Klimaet - fælles ansvar for en global udfordring

Agenda …. Klima og de internationale politiske initiativer Perspektiver for dansk energiteknologi

Klima er også forretning og kan både drive markeder og bidrage til konkurrenceforvridning

For DI er udformning af klimapolitik derfor også en balance mellem forskellige erhvervsinteresser

I dag er situationen den, at Kyoto protokollen blot omfatter en mindre del af den globale CO2 udledning 470 millioner personer i Europa 6,5 mia. globalt 1,3 mia. Kina 1,1 mia. Indien 300 millioner USA

Vi ønsker en global klimaaftale der omfatter de store udledere Emissioner i 2000 og 2050 (procent af globale emissioner) Region 2000 2050 Canada og USA 23 % 12 % EU (25) 14 % 8 % Rusland og CIS 5 % Oceania og Latinamerika 10 % Afrika og Mellemøsten Asien 31 % 42 % Total 100 %

Mål: en global pris på CO2 som ligestiller virksomhederne

Klimapolitikken fødes i FN og EU FN’s klimakonvension og Kyoto protokollen er platformen for den internationale klimapolitik. Det er gennem FN, at forhandlingsparterne skal forsøge at lave en global klimatale i København i om et år. EU indgår som en samlet region i FN’s klimapolitik. Det gælder både den måde EU (og Danmark) har valgt at leve op til Kyoto-aftalen på – og den måde EU vil forhandle en efterfølger til Kyoto-aftalen på. IPCC udarbejder det forskningsmæssige grundlag, rapport 2007 Danmark opfinder derfor ikke bare selv sin egen klimapolitik.

Klimapolitik omfatter 3 niveauer FN, UNFCC, COP15 … EU Climate, Energy and Markets Denmark Cars, Farmers and Households

EU’s (og DK’s) Klimapolitik - efter 2012 Danmark (-20%) EU (-21%) Afgifter mv. Udledningstilladelser Store energiforbrugere Biler Centrale værker (el/varme) Bønder Samlet reduktion på 20 pct. i forhold til 1990 Kvotesektorerne: 21 pct. reduktion i forhold til 2005 – et samlet mål for EU og ikke nationalt forankret Non kvotesektor: 10 pct. i forhold til 2005 – Danmark har 20 pct. Bolig

Ny prognose fra DMU – Danmark overholder Kyoto forpligtigelserne ” Den nye prognose for ’2010’ er på niveau med, hvad der var forventet i marts 2007, da regeringen fremlagde sin plan for, hvordan Danmark skal opfylde sine CO2 –forpligtelser” ” Danmark er således godt på vej til at opfylde den meget ambitiøse kyotoforpligtelse vi har påtaget os” ”Dermed er der udsigt til, at allokeringsplanen, der er godkendt af EU, kan overholdes med de specificerede tiltag..”

Klimatopmødet i København, udfordringen er at forene forskellige udgangspunkter Som figuren viser, udleder udviklingslandene 8 gange så meget drivhusgas i deres produktion (pr. BNP-enhed) som EU og Japan. Udviklings-landene skal sættes i stand til at producere på en måde, der er langt mere energieffektiv og langt mindre CO2-forurenende. Den generelle økonomiske udvikling fremmer selv sagt investeringer i renere teknologi og kan bidrage til at løse en del af problemet. Men vækst og international samhandel er kun en del af løsninger. Der skal satses mere målrettet på teknologioverførsel, f.eks. gennem en forbedring og videreudvikling af FN's projektmekanismer (Joint Implementation og Clean Development Mechanism), der sikrer investeringer i CO2-besparende teknologi i bl.a. udviklingslande, mod at investor kan anvende CO2-reduktionen. Dette er samtidig et afgørende element i en omkostningseffektiv europæisk klimapolitik. Samtidig viser figuren, at USA og Australien - men også Canada - har et energiforbrug pr. indbygger, der ligger 2,5 gange over europæeres og japaneres. En del af forklaringen i forhold til Europa ligger i større velstand i USA i gennemsnit end i Europa. Men Japan's velstand pr. indbygger ligger over det amerikanske. En stor del af forklaringen ligger i, at den amerikanske elforsyning er langt mere afhængig af fossile brændsler end den europæiske og den japanske. Samtidig med at der simpelthen sløses med energien.

