Vind og vejr - klima Klimaet er et gennemsnit af temperatur, vind og nedbør målt over 30 år.

Luften omkring og over os Under storm og orkan kan vi virkelig mærke, at noget usynligt skubber til os. Luft er altså ikke det rene ingenting. Det, der støder ind i os, er milliarder af små molekyler. Disse molekyler er først og fremmest to grundstoffer. Hele 78% af luften er kvælstof, og 21% er ilt. Den sidste procent udgøres af andre luftarter som kuldioxid, argon og vanddamp.

Atmosfæren Atmosfæren har ingen veldefineret øvre grænse, men den tynder hurtigt ud opad, og de nederste 30 km rummer 99% af dens samlede masse. De fysiske og kemiske processer, der er af betydning for livet på Jorden, foregår især i de nederste 15 km. Disse nederste 10-15 km kaldes troposfæren og her findes næsten al vanddampen, der danner skyerne: Det er altså her vejrprocesserne foregår. Lagene

Mere luft........ Luftens molekyler bliver trukket ned mod jorden af tyngdekraften. Derfor er der mest luft tæt ved jorden. Vægten af al luften over jordens overflade skaber et tryk. Her ved jordens overflade er trykket ca. 1 atmosfære. Der findes en række andre betegnelser for tryk. F.eks. millimeter (mm) eller millibar (Mb). Når vi får vejrudsigten, angives trykket som regel i hektopascal (hPa). Bevæger vi os ud i atmosfæren, falder trykket. For hver 5 kilometer, vi stiger til vejrs, halveres trykket, og luften bliver hurtigt tyndere og tyndere. I 200 kilometers højde er der stort set ikke noget luft tilbage. 1 atmosfære = 1013 hektopascal = 760 mm (kviksølv)

Lavtryk og højtryk Et lavtryk er et område i atmosfæren, hvor lufttrykket er lavere end omgivelsernes. Lavtryk kan have en udstrækning fra få meter, som i en lille hvirvelvind, og op til Polarfrontens lavtryk med diametre på flere hundrede km. Vejret omkring et lavtryk er ofte præget af mange skyer, nedbør og kraftig vind. De vandrende lavtryk på vore breddegrader dannes, når varm luft sydfra møder kold luft i Polarfronten. Lavtryk dannes også lokalt, når solen varmer jordoverfladen op (termisk lavtryk). De kraftigste lavtryk findes i troperne.

Mere lavtryk Luften vil altid søge ind mod lavtrykkene På grund af jordens rotation bliver vindene på den nordlige halvkugle afbøjet mod uret. Vindene vil kredse nogle dage omkring lavtrykket før det er fyldt ud. Vores stærke vestenvind sender frontsystemerne ind over Vesteuropa det meste af året Højtryk giver som reglen godt, varmt vejr om sommeren og klart, koldt vejr om vinteren.  

Koldfront Kølig luft støder mod lun luft. Den kolde luft er tungest og maser sig ind under den varme, som hurtigt tvinges opad. Herved afkøles den og danner skyer, som giver nedbør og måske torden. Da det er forholdsvis små luftmængder, kan vi nøjes med bygevejr.

Varmfront Lun luft – oftest fra sydvest – møder den kolde luft og tvinges opad. Her afkøles den og danner store skyer på grund af den store luftmængde. Store skyer = megen nedbør i længere tid.