2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Advertisements

SFU’s Skolestartskampagne i et ideologisk perspektiv
Ledelse – i samspillet mellem kommune og civlsamfund
Projektlederens rolle(r)
6. Lektion: Ligestilling med politologiske briller
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Forskellige former for magt
5.lektion: Økonomisk politik
7.lektion: EU og det danske politiske system – hvad er EU
5.lektion: Valg af identitet, imitation og rolleovertagelse
2.Lektion: Velfærdsstatens udvikling, indtægter og udgifter
1. Lektion: Det politiske system
5. lektion: Ulrich Beck og risikosamfundet
Socialgrupper Side i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København.
4.lektion: Politiske partier og standpunkt
2.lektion: Socialisationsprocessen – hvorfor er vi mennesker, som vi er? - II 2.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel.
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
3. Lektion: Ligestilling - Er der ligestilling mellem kvinder og mænd i Danmark? 3.lektion i undervisningsforløbet ”Samfundet og samfundsfagets fagområder”
4. Lektion: Ligestilling med økonomiske briller 4.lektion i undervisningsforløbet ”Samfundet og samfundsfagets fagområder” baseret på kapitel 1 i bogen.
4.lektion: Det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer
6.lektion: Folketing og regering – hvem kontrollerer hvem?
3.lektion: De økonomiske mål
4.lektion: Velfærdsmodeller
2.lektion:Demokrati 2.Lektion i undervisningsforløbet ”Det politiske system i Danmark” baseret på kapitel 6 i bogen Luk Samfundet Op! af Brøndum & Hansen,
1.Lektion: Identitet i forandring
4.lektion: Hypoteser og evaluering 4 og sidste lektion i undervisningsforløbet ”Danmark i verden” baseret på kapitel 2 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum.
1.lektion:Behovspyramide og markedet
3.lektion: Velfærdsstatens indtægter og udgifter
4.lektion: Det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
3.lektion: De økonomiske mål
6. lektion: ’Blog om unge’ og summativ evaluering 6 og sidste lektion i undervisningsforløbet ”Samfund og individ” baseret på kapitel 4 i bogen Luk Samfundet.
5.lektion: Velfærdsstatens interne udfordringer
2.lektion: Socialisationsprocessen – hvorfor er vi mennesker, som vi er? - II 2.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel.
2.Lektion: Samfundsfag 2.lektion i undervisningsforløbet ”Samfundet og samfundsfagets fagområder” baseret på kapitel 1 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum.
6.lektion: Velfærdsstatens interne udfordringer
Lektion 1: Hvad er velfærdsstaten ifølge jer
4.lektion: Identitet og sociale grupper
Social mobilitet Side i
Livsstilsanalyse i Danmark
Social mobilitet Side i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København.
1. lektion: Livsformer i Danmark
Ulighed Side i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København.
6.lektion: Økonomiske løsninger 6 og sidste lektion i undervisningsforløbet ”Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark” baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet.
Samfundsvidenskab /samfundsfag Introduktion i forbindelse med almen studieforberedelse.
3.lektion: Magt og indflydelse
Socialgrupper og social klasser
1.lektion: Samfundsfag – hvad er det?
8.Lektion: Er Demokratiet i Danmark i krise?
Ulighed Side i Brøndum & Hansen ( udg.): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København.
1. lektion: Danmark i verden
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
1.lektion: Samfund og individ
2. lektion: Anthony Giddens og det senmoderne samfund
4. lektion: Thomas Ziehe og den kulturelle frisættelse
Den Nordiske Model Hvad er en velfærdsstat? Analytisk perspektiv
2.lektion:Nationalstaten
6. lektion: Økonomiske løsninger 6 og sidste lektion i undervisningsforløbet ”Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark” baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet.
6. lektion: ’Blog om unge’ og summativ evaluering 6 og sidste lektion i undervisningsforløbet ”Samfund og individ” baseret på kapitel 4 i bogen Luk Samfundet.
Pårørende er dem, som har den tætte relation til den sindslidende  Den nære familie  Far, mor, søskende og børn  Andre familiemedlemmer  Arbejdskollega.
3.lektion:”Ud i lokalsamfundet”
3. lektion: Anthony Giddens og det senmoderne samfund - II
Kapitel 8: Ulighed og ideologi
DANMARK I DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Jan Christiansen Sosu Fyn.
ESH-Consult Arbejdsmarked, formidling, samarbejde Kurt Klaudi Klausen: Offentlig Organisation, Strategi og Ledelse. Odense Universitetsforlag Om hvordan.
Jeopardy Del 1: Mikroøkonomi. ØkonomiMarkedetElasticitetMarkedsfejlStat og marked
Livsstilsanalyse i Danmark
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
Præsentationens transcript:

2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi 2.Lektion i undervisningsforløbet ”Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark” baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010

2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi Lektie til 2.lektion: s.161-166 i bogen Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 Dagsorden og arbejdsformer Lærergennemgang af hvad økonomi handler om samt opsamling på elevernes parøvelser omkring udbud, efterspørgsel og markedsligevægt fra 1.lektion (10 min.) Individuel øvelse – undersøg dig selv på markedet og fælles opsamling (10 min.) Lærer- og elevbesvarelser af om der er forskel på velstand og velfærds, hvad det civile samfund, staten og forskellige økonomiformer handler om (tjek-på-lektien-spørgsmål) (25 min.) Gruppeøvelse om det civile samfund og staten (10 min.) Fælles opsamling (5 min.)

