Specialiseret bindevæv 9 For at starte, klik på: Nu skal vi til at se på specialister. Det kommer til at handle om nogle vævstyper, der har helt specielle funktioner, som ikke ligner nogen andre. Forside Tabel Vævstyper Fedtvæv Skeletvæv Bruskvæv Knoglevæv Haversk system

Specialiseret bindevæv Epitelvæv Overfladeepitel Kirtelepitel Bindevæv Egentligt bindevæv Specialiseret bindevæv Muskelvæv Skeletmuskulatur Glat muskulatur Hjertemuskulatur Nervevæv Disse vævstyper hører under kategorien specialiseret bindevæv. De hører til vævsarten bindevæv, bl.a. fordi de er rige på ekstracellulærmatrix. Men de kan ikke gå under betegnelsen egentligt bindevæv, da de ikke har funktioner med at holde sammen på tingene. Forside Tabel Vævstyper Fedtvæv Skeletvæv Bruskvæv Knoglevæv Haversk system

Specialiseret bindevæv Fedtvæv Blod Skeletvæv Brusk Knogle Her er et stort billede af grøn knogle med tilhørende bindevæv ovenfor og i bindevævet ses indlejrede fedtceller. Der ses desuden et blodkar – så vi har her tre af de fire typer specialiseret bindevæv repræsenteret i et enkelt billede. Fedtvævets speicialfunktion er energi-opbevaring, blodets specialfunktion kan bl.a. være transport og skelettets funktion er bl.a. at give os formen som vi har og give os mulighed for at bevæge os. Jeg vil ikke bruge tid på blod i denne omgang, da det har været eller vil blive behandlet i en anden sammenhæng. Forside Tabel Vævstyper Fedtvæv Skeletvæv Bruskvæv Knoglevæv Haversk system Vibe Jelsbak, JCVU

Fedtvæv Ca. 20% af vægten hos en normalvægtig voksen Energidepot Uni-lokulært Der findes 2 typer fedtvæv. Der er typen med en stor dråbe fedt i cellens cytoplasma, det kaldes unilokulært fedtvæv. Det er det, der er hos den voksne befolkning. Multilokulært fedtvæv er kun tilstede hos fostre og spædbørn. Multilokulært fedtvævs primært funktion er at skabe varme, mens unilokulært fedtvæv primært er til oplagring af energi. Unilokulært fedtvæv er tilstede i varierende mængder på mennesket, men på et normaltvægtigt menneske udgør det ca. 1/5 af legemsvægten. Det er altså en vigtig energireserve, vi har til rådighed i underhuden og rundt omkring i bindevævet som vi f. eks så det på det foregående billede. Cellerne kan blive meget store, men det, der fylder i dem er den store dråbe af triglycerider, der er. Billedet her viser de store dråber omgivet af en tynd bræmme af cytoplasma, der er farvet grøn i denne Goldner-trikrom-farvning. De mørke violette prikker der ses spredt er lipocytternes kerner. De er ikke altid med i alle celler i et snit, da man skal forestille sig disse store celler som badebolde, der skæres igennem i skiver á få cm. Da vil det ikke være så tit, man fik ventilen med. I histologiske snit af fedtvæv vil cellernes form være mangekantet fordi de lægger sig op ad hinanden. I præparationen af snittet forsvinder fedtet, derfor bliver områderne til fedtopbevaring hvide på billeder som dette. Det vil ikke være svært at møde en kapillær mellem fedtcellerne, da vævet er rigt vaskulariseret. Dets funktion er jo energiopbevaring, og denne energi skal kunne mobiliseres i tilfælde af ”dårlige tider” og kunne sendes til blodet. Forside Tabel Vævstyper Fedtvæv Skeletvæv Bruskvæv Knoglevæv Haversk system Vibe Jelsbak, JCVU

Skeletvæv Brusk Hyalin Elastisk Fibrøst Knogle Kompakt Spongiøst Skeletvæv opdeles i knoglevæv og i brusk. Både knoglevæv og brusk er væv med stor procentdel fast ECM og med celler, der ligger fikseret inde i den faste ekstracellulære masse. Begge kan de deles op i yderligere underopdelinger. Brusk findes i tre typer, men hyalinbrusk er det, vi har mest af og det vil derfor være det, der vil blive gennemgået her. Forside Tabel Vævstyper Fedtvæv Skeletvæv Bruskvæv Knoglevæv Haversk system Vibe Jelsbak, JCVU

