Peter Nedergaard: Komparative metoder - og konstruktivismens kritik af de naturalistiske antagelser 0) Siden sidst – og lidt om anden øvelsesopgave Generelt om komparativt design Method of Difference Method of Agreement Indirect Method of Difference Mangler ved den komparative metode Naturalistiske antagelse og konstruktivistisk kritik a) Ontologi b) Epistemologi “Test”

Komparativ metode – generelt design Hvilke cases skal sammenlignes/ kompareres. Denne metodes vælges ofte ved undersøgelser med et lille N Casevalg: X: Uafhængige variable (maksimere variansen) Z: Kontrolvariable (minimere variansen) Y: Afhængige variable

Generelt design: Eksempel: X: Uafhængig variabel: Demokrati (flest mulige demokratiske lande skal undersøges) Z: Kontrolvariable (fx enkelt tidsperiode) Y: Afhængige variable (velstand)

The Method of Difference: Tæt på, hvad man kan kalde et kunstigt eksperiment. Vælges, når man skal sammenligne politiske eller sociale systemer, som har et antal fælles træk. Målet er at neutralisere visse forskelle samtidig med, at man fremhæver andre.

Industripolitik – Sverige og Norge

The Method of Difference I – mellem stater Fx at sammenligne den industripolitiske udvikling i Danmark, Sverige og Norge: Hvilke træk neutraliseres? Hvilke fremhæves? Svar: alle tre lande har en række fælles karakteristika (effektiv kontrol), idet der er tale om velfærdsstater af samme type (universelle velfærdsstater) Varierer mht. til en nøgleforklaringsfaktor = føres der en bevidst industripolitik eller ej Sverige: Ja; DK: Nej; Norge: Ja, men kun på olieindustriområdet Outcome = hvordan har den industrielle udvikling været = Sverige: ca. 20 % af BNP - DK: ca. 10 % af BNP Norge: ca. 20 af BNP

Method of Difference II – internt i stater: Sammenligning mhp. afdækning af forskelle internt i staterne – fx sammenligne hospitalsservice i to danske regioner – Sydjylland – V – og Midt- og Vestjylland -) – har politiske forskelle betydning – Politics matters?

Anvendelsen af Method of Difference III: Problem: - det er i realiteten umuligt i samfundsvidenskaben at finde cases, som svarer til hinanden undtagen på ét punkt (den forklarende faktor) – men det er ER muligt at FORESTILLE sig den slags cases og lave bl.a. beregninger på det grundlag – hvad ville det fx betyde økonomisk, hvis man udliciterede en større del af ældreplejen i DK på samme niveau som i Sverige f.eks.?

The Method of Agreement = forskerne samler cases vedr. et bestemt fænomen mhp. at finde en fælles faktor: En ligetil (dårlig) metode F.eks. deltog bønderne i forskelligartede revolutioner: Mexico, Rusland, Kina, Nordvietnam, Algeriet, Cuba: Svar: Hvor den kapitalistiske produktionsmåde var trængt igennem til landbrugsproduktionen, deltog bønderne. Problem: Valg af cases med udgangspunkt i den afhængige variabel (revolution) – hvad med bøndernes politiske deltagelse uden revolution?

Problemer ved Method of Agreement: Hvordan etableres det nødvendige link mellem årsag og virkning. Kan der være en anden underliggende faktor, som forklarer bøndernes deltagelse i revolutionære bevægelser eller ej. Er der måske flere forskellige årsager til det analyserede fænomen?

Indirect Method of Difference En dobbelt anvendelse af Method of Agreement Mest pålidelige metode Det tætteste, vi kommer et eksperimentelt design vha. ikke-eksperimentelle data

Franske og russiske revolution

Indirect Method of Difference - eksempel Fx Theda Skocpols ”States and Social Revolutions” (1979): Positive cases: Analyse af tre sociale revolutioner: den franske (1789), den russiske (1917) og den kinesiske (1949) – Mål: at identificere nogle få sandsynlige årsager til revolutionerne Negative cases: Analyse af tre tilfælde, hvor social uro IKKE førte til revolution: Reformbevægelsen i Preussen (1807-14), de tyske omvæltninger (1849-50) og Meiji-restaurationen i Japan (1868-73) Konklusion: Én faktor er til stede ved revolutioner og IKKE ved fravær af revolutioner: statskollaps

Mangler, som ofte ses ved anvendelsen af den komparative metode Overdetermination = muligheden for at generalisere fra de observationer, vi har foretaget. Er særligt problemfyldt i komparative studier med et lille antal N To komponenter: For få observationer – løsning: øg størrelsen af N. For mange variable – løsninger: kombinér variable (der har samme underliggende karakteristika) til én variabel; mere strikt teorianvendelse mhp. at udvælge de vigtigste variable, som vi skal undersøge; udvælg casene mere omhyggeligt, dvs. med udgangspunkt i teorien.

Mangler, som ofte ses ved anvendelsen af den komparative metode Sampling bias = mens det eksperimentelle og statistiske design er baseret på princippet om randomiseret udvælgelse, er den komparative metode baseret på case udvælgelse Udvælgelse af cases kan derfor true generaliseringsmuligheden af alle de resultater, vi måtte komme frem til

Kritik af naturalismen

Naturalistiske antagelser og kritikken heraf Antagelse: Der findes en virkelig verden Kritik: Tvivlsomt om den sociale verden findes som en enkelt enhed Antagelse: Denne verden er uafhængig af vores indvirkning på den Kritik: Tvivlsom om man meningsfyldt kan tale om en social verden uafhængig af menneskelig aktivitet = indvirkning Antagelse: Den virkelige verden er ordnet et bestemt logisk mønster Kritik: Disse mønstre findes ikke i den sociale verden, fordi mennesket har vilje til at styre i andre retninger.

Kritik af den naturalistiske ontologiantagelse Den sociale verden – den konstrueres! Siden begyndelsen af samfundsvidenskaben har det været debatteret, om samfunds- og naturvidenskaben er ontologisk forskellige eller ej Skaber samfundsvidenskaben delvis sin egen verden (fx Huntingtons ”The Clash of Civilisations”) Ja, siger nogen: postmodernister, Foucault, poststrukturalister osv.

Kritik af naturalismen Vi får epistomologisk adgang til den sociale verden via analyser af ”meninger” Det antages normalt, at det udbredte net af meninger er, hvad der adskiller den naturlige fra den sociale verden Sociale fænomener er ikke ”givne” på samme måde som den naturlige verden

Kritik af naturalismen Videnskabelig autoritet: Den naturalistiske approach beror kraftigt på en empiristisk erkendelsesteori blandet med en vis dosis rationalisme Holder rationalismen: Er retorik, sædvane, diskurser, fortolkning osv. vigtigere?