Hjerte og kredsløb. Berit Pedersen Social- og sundhedsassistentuddannelse Maj 2013 1. skoleperiode A

Hjerte- kredsløb; Kredsløbets funktion; At føre ilt og næringsstoffer til cellerne. At føre affaldsstofferne væk efter cellernes stofskifte. At transportere hormoner mellem de forskellige organsystemer. (f.eks insulin fra pancreas (bygspytkirtlen) At deltage i forsvaret mod infektioner (transporterer f.eks leucocytter (de hvide blodlegemer) til infektionsstedet) At deltage i varmereguleringen. Skal varmeafgivelsen øges, vil blodkarrene udvides. Modsat hvis kroppen har behov for at mindske varmeafgivelsen, vil karrene trække sig sammen og fordampningen bliver reduceret) At deltage i væskebalancen. Blodets hydrostatiske tryk og dets kolloid-osmotiske tryk befordrer en stabil væskebalance.

Blodet; Består af blodets celler og plasma. Blodcellerne dannes i den røde knoglemarv. Blodets celler; De røde blodlegemer; Ved hjælp af hæmoglobin i erytrocytterne transporteres ilt rundt til kroppens celler. De hvide blodlegemer; Leucocytterne deltager i legemets indre forsvar mod infektion og i oprydningen af beskadigede og unormale celler. Blodpladerne; Thrombocytterne sørger for at holde blodet tilpas flydende, men samtidig at kunne standse blødning. Standsning af en blødning, hæmostase, sker ved at blodpladerne klumper sig sammen og stopper hullet i karvæggen. Ved større læsioner sker der en størkning, koagulation, som sætter yderligere stop i blødningen. Så længe blodet strømmer i ubeskadigede kar, kan

Blodpladerne ikke hæfte til karvæggen, og koagulationsprocessen Kan ikke sættes i gang. Plasma; Væsken i blodet, der indeholder plasmaproteiner, næringsstoffer og affaldsstoffer. Plasmaproteiner har flere funktioner; F.eks vil albumin sørge for normal væskebalance i blodet og i vævet. (Obs at syge og svage mennesker får tilført proteiner nok) Globulin spiller en rolle i immun- forsvaret, og fibrinogen spiller en stor rolle i koagulationsprocessen Næringsstofferne; glucose, fede syrer og aminosyrer bliver transporteret i plasma.

Blodkar; Arterier. Vener Kapillærer. Arterier er pulsårer som ved hjertets pumpekraft fører blodet fra hjertet ud til kapillærnettet. Vener er tyndere blodkar, der ved hjælp af veneklapperne fører blodet fra kapillærnettet tilbage til hjertet. Kraften, hvormed blodet føres tilbage, er åndedrættets pumpefunktion og muskelpumpefunktionen (tilsammen kaldet venepumpen) Kapillærnettet der der, hvor udvekslingen af ilt,CO2 og andre nærings- stoffer og affaldsstoffer sker fra blodet til vævsvæske og ind i cellerne. Og omvendt.

Blodtryk; 70 ml pr slag. Slagvolumen. 5 l pr minut gennem hjertet. 60-80 slag i minuttet. Hjertefrekvensen. 140/70. Systole og diastole Hypertension (for højt blodtryk) og hypotension (for lavt blodtryk). Det store kredsløb; Cirkulationen af arterielt blod fra hjertet via aorta, og ud i arterierne til kapillærnettet. Herfra er blodet nu venøst og ledes af venerne og ind via vena cava til hjertet igen. Det lille kredsløb; Cirkulationen af det af-iltede blod, der er ”ankommet” fra kroppen og ind i hjertet, videre op til lungerne og efter fornyet iltning løber det retur til hjertet.

