Peter Nedergaard: Komparative metoder – ifølge naturalismen og konstruktivismen 1) Generelt om komparativt design ifølge naturalismen 2) Mills opdeling:

Præsentationer af emnet: "Peter Nedergaard: Komparative metoder – ifølge naturalismen og konstruktivismen 1) Generelt om komparativt design ifølge naturalismen 2) Mills opdeling:"— Præsentationens transcript:

1 Peter Nedergaard: Komparative metoder – ifølge naturalismen og konstruktivismen 1) Generelt om komparativt design ifølge naturalismen 2) Mills opdeling: Method of Difference 3) Method of Agreement 4) Indirect Method of Difference 5) Mangler ved den naturalistiske komparative metode 6) Konstruktivistiske komparationer 7) Komparationer hos naturalister og konstruktivister 8) Næste uge. Eksamen

2 Komparativ metode – generelt design
Hvilke cases skal sammenlignes/ kompareres. Denne metodes vælges ofte ved undersøgelser med et lille N Casevalg: X: Uafhængige variable (maksimere variansen) Z: Kontrolvariable (minimere variansen) Y: Afhængig variabel

3 Generelt design: Eksempel:
X: Uafhængig variabel: Demokrati (flest mulige demokratiske lande skal undersøges) Z: Kontrolvariable (fx enkelt tidsperiode) Y: Afhængig variabel: Velstand

4 John Stuart Mill

5 The Method of Difference:
Tæt på, hvad man kan kalde et kunstigt eksperiment. Vælges, når man skal sammenligne politiske eller sociale systemer, som har et antal fælles træk. Målet er at neutralisere visse forskelle samtidig med, at man fremhæver andre.

6 Industripolitik – Sverige og Norge

7 The Method of Difference I – mellem stater
Fx at sammenligne den industripolitiske udvikling i Danmark, Sverige og Norge: Hvilke træk neutraliseres? Hvilke fremhæves? Svar: alle tre lande har en række fælles karakteristika (effektiv kontrol), og der er tale om velfærdsstater af samme type (universelle velfærdsstater) Varierer mht. til en nøgleforklaringsfaktor = føres der en bevidst industripolitik eller ej? Sverige: Ja; DK: Nej; Norge: Ja, men kun på olieindustriområdet Outcome = hvordan har den industrielle udvikling været = Sverige: ca. 20 % af BNP - DK: ca. 10 % af BNP Norge: ca. 20 af BNP

8 Method of Difference II – internt i stater:
Sammenligning mhp. afdækning af forskelle internt i staterne – fx sammenligne hospitalsservice i to danske regioner – Sydjylland – V – og Midt- og Vestjylland -A – har politiske forskelle betydning – Politics matters?

9 Anvendelsen af Method of Difference III:
Problem: - det er i realiteten umuligt i samfundsvidenskaben at finde cases, som svarer til hinanden undtagen på ét punkt (den forklarende faktor) – men det er ER muligt at FORESTILLE sig den slags cases og lave bl.a. beregninger på det grundlag – hvad ville det fx betyde økonomisk, hvis man udliciterede en større del af ældreplejen i DK på samme niveau som i Sverige f.eks.?

10 The Method of Agreement
= forskerne samler cases vedr. et bestemt fænomen mhp. at finde en fælles faktor: En ligetil (dårlig) metode F.eks. deltog bønderne i forskelligartede revolutioner: Mexico, Rusland, Kina, Nordvietnam, Algeriet, Cuba: Svar: Hvor den kapitalistiske produktionsmåde var trængt igennem til landbrugsproduktionen, deltog bønderne. Problem: Valg af cases med udgangspunkt i den afhængige variabel (revolution) – hvad med bøndernes politiske deltagelse uden revolution?

11 Problemer ved Method of Agreement:
Hvordan etableres det nødvendige link mellem årsag og virkning. Kan der være en anden underliggende faktor, som forklarer bøndernes deltagelse i revolutionære bevægelser eller ej. Er der måske flere forskellige årsager til det analyserede fænomen?

