Det sygeplejefaglige område til hjerterehabilitering

Præsentationer af emnet: "Det sygeplejefaglige område til hjerterehabilitering"— Præsentationens transcript:

1 Det sygeplejefaglige område til hjerterehabilitering

2 Hjerterehabilitering

3 Det raske hjerte og kredsløb
3 ▪

4 Hjertet er en muskel, som er placeret bag brystbenet mellem lungerne
det er på størrelse med personens knyttede hånd og vejer ca. 300 gram det pumper blod rundt i kroppen, så der kommer ilt, næringsstoffer og hormoner til muskler, hud og organer samt fjerner affaldsstoffer det pumper ca. 350 liter blod rundt i timen 4 ▪

5 Hjertets funktion Normalt slår hjertet med en regelmæssig rytme = pulsen, der er hurtigere ved aktivitet og langsommere ved afslapning / søvn Rytmen bestemmes af nogle pacemakerceller og et ledningssystem Dette kan blive påvirket af en blodprop, specielt i de første dage efter AMI Det kan betyde at man kan få forskellige rytmeforstyrrelser – nogle farligere end andre. Derfor har man hjerteovervågning på de første dage efter AMI 5 ▪

6 Hjertets opbygning Hjertemusklen indeholder mange små blodkar - arterier der giver ilt og næring til musklens arbejde De store arterier - kranspulsårer - udenpå hjertet deler sig i mindre arterier. Det er her man typisk får åreforkalkning / åreforfedtning og blodpropper - AMI Fra fødslen er arterievæggen elastisk Arterien kan herved trække sig sammen og udvide sig efter behov Arterien har en helt glat indre overflade så blodet kan strømme uhindret 6 ▪

7 Tværsnit af hjertet Legems pulsåre/Aoerta Lunge pulsåre Øvre hulvene
Venstre forkammer hjerteklapper Højre forkammer Nedre hulvene Højre hjertekammer Venstre hjertekammer 7 ▪

8 Kredsløbet 8 ▪

9 Hjertets naturlige pacemaker
Sinus knuden Venstre ledningsgren Atrioventrikulærknuden Højre ledningsgren 9 ▪

10 Det syge hjerte og kredsløb
10 ▪

11 Åreforkalkning/åreforfedtning
Er mange år om at udvikle sig Kolesterol føres ind i cellerne i arterievæggen, der opstår aflejringer - plaques, og arterien forsnævres Arterievæggen bliver efterhånden tykkere og stivere og får sværere ved at trække sig sammen og udvide sig, og den indre overflade bliver mere ru Denne proces sker hos alle mennesker efterhånden, og forandringerne kan begynde allerede i teenageårene. Det er dog individuelt hvor tidligt og hurtigt forandringerne sker 11 ▪

12 Åreforkalkning/åreforfedtning
12 ▪

13 Angina pectoris - hjertekrampe
13 ▪

14 Baggrund Arterien kan som følge af åreforfedtning blive forsnævret
Når arterien forsnævres med mere end 75 %, vil mange (ikke alle) få angina pectoris, fordi den del af musklen som blodkarret forsyner mangler ilt Ved anstrengelse arbejder hjertet hurtigere, hvilket medfører at hjertemusklen har brug for mere ilt Hvis kranspulsårerne er forsnævrede, får hjertemusklen ikke den mængde ilt der er behov for og dette giver smerte Ligeledes kan kulde give smerte, fordi blodkarrene trækker sig sammen Smerterne er individuelle De kan vare fra 2-20 minutter og variere fra let trykken til stærke smerter De kan komme ved både fysisk og psykisk anstrengelse, angst eller i hvile 14 ▪

15 Hvordan forholder man sig ved angina pectoris?
Man skal sætte sig eller lægge sig ned Tage NTG Ved fortsatte smerter tage NTG igen efter 2-4 minutter i alt 3 gange Hjælper dette ikke kontakt da egen læge/lægevagt/112 Hvis symptomerne forsvinder, kan man tage det roligt 15 ▪

16 HUSK NTG skader ikke Bær altid NTG på dig NTG kan tages forebyggende
NTG har begrænset holdbarhed Tabletterne skal blive i glasset indtil brug Søg læge ved tiltagende hyppighed af brystsmerter, eller når du får brystsmerter af noget du plejer at kunne gøre uden brystsmerter 16 ▪

