Nye udlægningsmetoder til udlæg af kløvergræs

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Aktuel nyt om dyrkning af græs og kløver
Advertisements

Få styr på behovet for næringsstoffer
Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter
Aktuelt nyt om dyrkning af græs og grønne afgrøder
DJF Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Planteproduktion Kvælstofanvendelse.
Martin Mikkelsen Planteproduktion
Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder
Resultater af forsøg med stigende mængder kvælstof
Landskonsulent Leif Knudsen
Det økonomiske øko- sædskifte
Planteproduktion og miljø på store økologiske kvægbrug Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Karen Søegaard & Elly Møller Hansen A A R H U S U N I V E R.
Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen oktober 2001
Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen.
Forsøg med husdyrgødning
V/Karsten A. Nielsen Husdyrgødning på kvægbedrifter i Danmark og i udlandet Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
Artsvalg og etablering af kløvergræs
Oversigt over forsøg med husdyrgødning og separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Græsprognose for for afgræsning og slæt afgræsning og slæt Karen Søegaard Afd. for.
Etablering af raps og valg af sort
Flere års avl på samme udlæg almindelig rajgræs og strandsvingel Birte Boelt, Lise C. Deleuran og René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter.
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Pløjefri dyrkning - er det en mulighed i økologisk jordbrug ?
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Er der flere penge i frø end i korn og raps?
Kæl for din græsmark Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen
Valg af græssorter og dæksæd for nyt udlæg
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Dyrkning af hestebønne og lupin
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Ukrudtsmidler til frøgræs og udlæg af frøafgrøder Poul Henning Petersen.
Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Jørgen Eriksen Tilførsel af organisk stof og jordens aktuelle udbyttepotentiale 11,7.
Nye resultater med jordbearbejdning
v/landskonsulent Karsten A. Nielsen
Er fusariumtoksiner i korn og majsensilage et problem? Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning.
Aktuelt nyt fra landsforsøgene om dyrkning af græs Ved Souschef og planteavlskonsulent Bent H. Hedegaard Heden & Fjorden.
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet
Resultater fra flere års forsøg med reduceret jordbearbejdning
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Behov for eftergødskning belyst på baggrund af forsøgsresultater
Økologiske landsforsøg med kornarter og –sorter
Kvalitet og slætantal i kløvergræs Karsten A. Nielsen VFL, Planteproduktion.
Hvordan praktiseres optimal svampebekæmpelse i korn? Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning.
Resultater af forsøg med husdyrgødning
Landskonsulent Karsten A. Nielsen Strategi for valg af kløvergræsblanding sammen med kvælstofgødskning Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Hvordan klarer vi de stigende problemer med græsukrudt? Specialkonsulent Jens Erik Jensen & Landskonsulent.
Nye arter til slæt og afgræsning
Gødskning – også med husdyrgødning Landskonsulent Leif Knudsen, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
Gødskning på kvægbrug med græs og majs
Virkning af forsuret gylle på udbytte og kvalitet
Gyllenedfældnings effekt på udbytte og økonomi v/ Torkild Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Jørgen E. Olesen, Margrethe.
Hvad koster Vandmiljøplan II landmanden? Landskonsulent Leif Knudsen.
Forsøg med handelsgødning
Majsdyrkning til ensilering og modenhed
Forsøg med kornarterne 2009
Seneste nyt fra økologiske landsforsøg
Økologisk Planteproduktion
Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl
Etablering af raps og valg af sort
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Sådan skal de nye græsblandinger høstes og gødskes
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Er der flere penge i frø end i korn og raps?
Valg af græssorter og dæksæd for nyt udlæg
Udbyttetrend i græs Ca. 300 FE pr. ha årlig. Udbyttetrend i græs Ca. 300 FE pr. ha årlig.
Nyt om dyrkning af kløvergræs
Sådan for du både et højt majsudbytte og en effektiv efterafgrøde
DE NYESTE ERFARINGER MED VÆKSTREGULERING
Søften d Karen Søegaard, AU Torben S. Frandsen, SEGES
Præsentationens transcript:

Nye udlægningsmetoder til udlæg af kløvergræs Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen Landscentret , Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl

Grovfoderarealet efter omlægning af EU-reformen, hvor støtten er afkoblet. Afgrøde Areal i 1.000 ha 2004 2005 Majs 129 135 Helsæd 102 77 Græs i omdrift 196 262 Græs uden for omdrift 173 262 Kilde: Danmarks Statistik, Nr. 347

Top udbytter i kløvergræs – hvad kræver det? En god og rettidig etablering Målrettet valg af blanding De bedste sorter i blandingerne – dvs. afprøvede sorter Jævne marker Undgå trafikskader Effektiv fortørring og håndtering af afgrøden

Fremtidens udlægsformer for kløvergræs Forår Sommer Sensommer Marts April Maj Juni Juli August September Uden dæksæd Med dæksæd af korn Med dæksæd af ærter Uden dæksæd Uden dæksæd Med dæksæd af vinterhvede

Efterårsudlæg af kløvergræs 1,10 1,2 1,3 Kg ts. pr. FE Såtid Dæksæd 8/8 Renbestand 8/8 5 kg foderraps 6/9 60 kg vinterhvede 6/9 120 kg vinterhvede 6/9 60 kg vintertriticale 9 10 11 12 13 1.000 FE pr. ha FE pr. ha Kg ts. pr. FE i gns. af alle slæt (Oversigten 2005, s. 330)

Udlæg sensommer og efterår (1) Der skal satses på en tidlig etablering uden dæksæd i første halvdel af august at man skal fremskynde høsten og fjerne halmen straks, hvis forfrugten er korn at den efterfølgende pløjning, harvning og såning af udlæg skal ske i løbet af få timer – så jorden ikke udtørre unødvendigt.