Økonomi Den videnskab, der beskriver, hvordan ressourcer anvendes og fordeles. Indebærer derfor overvejelser over, hvordan ressourcer kan fordeles, så de opfylder menneskelige behov. Er en meget central og magtfuld videnskab i en verden, hvor millioner af menneskers hverdag er påvirket af knaphed på ressourcer og udskydelse af fundamentale behov.

Øvelse – undersøg dig selv på markedet Lav en liste over de varer, som du har købt indenfor den sidste uge. Skriv dem her!!!

Øvelse – lav følgende Lav en liste over de varer, som du har købt indenfor den sidste uge. Hvordan har du tilegnet dig disse varer? Skriv her!!!

Øvelse – lav følgende Lav en liste over de varer, som du har købt indenfor den sidste uge. Hvordan har du tilegnet dig disse varer? Hvad bestemmer dit forbrug af disse varer? Skriv her!!!

Øvelse – lav følgende Lav en liste over de varer, som du har købt indenfor den sidste uge. Hvordan har du tilegnet dig disse varer? Hvad bestemmer dit forbrug af disse varer? Er du villig til at betale mere for nogle af disse varer? Skriv her!!!

Øvelse – lav følgende Lav en liste over de varer, som du har købt indenfor den sidste uge. Hvordan har du tilegnet dig disse varer? Hvad bestemmer dit forbrug af disse varer? Er du villig til at betale mere for nogle af disse varer? Hvor ligger varerne i Maslows behovspyramide? Skriv her!!!

Øvelse – lav følgende Lav en liste over de varer, som du har købt indenfor den sidste uge. Hvordan har du tilegnet dig disse varer? Hvad bestemmer dit forbrug af disse varer? Er du villig til at betale mere for nogle af disse varer? Hvor ligger varerne i Maslows behovs-pyramide? Er der varer du kan undvære? Skriv her!!!

Sociale netværk og fællesskaber Det civile samfund Sociale netværk og fællesskaber

Hvad er det civile samfund? Sociale netværk og fællesskaber som fx opstår af personlige eller følelsesmæssige grunde. Eksempler: Familie, venner, frivillige organisationer, naboer, græsrødder.

Behov og det civile samfund Blomstervanding, pasning af børn og hund, flytninger. I stedet for, at få opfyld behovene på markedet kan de opfyldes i via det civile samfund.

Regler for det civile samfund Ikke klare regler Uformelle normer og forventninger Ofte etiske, følelsesmæssige eller personlige årsager

Stedet hvor offentlige anliggender varetages Staten Stedet hvor offentlige anliggender varetages

Private og offentlige anliggender Staten tager sig af de områder, vi opfatter som offentlige anliggender. Dvs. hospitalsvæsen, uddannelse, militær osv. Markedet og det civile samfund tager sig af private anliggender. Dvs. den individuelle behovsopfyldelse som man dels køber sig til (markedet) dels opnår gennem de sociale relationer man er en del af (civilsamfundet)

Politiske beslutninger om behov Den offentlige sektor tilfredsstiller borgernes behov på baggrund af politiske beslutninger Staten tilfredsstiller derfor kun de behov, der opfattes som offentlige eller genstande for den politiske dagsorden

Velstand

Velfærd

Relationen mellem borgere og staten

Undersøg det civile samfund i dit liv og i dit lokalområde Kom med eksempler på forskellige former for frivilligt arbejde Hvor mange i jeres klasse er medlem af en eller anden forening? Hvor megen tid bruger du om ugen på frivilligt foreningsarbejde? Hvilke frivillige foreninger, sociale grupper eller enkelt personer i dit lokalsamfund, som laver frivilligt arbejde, kender du? Har du eller nogen du kender nogensinde haft behov for hjælp fra det civile samfund? Diskuter hvilke behov i behovspyramiden vi mennesker kan få dækket via det civile samfund? Diskuter om det civile samfund, herunder frivillige foreninger, venskaber og familien kan være med til at løse andet end sociale problemer

Undersøg statens indflydelse på dit liv og dine omgivelser Har det offentlige indflydelse på, hvordan du kommer til skole. Hvor mange gange indenfor den sidste uge har du været i kontakt med offentlige institutioner? Hvor meget betaler du i skat? Hvor meget betaler dine forældre i skat? Diskuter om det er retfærdigt, at staten omfordeler samfundets goder.

Forskellige former for økonomi Plan-, markeds- og blandingsøkonomi.

Markedsøkonomi

Planøkonomi

Blandingsøkonomi

Fælles diskussion om de tre økonomiformer I diskussionen skal vi forsøge at komme med nogle positive og negative argumenter for både Markedsøkonomien Planøkonomien Blandingsøkonomien Argumenterne skal helst være nogle andre, end dem er præsenteret i figur 9.6 i bogen