Audiovisuel metode Grundbegreber (Wohl) Øvelser (portræt)

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Funktionelle perspektiver på mediebrug
Advertisements

Filmtekniske virkemidler
Hvad er mediefag?.
En mulig scenografisk metode
Din egen videoproduktion. 2 ▪ Før optagelserne •Gør jer klart hvilken historie I vil fortælle, og hvordan I vil fortælle den •Planlæg hvilke.
Film- og medieuddannelsen Genrebegrebet og gyseren
Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Instruktion i Animation Shop
Film- & Medie-uddannelsen 09/10 Filmiske virkemidler
Alle børn skal have mindst et fornavn og et efternavn … det skal computerens ”børn” også !! Computerens ”børn” kaldes alle for filer uanset hvilke programmer.
Scanning og opmærksomhed
Audiovisuel betydning
Digitale medier: formidling og design
Lav en lydfortælling på computeren Find programmet Her kommer en kort i, hvordan du åbner Lydlab, og hvordan du arbejder med de mest elementære dele.
Kursus i. Indholdsfortegnelse Hvad kan programmet bruges til? Sådan kommer du i gang Gem dit projekt Skærmbilledet Lydsporets udseende Importer en lydfil.
Kursus i.
Animation - en bevægelse der fortæller.
Beskæring, perspektiv, og komposition
Filmanalyse - et grundkursus -
Animation - en bevægelse der fortæller. “People think of animation only doing things where people are dancing around and doing a lot of histrionics, but.
Huskeliste Grundindstilling Pinnacle 9 Find papir og blyant frem og brug dem flittigt. Det betaler sig i længden. Gennemse din råfilm og noter tidslinieklokkeslet.
Matematikfilm - en forklaring! Et lommefilmprojekt.
Foto termer Iris/blænde Lukkertid
Hvordan skabes sammenhæng mellem teori og praksis
Digital videoformidling Tirsdag 10/2 Registrering/opsamling Audiovisuel metode Æstetiske ’naturlove’ Kamerateknik Øvelse –
Digital videoformidling Tirsdag 11/3 9 – 10 Fakta fortælleformer 10 – 11Dokumentar former – »Historisk Portræt »Ironisk Portræt (dramadok) »Refleksivt.
Kortfilmen ”Beast”.
Digital videoformidling Thomas Edison Digital videoformidling Power communication.
Kortfilm Et overblik.
Digital videoformidling Tidsplan 9 – 10 Rules of filmgrammar 10 – 11 lyssætning 11 – 12 lys demo (1.90) 13 – 14 oplæg 14 – 15 klippeøvelse.
Medier og kommunikation V
Reklamefilm Analysemodel.
Stopmotion film Monsteret der ønskede sig en ven til jul.
”Parts of speech” grundbegreber.
Produktion af musikvideoer 8. årgang, dansk, CA, AD, KU, KK Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013.
Hvad er modsætningen til en historie ?
Digital videoformidling Log/Capture. Digital videoformidling Logging Afgørende for klippearbejdet Teknisk udvælgelse af brugbart materiale Gennemsyn og.
Digital videoformidling Tirsdag 18/3 9 – 10 Fortælleteori 10 – 11Eksempler 11 – 12 Eksport øvelser (info-indslag) 13 – 15 Vejledning / Case.
DLVF2005. Hvorfor video ? DLVF2005 Hvad indebærer det, at bruge levende billeder som kommunikations medium ?
Tirsdag 4/11 Storytelling (kort version) Narrative Modeller
Digital videoformidling ”Parts of speech” grundbegreber.
Digital videoformidling Historisk Animated photography –E Muybridge,E J Marey,Edison/DicksonE MuybridgeE J MareyEdison/Dickson Story film –Lumiére Brothers.
Tirsdag 2/3 Standard klippe-principper Klip på bevægelse (øvelse)
Målsætninger At kunne formulere sig om audiovisuel kommunikation
DAMP E2003 Compositing ’Made of different parts or materials’ (Oxford Dictionary) ’a conceptual, not only technological operation’ –’Collage’ eller ’mixed.
Tilskuerens rolle Hvordan får filmmusikken mening? –Musikken kan have rent formelle funktioner Sammenbinde tid, rum og begivenhed Bruges til at ”erstatte”
Eye track analyser (5) NB: Da der forekommer voldsomme mængder megabyte i billederne til forelæsningen, er her kun de slides, som indeholder tekst; 11.
Digital videoformidling Tirsdag 22/4 9 – 11Rapport / Encoding 11 – 12 Øvelser integration 13 – 15 Case Fremvisning den 28/4 !
Digital videoformidling Rules of film grammar To ’skoler’ / paradigmer Continuity –Realisme, usynlige klip, Hollywood –Ingen opmærksomhed på udsigelsen.
Lyssætning Kontrol af skygger.
Lyssætning kontrol af skygger
Digitale medier: formidling og design 22. marts Filmanalyse.
Klippe-principper.
Digital videoformidling Tidsbilledet Det statiske still-billede –Tiden står stille, et fastfrosset øjeblik (snapshot) –Tiden repræsenteres via blur (lang.
Digital videoformidling Det 2Dimensionale felt Zettl - Kap. 7.
Digital videoformidling Agenda Log & Capture (Wohl) Lyssætning (Langford/Millerson) Øvelser –Optagelser captures –Der optages studiespeak i LAB2 –Der researches.
Hvad er mediefag? Et nyt fag. Mediefag er: 1. Visuelle og auditive medier 2. Teoretisk arbejde 3. Praktisk arbejde.
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
GENRER: KORT- OG NOVELLEFILM, ARTIKLER, TRYKTE- OG TV-REKLAMER LÆRINGSMÅL: OPLEVE OG FORSTÅ KORT- OG NOVELLEFILM MED ET DANSKFAGLIGT FOKUS. ANALYSERER.
Levende billeder Kortfilm. Berettermodellen Dramaturgisk model. Opbygning af fortælling og spænding. Effektiv måde at holde seeren fanget fra start 
Filmanalyse. Læringsmål Lære berettermodellen at kende Samarbejde Tale, skrive og læse på dansk.
- Virkelighedsvarianter
Kursus i.
Workshop for it-supportere i Moodle og PraxisOnline 23. oktober 2015
Kursus i.
Tips til videoproduktion i stor skala
PowerPoint i undervisningen - med særligt fokus på billeder
2.D Mediefag C.
Filmanalyse kortfilm Dennis VOK d.2.2
Præsentationens transcript:

Audiovisuel metode Grundbegreber (Wohl) Øvelser (portræt) Bad example: ITMF Eksempler på opgaver Grundbegreber (Wohl) Parts of speech Øvelser (portræt) Klip og export

ITMF case IT medier & folkeskolen 7 skoler i Juelsminde, Rødekro og Nørre Snede kommuner www.samarbejdsplatform.dk et virtuelt læringsrum

analyse Anslag: kakafonisk montage Rammefortælling: Andreas storytelling uden vinkling Talking heads Håndholdt (dokumentarisk ?) Mikrofonholder journalistik Telling not showing (sprogkultur) Mindre kompliceret at producere

Målgruppe: Smal (indforstået) ’inspirationsvideo’ til andre undervisere ’dokumentation’ til ministeriet ’PR’ til lokalsamfundet ’teambuilding’ ifht. deltagerne selv Image opbygning Smal (indforstået) Speakeren er en ’ung’ lærer

Genre ? Stil Reportage (uden reporter) Reklame (musik, punch-lines) Instruktion (interface) Stil DV-realisme Interface/windows æstetik (chat) Tv nyheder (navneskilt, beskæring)

Kompetencer & præferencer Kan det ’skeptiske’ segment afkode interface æstetikken ? Kan det yngre segment forstå den pædagogiske fagterminologi ? Er målgruppen med på management tankegang i skolen ? Effektivisering, vidensdeling (magtsprog)

Hvordan planlægges video-kommunikation ? AV - Metode Hvordan planlægges video-kommunikation ?

Audiovisuel metode

Komm. situation Behov/Intention analyseres Hvor skal der sættes ind ? Hvilke platforme/medier er mest velegnede? Hvad motiverer kommunikationen? Afsenderforhold Privat/offentlig Kommerciel / non-profit

Kommunikations netværk. Sepstrup(2001:23)

Formidlingsanalyse Målgruppeovervejelser Kompetencer & præferencer Fremstillingsform og vinkling Hvordan vinkles fortællingen, hvis historie ser/hører vi? Hvor er fokus? Fordomme, forventninger og smag Forførelse eller frigørelse

formidlingsanalyse Metoden skal sikre at man går systematisk til værks Komposition, stil og modalitet er centrale formidlingsbegreber, som vi skal forfølge gennem kurset Selvom metoden er opstået i analog-sammenhæng, har den ligheder med fx. metoder til softwareudvikling , usability etc.

Formidlingsæstetik Når intention og målgruppe er fastlagt Komposition, stil og modalitet Valg af genre Fiktion/Fakta Lyrisk, didaktisk, dramatisk Hollywood formula, Fransk nybølge, Dogme, Bollywood, corporate-video etc. Brydes/følges genren Hvordan udtrykkes temaet bedst ?

Proces model Intention (behov) Målgruppe Genre forhold Komposition: rækkefølge Sagsfremstilling / dramaturgi Stil / modalitet

”Parts of speech” grundbegreber

ECU – Ultra nær Beskæring: Isolation af dele Funktion: Intens, subjektiverende

CU - Nær Beskæring : hår – ved ’mandlerne’ Funktion: ’intim’, ’introspektiv’

MCU – Halvnær Beskæring : brystet Funktion: ’social’ afstand, ansigt

MS – Halv total Beskæring : hoften Funktion: aktivitet og ansigtsudtryk

LS - Total Beskæring : ’luft’ omkring personer Funktion: kontekstualiserende, ’action’

WS - Heltotal Beskæring : meget rum omkring personer Funktion: omgivelserne, mennesker er ikke længere i centrum

XLS - Panorama Funktion: geografi og ’evaluering’

En ’scene’ Heltotal Total Halvtotal Halvnær Nær Ultranær

sproganalogi Filmen har ikke mindste enheder som fx’fonemer’ Filmen er grundlæggende indeksikalsk – ikke symbolsk ! Filmen har ingen ’ordbog’ Analogien holder ikke !