17 Blodprop i hjertet - AMI
Når arterien lukker helt til: i forlængelse af en gradvis åreforfedtning mere pludseligt fordi plaques i karvæggen brister, blodpladerne klumper sig sammen og størkner (som ved en rift i huden) 17 ▪

18 Følger af AMI Hjertemusklen får ikke tilført ilt og næring i det berørte område, og med tiden dannes arvæv Konsekvenserne kan være vidt forskellige afhængigt af den lukkede arteries størrelse og placering De skader der sker i musklen er reversible hvis behandling startes hurtigt 18 ▪

19 AMI - symptomer Symptomerne på AMI er forskellige fra person til person Et AMI mærkes som angina pectoris, men smerterne aftager kun kortvarigt eller slet ikke ved brug af NTG – 112 skal kontaktes Hos nogle tiltager angina pectoris i styrke og hyppighed og der kan opstå øget træthed og lufthunger Andre mærker ikke noget forvarsel 19 ▪

20 Behandling / medicin 20 ▪

21 Efter et AMI Nogle kommer til at leve fuldstændigt som før
De fleste skal have medicin De fleste vil få lavet undersøgelse af deres kransårer – KAG, og evt. yderligere behandling i form af ballonudvidelse – PCI, indsættelse af stent eller by-pass operation 21 ▪

22 Ballonudvidelse – PCI 22 ▪

23 Ballonudvidelse Forsnævring Ballonkateter
23 ▪

24 Ballonudvidelse Ballon 24 ▪

25 Ballonudvidelse Før Efter 25 ▪

26 Ballonudvidelse – PCI, med stent
26 ▪

27 Ballonudvidelse – PCI Der laves PCI på korte forsnævringer og ved max 3-4 forsnævringer Et kateter føres via lysken ind i de forsnævrede pulsårer. En lille, oppustelig ballon for enden af kateteret presser forsnævringerne til side, så blodet igen kan passere uhindret igennem blodåren Over 3/4 af patienterne får indlagt en stent i forbindelse med PCI En stent er et lille metalnet, der placeres inde i forsnævringen i arterien for at holde den åben Stenten bliver siddende efter indgrebet PCI foretages i nogle tilfælde i direkte forbindelse med forundersøgelsen Hjertemagnyl og Plavix gives efterfølgende for at hindre at blodpladerne klumper sig sammen 27 ▪

28 By-pass operation Der laves by-pass operation ved mere end 3-4 forsnævringer eller ved svære hovedstammestenoser Ved en by-pass operation er man bedøvet Brystbenet skæres op og presses fra hinanden Man kan operere mens hjertet banker eller mens det er sat midlertidigt i stå og kredsløbet er tilkoblet en hjertelungemaskine Der indsættes stykker af blodårer, der leder blodet udenom forsnævringerne Blodårerne tages fra ben, arm eller brysthule 28 ▪

29 Bypass operation Vene graft Forsnævret kranspulsåre
29 ▪

30 Hjerteklap operation Der findes overordnet to typer af hjerteklapsygdomme: Forsnævring af hjerteklappen – hvor blodet har svært ved at komme igennem Utæthed af hjerteklappen – hvor blodet løber tilbage Symptomer: åndenød, hævede ben, besvimelse Begge typer af hjerteklapsygdomme belaster hjertet 30 ▪

31 Hjerteklapper Lungepulsåre Venstre forkammer Pulmonalklappen
Aortaklappen Højre forkammer Mitralklappen Trikuspidalklappen Venstre hjertekammer Højre hjertekammer 31 ▪

32 Efter By pass- og klapoperation
Smerter Såret: kan vare i uger til måneder Ståltråde: kan fjernes igen hvis de er meget generende Nervetråde: kan være skåret over ved operationen Rygsmerter: belastning af ribbenene ved operationen Muskelsmerter: Vigtigt at tage smertestillende – det gavner ingen at have ondt Trap ud af den smertestillende medicin igen! 32 ▪

33 Normale følger efter hjerteoperation
Føleforstyrrelser i fingre pga. udstrækning af nerverne til armen. Svinder gerne efter ca. 6 uger Hævet ben, hvis der er fjernet en blodåre. Blodet finder andre veje med tiden, men hævelsen kan vare flere måneder efter operationen Væske i kroppen de første uger efter operationen. Behandles med vanddrivende medicin 33 ▪