DI har arbejdet for erhvervet – og sat aftryk Continued free allocation to energy intensive companies Use parts of revenue from auctioning to climate solutions Better access to JI/CDM credits Small installations < 25,000 tonnes/year not included in EU ETS Basic year 2005-2007 DI om kvoteregulering: 20 pct. reduktion med kun begrænset JI+CDM adgang er umuligt at nå for Danmark. Danmark kan ikke påtage sig større forpligtelse end lande vi normalt sammenligner os med (S, GB, NL, D, F) Når lande som f.eks. Danmark acceptere en relativt større reduktionsforpligtelse, skal de også have større adgang til JI og CDM-kreditter. Samtidig skal JI+CDM-grænsen på 3 pct. af emissioner uden for ETS-sektorer forhøjes for EU under et I bestræbelserne på at reducere deres emissioner skal de sektorer og virksomheder, der er uden for EU ETS, men er i konkurrence med nabolande, f.eks. virksomheder inden for fremstilling og transport, have ensartede konkurrencevilkår på tværs af lande Danmark og andre EU lande skal realisere det betydelige potentiale for energi-effektiviseringer i husholdningerne. (Barrierer er mangel på information og finansiering) DI om national byrdefordeling

Når vi at hugge knuden over i CPH eller bare i tide?

Agenda …. Klima og de internationale politiske initiativer Perspektiver for dansk energiteknologi

Danmark og Dansk Industri har vigtige svar på de globale energi - og miljømæssige udfordringer!

A No change B CO2 emission to Globale emissions of CO2 Vores fælles udfordring er, at reducere fremtidige emissioner fra punkt A til punkt B Globale emissions of CO2 A No change B CO2 emission to limit temp. increase to 2,0-2,4 degrees Source: IEA

? B Globale emissions of CO2 Men vi ønsker at nå ud til punkt B uden at forringe velfærd, vækst og økonomisk aktivitet Globale emissions of CO2 ? B Økonomisk vækst Source: IEA

Danmark har taget vigtigt skridt i retning af at nå "punkt B"-målet med en BNP-vækst, CO2-reduktioner og stabilitet i energiforbrug GDP vækst ! Brutto energiforbruget CO2 emission Økonomisk vækst

Vi brug for en bred vifte af teknologier og knowhow til at nå det fælles globale reduktionsmål Clean coal in industry Clean coal in power generation Nuclear power BNP growth Renewables Efficient generation & fuel End use fuel switching End use energy efficiency End use fuel efficiency B CO2 emissions

Hvorfor fokusere på teknologi? (1) (2) (3) Demografi Velstand Energi intensitet CO2 intensitet Kaya Identity

Denmark som case? Wind turbines Biomass … Efficient energy production Cogeneretion Distributed heating systems Efficient energy use …

Intelligent Energi Danmark Verdens mål Dansk Bidrag Intelligent Energi Vedvarende Energi Energieffektivitet

Smart grid kombinerer høj andel af vedvarende energi og decentral energiproduktion Vedvarende energi ► Smart grid ► Energieffektivitet

Intelligente bygninger giver energi effektivt samspil af delsystemerne: lys kontrol, varme, ventilation osv. Energi spareteknologier ► Intelligente bygninger ► Energieffektivitet: +60% Belysning +25% Opvarmning +45% Køling

Efficient Energy Systems Biomass Combined heat/power plant Insulation materials SCC Project and demonstration office located in China Waste Engineering, consultancy, architecture and urban planning Energy efficient houses Wind farms A relevant question as of today's subject is - what is it excatly that Denmark has to offer to sustainable city development. I have tried in a condensed way to give a brief overview of some of the Danish Competencies…. (Mention the technologies and competencies as you mouse click ahead)… Energiflow and measurement Solar heating/cooling Energy efficient offices Micro generation fuel cells Ethanol & biogasol Water treatment 26 Co-oporation and exchange of know-how (companies, universities, knowledge-centers)

