2.1 · Krebsdyrs ydre Hos tibenede krebsdyr har kroppen 5 par kropsben/fødder, hvoraf et eller flere par kan være omdannet og bære klosakse. Halen har 5 par halefødder og en svømme- eller halevifte. Halen kan være meget forskellig hos de forskellige grupper af krebsdyr. Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

2.2 · Krebsdyrs indre Krebsdyrs indre. I kroppen findes de indre organer, der består af en mave, en slags lever, hjerte og kønsorganer. Halen består af muskler, hvor tarmen går igennem. Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

2.3 · Bløddyr Sammenligning mellem A: Snegl, B: musling og C: blæksprutte Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

2.4 · Blåmuslingens bløddele Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

2.5 · Muslingeskaller og perledannelser På indersiden af blåmuslingens skal ses perlemorslaget tydeligt. Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen · Foto: Siz Madsen.

2.6 · Muslingeskallen Lukkemusklerne er fæstnede på skallens inderside fortil og bagtil. De kan dels lukke skallerne i og dels holde dem tillukkede i timevis. Der løber to kraftige muskelbundter på tværs mellem skallerne. Disse muskler kaldes lukke-muskler. Skallerne lukkes ved at musklerne trækkes sammen – samtidig med at det elastiske bånd strækkes. Hvis den senere vil åbne sig, behøver den blot at slappe musklerne. Så snart det sker, sørger det elastiske bånd for, at skallerne igen åbner sig. Nogle arter som østers mangler den forreste muskel og hos blåmuslingen er den meget lille. Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

2.7 · Ånderør Nedgravet sand- og hjertemusling med forlængede ånde- og kloakrør (sifoner.) Hos sandmuslingen, hvis kloak- og ånderør er sammenvoksede i det ydre, bliver de let 25 cm lange og fylder i tilbagetrukket tilstand så meget, at skallerne aldrig kan lukkes helt. Pilene viser vandstrømmen. Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

2.9 · Blåmusling Filtrerende blåmusling med åbne skaller og udkrænget kapperand. Pilene viser vandstrømmene. Vandet trækkes ind langs kapperanden og udstrømningsvandet forlader dyret gennem udstrømningsåbningen. Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

2.11 · Sneglens indre Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

2.12 · Sneglehuset lukkes Konksneglen trækker hoved og fod ind i kappehulen og lukker med skallåget. Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

2.13 · Sneglens mund Sneglens raspetunge (radula) består af en række spidse tænder, som bliver skiftet ud, når de er slidt ned. Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

2.14 · Parring mellem tvekønnede snegle I de fleste tilfælde sidder kønsåbningen altid på højre side, som regel i kappehulen, mens parringsorganet som regel sidder på højre side af hovedet. Kilde: Efter R.D. Beeman.

2.15 · En Tiarmet blæksprutte Blæksprutten er skåret op i bugen. Kilde: Efter E.E. Rupert & R.D Barnes.