Bruskvæv Karakteristika: Chondrocytter Fast matrix af fibre og grundsubstans Ingen Blod Lymfekar Nerver Perichondrium Isogen gruppe Hyalinbrusk er for eksempel i vores strube, hvor vævet på billedet er fra. På græsk hedder brusk chondros, derfor har bruskcellerne fået navnet chondrocytter. Cellernes rolle er her at opretholde ekstracellulærmatrix’en. De oprinder fra perichondriet, der er det bindevævslag, der omgiver brusken. De aktive celler i perokondriet hedder chondroblaster. De har evnen at kunne dele sig og efterhånden som de producerer ekstracellulærmatrix, bliver de indlejret i bruskvævet. Her ligger de i små huller, lacunae. Efter indlejringen er de i stand til at dele sig en eller to gang, hvorfor der så opstår små grupper a 2-4 chondrocytter, der har samme oprindelsescelle. De hedder herfor isogene grupper af chondrocytter. Grundsubstansen er rig på proteoglykaner med masser af sulfatgrupper i. De farves basofilt, og binder altså en del blå farve (Hæmatoxylin) i en HE-farvning. Derfor er bruskmatrixen mere blå-violet end perikondriet. Chondrocytter i lacunae Hyalin brusk Forside Tabel Vævstyper Fedtvæv Skeletvæv Bruskvæv Knoglevæv Haversk system Vibe Jelsbak, JCVU

Knoglevæv Funktion: Støtte/afstivning Vægtstænger Beskyttelse Calciumlager Karakteristika: Osteocytter, osteoblaster Extracellulær matrix med calciumsalte Knoglevæv kan være enten spongiøst og de engelskkyndige kan høre, at det vil sige svampet – eller også kan det være kompakt, hvilket vist ikke behøver oversættelse. [anim] Vi kender nok de fleste af knoglevævets funktioner, og ud over at bære kroppen oppe og give vores lemmer længde har vi også ribbenene, hvis funktion er at hjælpe vejrtrækningen og at bestykke vores mest vitale organer. Foruden disse mekaniske funktioner er skelettet også samtidigt vores største lager af Calcium-ioner, der bl.a. bruges intracellulært som budbringer. [anim] I knoglevævet er der celler, der ligger omgivet af ekstracellulærmatrix præcist som i andre bindevæv. Knogler hedde ”os” på græsk, så knoglernes celler hedder osteoblaster, osteoklaster og osteocytter. Osteoblasterne er de celler, der ligger på overfladen af knoglevævet og kan opbygge ny knogle. Efterhånden bliver de indlejret i knoglevævet og modnes til osteocytter. Disse osteocytter ligger i små hulrum i knoglevævet, der er forkalket og derfor ganske hårdt. Hårdheden er opstået idet der i ECM er aflejret calciumsalte i store krystal-strukturer. I knoglevævet findes der også osteoklaster, det er disse, der nedbryder knoglevævet, for eksempel hvis organismen har brug for noget af det aflejrede calcium. Forside Tabel Vævstyper Fedtvæv Skeletvæv Bruskvæv Knoglevæv Haversk system Vibe Jelsbak, JCVU

Haversk system Lameller Haversk kanal Ostecytter Kollagene fibre grundsubstans Haversk kanal Kapillærer Lymfekar Nervetråde Bindevæv Ostecytter I lacuner med canaliculi Canaliculli Her ses et billede af kompakt knoglevæv, der er organiseret med små kanaler, hvori der løber nervefibre, blodkar, lymfekar og bindevæv. Alle Haverske kanaler er omgivet af kompakt knoglevæv, der er fordelt i lameller. Kanalern og lamellerne er tilsammen et haversk system. I mellem lamellerne er de små lacunae, hvori osteocytternes kerner ligger. Deres cytoplasma udstrækker sig i tynde udløbere, der løber i små kanaler, canaliculi. Gennem disse udløbere kan cellerne sende signalstoffer og næringsstoffer til hinanden og de kan registrere aktivitet i knoglerne, bl.a. trykaktivitet. Hvis de modtager en øget mængde trykstimulation, vil de signalere til osteoblasterne at der er behov for stærkere knogler, og der vil så bliver opbygget mere knoglevæv. Omvendt gælder det for f. eks. Jason Watt, at hans knogler i benene formodentlig ikke har stor styrke, da de ikke har modtaget trykstimuli længe pga hans lammelse. Forside Tabel Vævstyper Fedtvæv Skeletvæv Bruskvæv Knoglevæv Haversk system Vibe Jelsbak, JCVU