Udlæg sensommer og efterår (2) Ved udlæg sidst i august og begyndelsen af september bør man forsat vælge dæksæd ved udlæg af kløvergræs vinterhvede udvikler sig minimalt og påvirker ikke foderværdien i negativ retning jo mindre dæksæd jo bedre, max. 60 kg pr. ha. sen såning af kløvergræs på humusholdig jord dur ikke.

Udlæg sensommer og efterår (3) Hvis man forsøger sig med pløjefri etablering af kløvergræs efter korn til modenhed! undgå kernespild ved høst vælg en tidlig sort, der ikke har tendens til aksnedknækning fx. Simba, Otira eller Hydrogen

Fremtidens udlægsformer for kløvergræs Sensommer Forår Sommer Marts April Maj Juni Juli August September Uden dæksæd Med dæksæd af korn Med dæksæd af ærter Uden dæksæd Uden dæksæd Med dæksæd af vinterhvede

Forårsudlæg af kløvergræs Kg ts. pr. FE Dæksæd 1,0 1,2 1,4 Grønbyg 107 kg vårbyg Grønbyg 40 kg vårbyg Grønært/helsæd 124 kg ærter Renbestand Renbestand + 10 kg kl.græs Renbestand 5 kg ital. rajgræs Helsæd 54 kg 2,5 5 7,5 10 1.000 FE pr. ha (Oversigten 2005, s. 329) Nettoudbytte i 1. slæt Nettoudbytte i alt Kg ts pr. FE i første slæt Kg ts pr. FE i efterslæt

Forårsudlæg af kløvergræs, 1. brugsår, 2 fs. Dæksæd, 2004 1. slæt Total Kar. 1) for kløver Udb. og merudb. a.e. pr. ha. Kar. 1) for kløver Udb. og merudb. hkg ts. pr. ha Vårbyg, grønkorn 3 44,3 7 144.3 Markært 3 6,3 7 0,5 Renbestand 3 5,6 7 - 2,1 Renbestand + 10 kg 3 5,8 7 4,4 Ital. rajgræs, 5 kg 2 8,0 7 -0,8 Ital. rajgræs, 12 kg 1 12,0 6 2,2 Karakter 0 -10, 0 = ingen kløver, 10 = 100 pct. dækning Oversigten 2005, s. 341

Stigende mængder N til forårsudlagt kløvergræs 10.000 10 8.000 8 Karakter for kl Udbytte, FE pr. ha 6.000 Optimal 359 N 6 Karakter for kløver 4.000 4 Norm 246 N Udbytte, FE pr. ha 2.000 2 norm 246 N 50 150 250 350 450 Kg N pr. ha (Oversigten 2005, s. 344) Karakter for kløver FE pr. ha

Produktionskurve gn ø FE pr. ha pr. d FE pr. ha pr. døgn 120 100 80 60 40 FE pr. ha pr. d 1. slæt 2. slæt 20 1/4 1/5 1/6 10/7 10/8 8/9 15/10 Dato Eksempel på standardkurve for slætgræs Forårsudlagt bl. 22 eller 42 (Oversigten 2005, s. 342)

Konklusion Udlæg uden dæksæd, forår Man skal sikre sig at såning kan ske tidligt og rettidigt at jorden har en god vandholdende evne eller der er markvanding at der er lettilgængelig kvælstof i det øverste jordlag i fremspiringsfasen at der kun tilføres i alt 70 til 80 kg N pr. ha. til 1. slæt inkl. husdyrgødning.

Hvordan opnås der Topudbytter i græsmarken? Undgå kløvertræthed Kløvergræs skal dyrkes i sæd-skifte med f.eks. korn eller majs og mindst et kløverfrit år.

Hvordan opnås der Topudbytter i græsmarken? Udlægger man i sensommeren Satses på udlæg i renbestand i den første halvdel af august I sidste halvdel af august og først i september anvendes moderate mængder af vinterhvede som dæksæd. For løs bund Fast bund

Hvordan vælges den rigtige udlægsform på bedriften, forår Uden dæksæd sås rigtig og rettidig under forhold hvor vandforsyningen er rimelig sikker hvor der satses på en høj foderværdi Med dæksæd, korn hvor det er vanskelig at etablere et godt såbed stor risiko for sandfygning hvor en lav foderværdi er acceptabel (struktur og kviefoder) hvor få slæt prioriteres højt

Tak for opmærksomheden! Jeg ønsker Jer en god og stor græshøst.