Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Er Økologi noget for mig ?
Advertisements

Sådan optimeres raps-dyrkningen inden jul
Praktiske erfaringer med efterafgrøder
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Hestebønner – dyrkning og sædskifte
Hvor stor forenkling vil koen acceptere?
Bælgsæd som en økonomisk attraktiv afgrøde
Vesthimmerlands Landboforening
Vekselvirkning mellem svampe, kvælstof og dyrkningsteknik
Økologi.
Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion
Hvordan sikrer vi adgang til relevant økologisk udsæd
Energiforsyningen i dag Olieforbruget stiger hurtigere end nye fund af olie, hvilket vil føre til høje oliepriser. Der er derfor behov for at finde en.
Det økonomiske øko- sædskifte
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Resultater for bælgsæd 2009 Specialkonsulent Inger Bertelsen Projektet er støttet af midler fra FødevareErhverv og Fonden for Økologisk Landbrug.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Nye produkter i økologisk grøntsagsproduktion Ole Bloch Engelbredt, Frugt og Grønt Rådgivningen Tirsdag d. 13/ Planteproduktion 2004.
Etablering af raps og valg af sort
Plantekongres januar 2015 Herning
Optimer dyrkningen af hybridrug
Pløjefri dyrkning - er det en mulighed i økologisk jordbrug ?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Er der økonomi i majs til modenhed? Landskonsulent Erik Maegaard Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Erfaringer med kvikbekæmpelse på Jyndevad Forsøgsstation Ilse A. Rasmussen Henning Thomsen Bo Melander Danmarks JordbrugsForskning.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard.
Nyt fra sortsforsøg i korn og dyrkning af rajgræs
Dyrkning af hestebønne og lupin
Lokalitetens og dyrknings- vilkårenes betydning for
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kartoflers rodsystem: 1. Dybde og udbredelse 2. Betydning af jordtype Rødders.
Er fusariumtoksiner i korn og majsensilage et problem? Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning.
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Kamdyrkning af majs Christian Bugge Henriksen Adjunkt, KVL
Økologiske landsforsøg med kornarter og –sorter
Kvalitet og slætantal i kløvergræs Karsten A. Nielsen VFL, Planteproduktion.
Vinterraps i markplanen 2007/08
Dyrkning af smalbladet lupin
Bekæmpelse af rodukrudt i landbrugsafgrøder
Kontrol af kultur- og ukrudtsgræs i sædskifter med græsfrø
Podning af lupin – hvor meget betyder det?
Efterafgrøder i konventionelt landbrug – chikaneafgrøder eller et værdifuldt dyrkningstiltag? Elly Møller Hansen Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø,
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Resultater med efterafgrøder i økologiske forsøg Margrethe Askegaard, Henning.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indpasning af korn- og proteinafgrøder i foderforsyningen på økologiske malkekvægbrug.
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Jørgen E. Olesen, Margrethe.
– konkurrenceforhold og cellevægskarakteristika
Vækstregulering af alm. rajgræs, skal - skal ikke? Landskonsulent Christian Haldrup Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan optimerer jeg balancen mellem mark og stald. Gårdejer Ole Larsen.
Nyt om bælgsæd Inger Bertelsen Souschef VFL, Økologi Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for.
Landskonsulent Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion
Majsdyrkning til ensilering og modenhed
Økologisk Planteproduktion
Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl
Økologisk blandsæd - høst og sortering Erfaring med høst af blandsæd
Nye resultater af lokale forsøg – dyrkning af lupin.
Rodfiltsvamp og fritlevende nematoder
Havre – Sorter og Afskalning
HESTEBØNNER – SORTER OG DYRKNING CHEFKONSULENT INGER BERTELSEN, SEGES ØKOLOGI.
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Modne og tørrede frugter af bælgfrugter
Etablering af raps og valg af sort
Sådan skal de nye græsblandinger høstes og gødskes
Planteavlskongressen - Planteproduktion Session 1,4
Resistens mod kålbrok i Danmark og i udlandet
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Landsforsøg med svovl til kløvergræsmarker
Valg af græssorter og dæksæd for nyt udlæg
Nyt om dyrkning af kløvergræs
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Evt. titel på præsentation
Det økonomiske øko- sædskifte
Præsentationens transcript:

