Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion Dyrkning af kernemajs Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion

Disposition Udbytter og majsvarmeenheder Risikovurdering Dyrkning som er specielt for kernemajs

Majs Majshelsæd (97%) Energimajs (0%) Kolbemajs og CCM (2%) Kernemajs 1% Majshelsæd er hele majsplanter som høstes med en finsnitter med majsskærebord med 20-30 cm stubhøjde. Afgrødemassen ensileres. Kolbemajs er majskolber inklusiv svøbblade, som høstes med en finsnitter med et plukkebord. Kolbemajsen ensileres eller kunsttørres. CCM er majskolber uden svøbblade, som høstes med en mejetærsker med et plukkebord. CCM formales og ensileres. Kernemajs er majskerner som høstes med en mejetærsker og bedst med et plukkebord. Kernemajsen enten tørres, opbevares iltfri eller formales og ensileres. Energimajs er majshelsæd der høstes med henblik på et stort udbytte af tørstof til bioenergi.

Hvor varmt skal det være? Minimum majsvarmeenheder Majshelsæd 2400 Kolbemajs 2700 Kernemajs til ensilering Kernemajs til tørring 2900 De angivne majsvarmeenheder angiver, hvor mange majsvarmeenheder der mindst skal til for at opnå 30 pct. tørstof til helsæd i tidlige og middeltidlige sorter, 52-57 pct. tørstof i kolberne til kolbemajs, under 40 pct. vand i kernerne til kernemajs til ensilering og under 30 pct. vand i kernerne til tørring.

Majsvarmeenheder og udbytte Hudson (1996-2002) og Crescendo (1998-2004) Figuren viser sammenhængen mellem udbyttet af stivelse i to majssorter høstet til helsæd og antallet af majsvarmeenheder. Udbyttet af stivelse er omregnet til hkg kerne med 15 pct. vand pr. ha. De to sorter er tidlige sorter, som har deltaget i Landsforsøgene med majssorter til helsæd. Forsøgene har ligget 7 steder over hele landet. Spredningen omkring kurven skyldes bl.a. at temperaturerne, som anvendes ved beregning af majsvarmeenhederne ikke er målt i forsøgsmarkerne, men er fremkommet ved interpolation mellem klimastationer. Sorterne er tillige dyrket på forskellige jordtyper, og nogle af forsøgene har været påvirket af tørke. Ved dyrkning til kernemajs ville udbyttet af kerne antageligt være noget højere især i de varmere år. * Beregnet ud fra udbyttet af stivelse i sortsforsøgene til majshelsæd

Figuren viser Ontario majsvarmeenheder som gennemsnit af årene 1971-1990. Kilde: Harald Mikkelsen, Århus Universitet, DJF.

Majsvarmeenheder og udbytte Hudson (1996-2002) og Crescendo (1998-2004) Med udgangspunkt i majsvarmeenhederne 1971-1990 vil udbytteniveauet antageligt variere fra ca. 40 hkg majskerne pr. ha med 15 pct. vand i de køligste egne i Vedsyssel til ca. 100 hkg kerne i de varmeste egne på Lolland. Kun i de sydligste egne på Lolland, har der været over 2700 majsvarmeenheder, som skal til for at få vandprocenten ned under 40 pct inden midten af november. * Beregnet ud fra udbyttet af stivelse i sortsforsøgene til majshelsæd

Majsvarmeenheder, Årslev Kilde: Jørgen Olesen og Iver Thysen Århus Universitet, DJF. For Årslev, som ligger lidt syd for Odense, har antallet af majsvarmeenheder ligget på i gennemsnit 2400 i perioden 1961-1990. Årsvariationen har været 600 majsvarmeenheder, og i hvert årti har der været et katastrofeår, 1992, 1974 og 1987. Siden 1990 er der sket en stigning i antallet af majsvarmeenheder, så gennemsnittet af den seneste 10-års periode har været ca. 2800 i Årslev. Denne stigning har der været over hele landet.

