Agerhøne Kendetegn: Forveksling: Agerhønen er en lille, buttet, gråbrun hønsefugl. Den har mørkebrunt brystskjold. Forveksling: Kan ikke forveksles med andre arter.

Agerhøne Fakta om agerhøne Orden: Fasanfugle. Udbredelse: Agerhønen findes i store dele af Midteuropa samt England. Nordgrænsen går midt gennem Sverige og Sydnorge. Yngleforhold: Agerhønen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Standfugl. Levevis: De er udpræget markfugle, som gerne vil have afvekslende landbrugsland med mange forskellige afgrøder og ledelinier. Agerhønen er monogam (danner par). Pardannelsen sker i løbet af foråret, hvor vinterens familieflokke splittes op. Parret har et fast territorium, hvor andre agerhøns ikke tolereres i yngleperioden. Hønerne anlægger reden på jorden gerne i lodne grøfter eller direkte i landbrugsafgrøder. Agerhønen lægger omkring 16 olivengrønne æg. Æggene ruges i 24-25 dage og klækkes midt i juni. Kyllingerne forlader reden sammen med hønen kort efter klækningen, og hønen passer nu kyllingerne henover sommeren. Agerhønsereder er ofte udsat for prædation af ræv og gråkrage. Yngleresultatet er ligeledes meget afhængig af vejrliget omkring klækningstidspunktet, hvorfor agerhønen kan lægge om, hvis tab af reden sker tidligt på sæsonen. Kyllingerne og de to gamle fugle holder sammen i familieflok frem til udparring næste forår. De træffes derfor som regel i samlet flok.

Agerhøne Fakta om agerhøne Levevis: Vilde agerhøns med flokstørrelse under 7 fugle bør som udgangspunkt ikke beskydes jagtligt, hvis man ønsker en stor og sund vild bestand. Agerhønen er en af de arter, der er ramt hårdest af strukturændring i landbruget samt øget prædationstryk fra primært ræv og gråkrage. Hvis man ønsker at ophjælpe den vilde bestand, bør man tilstræbe at lave tiltag på ejendommen, som findes beskrevet i biotopplanerne, primært barjordsstriber og billebanker. (insektvolde). Agerhøns må udsættes med jagt for øje efter nærmere retningslinier. Udsatte hønsopfører sig anderledes end vilde høns, hvorfor man bør tilstræbe at forbedre forhold for de vilde høns frem for udsætninger. Føde: De voksne fugle er frø- og planteædere. Kyllingerne er afhængige af insekter og anden dyrisk føde de første 2-3 uger. Vildtudbytte: Der nedlægges ca. 30.000 årligt.

Vinge - høne Vinge - hane

Forslag til spørgsmål i vildtbiologi: Træffes agerhønen mest i skov? Lever agerhøns i polygami? Kan agerhønen yngle som 1 årig? Lever agerhøns i monogami?

Fasan Kendetegn: Fasankokken (han) er meget farverig med lange halefjer. Findes i flere farvevarianter, men typisk rød, blå, og grønne metalfarver. Mange har en tydelig halsring. Fasanhønen (hun) er normalt lysbrun isprængt sorte pletter. Men der findes farvevarianter herunder næsten ensfarvede, mørke individer (høner af grøn fasan. Kokken har lange sporer. Hønen har små, buttede sporer. Forveksling: Kan ikke forveksles med andre arter.

Fasan Fakta om Fasan Orden: Fasanfugle, fasan. Udbredelse: Fasanen kommer oprindelig fra Asien. De er blevet udsat som jagtobjekter i Danmark fra 1840 og frem til nu. Yngleforhold: Fasanen er polygam. Dødeligheden blandt voksne fugle er ca. 60% årligt – størst hos haner bl.a. grundet længere jagttid og mere målrettet jagt, hvorimod høner nogle steder spares i håbet om at få en vild reproduktiv bestand af fugle.. Levevis: Det er en udpræget ”kantfugl”, som gerne vil have mosaiklandskab med mange ledelinier som levende hegn, lodne grøfter, skovkanter moseområder og almindeligt landbrugslandskab med plantninger. Kokken samler høner i harem om foråret. Der er ofte kamp mellem kokkene om de bedste pladser, og slagsmål er ikke uvant. Kokkene kan ofte høres på lang afstand (skogren). Hønerne anlægger reden på jorden – gerne i lodne grøfter, i kanten af beplantninger eller direkte i afgrøderne. Æglægningen begynder allerede i aprilog de ca. 10 olivengrønne æg ruges i 24 dage før æggene klækkes. Kyllingerne forlader reden sammen med hønen kort efter klækningen, og hønen passer nu kyllingerne til de kan klare sig selv. Fasanreder er ofte udsat for prædation, og yngleresultatet er også afhængig af vejret omkring klækningstidspunkt, hvorfor mange fasaner må lægge om.

Fasan Fakta om fasan Levevis: Fasanreder er ofte udsat for prædation, og yngleresultatet er også afhængig af vejret omkring klækningstidspunkt, hvorfor mange fasaner må lægge om. Der kan derfor være ret stor forskel på alder og størrelse på kyllingerne om efteråret. Fasaner er en af de få arter, som må udsættes efter nærmere retningslinier (se biotopplaner). Der kan gives tilladelse til indfangning af fasaner til ægproduktion efter nærmere retningslinier. Føde: De voksne fasaner er frø- og planteædere. Kyllingerne er afhængige af insekter og anden dyrisk føde de første 2-3 uger. Vildtudbytte: Der nedlægges 700.000-800.000 årligt.

Forslag til spørgsmål i vildtbiologi: Foretrækker fasaner blandet biotop? Lever fasaner i polygami? Findes der fasaner i flere forskellige farvevariationer? Lever fasankyllinger af insekter og dyrisk føde de første 2-3 uger af deres levetid?