12 Indirect Method of Difference
En dobbelt anvendelse af Method of Agreement Mest pålidelige metode Det tætteste, vi kommer et eksperimentelt design vha. ikke-eksperimentelle data

13 Franske og russiske revolution

14 Indirect Method of Difference - eksempel
Fx Theda Skocpols ”States and Social Revolutions” (1979): Positive cases: Analyse af tre sociale revolutioner: den franske (1789), den russiske (1917) og den kinesiske (1949) – Mål: at identificere nogle få sandsynlige årsager til revolutionerne Negative cases: Analyse af tre tilfælde, hvor social uro IKKE førte til revolution: Reformbevægelsen i Preussen ( ), de tyske omvæltninger ( ) og Meiji-restaurationen i Japan ( ) Konklusion: Én faktor er til stede ved revolutioner og IKKE ved fravær af revolutioner: statskollaps

15 Mangler, som ofte ses ved anvendelsen af den komparative metode
Overdetermination = muligheden for at generalisere fra de observationer, vi har foretaget. Er særligt problemfyldt i komparative studier med et lille antal N To komponenter: For få observationer – løsning: øg størrelsen af N. For mange variable – løsninger: kombinér variable (der har samme underliggende karakteristika) til én variabel; mere strikt teorianvendelse mhp. at udvælge de vigtigste variable, som vi skal undersøge; udvælg casene mere omhyggeligt, dvs. med udgangspunkt i teorien.

16 Mangler, som ofte ses ved anvendelsen af den komparative metode
Sampling bias = mens det eksperimentelle og statistiske design er baseret på princippet om randomiseret udvælgelse, er den komparative metode baseret på case udvælgelse Udvælgelse af cases kan derfor true generaliseringsmuligheden af alle de resultater, vi måtte komme frem til

17 Tal med naboen i fire minutter
– foreslå et emne, som er velegnet til en analyse efter en af de komparative metoder nævnt ovenfor

18 Konstruktivistiske komparationer: at sammenligne kontekster
Anderledes tilgang end hos naturalisterne: Ofte er sammenligningerne implicitte. Man afdækker ikke lovmæssigheder i den sociale verden. Man sammenligner på baggrund af "tykke" beskrivelser. Baseret på common sense snarere end en eksplicit metodologi.

19 Konstruktivistiske komparationer
Om generaliseringer i konstruktivistiske sammenligninger: Generaliseringer gøres altid med yderst forsigtighed og reservation. Søger ofte efter pluralistiske forståelser. Søger efter mangesidige perspektiver på samfundsfænomener. Lægger vægt på forskelle snarere end på ligheder.

20 Konstruktivistiske komparationer
Om case udvælgelse i konstruktivistiske sammenligninger Til tider vælges cases på den afhængige variabel (modsat anbefalingen i naturalismen). Case udvælgelsen foregår ikke altid ud fra et stort teoretisk eller metodologisk design. Man hylder det partikulære på bekostning af det generelle. Man er nonchalant angående "problemet" med case selektion og udvælgelses bias.

21 Konstruktivistiske komparationer
Om dataudvælgelse i konstruktivistiske sammenligninger Datakarakteren udvides i forhold til naturalismen Data omfatter også : Indsigter fra privatlivet (intuition). Subjektive indsigter (empati). Og f.eks. litterære værker.

22 Sammenligninger hos naturalister og konstruktivister – fire forskelle:
Sammenligninger bør ifølge konstruktivister pege på kompleksiteten i begivenhederne og ikke blot (overfladiske) kausalsammenhænge som hos naturalisterne. Konstruktivisterne er mindre eksplicitte vedrørende metodologiske spørgsmål og mere normative. Casene er ikke nødvendigvis ordnet a la Mill. Konstruktivister opfordrer til nye fortællinger ved hjælp af hermeneutiske tilgange, der er indbygget komparative (del – helhed). Konstruktivister anvender sammenligninger til at kontrastere og udfordre OS og DEM-forestillinger.

23 Tal fire minutter med naboen
Foreslå et emne, som er velegnet til en analyse efter en af de komparative metoder nævnt ovenfor under konstruktivismen.

24 Næste uge. Gennemgang på tværs. Eksamen. Spørgsmål.