Skønnede majsvarmeenheder som gennemsnit af den seneste 10-års-periode 1998-2007. Forudsætningen for figuren er, at antallet af majsvarmeenheder over hele landet er steget med 400 fra perioden 1971-1990 til perioden 1998-2007. Det betyder, at det i den seneste 10-års periode har været ligeså varmt i Vendsyssel som det var i de kystnære områder på Sjælland i 1971-1990.

Majsvarmeenheder og udbytte Hudson (1996-2002) og Crescendo (1998-2004) Stigningen på 400 majsvarmeenheder på landsplan har betydet, at udbytteniveauet er steget fra 40-100 hkg kerne pr. ha (15 pct. Vand) til 80-135 hkg pr. ha, dvs. en stigning på 30 hkg pr. ha. * Beregnet ud fra udbyttet af stivelse i sortsforsøgene til majshelsæd

Majsvarmeenheder Jyndevad Figuren viser antallet af majsvarmeenheder på Jyndevad Forsøgsstation, som ligger lige nord for den tyske grænse. Mht. majsvarmeenheder ligger Jyndevad på samme niveau som på Fyn og store dele af Sjælland. Årsvariationen har været 400 majsvarmeenheder i 1998-2007, hvilket er mindre end i perioden før 1990. Det betyder, at klimaet ikke blot er blevet varmere men også mere stabilt.

Majsvarmeenheder og udbytte Hudson (1996-2002) og Crescendo (1998-2004) Udbytter 1998-2007 ”Jyndevad” Hvis vi antager at klimaet fortsætter som i den seneste 10-års periode, betyder det, at der på Jyndevad kan forventes udbytter på 90-130 hkg pr. ha. Desuden kan forventes, at det altid kan forventes at få vandprocenten under 40, da antallet af majsvarmeenheder vil ligge på 2700 eller derover. Det samme kan forventes på Øerne. * Beregnet ud fra udbyttet af stivelse i sortsforsøgene til majshelsæd

Majsvarmeenheder, Tylstrup Figuren viser antallet af majsvarmeenheder i Tylstrup, som ligger lidt syd for Brønderslev i Vedsyssel, som er det køligste område i landet. Årsvariationen har været 600 majsvarmeenheder i 1998-2007, hvilket er på samme niveau som i perioden før 1990. I forhold til Sydjylland har klimaet i Tylstrup været mindre stabilt (større årsvariation).

Majsvarmeenheder og udbytte Hudson (1996-2002) og Crescendo (1998-2004) Udbytter 1998-2007 ”Tylstrup” Hvis vi antager at klimaet fortsætter som i den seneste 10-års periode, betyder det, at der i Tylstrup kan forventes udbytter på 65-115 hkg pr. ha. Desuden kan forventes, at det kun i ca. halvdelen af årene kan forventes at få vandprocenten under 40, da antallet af majsvarmeenheder i halvdelen af årene vil være under 2700. * Beregnet ud fra udbyttet af stivelse i sortsforsøgene til majshelsæd

Nordjylland +27 MVE pr. år 3200 3000 2800 Majsvarmeenheder 2600 2400 Figuren viser antallet af Ontario majsvarmeenheder fra 15. april til 15. oktober de seneste 9 år. En stigning på 27 MVE pr. år er lidt højere end den officille prognose på 20-25 MVE pr. år. (Kilde Jørgen E. Olesen, Foulum). 2200 2000 1995 2000 2005 2010 2015

Nordjylland 3200 3000 2800 Majsvarmeenheder 2600 2400 2200 2000 1995 Den blå stiplede linie markerer niveauet for de færreste majsvarmeenheder vi har haft i de seneste 9 år. Forudsat samme årlige variation i majsvarmeenheder fremover, markerer den blå stiplede linie det køligste vi kan forvente indtil 2015 i Nordjylland. Dyrkning af kernemajs til ensilering kræver 2700 majsvarmeenheder. Prognosen er, at dyrkning af kernemajs til ensilering i Nordjylland kan betragtes som sikker, når vi nærmer os 2015. Kernemajs til tørring kræver som minimum 2900-3000 majsvarmeenheder, for at få vandprocenten under 30 i kernerne, mens majsen står på roden. Det ligger længere ude i fremtiden for Nordjylland. 2200 2000 1995 2000 2005 2010 2015