( blodet løber ind i højre forkammer og ned til højre hjertekammer. Her pumpes det via lungearterierne (bemærk navnes ;arterie (for det er jo ikke en arterie. Det er bare for at snyde fjenden) til lungekapil- lærerne. Blodet iltes på ny. Herfra løber det iltede blod via lunge- venerne ( der har vi den igen, det er jo ikke vener, for de fører ny- iltet blod. Tsk.tsk) til venstre forkammer og videre til venstre hjertekammer, hvorfra det nu er klar til at blive pumpet ud i kroppen. Det hydro-statiske tryk og det kolloid-osmotiske tryk: I kapillærnettet skal der et vist tryk til, for at få presset væske og næringsstoffer ud af blodbanen og efterfølgende trukket dem tilbage til blodbanen igen. Blodets tryk i den arterielle del af kapillærnettet er så højt, at plasma og stoffer presses ud (karvæggen er semipermeabel). Plasmaproteinet forbliver tilbage i blodkarret, da dets størrelse er for stort til at gå igennem membranen. Dette er det hydrostatiske tryk.

I kapillærnettets venøse del, vil proteinerne i plasmaet tildele dette, altså blodet, en vis sugeevne, betinges af osmose (naturfag, ikke?), som gør, at vand og stoffer vil vandre tilbage i blodbanen nu, hvor blodtrykket er aftaget så meget, at det ikke længere vil trykke stofferne ud af blodbanen. Dette er det kolloid-osmotiske tryk. Ødem; Hvis vi mangler plasmaproteiner, vil blodet ud-øve for lille tilbage- sugningsevne og væske vil ophobe sig i vævet. Hvis blodtrykket er for højt, vil en væskeudsivningen i den arterielle ende af kapillærnettet være større end væskeindstrøm- ningen i den venøse del og væske ophober sig ligeledes i vævet. Normalt vil lymfesystemet sørge for drænage af dette overskydende, men fungerer dette system dårligt, vil væske også ophobes.

Portåresystemet; Venøst blod, der samles fra tarmene, mavesækken, milten og bugspyt- kirtlen, og går en tur igennem leverens system til aflevering af forskellige stoffer inden det venøse blod går ud i vena cava mod hjertet til iltning. Dette helt specielle venesystem har til hensigt hurtigt at få ført Fødens næringsstoffer gennem leveren inden de pumpes ud i det store kredsløb. Flere næringsstoffer kan nemlig ikke bruges til stofskiftet før leveren har forarbejdet, reguleret og omdannet de indkomne stoffer

Hjertet; Skal sørge for at pumpe blodet ud til kroppens celler, medbringende ilt væske og næringsstoffer. Dernæst skal CO2 og affaldsstofferne transporteres retur fra cellerne. Hjertet består af tværstribet muskelvæv, som er autonomt styret. Hjertets pumperytme styres af 2 impulscentre; Sinusknuden og Atrio- ventrikulærknuden (Av knuden) Kredsløbet styres desuden overordnet af det kredsløbsregulerende center iden forlængede rygmarv (medulla oblongata) Samarbejdet mellem hjertets impulscentre og det kredsløbs- regulerende center sker via sympatiske og parasympatiske nervebaner. Specielle modtageceller i hjertet påvirkes til enten at øge hjertets arbejde eller reducere det. (beta receptorer)

Hjerte- kar og immobilitet; Forøget risiko for ødemdannelser. Forøget risiko for blodpropper (Thromboser) Livsstilssygdomme; KRAMS.

De mål for faget vi hermed har arbejdet med er: Mål 1: ”kroppens anatomi og fysiologi….” Mål 2: ”Jeg kan begynde at forklare årsager, symptomer og pleje og behandlingsformer ved de hyppigst…..” Mål 3: …. Ud fra min viden kan jeg observere ændringer i sundhedstilstanden…..” Mål 7; ”Jeg kan anvende fagsprog skriftligt og mundtligt…”

Studiespørgsmål til hjerte-kredsløb; Fortæl om de røde blodlegemer og deres funktion. Fortæl om de hvide blodlegemer og deres funktion. Fortæl om blodpladerne og deres funktion. Fortæl om blodplasma og dets funktion. Hvad er specielt ved arterier? Hvad er specielt ved kapillærer? Hvad er specielt ved vener? Beskriv, hvordan hjertet er opbygget. Hvordan fungerer hjertet? Beskriv det lille kredsløb. Beskriv det store kredsløb. Hvad er portåresystemets funktion? Hvad er lymfesystemet og hvad bruges det til? Hvad forstås ved pulsen? Hvad forstås ved blodtrykket? Hvad er systole og hvad er diastole? Hvad er hypertension og hvad er hypotension?