FEN 2013-01-31Diskret matematik/Seminar 3 - proofs 1 Beviser Et bevis er en argumentation, som overbeviser om, at en påstand er sand, påstanden kaldes.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
VEKTORER AM 2006.
Advertisements

Relationer En relation mellem to mængder er en generaliseret funktion
Naturvidenskab 1 TalentWeek Naturvidenskab 1 TalentWeek 2013.
Vektorer i planen Regneregler Definition Begreber Definition af:
At Dividere Decimaltal.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Cosinusrelationerne De sidste formler i skal kunne er cosinusrelationerne eller Den udvidede Pythagoras’ sætning som den også kaldes. I modsætning til.
Separation af de variable
Reduktion AM 2009.
Parabler, 2. gradspolynomier og 2.gradsligninger
1 Problemkompleksitet 2 Problemers kompleksitet En ineffektiv algoritme: køretiden vokser eksponentielt med input- størrelsen Et problem, der ikke kan.
Ligninger af første grad i en variabel
Tangent og differentialkvotient
Perspektivgeometri.
Funktioners parametre Beviser
Udsagn (propositioner)
Anvendt Statistik Lektion 4
1 De fem mest brugte regler… der ikke eksisterer. Fem regler, der ikke eksisterer…
AT 2 - argumenter og bevisførelse
Grundbegreb + Priselasticitet
Lineære funktioner AM/ Maj 2006
2. gradspolynomier og parabler
1 Rekursion og algoritmedesign. 2 Rekursion Rekursiv definition af X: X defineres i termer af sig selv. Rekursion er nyttig, når en generel version af.
Sammenligning af to grupper
Induktionsbevis AM INDUKTION – generalisering ud fra specialtilfælde Eks. I Fremskrivningsformlen ved en fast vækstrate r pr. trin. Startværdi =
Differentalkvotient af cos(x) og sin(x) og tan(x)
Anden information Bettina Dahl Søndergaard Lektor Hvad er svært ved beviser for gymnasieelever - og kan vi gøre noget ved det? Fredag den 18. marts 2011.
Areal og Integral AM/2011.
Validering af data (Access, del 7)
Reduktion AM 2009.
Parabler, 2. gradspolynomier og 2.gradsligninger
Statistik Lektion 6 Konfidensinterval for andele og varians
Areal og bestemt integral
1 Bevisteknikker. 2 Bevisteknikker (relevant både ved design og verifikation) Teorem: Der findes uendeligt mange primtal Bevis: Antag at der findes et.
At beregne kolesterolniveauet i mennesker
1 UNION-FIND. 2 inddata: en følge af heltalspar (p, q); betydning: p er “forbundet med” q uddata: intet, hvis p og q er forbundet, ellers (p, q) Eksempel.
GP 10, 7/ Grundlæggende programmering Efterår 2001 Forelæsning 10 onsdag 7/ kl. 9:15 – 12:00.
Induktion og rekursion
Parabler, 2. gradspolynomier og 2.gradsligninger
FEN IntroJava AAU1 Java grundelementer Variable og datatyper Sætninger og udtryk Metoder.
FEN Rekursion og induktion1 Induktion og (især) rekursion Mange begreber defineres ud fra en basis og så en gentagen anvendelse af et antal regler.
FEN KbP/seminar2: LoopsReview1 Kontraktbaseret programmering Seminar 2 Udvikling af løkker: Checklisten for løkker “Hånd-i-hånd” udvikling.
FEN Prædikater/Seminar 11 Prædikatslogik eller Kvantificerede udtryk Prædikater udvider propositionslogikken på to måder: –Vi tillader variable.
1 Algoritmik ved Keld Helsgaun. 2 Plan Algoritmebegrebet et simpelt eksempel Et eksempel på algoritmedesign.
Opsamling Loops Klassedesign Immutable Lister shallowCopy() Projekt 2 FEN KbP/seminar3: Opsamling.
FEN Sprog1 Lidt om sprog Definition: Et sprog over et endeligt alfabet  (sigma) er en mængde af strenge dannet af tegn fra . Eksempel: Lad.
Mængder: Begreber og notation
1 Design, analyse og verifikation. 2 Algoritmebegrebet Design Bevisteknikker Design ved hjælp at matematisk induktion Analyse O-notation Logaritmer Binær.
Fundamentale datastrukturer
1 JavaScript Lektion 6: Repetition i JavaScript Math TIDY Litteratur: JST lektion 10.
FEN KbP/seminar 1: Specifikationer/Notationen Q 1 Kontraktbaseret programmering: Seminar 1 Om specifikationer Algoritmenotationen Q.
1 Design, analyse og verifikation. 2 Design Bevisteknikker Design ved hjælp at matematisk induktion Analyse O-notation Logaritmer Binær søgning Verifikation.
AT naturvidenskab og matematik SJ Karakteristika ved naturvidenskab Love og teorier Empiri (erfaring) Rationel, fornuftsmæssig, logisk – ikke holdning.
FEN KbP/seminar1: ProgUdsagn1 Kontraktbaseret programmering Seminar 1 Programudsagn og programbeviser.
FEN KbP/seminar2: design21 Kontraktbaseret programmering Seminar 2 Klassedesign: Immutable lister Queue Shallowcopy og alkvantoren.
Økonometri – lektion 8 Multipel Lineær Regression
Jörg ZellerFOL-modul31 Slutning: Logik som tænknings-model En hovedgrund for konstruktionen af et logisk sprog er at kunne give en præcis definition af.
Øvelse 9 - Phillipskurven
Søgning.  Michael E. Caspersen, 2000Introducerende objektorienteret programmeringSøgning.2 Søgeproblemer... Søgning efter fil(er) Søgning i databaser.
 Michael E. Caspersen, 2000Introducerende objektorienteret programmering7B.1 Søgning.
 Jens Bennedsen 2001Multimedie programmering10B.1 Interfaces En ren kontrakt.
Økonometri 1: F71 Økonometri 1 Inferens i den lineære regressionsmodel 29. september 2006.
I o p o DAIMI, AU, Oktober 1999Introducerende objektorienteret programmering7B.1 Søgning.
Reduktion AM 2009.
VEKTORER AM 2006.
Induktionsbevis AM 2010.
Præsentationens transcript:

FEN Diskret matematik/Seminar 3 - proofs 1 Beviser Et bevis er en argumentation, som overbeviser om, at en påstand er sand, påstanden kaldes ofte en sætning eller et teorem. Et bevis opbygges typisk ved: –at tage udgangspunkt i en accepteret sandhed: En definition Et aksiom En tidligere bevist sætning –og anvende regler for logisk ræsonnement Sætninger har ofte formen: p  q

FEN Diskret matematik/Seminar 3 - proofs 2 Eksempel (Martin 1.1): Direkte eller konstruktivt bevis Viser p  q ved at gå ud fra, at p er sand og så nå frem til q via logiske omskrivninger Teorem: Produktet af to ulige heltal er altid ulige. Bevis: Først præciserer vi sætningen: Hvad vil det sige at n er ulige (U(n))?  n  N (U(n)  (  m  N (n = 2m+1)))

FEN Diskret matematik/Seminar 3 - proofs 3 Nu kan vi præcisere teoremet:  n 1, n 2  N ((U(n 1 )  U(n 2 ))  U(n 1 n 2 )) Bevis: Først: hvad ved vi og, hvad skal vi vise: Givet: U(n 1 )  (  m 1  N (n 1 = 2m 1 +1)) U(n 2 )  (  m 2  N (n 2 = 2m 2 +1)) Vise: n 1 n 2 e ulige, dvs.: U(n 1 n 2 )  (  m 3  N (n 1 n 2 = 2m 3 +1)) – dvs. findes m 3 ? Nu kan vi begynde at regne på det vi ved: n 1 n 2 = (2m 1 +1)(2m 2 +1) = 4m 1 m 2 + 2m 1 + 2m 2 + 1

FEN Diskret matematik/Seminar 3 - proofs 4  n 1 n 2 = 2(2m 1 m 2 + m 1 + m 2 ) + 1 Vi leder efter et tal m 3, så n 1 n 2 = 2m Vælg m 3 = 2m 1 m 2 + m 1 + m 2 og indsæt i ovenstående: n 1 n 2 = 2m Hvilket netop skulle vises!!! Dette bevis er konstruktivt, idet vi direkte finder, det tal, som opfylder kravet til produktet Hvor mange skridt skal vi tage med i et bevis? Bemærk, det er ikke tilstrækkeligt at finde et eksempel. (Medmindre der er tale om et modeksempel) De Morgan:  (  x: p(x))   x:  p(x)

FEN Diskret matematik/Seminar 3 - proofs 5 “Contrapositive” I stedet for at vise p  q vises dens logiske ækvivalens  q   p Intuitivt: –“Hvis det regner, så bliver vi hjemme” –“Hvis vi ikke bliver hjemme, så regner det ikke” Formelt:  q   p   (  q)   p  q   p   p  q  p  q p  q  q   p