Majsvarmeenheder og udbytte Hudson (1996-2002) og Crescendo (1998-2004) Prognose Nordjylland 2015 Prognosen for Nordjylland er, at der i 20015 kan forventes udbytter på mellem 90 og 125 hkg kerne pr. ha i Nordjylland, og at det i alle år kan forventes at høste kernemajs med under 40 pct. vand (antallet af majsvarmeenheder forventes at være 2700 eller derover). * Beregnet ud fra udbyttet af stivelse i sortsforsøgene til majshelsæd

Øerne 2200 2400 2600 2800 3000 3200 3400 1995 2000 2005 2010 2015 Majsvarmeenheder Øerne er det varmeste område i landet. Her har det været muligt at dyrke kernemajs til ensilering siden slutningen af 90erne. Når vi nærmer os 2015, bliver der mulighed for dyrkning af kernemajs til tørring.

Majsvarmeenheder og udbytte Hudson (1996-2002) og Crescendo (1998-2004) Prognose Øerne 2015 Prognosen for Øerne (plus det sydligste Jylland) er, at der i 2015 kan forventes udbytter på mellem 110 og 130 hkg kerne pr. ha i Nordjylland, og at det i alle år kan forventes at høste kernemajs med under 40 pct. vand (antallet af majsvarmeenheder forventes at være 2700 eller derover) og i de fleste år med under 30 pct. vand (antallet af majsvarmeenheder 2900 eller derover). * Beregnet ud fra udbyttet af stivelse i sortsforsøgene til majshelsæd

1999-2005 Kortet viser antallet af frostfri dage for perioden 1999-2005. Risikoen for tidlig nattefrost er mindst i de kystnære områder.

Scenarie 1 ”Seneste 10 års klima forsætter” Nordjylland 65-115 hkg kerne pr. ha Halvdelen af årene under 40 pct. vand Sydjylland og Øerne 90-130 hkg pr. ha Alle år under 40 pct. Vand De fleste år under 30 pct. vand

Scenarie 2 ”Prognose + 20-25 MVE pr. år” Nordjylland 2015 90-125 hkg pr. ha Under 40 pct. vand i alle år Sydjylland og Øerne 2015 90-140 hkg pr. ha Under 30 pct, vand de fleste år

Dyrkning specielt for kernemajs Arealer til kernemajs Sædskifte Gødskning Sorter Plantetal Såning Høsttidspunkt

Find de bedste arealer til kernemajs Lille risiko for tidlig nattefrost Milde jordtyper, der er tidlig bekvem i foråret Læ Gode afdræningsforhold

Sædskifte Sædskifteeffekt af majs i korn på niveau med roer Dyrkes byg i sædskifte med majs, anvendes nematoderesistente vårbygsorter Første års majs efter flere år med korn kan give dårlig vækst på sandjord (nematoder) Monokultur er OK Veksel mellem korn (-hvede/triticale) og majs så Forfrugtseffekten udnyttes Fosfor udnyttes Rodukrudt kan bekæmpes i korn

Gødskning af kernemajs Kg pr. ha N P K 32 ton svinegylle 128* 34 86 100 kg NP 20 - 10 - 0 m. S, B, Mg 20 10 Tilført i alt 148 44 86 Høstet (9400 kg kerne pr. ha) 115 26 32 Tabellen viser et eksempel på gødskning af kernemajs. Ved anvendelse af svinegylle kan der være behov for at tilføre ekstra kalium, hvis Kt er lavt, fordi majsen afgrøden optager 140-150 kg kalium pr. ha. Ved høst af kernemajs bortføres kun ca. 30 kg K. Resten efterlades på marken i stængel og blade. Ved anvendelse af svinegylle tilføres ofte betydeligt mere fosfor end der bortføres. Dette overskud kan udnyttes ved at veksle med f.eks. korn, som ikke tilføres fosfor. Balance +23 +18 +54 *5,3 kg total N pr. ton, 75 % of total N udnyttet

