

Tåge og dis Dis (tågedis) = sigtbarheden er mellem 1 og 5 km Tåge = sigtbarheden er mindre end 1 km Dis (tågedis) = sigtbarheden er mellem 1 og 5 km

Sky-quiz Sig navnet på skytypen, før du klikker videre

cu (cumulus) med tendens til skygader

cu (cumulus) med overudvikling til cb (cumulonimbus)

ac (altocumulus - let)

ac (altocumulus ) eller sc (stratoscumulus) - tung)

as (altostratos) eller sc (stratocumulus) eller ns (nimbostratos)

cb

cb

ci (cirrus)

ci (cirrus)

cu med overudvikling på vej til cb

ci (cirrus) og kondensstriber

cu (cumulus) med tendens til skygader

cu (cumulus) og ci (cirrus)

koldfront koldfront

cu (cumulus)

cb

hvis du kan se det her fra dit flyveapparat, er du for tæt på! cb hvis du kan se det her fra dit flyveapparat, er du for tæt på!

cb

ci (cirrus) og kondensstriber

cu (cumulus) fra skorsten

cu (cumulus congestus) (ophobet)

cu (cumulus) med tendens til overudvikling

cu (cumulus)

cu (cumulus congestus (ophobet))

eksplosions-cb (på 30 minutter radius 100 km)

cu og cb

cu under overudvikling på vej til cb

koldfront koldfront

cu (cumulus), halmafbrænding

cb

ci (cirrus) og kondensstriber

cu (cumulus)

sc (stratocumulus)

orografisk ”termik” (skræntvind)

orografisk ”termik” (bølger) altocumulus lenticularis

altocumulus lenticularis

altocumulus lenticularis

Vigtigt!