FEN Diskret matematik/Seminar 3 - proofs 6 Eksempel (Martin 1.2) Teorem: For enhver triple af positive heltal i, j og n gælder Hvis i  j = n så er i ≤  n eller j ≤  n Bevis: Teoremet indeholder en implikation og kan skrives: (i  j = n)  (i ≤  n  j ≤  n)   (i ≤  n  j ≤  n)   (i  j = n)  (i >  n  j >  n)  (i  j  n) Contrapositive: p  q   q   p De Morgan

FEN Diskret matematik/Seminar 3 - proofs 7 Eksempel - fortsat (Martin 1.2)  (i >  n  j >  n)  (i  j  n)  (i  j >  n   n)  (i  j  n)  (i  j > n)  (i  j  n) Hvilket er indlysende sandt. Q.E.D: Gang de to uligheder sammen (i, j og  n er positive)

FEN Diskret matematik/Seminar 3 - proofs 8 Modstridsbevis (”Proof by Contradiction”) Start med at antage, at sætningen ikke er sand. Vis at dette fører til en modstrid (noget indlysende falsk) Konkluder, at sætningen må være sand Formelt: For at vise p  q viser vi  (p  q)  false Husk:  (p  q)  false   (  (p  q))  false  (p  q)  false  (p  q)

FEN Diskret matematik/Seminar 3 - proofs 9 Standseproblemet: Kan der konstrueres en algoritme, som med et vilkårligt program som input afgør om programmet terminerer (standser)? Vi vil bevise, at standseproblemet ikke har nogen algoritmisk løsning ved et modstridsbevis Vi antager, at vi har en algoritmisk løsning på standseproblemet og viser så, at det vil lede til en modstrid Antag, at algoritmen halt(a) returnerer sand, hvis programmet a standser og falsk hvis ikke

FEN Diskret matematik/Seminar 3 - proofs 10 Betragt nu følgende program: void evil(){ if(halt(evil())) while(true);//uendelig loop else break; } Hvis halt(evil()) returnerer sand (dvs. evil() terminerer), så går evil() i et uendeligt loop. Dvs. evil() standser alligevel ikke??? Hvis halt(evil()) returnerer falsk (dvs. evil() terminerer ikke), ja så terminerer ovenstående????

FEN Diskret matematik/Seminar 3 - proofs11 Algoritmisk løsbare problemer P: Polynomial NP: Nondeterministisk Polynomial Uløselige problemer “Svære” problemer NP Praktisk løsbare problemer P

FEN Diskret matematik/Seminar 3 - proofs 12 En anden klassiker (Martin 1.3) Teorem:  2 er irrationel Bevis: Antag  2 er rationel, dvs. der eksisterer heltal m’ og n’, så  2 = m’/n’. Forkort m’/n’ med alle fælles divisorer, så  2 = m/n og m og n ikke har nogen fælles divisor Heraf følger:  2 = m/n  m = n  2  m 2 = 2n 2  m 2 er lige 2 gange et eller andet er altid lige. Strategien er nu at vise, at m og n må have en fælles divisor alligevel

FEN Diskret matematik/Seminar 3 - proofs 13 Vi har altså, at m 2 er lige Vi har tidligere vist, at for alle heltal gælder, at hvis a og b er ulige, så er ab også ulige Heraf følger omvendt, at hvis ab er lige, så er a og b ikke begge ulige. Dvs., a eller b er lige. Sæt a = b = m. Da m 2 = mm er lige, må m også være lige. Dvs. at der eksisterer et k, så m = 2k. Vi har endvidere: m 2 = 2n 2 Indsættes m = 2k heri fås: (2k) 2 = 2n 2  4k 2 = 2n 2  2k 2 = n 2. Heraf følger analogt med ovenfor, at n er lige. Hvis både n og m er lige, så har de en fælles divisor, nemlig 2. Vi har en modstrid, ergo kan  2 ikke være rationel!

FEN Diskret matematik/Seminar 3 - proofs 14 Øvelser 1.Bevis, at produktet af to lige naturlige tal er lige. 2.Bevis, at der til ethvert lige naturligt tal findes et ulige naturligt tal, som er større. (Vink: Brug konstruktive beviser, jf. ex. 1.1). 3. Bevis følgende teorem: For alle mængder A, B og C gælder: Hvis A  B =  og C  B Så er A  C =  (Vink: brug modstridsbevis)