34 Mange oplever derudover:
Forpustethed Træthed – kroppens energi bruges til genopbygning Dårlig hukommelse – pga. hjertelungemaskinen, krise Nedsat koncentration Let til tårer Humørsvingninger 34 ▪

35 I gang igen… Hvad kan du selv gøre?
Kost: Kroppen har de første 6-8 uger brug for ekstra meget energi Små energirige måltider ved nedsat appetit Vitaminpille og jerntilskud Begrænse salt da dette binder vandet i kroppen og dermed belaster hjertet Hjertevenlig kost Motion: Er godt for hjertet. Du må gerne blive så forpustet at du lige akkurat kan tale Vigtigt at komme i gang for at forebygge komplikationer Genopbygning af musklerne sker kun hvis de trænes – dette gælder også hjertemusklen! 35 ▪

36 I gang igen… Hvad kan du mere selv gøre?
Passe særligt på brystbenet i 6-8 uger: Undgå skæve vrid Løft max 2 kg Hævede ben: Undgå at stå stille for længe af gangen Hav benene højt når du sidder eller ligger Arret: Ikke sollys det første år. Brug solfaktor med høj faktor Mere smidigt og mindre ømt hvis man masserer arret med creme Rygestop Hjerteforeningen 36 ▪

37 Risikofaktorer 37 ▪

38 Risikofaktorer Arvelighed Rygning Kost Overvægt – fedme Motion
Blodtryk Forhøjet kolesterol Stress Du kan påvirke nogle af risikofaktorerne - og det nytter !! Også selvom du ikke tager fat på dem alle sammen på en gang. 38 ▪

39 Arvelighed Arvelighed er noget, man ikke selv kan påvirke
Langt de fleste hjertekarsygdomme er ikke arvelige Selvom man har anlæg for en sygdom, er det ikke sikkert, at sygdommen udvikler sig Hvis man er arveligt disponeret  ekstra obs på øvrige risikofaktorer Der findes en række sygdomme, som kan arves, fordi de er knyttet til arvemassen. Det kan betyde, at flere medlemmer i samme familie kan udvikle samme hjertekarsygdom. 39 ▪

40 Rygning Rygning er den vigtigste risikofaktor for udvikling af iskæmisk hjertekarsygdom Som ryger har man dobbelt så stor risiko for at udvikle blodpropper og hjertesvigt som en ikke-ryger Der er klar sammenhæng mellem hvor meget man ryger og risikoen for sygdom Tobaksrygning øger risikoen for at blodpladerne klumper sig sammen og danne blodpropper Ved rygestop opnås en hurtig effekt på hjerte og kredsløb Man har op til fire gange større risiko for at udvikle hjertekarsygdom – hvis man er storryger ( d.v.s. mere end 15 cigaretter om dagen). 40 ▪

41 Helbredseffekter af rygestop
Efter 20 min.: Blodtryk og puls bliver normale, så blodcirkulationen og dermed iltningen af vævene bliver bedre Efter 8 timer: konditionen er forbedret Efter 24 timer: risikoen for at få en blodprop er allerede formindsket Efter 48 timer: kulilten i blodet er væk. Lugte- og smagssans begynder at blive normale Efter 4 uger: hoste og åndenød forsvinder. Lungerne er bedre til at bekæmpe infektioner Efter 1 år: risikoen for at få hjertekarsygdom er halveret Efter 5 år: risikoen for at få en hjertekarsygdom er næsten den samme som for dem, der aldrig har røget Efter 10 år: risikoen for lungekræft er faldet med 50 % 41 ▪

42 Rygestop Nikotinet i tobakken skaber en stærk fysisk afhængighed
Når man begynder at ryge, dannes modtagerceller for nikotin i hjernen Modtagercellerne dør aldrig, men går i dvale ved rygestop og vågner igen ved bare en enkelt cigaret Rygere har individuelle afhængighedsprofiler  forskelligt hvor nemt det er at stoppe Det kan hjælpe til at blive røgfri, hvis man bruger et nikotinpræparat, som tager en stor del af den fysiske rygetrang Præparaterne findes som plaster, tyggegummi, tabletter til at lægge under tungen, inhalator, næsespray og sugetabletter Som hjertepatient kan du godt bruge nikotinpræparater i ca. 3 måneder. Herefter bør du nedtrappe brugen og stoppe Fire aspekter ved afhængighed: Fysisk tolerance, psykologiske aspekter, sociale funktioner og automatisering og vane. (Lind et al: Rygeafvænning. Kræftens Bekæmpelse 2005:206) 42 ▪

