Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Jørgen Eriksen Tilførsel af organisk stof og jordens aktuelle udbyttepotentiale 11,7.

Slides:

Advertisements

Lignende præsentationer

DJF Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Planteproduktion Kvælstofanvendelse.

Advertisements

Efterafgrøder og miljøet

10 gode bud på hvordan man får kvælstofnormerne til at række

N-fiksering Hvordan og hvor meget?

Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen

100% Michael Tersbøl Landbrugets Rådgivningscenter

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Gyllestrengens placering i forhold til planterækken Jens Petersen Institut for Jordbrugsproduktion.

Det økonomiske øko- sædskifte

Planteproduktion og miljø på store økologiske kvægbrug Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Karen Søegaard & Elly Møller Hansen A A R H U S U N I V E R.

Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen oktober 2001

Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF

HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik

Artsvalg og etablering af kløvergræs

Christen D. Børgesen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø

Udbedring af pakningsskader mekanisk eller biologisk?

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Græsprognose for for afgræsning og slæt afgræsning og slæt Karen Søegaard Afd. for.

Hvad betyder rækkeafstanden ved såning af græs til slæt og afgræsning?

Tab af ammoniak og andre gasser under afgræsning

Nye udlægningsmetoder til udlæg af kløvergræs

Sædskifte og næringsstofforsyning: indflydelse på udbytte Ingrid K. Thomsen, DJF …og rodudvikling Jørgen Berntsen, DJF Projektleder: Niels Erik Nielsen,

Pløjefri dyrkning - er det en mulighed i økologisk jordbrug ?

Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.

Sydvestjysk Landboforening Varde Græsplanlægning - et praktisk værktøj til planlægning af slæt og afgræsning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening.

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Forbedring af 1- års virkningen i husdyrgødning? Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl.

Erfaringer med kvikbekæmpelse på Jyndevad Forsøgsstation Ilse A. Rasmussen Henning Thomsen Bo Melander Danmarks JordbrugsForskning.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard.

Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?

Lokalitetens og dyrknings- vilkårenes betydning for

Perspektiver i nye forskningsresultater vedr. N-omsætning Ingrid K. Thomsen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum.

v/landskonsulent Karsten A. Nielsen

Optimal udnyttelse af vandingsvandet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Mathias N. Andersen.

Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning

Agertidsler - biologi og bekæmpelse

Optimal gødskning af strandsvingel R. Gislum, B. Boelt og L.C. Deleuran, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.

DJF Svinegyllens sammensætning og egenskaber Peter Sørensen, DJF Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum.

Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum

Eksempler på grundvandsbeskyttelse med energiafgrøder

Mineraliseringsindekser, NIR-analyse og kvælstofbehov Ingrid K. Thomsen Afdeling for Plantevækst og Jord Forskningscenter Foulum.

Afgrødefølge og rodvækst i et kornbaseret sædskifte

Efterafgrøder i konventionelt landbrug – chikaneafgrøder eller et værdifuldt dyrkningstiltag? Elly Møller Hansen Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø,

Udvaskning før og efter ompløjning af kløvergræs

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofoptagelse ved gødningsplacering - i afgrøde og ukrudt - fra handels-

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Resultater med efterafgrøder i økologiske forsøg Margrethe Askegaard, Henning.

Gødskning på kvægbrug med græs og majs

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Kan udbytte og kvælstofudnyttelse opretholdes ved reduceret jordbearbejdning? Elly.

Roddybde af efterafgrøder

Virkning af forsuret gylle på udbytte og kvalitet

Gyllenedfældnings effekt på udbytte og økonomi v/ Torkild Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.

Hvordan skrues sædskifte, efterafgrøder og håndtering af afgrøderester sammen, så kvælstof udnyttes optimalt? Lars Stoumann Jensen Lektor og studieleder.

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Jørgen E. Olesen, Margrethe.

– konkurrenceforhold og cellevægskarakteristika

Langvarige forsøg i Danmark: Gødningsforsøg ved Askov forsøgsstation

Oversigten side 272 Kvalitetsparametre Vinterspelt forfrugt kløvergræs Lejesæd Ugødet1 39 kg NH 4 + /ha2 78 kg NH 4 + /ha4 117 kg NH 4 + /ha6 Pct.

Effekt af jordtype på roddybden i vårbyg

DJF Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø N-balance i kløvergræsmarker Karen Søegaard Planteproduktion Kvælstoftab.