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL

Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin

Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg kvælstof 3 til 4.5 tons med et proteinindhold på 35% Foderværdien sammenlignelig med soja Effektiv fosforoptagelse på grund af syre udskillelse ved rødderne forfrugtsværdi bedre end ærter på sandjord og som ærter på lerjord Vende ofte tilbage i sædskiftet

Lupiner i dansk klima Vilde lupiner Tilpassede lupiner vinterannuelle bitre opspringende bælge udeterminet vækst Tilpassede lupiner sommerannuelle søde (lavt alkaloid) ikke opspringende determineret vækst

Lupin arter Hvid lupin gul lupin, dyrket tidligere i Danmark vårtyper - modner meget sent vintertyper - ikke vinterfaste - modner sent gul lupin, dyrket tidligere i Danmark højt protein indhold, modner sent, lavt udbytte, anthracnose modtagelig Smalbladet lupin, tidligst og mest stabil og produktiv anthracnose tolerant

Arter af lupin Gul smalbladet (blå) hvid

Hvid vinterlupin

Foderværdi Protein 30 til 45% Fedt 5-10% Lavt stivelses indhold svovlholdige aminosyrer lave Fedt 5-10% Lavt stivelses indhold Højt indhold af komplekse kulhydrater Lavt indhold af antinutritionelle stoffer på nær alkaloider Alkaloider kan begrænse foderoptagelse

Drøvtyggere Modne frø Ensilage godt kraftfoder der ikke kræver varmebehandling max 0.06% alkaloid Ensilage ca. 18% råprotein i ensilage højt fiberindhold samdyrkning med korn

Svin God fordøjelighed af protein og energi Max. 15-20% iblanding ved 0.04% alkaloid Komplekse kulhydrater kan give flatulens pga. mikrobiel nedbrydning i tyktarmen Produktions resultater sammenlignelig med soja baserede foderblandinger

Etablering Spirer ved 0 grader Så tidligt Anthracnose resistens sort- sund udsæd Inokuler med Lupin rhizobium 3-5 cm sådybde kimblade over jord 70-100 planter/m2 ?

Sædskifte Krav om få lupin frie år Forfrugtsvirkning for korn minimum som ærter Dyrkes eventuelt i blandinger Sædskifte

Vanding Kraftig dybgående rod Vanding medfører kraftig vegetativ vækst samt gode betingelser for skimmel Der er ikke observeret merudbytte ved vanding på JB1 på Jyndevad

Ukrudt Ukrudtskonkurrenceevne Mekanisk bekæmpelse forgreningsmønster højde hurtig strækningsvækst Mekanisk bekæmpelse tolerant for strigling radrensning oplagt mulighed

Sygdomme- anthracnose Gul og hvid lupin fuldt modtagelig Smalbladet lupin tolerant Frøbåren Udvikles epidemisk i varmt og fugtigt vejr Anvend sund udsæd

Gråskimmel Umiddelbart stor modtagelighed Sporer allestedsnærværende Vand + afblomstring starter epidemi Betydning?

Skadedyr Bladlus kan sprede virus Tidlig såning kan mindske problemet Ikke ærteviklere Foreløbigt små problemer

Lejesæd Meget afhængig af type Vanding fremmer lejesæd Problem med stængel styrke og jordforankring

Høst Nem at høste ved stående afgrøde Kan stå moden i en periode uden spiring Våde frø skal tørres hurtigt ned for at undgå svampevækst

Udbytte (t/ha)

Konklusion Anthracnose udelukker Gul og hvid lupin God vækst og godt udbyttepotentiale Strigling og rensning kan kontrollere ukrudt Inokulering ved første dyrkning af lupin Lav alkaloid sorter er en god proteinkilde Udbytte på 3-4,5 t, men ikke stabilt Ikke forgrenede modner sikrest og tidligst Forgrenede typer har højest udbyttepotentiale Nem at høste også under våde forhold God forfrugt, få sædskifteproblemer

Perspektiver Kan lupinernes udbytte stabiliseres og holder det stik at de kan dyrkes ofte, hvert andet eller tredje år kan de muliggøre udviklingen af et mere produktivt økologisk produktions system til svin og kyllinger