Risikofaktorer www.regionmidtjylland.dk.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Baggrundsviden og pædagogiske redskaber
Advertisements

Behandling Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Elitesport..
Dorte Færgemann Master i sundhedspædagogik
Du skal vide nogen om blodtrykket, fordi det fortæller noget om hvordan dit hjerte har det. HUSK - at hjertet ikke er til at undvære ligesom bilen.
Velkommen til varigt rygestop! RYGESTOP Dokumenteret høj effekt i kliniske studier.
Hjerte-kar sygdomme Det SYGE hjerte.
Gode råd i forbindelse med mundtlig eksamen
Fedtstoffer Hvad er fedt?
20 minutter: Blodtryk og puls bliver normale, så blodcirkulationen og dermed iltningen af vævene bliver bedre.
Natarbejde og helbred Thora Brendstrup oktober 2010.
Thomas. B. Pedersen Lærer: Martin Glud
Du skal vide nogen om blodtrykket, fordi det fortæller noget om hvordan dit hjerte har det. HUSK - at hjertet ikke er til at undvære ligesom bilen.
Ved du, at du kan få hjælp hos os, hvis du eller din partner snorker?
Styrk dit immunforsvar
Idræt - også for sindslidende
Middellevetid Tab i middellevetid i forhold til forskellige risici
Type 2 diabetes Diabetestyper Diabetesundervisning ved sygeplejerske
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
Det sygeplejefaglige område til hjerterehabilitering
Husk at slå lyden til, hvis du vil have præsentationen læst op.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Session 14: Struktur og risikosituationer Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Type 2 diabetes Senfølger
Naturfag 9.klasse Kredsløbet.
Velkommen. Sund livsstil Regelmæssige mættende måltider (gerne 4-6 måltider) Kost som indeholder frugt og grønt Kost med rigt indhold af fuldkorn og.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Mobility management og sundhed Mobility og Sundhed.
Tilstødende sygdomme og stress
Hjerte-kar sygdomme Rygning.
Træningsformer, Borg-skala og intensitet
FEDT - ET ENERGIGIVENDE NÆRINGSSTOF
Travlhed eller stress? Anspændthed Stress Travlhed Lyst Ulyst.
‘Retorik om KOL og rygning’
Målet med hjerterehabilitering
Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet har en lang række gavnlige virkninger på helbredet Musklerne og skelettet bliver styrkede Motorikken forbedres Immunforsvaret.
Vælg layout 1. Højre-klik uden for dit slide 2. Vælg et passende layout fra “drop ned” menuen Godt at vide om antidepressiva Medicinen begynder at virke.
Hjerte & Kredsløb.
Medicin
Blodtryk Blodtryk Klassens Blodtryk Blodtryksmåling
Lunger.
Hvad kan jeg opnå ved træning?
Motionsopgave af Ammanda, Laura & Cecilie Oktober 2012
Anbefalinger. Forebyggelse  minutters træning (svarende til rask gang) hver dag, eller  Minimum 4 timer om ugen  Må.
KOL Vægt og KOL.
Stress En folkesygdom?.
Derfor skal vi STRÆKKE UD når vi kan
Hej 7. klasse… Jeopardy.
Hej 8. klasse… Jeopardy.
Session 7 – Livsstil Undervisere:
Psykoedukation skizofreni
Hjerterehabiliteringen Roskilde Sygehus
 Jesper Snitgaard, SSP Konsulent  Bo Skov Jensen, Gadeplan Rusmiddelkursus ved SSP Køge.
Blodets sammensætning Lymfesystem Blodsygdomme
Standardbehandling til alle patienter med akut koronart syndrom: Tbl. ASA 75 mg x 1. Ved ASA-intolerans gives clopidogrel 75 mg x 1 livslangt Tbl. clopidogrel.
Stress og stresshåndtering Livet som studerende Studenterrådgivningen Mehrak Salimi - Psykolog CSS Oktober 2013.
Kredsløbet Hjertet Hjertets egen blodforsyning Arme og ben
Søvn og drømme Navn: Juliane Sørensen 8.v Fordybelsesdag 8.-9 september 2016.
Velkommen til Atroseskolen Velkommen til Anden session 1.
Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor
Psykoedukation skizofreni
Udvalgte forskningsresultater
Seks veje til din sundhed
Velkommen til Quiz om Rygning!!!.
Interview blandt type 2 diabetikere Apotek-Højskole-Projektet
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Præsentationens transcript:

Risikofaktorer www.regionmidtjylland.dk

Risikofaktorer Arvelighed Rygning Kost Overvægt – fedme Motion Blodtryk Forhøjet kolesterol Stress Du kan påvirke nogle af risikofaktorerne - og det nytter !! Også selvom du ikke tager fat på dem alle sammen på en gang. 2 ▪ www.regionmidtjylland.dk

Arvelighed Arvelighed er noget, man ikke selv kan påvirke Langt de fleste hjertekarsygdomme er ikke arvelige Selvom man har anlæg for en sygdom, er det ikke sikkert, at sygdommen udvikler sig Hvis man er arveligt disponeret  ekstra obs på øvrige risikofaktorer Der findes en række sygdomme, som kan arves, fordi de er knyttet til arvemassen. Det kan betyde, at flere medlemmer i samme familie kan udvikle samme hjertekarsygdom. 3 ▪ www.regionmidtjylland.dk

Rygning Rygning er den vigtigste risikofaktor for udvikling af iskæmisk hjertekarsygdom Som ryger har man dobbelt så stor risiko for at udvikle blodpropper og hjertesvigt som en ikke-ryger Der er klar sammenhæng mellem hvor meget man ryger og risikoen for sygdom Tobaksrygning øger risikoen for at blodpladerne klumper sig sammen og danne blodpropper Ved rygestop opnås en hurtig effekt på hjerte og kredsløb Man har op til fire gange større risiko for at udvikle hjertekarsygdom – hvis man er storryger ( d.v.s. mere end 15 cigaretter om dagen). 4 ▪ www.regionmidtjylland.dk

Helbredseffekter af rygestop Efter 20 min.: Blodtryk og puls bliver normale, så blodcirkulationen og dermed iltningen af vævene bliver bedre Efter 8 timer: konditionen er forbedret Efter 24 timer: risikoen for at få en blodprop er allerede formindsket Efter 48 timer: kulilten i blodet er væk. Lugte- og smagssans begynder at blive normale Efter 4 uger: hoste og åndenød forsvinder. Lungerne er bedre til at bekæmpe infektioner Efter 1 år: risikoen for at få hjertekarsygdom er halveret Efter 5 år: risikoen for at få en hjertekarsygdom er næsten den samme som for dem, der aldrig har røget Efter 10 år: risikoen for lungekræft er faldet med 50 % 5 ▪ www.regionmidtjylland.dk

Rygestop Nikotinet i tobakken skaber en stærk fysisk afhængighed Når man begynder at ryge, dannes modtagerceller for nikotin i hjernen Modtagercellerne dør aldrig, men går i dvale ved rygestop og vågner igen ved bare en enkelt cigaret Rygere har individuelle afhængighedsprofiler  forskelligt hvor nemt det er at stoppe Det kan hjælpe til at blive røgfri, hvis man bruger et nikotinpræparat, som tager en stor del af den fysiske rygetrang Præparaterne findes som plaster, tyggegummi, tabletter til at lægge under tungen, inhalator, næsespray og sugetabletter Som hjertepatient kan du godt bruge nikotinpræparater i ca. 3 måneder. Herefter bør du nedtrappe brugen og stoppe Fire aspekter ved afhængighed: Fysisk tolerance, psykologiske aspekter, sociale funktioner og automatisering og vane. (Lind et al: Rygeafvænning. Kræftens Bekæmpelse 2005:206) 6 ▪ www.regionmidtjylland.dk

Kost En hjertevenlig kost kan forebygge udvikling og forværring af hjertekarsygdom Hjertevenlig kost nedsætter risikoen gennem flere virkningsmekanismer. Herunder: vægttab sænkning af blodtrykket sænkning af kolesteroltallet For detaljer se diætistmaterialet 7 ▪ www.regionmidtjylland.dk

Alkohol Rødvin i begrænsede mængder kan være med til at forebygge hjertekarsygdom Det er OK med 1 glas om dagen 8 ▪ www.regionmidtjylland.dk

