Forældresamarbejde/fællesskaber

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den gode Klasse Forældresamarbejde 1. Møde i klassen.
Advertisements

Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Velkommen.
Finsenscentret den 25. marts 2014
Bhu KASTANJEN Tema: Forældresamarbejde 28 februar 2012 v/ Trine Sonne
Hvorfor skal børn have rettigheder?
Set i forældreperspektiv
Forældresamarbejde på Gjøl Skole
Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Sæt viden i bevægelse Temadag om Samarbejde og vidensdeling Forældres involvering og indflydelse.
Arbejdsgruppens og mødernes formål ARBEJDSGRUPPENS FORMÅL Det er os, der sørger for at vi her på skolen: • Stiller skarpt på vores skole-hjem samarbejde,
Dansborgskolen – vi udvikler hele mennesker
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Klassedannelser til Ansgarskolen Program  Velkomst og intro  Formål  Skolebestyrelsens principper for klassedannelse  Ansgarskolens handleplan.
Møde for nye forældre på Åløkkeskolen d. 31/10 – 2013.
Workshop 1 Styrket forældresamarbejde og elevinddragelse.
Forældremøde X årgang.
Fair play og respekt Danmarks Ishockey Union. Danmarks Ishockey Union (DIU) har det overordnede ansvar for ishockeyens fælles værdigrundlag i Danmark.
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
SKOLE – HJEM samarbejde
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Forældremøde på Outrup Skole
Forældresamarbejde PUC Taarnby d. 22 marts 2012
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
- Hvad kan I forvente som forældre?
”Smidstrup Skærup Skole i bevægelse” Skolebestyrelsen Marts 2011.
At inddrage studerende i udviklingsarbejde
Hvad er uddannelsesparathed, og hvordan kan man vurdere paratheden?
Kontaktforældremøde den 12/1-12 Kontaktforældrerollen?
Valhalla, integreret daginstitution Nyborg
 Erfaring er med inklusion og rummelighed  Fremtidens udfordringer.
Sunde børn i Danmark Viden om kost og krop
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Resultatet af miljøundersøgelsen Forældre. 27 familier svarede For hvert udsagn bedes du svare, i hvor høj grad udsagnet passer på en skala fra 1 til.
Systematisk risikovurdering
Inklusion Noget der sidder mellem ørerne. Alt er en del af noget større Inklusion er et fælles ansvar – ikke kun noget lærere og pædagoger skal beskæftige.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Hylleholt skole ”Vi vil den gode skole”
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Kommunikationsstrategi – det gode samarbejde Skjoldhøjområdet.
Møde for nye forældre på Åløkkeskolen d. 11. november 2014
Ungdomsudveksling Værtsfamilieaften i distrikt 1470 Onsdag den 18. juni 2014.
Inklusion på Skovlyskolen. Mål for inklusionsarbejdet; Udvikle inkluderende læringsmiljøer Understøtte stærke forældrefællesskaber Fastholde høj faglighed.
Folkeskolereform august 2014 Velkommen til oplæg om implementeringen af folkeskolereformen på Haldum-Hinnerup Skolen.
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Enhed. Klynge/ Netværk Vidnefortælling (anvendes på Område- og BUF-niveau) En fortælling om de ledelsesmæssige faglige overvejelser og nye handlingsperspektiver.
Dialogmøde Forældresamarbejde - forældre og forældrebestyrelsen imellem.
AKT på Dybbøl Skolen.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Strategisk kompetenceudvikling - konteksten
Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Kære forældre i de nye 0.-klasser! Velkommen til skolen til jer og jeres børn. Velkommen til en snak om samarbejde.
Relations kompetencer
Allindelille skoles værdigrundlag og profil Udarbejdet i marts 2009.
Velkommen til forældremøde = 5 Når børnene … … har mange i klassen, som de kan lide at være sammen med. … oplever et godt sammenhold … har tillid.
PRÆSENTATION AF MARY FONDENS OG RED BARNETS ANTIMOBBEPROGRAM FRI FOR MOBBERI 0-3 ÅR.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Forældrenetværk i Stampe. Hvem er Stampe? Hvorfor lave forældrenetværksgrupper Kort oplæg om forældrenetværksuddannelsen Leg med spørgsmål Netværksmøderne.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Klassesamtale om resiliens
Se mere om L21 ansøgning på
Kropslig læring - oplæg UCC. Mikael Lytzen
Inspirationsworkshop med fokus på
Vision Børn og unge oplever glæden ved at deltage i fællesskaber   Værdigrundlag Fællesskaber er en styrke – Forskellighed er et potentiale Målsætning.
IKH Søskende som pårørende INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP
Præsentationens transcript:

Forældresamarbejde/fællesskaber Inklusion handler om alle, men…. Rasmus Alenkjær Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesska og aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elver. I denne proces tages der særligt hensyn til de elever som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte. Oversat til pædagogsprog: man skal gøre forskel på børn for at give dem lige muligheder. Forældresamarbejde/fællesskaber

Forældresamarbejde Det er en udfordring for mange pædagoger og lærere, at de oplever, at der er forældre der ikke bakker op om inklusionen at lærere og pædagoger er alene om forældresamarbejde – der er ikke klare rammer for forældresamarbejde på en skole at de ofte skal opfinde den dybe tallerken

Det er en udfordring for mange forældre Hanne Knudsens begreb om ”hyperansvar”, ”hvordan kan jeg tage ansvar for noget jeg ikke har indflydelse på” – bliver meget udtalt i forhold til inklusion at de ikke ved, hvad målet er med forældrefællesskabet, hvorfor skal vi være sammen – og hvor meget skal der til? Hvordan ser det ud når vi er der? at de har svært ved at fremføre deres synspunkter eller bekymringer at de ikke har tiden til det Forældrene har svært ved at komme igennem med deres bekymringer

Grisen

Andre forskningsmæssige pointer Forældre har en legitim ret og pligt til at kærre sig om eget barn (Maja Røn Larsen) – der er forskellige interesser og det er et indbygget dilemma Forældresamarbejde er både inkluderende, men også ekskluderende (Hanne Knudsen) Forholdet mellem uforpligtigende spil og aftaler er uklart (Hanne Knudsen) Der er ikke noget forskningsmæssigt belæg for at jo mere giver bedre Man har forskellige

Det virker – og fremmer resultater Når faglighed og trivsel er omdrejningspunkt for forældresamarbejdet Når forældresamarbejdet skaber mulighed for at inddrage forældre i reelle beslutninger Når forældresamarbejdet skaber en vi eller vores følelse

Analysemodel til forældresamarbejde Vil (er der ejerskab) Kan (kan de løse den opgave) Skal (giver det mening at det er dem)

Vil Ejerskabet er centralt Forældrene skal kunne se meningen med opgaven – herunder, hvad er målet med det vi skal? Har forældrene indflydelse på, hvordan? Vi skal skabe ejerskabet

Kan Kompetencerne, er det realistisk at forældrene kan dette? Familien (Den morderne familie, antal af søskende m.v., tid m.v.) Er forældrene klædt på til dette (fødselsdage med udad-reagerende børn, lektier) De fysiske rammer/økonomi Vi skal skabe rammerne så det kan lade sig gøre

Skal I forhold til målet er det overhovedet en forældreopgave? Er vi sikre på, at opgaven ligger bedst og mest kvalificeret hos forældrene? Vi skal kun give forældrene de opgaver som ligger bedst hos dem

Der er inspiration at hente: http://www.trygfonden.dk/Nyheder/2014/08/Fidus-til-foraeldrene Skole og forældre

Forældresamarbejdet Målet er:

Hvordan ser det ud på lang sigt? Når I står her om 1 år, hvad var det så I håbede på, at I ville få ud af det her forløb? Hvad er det så I gør om 1 år, der viser, at I xxxxx? Hvad har det betydet for elevernes faglige præstationer og trivsel?

Mål narrativer Så når I xxxxx, hvad ser lærerne og pædagogerne jer så gøre? Hvad ser forældrene jer gøre? Hvad ser I lærere og pædagoger gøre, der viser jer, at I har nået målet ? Hvad ser I forældrene gøre, der viser jer, at I har nået målet? Hvad gjorde det muligt?

Resultat i projektperioden Så hvad står I med I hånden om 12 mdr.? Hvor har i allerede viden? Hvor har I brug for mere viden? Hvem skal involveres? Hvad er første skridt?