Hvad bestemmer afgrøders roddybde, - og hvordan kan vi bruge det til at opnå bedre udnyttelse af kvælstof? Arter vækstperiode Rodfordeling N behov Kristian.

Forsøg med kornarterne 2009

Økologisk Planteproduktion

Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl

Specialiserede driftsformer og jordens indhold af organisk stof

Hvordan undgås svovlmangel i økologiske sædskifter? Jørgen Eriksen Danmarks JordbrugsForskning.

Hvad betyder forsuringen for svovlomsætning og svovlvirkning i marken? Danmarks JordbrugsForskning Foulum Jørgen Eriksen 2,7 Forsuring af gylle.

HVORNÅR ER DER ØKONOMI I AT TILDELE SVOVL OG KALIUM TIL KLØVERGRÆSMARKEN Leif Knudsen, Planter & Miljø Søften d

Valg af græssorter og dæksæd for nyt udlæg

N-fiksering Hvordan og hvor meget?

Konsulent Hans Spelling Østergaard

Søften d Karen Søegaard, AU Torben S. Frandsen, SEGES

Kvælstofudvaskning i grovfodersædskifter

Hvordan påvirker jordbearbejdning jordens frugtbarhed og

Præsentationens transcript:

Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Jørgen Eriksen Tilførsel af organisk stof og jordens aktuelle udbyttepotentiale 11,7 Jordkvalitet og frugtbarhed 3 - fokus på græs

Opbygning i græs År med græs ,2 0,1 % N Kilde: Johnston 1991

Fald efter pløjning N (t/ha) År efter pløjning Kilde: Whitmore et al. 1992

Forfrugtsværdi i kvægsædskifter 2.Græsmarkens alder 1.Dyrkningshistorien 3.Optimal udnyttelse

Kvægsædskifte i Foulum Afgræsning Slæt 10 års græs Byg Kløvergræs Byg/ært Havre Roer Marts 2003: Prøver i 19 forhistorier Inkubation Potteforsøg Markparceller Potentielt plante- tilgængeligt N Gylle Dybstrøelse

Potentielt plantetilgængeligt N

Effekt af græsmarkens drift Potentielt plantetilgængeligt N

Effekt af gødningstype i sædskiftet Potentielt plantetilgængeligt N

Forfrugt:

Effekt af græsmarkens alder Eksempel 1: Vinterhvede efter kløvergræs til slæt Kilde: Johnston et al. 1994

Effekt af græsmarkens alder Eksempel 1: Vinterhvede efter kløvergræs til slæt Kilde: Johnston et al. 1994

Effekt af græsmarkens alder Eksempel 1: Vinterhvede efter kløvergræs til slæt Kilde: Johnston et al. 1994

Effekt af græsmarkens alder Eksempel 1: Vinterhvede efter kløvergræs til slæt Kilde: Johnston et al. 1994

Effekt af græsmarkens alder Eksempel 1: Vinterhvede efter kløvergræs til slæt Kilde: Johnston et al. 1994

Effekt af græsmarkens alder Eksempel 1: Vinterhvede efter kløvergræs til slæt Kilde: Johnston et al. 1994

Effekt af græsmarkens alder Eksempel 2: Vårbyg efter rajgræs til slæt

Effekt af græsmarkens alder Eksempel 2: Vårbyg efter rajgræs til slæt

Effekt af græsmarkens alder Eksempel 2: Vårbyg efter rajgræs til slæt

Effekt af græsmarkens alder Eksempel 2: Vårbyg efter rajgræs til slæt

Effekt af græsmarkens alder Eksempel 2: Vårbyg efter rajgræs til slæt

Effekt af græsmarkens alder Eksempel 2: Vårbyg efter rajgræs til slæt

Effekt af græsmarkens alder Eksempel 2: Vårbyg efter rajgræs til slæt Græsmarkens alder Større N-akkumulering i ”gamle” græsmarker giver ikke tilsvarende større eftervirkning Organisk N mineraliseres lettere jo mere nyligt det er dannet

Hvordan udnyttes eftervirkningen? ”Gamle” græsmarker på grovsandet jord 3. års kløvergræs væk fra gården 5. års kløvergræs tæt på gården Ompløjning efterfulgt af Vårbyg grønkorn – ital. rajgræs Vårbyg modenhed – alm. rajgræs Vårbyg modenhed – bar jord

N-optagelse - korn efter græs

Udvaskning - korn efter græs