Overvægt - fedme Personer som er overvægtige/fede har en større risiko for at udvikle hjertekarsygdom Overvægt/fedme øger belastningen af hjertet Overvægt/fedme: påvirker blodtrykket påvirker fedtstofferne i blodet Øger risikoen for at udvikle Type 2 diabetes 9 ▪ www.regionmidtjylland.dk

Motion Der anbefales fysisk aktivitet indenfor alle aldersgrupper 10 ▪ www.regionmidtjylland.dk

Hvad kan du opnå med motion? Vægttab Gavnlig effekt på blodtrykket Gavnlig effekt på kolesteroltallet Forebygge type 2 diabetes Et hjerte der aldrig kommer op i tempo, får mere og mere svært ved at klare belastning. Det samme  gælder muskler, lunger og blodårer. Derfor holder man hele kredsløbet ved lige med motion. 11 ▪ www.regionmidtjylland.dk

Blodtryk Blodtrykket er trykket i kroppens pulsårer. Trykket i pulsårerne er højest, når hjertet pumper blod ud i kroppen Det kaldes det høje eller systoliske blodtryk Når hjertet slapper af mellem to sammentrækninger, falder trykket igen Det kaldes det lave eller diastoliske tryk Blodtrykket svinger i løbet af et døgn. Når du anstrenger dig fysisk gennem arbejde eller motion Eller bliver ophidset, stiger blodtrykket Blodtrykket falder, når du slapper af, og der er lavest, når du sover Forhøjet blodtryk øger risikoen for at få hjertekarsygdomme. Risikoen mangedobles, hvis du samtidig ryger, har for højt kolesterolindhold i blodet, har diabetes, indtager for meget alkohol eller er stresset 12 ▪ www.regionmidtjylland.dk

Forhøjet blodtryk > 140/90 Hjertet må arbejde hårdere og kan med tiden svækkes og blive for stort Åreforsnævring udvikles hurtigere Øget risiko for slagtilfælde i form af blodprop i hjernen eller hjerneblødning Nyrerne belastes men nyresygdom kan omvendt være årsag til forhøjet blodtryk Jo tidligere et forhøjet blodtryk opdages og behandles jo bedre Behandlingen består af ændring af livsstil, og mange skal også behandles med medicin 13 ▪ www.regionmidtjylland.dk

Kolesterol Kolesterol er et fedtstof, der dannes i kroppen og findes i blodet En vis mængde kolesterol i blodet er nødvendig for en lang række vigtige funktioner i kroppen Kolesterol er flere stoffer, der har forskellig virkning: LDL – kolesterol er det dårlige (lede), som kan indlejres i hjertes kranspulsårer og give åreforsnævringer HDL – kolesterol er det gode (herlige), som kroppen har brug for Den samlede mængde kolesterol i blodet kaldes kolesteroltallet Det mættede fedt i kosten øger kolesteroltallet, mens det umættede fedt nedsætter det Et forhøjet kolesteroltal kan ikke mærkes  nødvendigt at måle i blodprøve Ved at spise en hjertevenlig kost og motionere kan kolesteroltallet sænkes, og aflejringen i kranspulsårerne formindskes I nogle tilfælde må kolesteroltallet derudover sænkes med medicin 14 ▪ www.regionmidtjylland.dk

Stress Hvornår er man stresset? Positiv stress Negativ stress Om stress er positiv eller negativ afhænger af, hvordan man selv oplever det Den positive stress kan også kaldes travlhed og den giver en følelse af tilfredsstillelse og god energi Den negative og langvarige stress – med mangel på kontrol og indflydelse på ens situation – har den modsatte effekt 15 ▪ www.regionmidtjylland.dk

Negativ stress Negativ stress er skadelig for helbredet Symptomer: Hjertebanken – hovedpine – svedeture – indre uro – mavesmerter – hukommelsesbesvær – søvnløshed – træthed – irritabilitet Der er stor forskel på , hvordan mennesker oplever og tackler belastende krav, trusler og udfordringer Lær dine symptomer at kende, så du kan gøre noget ved din stress 16 ▪ www.regionmidtjylland.dk