43 Kost En hjertevenlig kost kan forebygge udvikling og forværring af hjertekarsygdom Hjertevenlig kost nedsætter risikoen gennem flere virkningsmekanismer. Herunder: vægttab sænkning af blodtrykket sænkning af kolesteroltallet For detaljer se diætistmaterialet 43 ▪

44 Alkohol Rødvin i begrænsede mængder kan være med til at forebygge hjertekarsygdom Det er OK med 1 glas om dagen 44 ▪

45 Overvægt - fedme Personer som er overvægtige/fede har en større risiko for at udvikle hjertekarsygdom Overvægt/fedme øger belastningen af hjertet Overvægt/fedme: påvirker blodtrykket påvirker fedtstofferne i blodet Øger risikoen for at udvikle Type 2 diabetes 45 ▪

46 Motion Der anbefales fysisk aktivitet indenfor alle aldersgrupper
46 ▪

47 Hvad kan du opnå med motion?
Vægttab Gavnlig effekt på blodtrykket Gavnlig effekt på kolesteroltallet Forebygge type 2 diabetes Et hjerte der aldrig kommer op i tempo, får mere og mere svært ved at klare belastning. Det samme  gælder muskler, lunger og blodårer. Derfor holder man hele kredsløbet ved lige med motion. 47 ▪

48 Blodtryk Blodtrykket er trykket i kroppens pulsårer. Trykket i pulsårerne er højest, når hjertet pumper blod ud i kroppen Det kaldes det høje eller systoliske blodtryk Når hjertet slapper af mellem to sammentrækninger, falder trykket igen Det kaldes det lave eller diastoliske tryk Blodtrykket svinger i løbet af et døgn. Når du anstrenger dig fysisk gennem arbejde eller motion Eller bliver ophidset, stiger blodtrykket Blodtrykket falder, når du slapper af, og der er lavest, når du sover Forhøjet blodtryk øger risikoen for at få hjertekarsygdomme. Risikoen mangedobles, hvis du samtidig ryger, har for højt kolesterolindhold i blodet, har diabetes, indtager for meget alkohol eller er stresset 48 ▪

49 Forhøjet blodtryk > 140/90
Hjertet må arbejde hårdere og kan med tiden svækkes og blive for stort Åreforsnævring udvikles hurtigere Øget risiko for slagtilfælde i form af blodprop i hjernen eller hjerneblødning Nyrerne belastes men nyresygdom kan omvendt være årsag til forhøjet blodtryk Jo tidligere et forhøjet blodtryk opdages og behandles jo bedre Behandlingen består af ændring af livsstil, og mange skal også behandles med medicin 49 ▪

50 Kolesterol Kolesterol er et fedtstof, der dannes i kroppen og findes i blodet En vis mængde kolesterol i blodet er nødvendig for en lang række vigtige funktioner i kroppen Kolesterol er flere stoffer, der har forskellig virkning: LDL – kolesterol er det dårlige (lede), som kan indlejres i hjertes kranspulsårer og give åreforsnævringer HDL – kolesterol er det gode (herlige), som kroppen har brug for Den samlede mængde kolesterol i blodet kaldes kolesteroltallet Det mættede fedt i kosten øger kolesteroltallet, mens det umættede fedt nedsætter det Et forhøjet kolesteroltal kan ikke mærkes  nødvendigt at måle i blodprøve Ved at spise en hjertevenlig kost og motionere kan kolesteroltallet sænkes, og aflejringen i kranspulsårerne formindskes I nogle tilfælde må kolesteroltallet derudover sænkes med medicin 50 ▪

51 Stress Hvornår er man stresset? Positiv stress Negativ stress
Om stress er positiv eller negativ afhænger af, hvordan man selv oplever det Den positive stress kan også kaldes travlhed og den giver en følelse af tilfredsstillelse og god energi Den negative og langvarige stress – med mangel på kontrol og indflydelse på ens situation – har den modsatte effekt 51 ▪