Vedvarende energi Danmark Verdens mål Dansk bidrag Intelligent Energi Energieffektivitet

Mere end 27% af den danske el-produktion stammer fra vedvarende energikilder Vindenergi 67% ► Nr. 1 løsninger ► Biomasse energi 30%

Danmark er nr. 1 leverandør af vindmøller på verdensplan og tilbyder bred vifte af leverandører og teknologier Vindmøller ► Danmark nr. 1 ► Know-how on/offshore

Globalt biomasse er den dominerende vedvarende energikilde Globalt biomasse er den dominerende vedvarende energikilde. Danmark anvender biomasse effektivt på kraftvarme værker Biomasse ► Varme, kraft, biomass ► Energieffiektivitet

Energieffektivitet Danmark Verdens mål Dansk bidrag Intelligent Energi Vedvarende energi Energieffektivitet

Efficiency percentage research and development Hvis alle kulfyrede kraftværker i verden var lige så effektive som de danske ville CO2 udledningen herfra blive reduceret med 30% 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 20 25 30 35 40 45 50 55 60 Efficiency percentage Ton CO2 pr. MWh World (average) Most efficient power plant in Denmark In the future through research and development kraftvarme produktion ► Mest effektive værker ► Energieffektivitet

Source: Vattenfall, McKinsey Hvordan når vi i mål? Som det fremgår af figuren eksisterer der allerede nu en lang række energieffektive løsninger, som uden omkostninger kan implementeres, og hvor vi kan nå langt i forhold til at reducere uslippet af CO2. Her må vi have et klart større fokus på at reducere energiforbruget i bygning og dermed udslippet af CO2 som følge af dette energiforbrug. Men det kan jo undre, at det ikke allerede sker, hvis det er forbundet med en økonomisk gevinst. Det er jo et paradoks, og jeg tror, at vi kommer til skulle tænke forholdsvist nyt på det her område, hvor eksempelvis energiselskabernes betydelige energispareindsats, som intensiveres fremover, måske skal kobles med den finansielle sektors muligheder for at finansiere energibesparelser. Her kunne vi også passende få energimærkningen af bygninger gjort til et aktiv i bankernes kreditvurdering, og det kan måske også være, at vi skal have set på mulighederne for en grøn ejendomsbeskatning. Energieffektivisering gør det langt fra alene, og vi bliver nødt til at implementere teknologier, hvor reduktionen af CO2 er forbundet med omkostninger. Eksempelvis via vedvarende energi og andre teknologier. Og på sigt er det helt afgørende at få udviklet og markedsgjort nye teknologier, hvilket kræver en markant satsning på forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning Der er behov for en bred satsning, hvor vi selvfølgelig skal satse på de dele, hvor vi har naturlige kompetencer og afholde os fra områder, som ligger udenfor disse områder. Men her kan jeg ikke undlade at fremhæve et område, som indtil videre er blevet negligeret af Folketinget. Ser vi på næste planche, som er et billede af den danske situation , så spiller kul en stor rolle i vores energiforsyning. Og den vil fremover spille en endnu større rolle i lande som eksempelvis Kina. <næste planche> - Alle teknologier skal i spil Men prioriteringen skal være rigtig Umiddelbar satsning på at fremme brugen af eksisterende energi - Rette rammer for udbredelse af vedvarende energi - Betydelig satsning for udvikling af fremtidens teknologi, herunder også CCS besparende teknologier Source: Vattenfall, McKinsey

Top 10 over dansk energirelaterede eksport (energiteknologi)

Danmark er nu den førende energiteknologi eksporterende nation i EU Catching Up Moving ahead Vækst i eksportandel 2002-2007 40 30 20 10 -10 -20 DK IT Høj andel af total eksport. Stigende andel total eksport Andel af totel eksport FI Lav andel af total eksport. Faldende andel total eksport Middel andel af total eksport. Stabil andel total eksport IR 0 2 4 6 8 10 12 Falling behind Loosing momentum

The Bright Green Story of Denmark

www.energymap.dk