Institutionalisering Filmen som ’samlebåndsprodukt’ Udvikling af æstetisk terminologi forløber forskelligt i fx. Europa og US Editing, montage, klipning, redigering Fagtermer er nødvendige i internationalt ’teamwork’ Konsensus omkring Hollywood modellen Oprør og modstand mod Hollywood sker uden at redefinere de grundlæggende kategorier

Filmtermer Kameravinkler: Hi-angle (fugl) Low-angle (frø) Dutch-angle: ’væltede linjer’ Zoom shot – ikke en kamerabevægelse, da brændvidden ændres Kamerabevægelser: Pan - Horisontalt Tilt - Vertikalt Tracking, dolly shot Crane, pedestal Håndholdt vs. Steadycam

Crane, low-angle, continuity cut ”Lord of the rings” – Peter Jackson Klip: John Gilbert

Klippetekniske termer Master shot – viser hele handlingen Over the shoulder – OTS Reverse shot – modsat indstilling Shot-reverse-shot – SRS Point of view – optisk POV * Reaction shot – emotionelt begrundet Two-shot – både MS, MCU, CU Cutaway – dækbillede Insert – detailbillede

Klippetekniske termer Continuity cut – umarkeret, konsistent Jump cut – markeret, refleksivt greb Split edit – lyd og billeder forskydes Shot- Scene cut – match cut / tematisk / grafisk Krydsklipning – konvergerende handlingstråde Soft cut – overblænding (hurtig) Cross dissolve – overblænding (middel) Lab dissolve - overblænding (langsom) Composite shot – dobbelteksponering/key split screen vs. Picture in picture Fade – op/nedblænding til sort/hvid Freeze frame – frame grab

To ’skoler’ / paradigmer Rules of film grammar To ’skoler’ / paradigmer Continuity (transparens) Realisme, usynlige klip, Hollywood Ingen opmærksomhed på udsigelsen Montage (opacitet) Formalisme, meningsdannende klip Sovjettisk forbillede Opmærksomhed på ’udsigelsen’

Continuity Storytelling som grundlag Optimere identifikation / indlevelse Sikre kausal / logisk sammenhæng Perceptionspsykologiske mekanismer ”In the blink of an eye” – mental klipning Kohærensprincippet ’Rummet’ sammenhængende ’cognitive map’ ’Tiden’ manipuleres men fremstår entydig

Continuity Sikres i præproduktionen gennem storyboard og ’scene-skitser’ Sikres under produktion af : ’continuity-girl’ – noter om tøj, rekvisitter, handling, scenografi, hår, sminke etc. Kamera log – noter om vinkler, lys, kamerabevægelser etc.

Continuity klipning Kontinuert ’usynligt’ klip En bevægelse fortsætter over klippet Bevægelse hastighed/retning matches Der klippes til ’objekt’ fra lydsporet Klip på blikretninger SRS, CU til POV Klip på blikretning og bevægelse Hoved/øje bevægelse til CU

Eksempler Dør der åbner / lukker Række ud efter noget ... ’ud til venstre’ – ’ind fra højre’ Person der går ’fodbold stafet’ i TV-Sporten ’fra virkning til årsag’ Lys på person, klip til billygter Rynker på næsen, klip til hundelort

Cognitive map

Cognitive map

Konvergerende vektorer

Krydsende vektorer

Krydsklipning Flere selvstændige handlingstråde Edwin S. Porter (”The Great Train Robbery”) D.W. Griffith (”Birth of a nation”, 1915) Udtrykker ’samtidighed’

Parallel montage D.W. Griffith (”Intolerance”, 1916) Det afgørende er at handlingstråde ikke mødes (som i krydsklip) Udtrykker ’lighed’, ’tematik’

SRS, continuity/matchcut, parallelklip ”Good Will hunting” – Gus Van Sant Klip: Pietro Scalia

øvelsen Der klippes et portræt af makkeren Brug den simplest mulige metode, dvs. click’n’drag ’location’ optagelser med dækbilleder Lyden fra dækbillederne bruges ikke Maksimal lydkvalitet tilstræbes, dvs. Lydhuller/støj undgås (roomtone) Dækbillederne skal lægges i det øverste videotrack Hvis det ikke er oprettet, så træk et klip ned i tidslinjen og slip det ovenpå track V1 File -> Export ->Using Quicktime conversion DSL/Cable ’medium’

øvelsen Lyssætningsøvelse Den bedste indstilling udvælges og captures File -> Export ->Using Quicktime conversion DSL/Cable ’medium’ Begge Quicktime-videoer uploades til h: drevet så den kan tilgås fra web Se nyhedsgruppen it-c.courses.DLV

Hjælp Konsultér grundbogen Eller denne on-line guide: How to make that first cut http://www.kenstone.net/fcp_homepage/basic_edit_1.html NB:Senere følger en grundig indføring i redigeringsteknikkerne i FCP