52 Negativ stress Negativ stress er skadelig for helbredet Symptomer:
Hjertebanken – hovedpine – svedeture – indre uro – mavesmerter – hukommelsesbesvær – søvnløshed – træthed – irritabilitet Der er stor forskel på , hvordan mennesker oplever og tackler belastende krav, trusler og udfordringer Lær dine symptomer at kende, så du kan gøre noget ved din stress 52 ▪

53 Medicin Kilde: 53 ▪

54 Betablokker Selozok, Metrozok, Durozok, Dimitone, Carvediol Virkning:
Nedsætter pulsen, blodtrykket og mindsker hjertets iltforbrug. Anvendelse: Forebyggelse af hjertekramper, forhøjet blodtryk, hjerterytme og forebyggende efter blodprop Mulige bivirkninger: Træthed, svimmelhed, kolde hænder og fødder ( perifer karsammentrækning ) Søvnforstyrrelser, mareridt, langsom hjerterytme ( pulsen kan ikke i begyndelsen øges ved mobilisation ) Impotens, kvalme, tendens til diarre. DM – slører lavt blodsukker ASTMA – forværring af bronchospasmer Muskulær træthed ved fysisk hårdt arbejde Bradycardi / div. blok 54 ▪

55 Acetylsalicylsyre Magnyl, hjertemagnyl, magnyl entero Virkning:
Nedsætter blodpladernes evne til at klumpe sammen Anvendelse: behandler og forebygger blodpropper i hjerte, hjerne og ben Mulige bivirkninger: Øget tendens til blødning. Svie og sure opstød. Risiko for mavesår Livslang behandling 55 ▪

56 ADP-receptorhæmmere Plavix, Grepid, Efient Virkning:
Nedsætter blodpladernes tendens til at klumpe sig sammen og nedsætter risikoen for nye blodpropper Anvendelse: Forebyggelse af blodpropper hos borgere med åreforsnævring ( iskæmisk hjertesygdom ) Forebyggelse af blodpropper efter ballonudvidelse, hvor der er indsat stent Mulige bivirkninger: Mavesmerter, diarre, kvalme, hovedpine, svimmelhed, blødning, blå mærker, næseblod 56 ▪

57 ACE-hæmmere / Angiotensin II-antagonist
Capoten, Captopril, Triatec, Coversyl, Corodil, Cozaar, m.fl. Virkning: Udvider pulsårerne, så hjertes arbejde aflastes og blodtrykket falder ( ACE-hæmmere ) Hæmmer et hormon (angiotensin II ) så blodkarrerne udvides og blodtrykket falder. Påvirker endvidere slat- og vandudskillelsen gennem nyrerne ( angiotensin II-antagonisterne ). Anvendelse: Forhøjet blodtryk, aflastning af hjertets arbejde ( imcomp. ) Mulige bivirkninger: Tør, irriterende hoste og ændret smagssans. Hovedpine og svimmelhed pga. fald i blodtrykket. Påvirker nyrefunktionen ( ACE-hæmmer ) Sjældent - blodtryksfald, hovedpine, svimmelhed, forhøjet kalium i blodet og påvirkning af leverfunktionen ( Angiotensin II-antagonist ) Blodprøvekontrol hos egen læge – væske- og levertal. 57 ▪

58 Calciumantagonister Amlodipin, Cardil, Verapramil, Isoptin, Cardizem, Geangin, Hexasoptin, Norvasc Virkning: Nedsætter blodtryk, udvider blodkarrene, nedsætter hjerterytme Anvendelse: Forebyggelse af hjertekramper, forhøjet blodtryk, stabilisering af hjerterytme Mulige bivirkninger: hovedpine, svimmelhed, rødme og varmefornemmelse i huden, ankelødemer, væske i kroppen, træg mave. Bradycardi 58 ▪

59 Vanddrivende Centyl, Furix, Diural, Furosemid, Spirix, Spiron
Virkning: Øger udskillelsen af salte, som trækker vand med sig ud af kroppen Anvendelse: Nedsat pumpefunktion ( incomp. ) og forhøjet BT Mulige bivirkninger: Forstyrrelser i kroppens saltbalance ( lav kalium ), svimmelhed, appetitløshed, kvalme, øget tørstfornemmelse, mundtørhed, ændret smagssans Blodprøvekontrol hos egen læge af væsketal. 59 ▪