Sorter til kernemajs Ikke modtagelig for Fusarium God standfasthed Max. 35 pct. vand inden 1/11 Uden tendens til nedknækning af kolber Kolberne helt dækket af svøbblade Stort stabilt udbytte

Kolberne skal dækkes af svøbblade Billedet viser majskolber, hvor kolbespidsen ikke er dækket af svøbblade. Under fugtige forhold i efteråret er udækkede kolbespidser særlig udsat for angreb af skimmelsvampe og Fusarium. Derfor ønskes sorter, som dækker kolberne fuldstændig med svøbblade.

Sorter til kernemajs, 2006-2007 Med 15 pct. vand KXA 5011 (28,0) Dominator (30,2) Anvil (30,2) Patrick (30,7) Ecrin (30,0) 102 104 106 108 110 112 114 116 Hkg kerne pr. ha Med 15 pct. vand Med 15 pct. vand korr. for tørringsomkostninger

Såning af majs Precisionssåning 75 cm rækkeafstand Ensartet frøafstand In trials we have not seen any difference in yield between a row distance of 75 and 50 cm. The most common is 75 cm row distance. For practical reasons some farmers drill the maize with 50 cm row distance because they have other crops with a row distance of 50 cm for example sugar beets.

Plantetal – høstet som majshelsæd 15 forsøg 2001-2003 Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2003, side 313. Ved beregning af nettomerudbyttet er der regnet med 0,6 kg stivelse pr. FE og 135 kr. pr. afgrødeenhed (140 kr. pr. hkg hvede), 650 kr. pr. 50.000 frø og 90 pct. markspiring.

Plantetal i kernemajs 1 forsøg 2007 i sorten Ecrin Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2007, side 358. Ved beregning af nettoudbyttet er der regnet med 650 kr. pr. 50.000 frø, 150 kr. pr. hkg majs med 15 pct. vand og 90 pct. markspiring. Forsøgene fortsætter i 2008.

Køligere eller tørre forhold   Gode forhold Tidlig såning Køligere eller tørre forhold Sen såning Pl. pr. m2 Frø pr. ha1) Frøafst., cm Rækkeafstand, cm 75 Majs til helsæd  Tidlige sorter 11 120.000 10 110.000 12 Middeltidlige sorter Sildige sorter 9 100.000 13 Kolbe- og kernemajs 1) Ved en markspiring på 90 pct. Plantetal i majs Planteavl

Høsttider – Crescendo 4 forsøg 2002-2005 Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2005, side 381. Årene 2002 og 2003 har været varme år med en tidlig høst. Året 2004 var et køligere år med sen høst i oktober. Midt i oktober 2004 kom middeltemperaturen under 10oC. Året 2005 var også et køligere år, hvor der kom nattefrost midt i september. Halvdelen af bladmassen visnede herved. 24/8 7/9 21/9 5/10 19/10 2/11 16/11

Kernemajs høsttid Tidligst muligt for at begrænse angreb af Fusarium Helst mindre end 40 pct. vand: Sort plet synlig på kernerne på mindst 2/3 af kernerne målt fra basis af kolben En uge efter eller snarest der kan tærskes efter at middeldøgntemperaturen er under 10 grader mere end halvdelen af bladene er svedet af frost

Kolberne modner fra basis og ud mod spidsen Kolberne modner fra basis og ud mod spidsen. De nederste kerner er derfor mere moden end kernerne nærmest spidsen af kolben.

Ved høst af kernemajs skal den sorte plet ved kernernes tilhæftningssted skal være synlig på kernerne midt i kolben. Når den er synlig stopper indlejringen af stivelse.