60 Nitrapræparater Nitroglycerin ( resoribletter / spray ), Cardopax, Isodur, Imdur, Fem-mono retard Virkning: Udvider blodkarrene Anvendelse: Forebyggelse og behandling af hjertekramper Mulige bivirkninger: Hovedpine, kvalme, blodtryksfald, svimmelhed, varme og rødme i ansigtet Korttidsvirkende – til behandling og forebyggelse af anfald. Langtidsvirkende – til forebyggelse af anfald. Kan benytte Nitroglycerin sammen med de langtidsvirkende ved akutte smerteanfald. 60 ▪

61 Kolesterolsænkende medicin
Simvastatin, Zocor Virkning: Hæmmer at leveren danner kolesterol Hæmmer yderligere åreforkalkning ( forfedtning ) og gør forkalkningen mere stabil. Anvendelse: Gives ved forhøjet se - kolesterol Cholesteroltallet skal jævnligt kontrolleres ved egen læge Mulige bivirkninger: Korttidsbivirkninger – udslet, fordøjelsesbesvær, sævnløshed, hovedpine Stigende levertal, der skal tages blodprøver efter 1 måned og ca. hvert halve år herefter hos egen læge. Sjældent - Ved muskelsmerter skal egen læge kontaktes. 61 ▪

62 PDE-5 Viagra, Cialis, Levitra Virkning:
Gør det lettere for blodkarrene i penis af udvide sig. Tablet indtages ½ time inden ønsket rejsning. Effekten holder i ca. 4 – 36 timer afhængig af præparat. Kræver desuden seksuel stimulation. Anvendelse: Rejsningsbesvær – manglende evne til at opnå eller opretholde rejsning tilstrækkelig til at kunne gennemføre seksuel aktivitet Mulige bivirkninger: Hovedpine, ansigtsrødmen, dårlig fordøjelse Må kun tages sammen med hjertemedicin efter samråd med egen læge. Ved brug af nitrapræparater må PDE-5 ikke indtages de første 24 timer. 62 ▪

63 Digoxin Virkning: Øger hjertets sammentræningskraft og virker stabiliserende på hjerterytmen Anvendelse: Atrieflimmer, hjerteinsufficiens Mulige bivirkninger: Hjerterytmeforstyrrelser, langsom puls, kvalme, opkastning, diarre og gul/grønt syn Blodprøvekontrol hos egen læge 63 ▪

64 Seksualitet og hjertekarsygdom
64 ▪

65 Samlejefrekvensen falder markant efter AMI
Undersøgelser har vist at mange har problemer med sexlivet efter en blodprop i hjertet Herunder en undersøgelse fra Århus Sygehus Skejby fra 1999* blandt 60 mænd med en gennemsnitsalder på 51 år, der alle havde været seksuelt aktive inden deres AMI: Halvdelen havde haft rejsningsbesvær efter AMI Samlejefrekvensen falder markant efter AMI Området er mindre belyst for kvinder, men man ser manglende lyst og problemer med orgasme. Generelt er kvinder mere bange for at genoptage sexlivet efter en blodprop. Både de syge kvinder og ægtefællerne til de syge mænd *Undersøgelsen er omtalt i: Mickley H, Winstrup P: Hjertesygdom og seksualitet I: Krop, sygdom og seksualitet (Christian Graugaard, Bo Møhl og Preben Hertoft. Red.) Hans Reitzel København. 2006 65 ▪

66 Årsager ? 66 ▪

67 Åreforfedtning De små blodkar der forsyner hjertet med blod, er tilsvarende de blodkar der forsyner penis med blod Er der åreforfedtning i hjertets kransårer, er der stor sandsynlighed for, at blodforsyningen til penis også er påvirket Åreforfedtning gør ligeledes de glatte muskler i penis mindre eftergivelige 67 ▪

68 Medicin Medicin kan i FÅ tilfælde give nedsat potens
DOG viser undersøgelsen fra Århus Sygehus Skejby at der ikke var forskel på om patienterne var i behandling med betablokker Man skal selvfølgelig være opmærksom på problemet og tale med sin læge herom 68 ▪

69 Psykisk Psykiske forhold i forbindelse med hjertesygdom har betydning. F.eks: Den ændrede livssituation kan tage lysten til sex Træthed Frygten for ikke at kunne Frygten for at sexuel aktivitet kan skade hjertet Det opleves skræmmende at mærke hjertet arbejde i kroppen ved orgasme Frygten for angina pectoris Ref. undersøgelsen fra Århus Sygehus Skejby 69 ▪

70 Undersøgelsen fra Århus Sygehus Skejby viste:
25% havde hjertesmerter af og til under samleje 10% havde altid hjertesmerter under samleje 50% havde aldrig hjertesmerter under samleje 70 ▪

71 Hverdagsaktiviteter omregnet til metaboliske enheder (METS)
Samleje nedre grænse (”normal” aktivitet) METS øvre grænse (”energisk” aktivitet) METS Løfte og bære genstande (9-20 kg) 4-5 METS Gå 1,5 km ud af lige vej på 20 minutter 3-4 METS Golf METS Havearbejde (grave) METS Gør-det-selv (tapetsering) METS Let husarbejde (strygning) METS Tungt husarbejde (gulvvask) METS Mickley H: Hjertevenlig sex. Pfizer 2000:6 71 ▪

72 Forsøgspersoner opnåede ved Arbejds-EKG / cykeltest 15 METS  betydelig reserve trods max seksuel aktivitet ! 72 ▪

73 Hjertet skal ikke skånes – tværtimod
Systematisk fysisk træning reducerer belastningen af hjertet Sex er ikke farligt for hjertet – motion er sundt! 73 ▪

74 Hvad kan man selv gøre? Start først når begge har lyst Giv tid
Tag Nitroglycerin ved evt. brystsmerter Nitroglycerin på natbordet DOG… ved anginasmerter, svimmelhed og kraftig åndenød rådes at sætte tempoet ned – evt. ophør 74 ▪

75 Fremtid med hjertekarsygdom
75 ▪

76 Fremtid med hjertekarsygdom
Arbejde Rejser Bilkørsel – Kørekort Socialrådgiver Hjerteforeningen Referencer: Dansk Kardiologisk selskab Hjerteforeningen Hjerterehabilitering på Danske Sygehuse 76 ▪

77 Arbejde Sygemelding afhænger af din hjertesygdom og behandling
Nogle kan med fordel starte på fuld tid, mens andre har behov for at starte på deltid Efter AMI/ PCI: umiddelbart efter – afhængig af din psykiske og fysiske tilstand Efter åben CABG (og hjerteklapoperation): 6-8 uger efter operationen – afhængigt af din psykiske og fysiske tilstand 77 ▪

78 Rejser Som hovedregel skal man forvente, at man ikke kan forsikres ved udlandsrejser før to måneder efter en indlæggelse eller ændring i medicin I forbindelse med alvorlig sygdom Forhør dig hos dit forsikringsselskab 78 ▪

79 Kørekort Kørsel i bil som chauffør kan genoptages efter udskrivelsen fra sygehuset, hvis man har det godt og ikke har angina pectoris, hjerteinsufficiens eller hjerterytme-forstyrrelser Lægen tager individuelt stilling til om du må køre bil 79 ▪

80 Socialrådgiver Der er flere emner man med fordel kan drøfte med en socialrådgiver i forbindelse med hjertesygdom. F.eks.: Muligheder for at starte arbejde på deltid – henvendelse til fagforening og kommunen Medicintilskud Forsikringsspørgsmål Økonomi 80 ▪

81 Hjerteforeningen Der er hjælp at hente i Hjerteforeningen
tlf Rådgivningscentrene tilbyder bl.a.: Individuelle samtaler Deltagelse i samtalegrupper Motion Afspænding Kostvejledning Blodtryksmåling Foredrag Flere steder har man Lokalkomiteer, som laver forskellige arrangementer Hjertelinjen – tlf Her kan man ringe gratis og anonymt og tale med en rådgiver 81 ▪

82 Links www.hjerteforeningen.dk
filmklip: Forundersøgelse og ballonudvidelse ICD-implanterbar Cardioverter Defibrillator Når hjertesygdom rammer psyken Spørgsmål til hjertelægen 82 ▪